EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011XP0101

Etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde Europa-Parlamentets erklæring af 10. marts 2011 om etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde

EUT C 199E af 7.7.2012, p. 187–188 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 199/187


Torsdag den 10. marts 2011
Etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde

P7_TA(2011)0101

Europa-Parlamentets erklæring af 10. marts 2011 om etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde

2012/C 199 E/24

Europa-Parlamentet,

der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi (1),

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere (2),

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at et samfunds velfærd og ligevægt bygger på mangfoldigheden i dets iværksætterkultur, og at foreninger, gensidige selskaber og fonde bidrager til denne med en særlig virksomhedsmodel baseret på kerneværdier som solidaritet, demokratisk kontrol og sociale målsætningers forrang over fortjeneste,

B.

der henviser til, at mens foreninger, gensidige selskaber og fonde hidtil først og fremmest har udviklet sig i en national sammenhæng, har de brug for at forbedre adgangen på tværs af grænser for at udnytte deres iværksætterpotentiale maksimalt i EU,

1.

bemærker, at der er behov for at skabe ensartede betingelser, som kan give foreninger, gensidige selskaber og fonde redskaber og muligheder svarende til dem, der er til rådighed for andre organisatoriske og retlige strukturer, og derved give deres organisation og aktiviteter en europæisk dimension;

2.

opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremlægge forslag til europæiske statutter for foreninger, gensidige selskaber og fonde, at foreslå en feasibility-undersøgelse og en konsekvensanalyse for statutterne for foreninger og gensidige selskaber samt på et senere tidspunkt at udføre en konsekvensanalyse for fondsstatutten;

3.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (3) til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  EUT C 76 E af 25.3.2010, s. 16.

(2)  Vedtagne tekster; P7_TA(2010)0186.

(3)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 10. marts 2011 (P7_PV(2011)03-10(ANN1)).


Top