7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 199/131

—

der henviser til artikel 173 i afsnit XVII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab), der dækker EU’s industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 om »En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed« (KOM(2010)0614),

—

der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020 (1),

—

der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. september 2009 om »Forberedelse på fremtiden: Udvikling af en fælles strategi for centrale støtteteknologier i EU« (KOM(2009)0512),

—

der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om midtvejsevaluering af industripolitikken - et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (3),

—

der henviser til den uformelle samling i Rådet (konkurrenceevne) den 14. og 15. juli 2010,

—

der henviser til konklusionerne fra den 2999. samling i Rådet (konkurrenceevne) den 1.- 2. marts 2010,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 om »Råstofinitiativet - opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa« (KOM(2008)0699),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om »Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«(KOM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010»Europa 2020: Innovation i EU« (KOM(2010)0546),

—

der henviser til Kommissionens dokument af 26. april 2010 fra Generaldirektoratet for Erhvervspolitik med titlen »EU Manufacturing Industry: What are the Challenges and Opportunities for the Coming Years?«,

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »Rapport om gennemførelsen af SBA« (KOM(2009)0680),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (KOM(2008)0397),

—

der henviser til rapporten om »Fremme af innovative forretningsmodeller med miljøfordele« fra november 2008, som Kommissionen havde givet i opdrag,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2007 om »Midtvejsevaluering af industripolitikken - Et bidrag til EU’s strategi for vækst og beskæftigelse« (KOM(2007)0374),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget(A7-0022/2011),

A.

der henviser til, at den globale økonomiske krise har påvirket den europæiske industri, hvilket gør det vanskeligere for den at tilpasse sig på baggrund af udfordringerne i forbindelse med globaliseringen, klimaændringerne, udtømning af ressourcer, befolkningsmæssige forandringer og overgangen til en industri, der er baseret på viden og effektivitet, hvilket påvirker den industrielle udvikling, arbejdsmarkedet og fremtidsudsigterne radikalt,

B.

der henviser til, at EU for at kunne afbøde virkningerne af krisen og tage de dermed forbundne udfordringer op har brug for et industripolitisk tiltag, der forener konkurrenceevne, bæredygtighed og anstændigt arbejde, som samtidig kan virke som incitament for økonomien, sætte gang i beskæftigelsen, mindske miljøødelæggelserne og forbedre livskvaliteten,

C.

der henviser til, at industripolitikken i Europa kun kan blive en succes, hvis den er fast integreret både i en ny finansiel sektorstruktur, som fremmer investeringer og hindrer spekulation, og også i en makroøkonomisk strategi, hvor den økonomiske politik og finans- og budgetpolitikken i EU er koncentreret om bæredygtig vækst og beskæftigelse,

D.

der henviser til, at visse europæiske industrier befinder sig i en permanent krise som følge af illoyal konkurrence fra tredjelande, især inden for områderne arbejdsmarkedsforbindelser, miljø og beskyttelse af intellektuel og industriel ejendomsret,

E.

der henviser til, at den europæiske industri står over for tiltagende global konkurrence fra industrilande og nye vækstlande, som f.eks. Kina, Indien og Brasilien, med hensyn til adgangen til ressourcer, teknologisk innovation og faglært arbejdskraft såvel som målrettede og ambitiøse industri- og innovationspolitikker,

F.

der henviser til, at en EU-strategi til fremme af:

er den eneste måde at øge den europæiske industris bæredygtighed og konkurrenceevne på og således bevare dens internationale førerposition,

G.

der henviser til, at den europæiske industris internationale førerposition i stadig større grad bliver stillet på en prøve af den ekspanderende industribase i de nye vækstlande, og de store konkurrenter, som f.eks. USA, Japan og Kina, fører en stærk og aktiv industripolitik, der underbygges af vidtrækkende investeringer i avancerede nicheprodukter og tjenesteydelser; der endvidere henviser til, at det derfor er yderst vigtigt at bevare og udvikle den europæiske industris konkurrenceevne, at bevare dens rolle som drivkraften i en bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa,

H.

der henviser til, at det er muligt at støtte industriel fremgang ved hjælp af en kombination af hensigtsmæssige rammebetingelser, klog, fremadrettet og målrettet regulering og stimulering af markedet baseret på præcise forventninger til markedets udvikling, hvilket underbygger de globale tendenser mod rene, bæredygtige og innovative produktions- og distributionsformer, og forbrug,

I.

der henviser til, at en generel støttepolitik for investeringer i erhvervslivet og i tjenesteydelser bør prioriteres inden for EU's makroøkonomi, især på et krisetidspunkt som nu, hvor investeringer (især i kapacitet i modsætning til produktivitet) er den første type udgifter, der bør nedskæres; der henviser til, at medlemsstaterne, EU og de regionale og lokale myndigheder bør sætte sig offentlige investeringsmål (f.eks. hvilken andel investeringer skal udgøre af de samlede offentlige udgifter), herunder i kriseplaner,

J.

der henviser til, at en ambitiøs EU-industripolitik skal baseres på et stærkt indre marked både inden for EU’s grænser og i dets eksterne dimension; der i denne forbindelse endvidere henviser til, at alle industripolitiske instrumenter (som f.eks. forsknings- og udviklingspolitikken, energipolitikken, konkurrencepolitikken, den lovgivningsmæssige konvergens og handelspolitikken) skal tages til hjælp, når der reageres på globaliseringens muligheder og udfordringer,

K.

der henviser til, at afindustrialiseringen er en etableret kendsgerning i Europa, som bringer vor teknologiske og økonomiske position i fare i betragtning af den voksende globalisering og intense konkurrence fra lande, der befinder sig i en hurtig udvikling,

L.

der henviser til, at det er nødvendigt at nedskære det bureaukrati, som virksomhederne konfronteres med, og at forenkle deres lovgivnings- og reguleringsmæssige miljø under overholdelse af principperne om bedre lovgivning,

M.

der henviser til, at den verdensomspændende efterspørgsel efter råmaterialer og ressourcer er steget støt, hvilket giver anledning til frygt for eventuelle afbrydelser i forsyningen,

N.

der henviser til, at op til 45 % af udgifterne pr. produktionsenhed ifølge det tyske statistiske kontor består af materialeudgifter, og at en intelligent anvendelse af råmaterialer og effektiv anvendelse af energi således er altafgørende for den europæiske industri,

O.

der henviser til, at EU på trods af visse medlemsstaters præstationer har mistet markedsandele; der endvidere henviser til, at EU’s tilstedeværelse inden for højteknologisektoren ikke er, som den burde være, især hvad angår de nye informations- og kommunikationsteknologier (NICT’s) (13 % af den tilførte værdi i De Forenede Stater i forhold til 5 % i EU); der endvidere henviser til, at produktiviteten er faldende inden for EU’s fremstillingsindustri,

P.

der henviser til, at fremstillingsindustrien er hovedkilden til produktivitetsstigning, både inden for selve industrien og inden for andre økonomiske sektorer; der endvidere henviser til, at industriel innovation er en af hovedkatalysatorerne for udviklingen af nye tjenester og dermed for langsigtet vækst, især i betragtning af de demografiske tendenser inden for EU,

Q.

der henviser til, at erhvervslivet udgør en væsentlig del af EU's økonomi, idet det tegner sig for 37 % af EU's BNI (under hensyntagen til de dertil knyttede tjenester), 80 % af udgifterne til forskning og udvikling og 75 % af eksporten,

R.

der henviser til, at EU’s traditionelle industrier er vigtige, og at deres ekspertise bør udnyttes på bedste vis,

S.

der henviser til, at vore internationale konkurrenter, som f.eks. De Forenede Stater og de asiatiske nationer, har vedtaget proaktive industripolitikker baseret på omfattende investeringer i nøglesektorer inden for forskning og udvikling,

1.

glæder sig over, at Kommissionen nu endelig med Europa 2020-strategien og meddelelsen om en integreret industripolitik for EU har erkendt betydningen af en blomstrende industri, navnlig fremstillingsindustri, som base for bæredygtig vækst og beskæftigelse i Europa og har forpligtet sig til en integreret industripolitik baseret på princippet om en social markedsøkonomi;

2.

anerkender forslaget til en integreret industripolitik som foreslået af Kommissionen og bemærker, at den lægger vægt på at genetablere EU-industriens konkurrenceevne; understreger i den forbindelse, at det på baggrund af de globale udfordringer er vigtigt, at energi- og ressourceeffektiviteten danner grundlag for omlægningen af den europæiske industri, hvis den europæiske industri agter at bevare sin konkurrenceevne i fremtiden;

3.

understreger, at det er nødvendigt, at forskellige foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, fortsat er overkommelige for forbrugerne, især på et tidspunkt, hvor den europæiske økonomi, især i de nye medlemsstater, forsøger at komme på fode igen efter årtiers værste krise;

4.

understreger, at en bæredygtig udvikling som fastlagt af Johannesburg-konferencen i 2002 skal baseres på tre søjler: en økonomisk, en social og en miljømæssig, og at man for at have den mest konkurrencedygtige økonomi er nødt til at understøtte industripolitikken ved hjælp af et balanceret miks af disse faktorer;

5.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en ambitiøs, miljøeffektiv og grøn industriel strategi for EU for at genetablere produktionskapaciteten på hele EU's territorium og for at skabe højt kvalificerede og velbetalte jobs i EU;

6.

understreger behovet for en langsigtet lovgivningsmæssig forudsigelighed og stabilitet, som er altafgørende for industrien med henblik på investeringsplanlægning; opfordrer Kommissionen til sammen med Europa-Parlamentet og Rådet at udvikle en samlet målsætning for den europæiske industri i år 2020, som sigter mod industriens konkurrenceevne og bæredygtighed og indeholder retningslinjer, f.eks. for energi- og ressourceeffektivitet, med henblik på at øge vækst, beskæftigelse og dermed velstand i Europa; beklager i denne forbindelse manglen på konkrete forslag i Kommissionens meddelelse;

7.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at beskæftigelsen i forbindelse med ændringerne af EU-traktaterne, som på indeværende tidspunkt overvejes, figurerer på samme niveau som bekæmpelse af inflation i Den Europæiske Centralbanks målsætninger;

8.

understreger, at der ikke kan ske en udvikling, uden at der findes en solid og stærk industribase; erkender, at udviklingen kan bidrage til øget jobskabelse og bevarelse af borgernes levestandard;

9.

opfordrer de offentlige myndigheder til at mindske bureaukratiet, forhindre overlapning af formaliteter og øge gennemsigtigheden, for så vidt angår procedurernes varighed;

10.

understreger, at dette kun vil være muligt med en videnbaseret industri med en stærk industribase;

11.

understreger, at en ny bæredygtig industripolitik kun kan lykkes ved en integreret, tværsektoriel tilgang, som understøttes af praktiske horisontale og sektorale initiativer, der er baseret på objektiv, økonomisk argumentation og især er rettet mod fælles spørgsmål med omfattende følger for en række sektorer, og der giver konkrete resultater for såvel erhvervslivet som forbrugerne på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

12.

understreger, hvor vigtig en plads visse sektorer, som f.eks. energi og transport, indtager inden for den europæiske industris omkostningsstruktur; mener, at det er nødvendigt at forbedre disse sektorers konkurrenceevne yderligere gennem privatisering; er på baggrund heraf overbevist om, at det er nødvendigt at begrænse omfanget af de offentlige midler i virksomheder, der opererer på liberaliserede markeder, og at træffe foranstaltninger med henblik på friheden til at levere tjenesteydelser inden for alle transportformer;

13.

mener, at det er nødvendigt at etablere makroøkonomiske rammebetingelser for den europæiske industris trivsel, som tager behørigt hensyn til den reelle ressourceknaphed og -forbruget; mener i denne forbindelse, at man i Europa skal tilstræbe ikke kun at fremme den nuværende konkurrenceevne, men frem for alt at sikre den fremtidige konkurrenceevne;

14.

er af den opfattelse, at man inden for EU’s industrielle strategi bør fastlægge strategiske områder med henblik på investeringer, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde disse prioriteter i de fremtidige finansielle overslag, de årlige budgetter og i EU’s politikker;

15.

mener, at det er vigtigt at vedtage en integreret industripolitik, hvor de europæiske initiativer på alle områder supplerer hinanden og ikke er i modstrid med de fælles udviklingsmål;

16.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af EU’s indre marked, eftersom det er en betingelse for en konkurrencedygtig industri og innovation;

17.

understreger, at loyal konkurrence sammen med åbne markeder er altafgørende for, at der kan opstå nye og dynamiske industrier;

18.

er overbevist om, at ikke kun den offentlige sektor, men især den private sektor vil komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med investeringer i omstruktureringen og udviklingen af nye industrisektorer, som både sikrer skabelse af arbejdspladser og overgang til en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi; finder det derfor vigtigt, at der etableres den rigtige ramme med henblik på fremme af disse private investeringer;

19.

betoner, at den nye integrerede tilgang kræver et særdeles velfungerende samarbejde internt i Kommissionen og indbyrdes sammenhæng mellem Kommissionens forskellige politikker; opfordrer med det for øje Kommissionen til at oprette en permanent taskforce for industripolitik, som skal være ansvarlig såvel for at koordinere og fastlægge retningen og foranstaltningerne for den aktuelle nye og integrerede europæiske industripolitiske strategi som for at overvåge gennemførelsen heraf;

20.

opfordrer endvidere Kommissionen til at fokusere mere på aspekter af konkurrenceevnen både i konsekvensanalysen (»konkurrenceevnetest«) og i forhåndsvurderinger/efterfølgende vurderinger (»fitnesstests«) til at gennemføre denne væsentlige del af smart regulering så hurtigt som muligt på tværs af alle Kommissionens tjenestegrene; understreger, at bæredygtighed er af afgørende betydning for vedvarende konkurrenceevne og for en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi;

21.

understreger, at EU kan skabe den mest konkurrencedygtige industri i verden ved hjælp af bl.a.

22.

støtter Kommissionens initiativ i punkt 3 i dennes meddelelse om konsekvent at analysere de industripolitiske konsekvenser for fremtidig lovgivning og at vurdere gennemførelsen af denne lovgivning, og understreger, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages, og at der skal være størst mulig åbenhed;

23.

fremhæver, at en ny bæredygtig industripolitik i EU kun kan fungere, hvis den afpasses nøje efter medlemsstaternes industripolitik, og opfordrer derfor Kommissionen til i 2011 at tage de initiativer, som Lissabontraktatens artikel 173, stk. 2, giver mulighed for, vedrørende retningslinjer, indikatorer, udveksling og udbredelse af bedste praksis og teknologi, overvågning og evalueringsprocedurer;

24.

opfordrer Kommissionen til sammen med Europa-Parlamentet og Rådet at udvikle en ny ramme, som muliggør og fremmer et mere effektivt samarbejde mellem virksomheder i forskellige medlemsstater om at opstille og nå de mål, industrien lægger mest vægt på; mener, at dette vil styrke europæiske produkters konkurrenceevne og forbedre tilpasningen til ændrede globale markedsvilkår;

25.

er overbevist om, at en ny bæredygtig industripolitiks succes er afhængig af, at samtlige aktører, navnlig arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder, repræsentanter for SMV'er og civilsamfundet, inddrages i den; opfordrer Kommissionen til at forankre et klart partnerskabsprincip på alle områder og i alle foranstaltninger; mener, at der til det også hører løbende fælles planlægning med henblik på og evaluering af den forventede udvikling og dermed en kritisk gennemgang af strategier, foranstaltninger og programmer;

26.

mener, at en EU-industripolitik for en globaliseret verden kun kan nå sine mål, hvis den tager fat på det omfang, hvori EU's politikker er tilpasset de fremtidige udfordringer, som de europæiske regioner og deres industrier allerede nu, men også i de kommende år vil blive stillet overfor, og kun i den udstrækning de respektive EU-politikker fører til øget effektivitet og konkurrenceevne for SMV’er, som er europæisk industris vigtigste drivkraft; understreger med hensyn hertil, at indvirkningerne af økonomiske og demografiske ændringer samt klima- og energiændringer må analyseres yderligere for så vidt angår deres regionale dimension, idet der må tages hensyn til de potentielle regionale skævheder, som disse udfordringer vil kunne skabe, og som således vil påvirke EU-industriers ensartede vækst; understreger regionernes katalysatorrolle med hensyn til at fremme økologiseringen af industrien og udviklingen af vedvarende energiformer;

27.

bemærker, at industripolitik i vid udstrækning handler om at beskytte EU's industri mod illoyal konkurrence fra tredjelande;

28.

opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en konkret tidsplan for overvågning af gennemførelsen af denne strategi, og til hvert år at fremlægge en fremskridtsrapport; mener desuden, at Kommissionen hvert år bør revurdere disse retningslinjers og initiativers effektivitet med henblik på at identificere eventuelle problemer, der er opstået under gennemførelsen, og at den bør fastsætte supplerende mål for at sikre, at EU's industripolitik altid er forkant med udviklingen;

29.

påpeger, at internationalisering er en afgørende faktor for virksomhedernes konkurrenceevne, og opfordrer derfor Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at fremme indsamlingen af viden, der er høstet over hele spektret af erhvervsstøttenetværk, så meget som muligt, således at virksomheder, der er midt i en internationaliseringsproces, kan gøre brug af den;

30.

understreger, at paneuropæiske strukturer og infrastrukturer, der sigter mod at forene kilder og ressourcer, kunne indføre en paneuropæisk industrimodel, der er i stand til at konkurrere på det globale marked;

31.

efterlyser ambitiøs finansiering til industripolitik og infrastrukturer (navnlig infrastrukturer inden for forskning, energi, telekommunikation og transport (TEN)) - de »offentlige foretagender«, som skaber virksomhedsmiljøet; anser det i denne forbindelse for afgørende, at der udstedes EU-obligationer (Eurobond eller projektobligationer) med det formål at gøre Unionen i stand til at finansiere innovation, infrastruktur og genindustrialisering;

32.

understreger, at innovation er hoveddrivkraften bag industripolitik og vækst, og at alle initiativer, som understøtter innovation,

33.

understreger behovet for at skelne klarere mellem forskning og innovation som aktiviteter, der godt nok er tæt knyttede til hinanden, men har forskellige formål, midler, muligheder for at gribe ind og arbejdsmetoder; mener, at forskning, der udføres af virksomheder for deres egen vækst skyld, bør skabe ny viden og af natur bør være udforskende, uafhængig og risikovillig, mens innovation derimod har til formål at skabe nye produkter, nye tjenesteydelser og nye processer, der har direkte indflydelse på markedet, samfundet og virksomhedernes liv;

34.

mener, at navnlig fastsættelsen af benchmarks og standarder har vist sig at være en stærk drivkraft for fremme af innovation og bæredygtig konkurrenceevne i flere industrisektorer; opfordrer til en styrkelse af det europæiske standardiseringssystem gennem foranstaltninger til fremme af forenkling, gennemskuelighed, omkostningsreduktion og inddragelse af interessenter;

35.

henleder opmærksomheden på behovet for en bedre koordinering mellem medlemsstaterne og et tættere samarbejde mellem virksomhederne gennem erhvervsklynger, netværk og ekspertisecentre;

36.

understreger, at EU's konkurrenceevne er meget afhængig af innovationsevne, forsknings- og udviklingsfaciliteter og af sammenhængen mellem innovation og fremstillingsprocessen;

37.

kræver, at forskningsudgifterne i den næste støtteperiode efter 2013 (8. rammeprogram for forskning og udvikling) øges betydeligt (EU-målsætningen er, at der bruges 3 % af BNP til forskning og udvikling og 1 % af BNP til offentlig støtte) således, at EU's industri forbliver på forkant med teknologien og globalt konkurrencedygtig, hvorved private investeringer udnyttes effektivt; mener, at det udover kraftig fokus på forskning inden for innovative processer, administration, organisation og inddragelse af medarbejderne i innovationen er nødvendigt med forskning i grundlæggende generiske teknologier; understreger desuden behovet for at forenkle de administrative processer og procedurer for adgang til finansiering;

38.

påpeger, at de øgede regionale skævheder med hensyn til forsknings- og udviklingspotentiale er en udfordring, der må tages op ikke alene inden for rammerne af samhørighedspolitikken, men også ved hjælp af forsknings- og innovationspolitikken; opfordrer i denne henseende til, at der som et supplement til forskningsmidler foretages en omfordeling af midler inden for de samme operationelle programmer for at støtte innovation og øge anvendelsen af forskningsresultater i løsninger, der kan markedsføres til gavn for samfundet;

39.

bemærker, at en betydelig stigning i F&U-investeringer, både private og offentlige, er af afgørende betydning for, at EU's industri forbliver teknologisk førende og bevarer global konkurrenceevne inden for områder som vedvarende energi og transporteffektivitet; mener, at der er behov for velfungerende markeder for innovative produkter og et stabilt investeringsmiljø for at tiltrække øgede private F&U-investeringer; mener, at det er nødvendigt med øget offentlig støtte til forskning og udvikling for at lånefinansiere private investeringer og anspore til samarbejde, og at forenkling af procedurerne for offentlig finansiering, navnlig inden for EU-rammeprogrammerne, er en forudsætning for øget deltagelse fra industriens side;

40.

erkender dog, at hvis Europa skal nå det investeringsniveau, der er nødvendigt for, at innovation bliver drivkraften bag den økonomiske vækst, må den private sektor øge sin F&U-finansiering; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge, hvilke barrierer der afholder europæiske virksomheder fra at investere i samme omfang som deres internationale sidestykker, f.eks. USA, og til at træffe passende foranstaltninger, lovgivningsmæssige såvel som ikke-lovgivningsmæssige, i fornødent omfang;

41.

anser fælles teknologiinitiativer (såsom Clean Sky) for en ekstremt nyttig form for fælles finansiering fra medlemsstaterne, EU og den private sektor til innovative projekter med en stærk banke-på-effekt; opfordrer til at fortsætte finansieringen til eksisterende projekter, således at de kan blive gennemført, og anser det for afgørende, at der udvikles nye projekter inden for lovende sektorer (såsom bioteknologi, nanoteknologi, luftfart, vedvarende energi, nye transportmidler og nye materialer);

42.

opfordrer til konsekvent anvendelse og forstærkning af tilgængelige videnskabelige og teknologiske kompetencer i medlemsstaterne, navnlig inden for centrale støtteteknologier;

43.

glæder sig over indsættelsen af en højtstående ekspertgruppe til at udarbejde en fælles langsigtet strategi og en handlingsplan for centrale støtteteknologier, således at disses potentiale kan realiseres fuldt ud;

44.

fremhæver, at finansieringsfaciliteten for risikodeling er blevet en succes som et vigtigt middel til via EIB at fremskaffe finansiering af forskning, udvikling og innovation; opfordrer kraftigt Kommissionen til at stille betydeligt flere midler til rådighed, herunder ved hjælp af driftsmidler til innovation fra EFRU, og til at fremme direkte private investeringer og innovative finansieringsmekanismer til innovative højrisikoprojekter og projekter, som relevante SMV'er deltager i; understreger også betydningen af at gøre innovationsprogrammer mere tilgængelige for SMV'er ved at mindske de bureaukratiske byrder;

45.

er bekymret over virksomhedernes ringe anvendelse af strukturfondsmidler til finansiering af innovative projekter; mener, at forvaltningsmyndighederne bør bestræbe sig på at informere virksomhederne bedre om de operationelle programmer og yde dem al den hjælp, de har brug for til at iværksætte deres projekter;

46.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en opgørelse over bedste praksis af eksisterende og planlagte finansieringsmekanismer, skattemæssige foranstaltninger og finansielle incitamenter til fremme af innovation, og opfordrer til årlig ajourføring og revision af foranstaltningernes effektivitet;

47.

opfordrer til, at man gør sig tanker om at indføre nye, alternative mekanismer til at løse manglen på finansiering for virksomheder i EU, navnlig SMV'er; mener, at sådanne mekanismer skal

og skal være i form af følgende instrumenter:

48.

erkender EU's problem med at have færre unge førende innovatorer inden for sektorer med høj F&U-intensitet, særlig biotek- og internetsektorerne, og understreger derfor behovet for at fremme udviklingen af disse ved at gøre noget ved de specifikke barrierer, innovatorerne står over for i nye sektorer og ved nøje at overvåge fremspirende innovative markeder og vedtage den fornødne blanding af instrumenter til at løse de specifikke behov;

49.

opfordrer Kommissionen til at skabe et gunstigt miljø for virksomheder i start- og udskillelsesfaser ved hjælp af specialiserede tjenesteydelser, der gør det muligt for unge iværksættere at overvinde de barrierer, der traditionelt har stået i vejen for at give sig i kast med nye produktive aktiviteter (infrastrukturelle hindringer, adgang til information, udgifter til tjenesteydelser og forvaltning af intellektuel ejendomsret);

50.

opfordrer endelig EU til at reagere på fragmenteringen af det europæiske marked for risikovillig kapitel ved at indføre en EU-ordning til etablering af fælleseuropæiske fonde;

51.

understreger, at investeringer i F&U og innovation kunne foretages gennem nationale skattebegunstigelser og adgang til specialfinansiering, f.eks. risikovillig kapital;

52.

opfordrer til yderligere stimulering af teknologier til bæredygtig udvikling, således som man er begyndt med i ETAP-handlingsplanen, hvor der sker en sammenkobling på tværs af forsknings- miljø- og økonomiske strategier; kræver en ambitiøs ETAP-følgeplan, hvor forskning, uddannelse og industri yder deres indsats i fællesskab, og kræver tildeling af passende finansielle midler til dens gennemførelse; understreger behovet for at øge finansieringen til den strategiske energiteknologiplan for EU (Set-planen);

53.

kræver, at industrisektoren engagerer sig i økoinnovation for at fremme beskæftigelsespotentialet; bemærker i denne forbindelse, at tilvejebringelse af information til iværksættere gennem demonstration af nye forretningsmuligheder vil være afgørende for, om en strategi, der sigter mod udvikling af en økonomi med effektiv ressourceudnyttelse og en bæredygtig industri, bliver en succes;

54.

foreslår, at man også er opmærksom på andre former for finansiering til støtte for udviklingen af innovative teknologier ved at sammenføre forskellige interessenter på forskellige niveauer (europæisk, nationalt og lokalt niveau), samt at gøre brug af en række værktøjer, herunder offentlig-private partnerskaber og risikovillig kapital;

55.

opfordrer til særligt at fokusere på støtte til innovation inden for effektiv og bæredygtig udnyttelse af råmaterialer;

56.

minder om, at det offentlige udbudssystem med en volumen på 17 % af bruttonationalproduktet i EU spiller en vigtig rolle for det indre marked og for stimulering af innovation; gør opmærksom på, at konkurrenter som Kina og USA har fastlagt ambitiøse mål for tilvejebringelsen af innovative og økologiske produkter; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forenkle og forbedre de nationale udbudsregler og EU’s udbudsregler, hvor det er nødvendigt, i overensstemmelse med reglerne for gennemsigtighed, rimelighed og ikke-forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at informere om eksisterende muligheder for at inddrage innovative og økologiske kriterier i licitationstilbud under de eksisterende udbudsregler i tråd med Europa 2020-strategien og for at fremme udnyttelsen af disse muligheder; understreger, at det er afgørende at sikre gensidig adgang til eksterne markeder for offentlige udbud for at sætte EU-virksomheder i stand til at konkurrere internationalt på lige vilkår;

57.

fremhæver, at prækommercielle offentlige indkøb vil kunne sætte afgørende skub i nye markeder på området for innovative og grønne teknologier og samtidig desuden forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre kommunikationen med de offentlige tjenester omkring de eksisterende muligheder for prækommercielle offentlige indkøb;

58.

finder, at de prækommercielle offentlige indkøbs betydning som stimulering af et innovativt industrielt grundlag ikke bør undervurderes; anmoder i denne forbindelse EU’s medlemsstater om i fuld udstrækning at benytte de prækommercielle offentlige indkøbs potentiale som en innovativ faktor og et værktøj, der kan forbedre de små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkøb, hvilket gør det muligt effektivt at identificere og stimulere de markeder, som EU's virksomheder kan få mest ud af;

59.

opfordrer Kommissionen til at forøge sine bestræbelser på at forhindre, at viden overføres fra EU til andre dele af verden, navnlig Kina, som sjældent gør gengæld;

60.

mener, at økonomisk vækst kan og bør afkobles fra øget ressourceanvendelse;

61.

er af den overbevisning, at den betydelige stigning i ressourceeffektiviteten for råvarer og hjælpematerialer samt andre materialer styrker den europæiske industris konkurrenceposition på verdensmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til på grundlag af sin meddelelse om en ressourcestrategi (KOM(2005)0670) at foreslå en ambitiøs EU-politik for ressourceeffektivitet som et prioriteret område ved hjælp af en handlingsplan eller, hvis det er nødvendigt, i et direktiv om ressourceeffektivitet; mener, at det indebærer

62.

understreger, at det er af afgørende betydning for den europæiske industris udviklingsmuligheder, at der er råvarer til rådighed, navnlig strategiske ressourcer og sjældne jordarter, og opfordrer derfor Kommissionen til i første halvår 2011 at fremlægge en ambitiøs og omfattende råvarestrategi, som ikke kun bør begrænses til »kritiske råvarer« som defineret af Kommissionen og bl.a. skal indeholde følgende:

63.

mener, at industripolitik først og fremmest bør skabe en ligevægt mellem energiforanstaltninger til fordel for en efterspørgselsbaseret politik, myndiggørelse af forbrugere og afkobling af den økonomiske vækst fra energianvendelse; mener navnlig, at transport- og byggeindustrien skal følge en aktiv energibesparelsespolitik og diversificere hen imod bæredygtige, ikke-forurenende og sikre energikilder, og at industripolitikken bør bidrage til at skabe markedsforhold, som fremmer øgede investeringer i energibesparelser og energieffektivitet for at udnytte en bred vifte af vedvarende energikilder såvel som vigtige teknologier til energilagring i forbindelse med mobilitet (navnlig offentlig transport);

64.

er overbevist om, at industrien for at sikre investeringers sikkerhed har brug for en ambitiøs og alligevel realistisk langsigtet energipolitik, som sikrer konkurrencedygtige energipriser og forsyningssikkerhed i EU, nedbringer afhængigheden af fossile brændstoffer, fremmer energieffektivitet og besparelser på produktions- og forbrugsområdet, som gør det muligt at producere med det mindst mulige udslip af klimaskadelige gasser, og som hindrer energifattigdom og CO2-lækage; understreger, at retssikkerhed, stabile rammebetingelser, hensigtsmæssige investeringer og yderligere harmonisering af det indre energimarked er af afgørende betydning, når det gælder om at omstille sig til kulstoffattig produktion og forsyning og mindske industriens omkostninger; understreger, at infrastrukturen til et transeuropæisk energinet, der omfatter opvarmning og også udnytter fordelene ved de digitale og transportmæssige netinfrastrukturer, derfor skal fornyes og udbygges rettidigt på en omkostningseffektiv måde, og at intelligente net (»smart grids«) og intelligent måling skal fremmes, navnlig ved hjælp af midler fra Den Europæiske Investeringsbank;

65.

fremhæver betydningen af, at den europæiske bilindustri indtager en førerstilling, når det gælder den videre udvikling og produktion af elbiler; opfordrer Kommissionen til senest medio 2011 at sikre rammebetingelser for udvikling af elektriske køretøjer, navnlig for så vidt angår standardisering af infrastrukturer og ladeteknologier, som garanterer interoperabilitet og infrastrukturernes sikkerhed; opfordrer endvidere Kommissionen til at fastsætte harmoniserede krav til godkendelse af elektriske køretøjer, særligt hvad angår sundhed og sikkerhed for både arbejdstagere og slutbrugere;

66.

minder om det enorme potentiale for jobskabelse og fordele i form af omkostningsreduktioner, som en forbedret energieffektivitet forventes at medføre; mener derfor, at iværksættelse af foranstaltninger, herunder mål, standarder og benchmarkmekanismer, som sikrer en forbedret energieffektivitet, derfor bør være grundlaget for initiativer i alle industrisektorer;

67.

opfordrer til innovationer inden for sundhedspleje og socialsektoren, for at industrien ikke skal blive stillet over for mangel på arbejdskraft og højere arbejdsomkostninger i de næste årtier;

68.

gør opmærksom på intelligente teknologiers potentiale for energibesparelser;

69.

mener, at det er nødvendigt med en politik for forbedring af transportsystemers og infrastrukturs bæredygtighed via foranstaltninger som f.eks. mere effektive teknologier, interoperabilitet og innovative mobilitetsløsninger, men at der også er brug for lokale indkøbsstrategier for at sikre, at forsyningskæder kan fungere med mere bæredygtige logistiksystemer og med færre driftsudgifter;

70.

mener, at moderne ikt-teknologier udgør et stort potentiale for innovationer til fordel for bæredygtighed og miljøeffektivitet, f.eks. integration af teknologier ved at tillægge yderligere intelligente lag oven på fysiske lag for at opnå større effektivitet i administrationen af systemer (som f.eks. vandforsyning, transportsystemer); understreger behovet for at have åbne ikt-standarder til rådighed for sådanne løsninger; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at anmode om åbne standarder og interessenterne til at fremme udviklingen af passende åbne standarder med henblik på ressourceeffektivitet;

71.

gør opmærksom på, at det er nødvendigt med tilstrækkeligt teknisk og kvalificeret personale; mener derfor, at det er nødvendigt med flere investeringer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse; kræver, at der gøres alle bestræbelser på at afhjælpe kvalifikationsmangler på alle niveauer for at fremme arbejdsstyrkens kvalifikationer og gøre unge kandidater mere interesserede i industrien, hvortil bl.a. hører:

72.

understreger behovet for at fremme unges adgang til arbejdsmarkedet gennem rimeligt lønnede praktikantophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet;

73.

anser det for væsentligt for Unionens økonomiske, sociale og økologiske fremtid, at de unge gøres opmærksom på det høje niveau af specialuddannelse og almen uddannelse, der er behov for, hvis de senere vil ansættes inden for industrisektoren;

74.

understreger, at den forholdsvise utilbøjelighed til at indlade sig på selvstændig virksomhed kan overvindes ved at skabe et mere attraktivt miljø for iværksættere, mere integrerede støtteordninger såsom ENTRE:DI og særlige programmer, som f.eks. Erasmus for unge iværksættere;

75.

hilser Kommissionens forslag om at udforske nye finansieringskilder til større europæiske infrastrukturprojekter velkommen og støtter etableringen af et projekt med EU-obligationer i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank;

76.

er overbevist om, at der er behov for at lade det indre markeds instrumenter som f.eks. Galileo og SESAR komme den europæiske industripolitik til gode for at fremme opblomstringen af store europæiske projekter, der er førende og fastlægger de globale benchmarks inden for deres respektive sektor; opfordrer EU til ikke at pålægge sine virksomheder for mange asymmetriske begrænsninger i forhold til dem, der findes i tredjelande;

77.

understreger behovet for, at EU sikrer sine virksomheder gensidig adgang til offentlige kontrakter, når der forhandles bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande, samtidig med at SMV’ers anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenter forbedres og gøres mere effektiv med henblik på at bekæmpe monetær, social og miljømæssig dumping, piratvirksomhed, forfalskning og ulovlig kopiering;

78.

opfordrer EU til, ligesom Canada, USA, Kina og Japan, at kræve angivelse af oprindelsesland for visse produkter, der importeres fra tredjelande, således at kvalitets- og sikkerhedskrav med hensyn til sporbarheden gælder for disse produkter ligesom for produkter, der produceres i EU;

79.

er af den opfattelse, at det er nødvendigt for at konsolidere europæisk industri, og navnlig for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne i verdensøkonomien, at indføre europæiske bestemmelser om oprindelsesmærkning (»Made in«); mener, at dette vil gøre det muligt for offentligheden og for forbrugerne at træffe informerede valg og vil tilskynde til produktion inden for Den Europæiske Union, som i mange tilfælde forbindes med et ry for kvalitet og høje produktionsstandarder;

80.

finder, at en multilateral aftale om klimaet vil være det mest hensigtsmæssige instrument til at mindske de negative følger af CO2 for miljøet, men frygter, at der ikke vil blive indgået en sådan aftale i nær fremtid; mener derfor, at Den Europæiske Union fortsat bør undersøge mulighederne for at give de industrisektorer, som rent faktisk er udsat for CO2-lækage, adgang til passende miljømæssige instrumenter, der kan supplere auktioneringen af CO2-kvoter under EU’s emissionshandelsordning, herunder navnlig en CO2-inkluderingsmekanisme, der opfylder WTO’s regler og vil gøre det muligt at bekæmpe risikoen for overførsel af CO2-emissioner til tredjelande;

81.

understreger, at EU bør undersøge tredjelandes økonomiske aktiviteter, inden det udarbejder egne politikker, og opfordrer særligt Kommissionen til at anvende de europæiske virksomheders konkurrenceposition på verdensmarkedet som et kriterium i forbindelse med gennemførelsen af tilsyn med statsstøtte;

82.

understreger vigtigheden af at skabe de rigtige rammer, således at industrien forbliver i Europa og dens globale konkurrencedygtighed forbedres yderligere; mener derfor, at EU’s politikker bør baseres på grundige konsekvensanalyser, der undersøger alle sider af de økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele ved EU's politikker;

83.

kræver EU-initiativer, der identificerer grundlaget for vækst, innovation og konkurrencedygtighed i forskellige sektorer og derefter kommer med stærkere, sammenhængende, teknologineutrale og markedsbaserede politiske løsninger og instrumenter til disse sektorer, som bør udnyttes til fulde; mener, at det med dette for øje gælder om at videreudvikle produktrelaterede regelsæt såsom miljødesigndirektivet på en omkostningseffektiv måde, gennemføre direktivet om miljømærkning af energiforbrugende produkter i fuldt omfang og iværksætte sektorstimulerende initiativer såsom initiativet vedrørende miljøvenlige biler; efterlyser i denne sammenhæng en langsigtet kampagne om bæredygtigt forbrug for at øge bevidstheden og ændre adfærden og således støtte nye innovative produkter og innovativt design;

84.

mener, at det er nødvendigt at fastholde og styrke Europa på det globale, industrielle landkort, navnlig da EU's investeringsforpligtelser inden for f.eks. klimaændringer og energi medfører nye industrielle muligheder, hvilket vil give beskæftigelsesmuligheder på højtkvalificerede områder;

85.

opfordrer Kommissionen til klart at integrere denne industripolitik i udarbejdelsen af køreplanen for en kulstoffattig energisektor i 2050, industriinitiativerne inden for rammerne af SET-planen og visionen for 2050 i køreplanen for et ressourceeffektivt Europa;

86.

forlanger, at innovationsstøtte tæt på markedet, som f.eks. det nuværende rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, opretholdes og forlænges;

87.

understreger behovet for systematisk kvalitetskontrol af al ny lovgivning ud fra følgende kriterier:

88.

minder om, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er blevet et afgørende redskab, når det drejer sig om at hjælpe samfund med overgangen fra at have industrier, der ikke er konkurrencedygtige, til at have bæredygtige industrier; understreger, at Globaliseringsfonden fortsat bør eksistere og om nødvendigt udvides;

89.

kræver en styrket indsats for at løse de nuværende problemer og hurtigst muligt få udformet et fællesskabspatent, der vil give effektiv retsbeskyttelse af høj kvalitet til lave omkostninger, samt et harmoniseret europæisk system til bilæggelse af tvister om patenter med henblik på at forbedre rammebetingelserne for industrielle og immaterielle ejendomsrettigheder, øge retssikkerheden og bekæmpe forfalskninger samtidig med, at administrationsomkostningerne holdes på et minimum, navnlig for SMV’er; glæder sig over den store støtte i Rådet til Kommissionens beslutning om i 2011 at iværksætte proceduren om forstærket samarbejde i forbindelse med et fælles EU-patent; opfordrer derudover til gennemførelse af en reform af standardiseringsmetoder (især i ikt-sektoren), hvor udviklingen af standarder bør være åben, gennemsigtig og være baseret på princippet om interoperabilitet til sikring af den europæiske industris konkurrenceevne; finder, at fremme af international standardisering vil sikre den europæiske teknologiske førerposition;

90.

bemærker, at fuldendelsen af det indre marked er væsentlig for den europæiske industris konkurrenceevne og vækst; understreger, at de europæiske industrier har brug for en reel ramme, hvor de kan skabe og udvikle varer og tjenesteydelser på europæisk plan, og bifalder i denne forbindelse de forslag, der er indeholdt i akten for det indre marked; opfordrer Kommissionen til at identificere anvendelsesområdet for effektivitetsfremmende harmonisering og forbedret styring inden for rammerne af akten for det indre marked, navnlig for så vidt angår moms, intellektuelle ejendomsrettigheder og EU-patentet, global standardisering, mærkning samt specifikke sektorbestemte normer;

91.

opfordrer medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle i forvaltningen af det indre marked ved at forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder og ved at styrke den praktiske gennemførelse, anvendelse og overholdelse af bestemmelserne for det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til at sænke transaktionsomkostningerne gennem supplerende foranstaltninger, f.eks. en mere effektiv forvaltning over nettet;

92.

understreger behovet for, at de offentlige myndigheder støtter udviklingen af nøgleteknologier og understreger, at udarbejdelsen af normer må fremskyndes, eftersom dette er af afgørende betydning for at kunne bevare EU's industrielle konkurrencedygtighed og stimulere ny vækst, og at dette navnlig gælder udviklingen af normer, der stimulerer innovation som et middel til at imødegå de nye miljømæssige og sociale udfordringer;

93.

understreger nødvendigheden af, at der i det europæiske standardiseringssystem tages hensyn til de små og mellemstore virksomheders og håndværksvirksomhedernes særlige kendetegn, især ved at sænke omkostningerne i forbindelse med adgang til standarderne, udbredelse af standarder (gennem offentliggørelse af oversigtsdokumenter) og ved at stille finansiel støtte til rådighed; insisterer på, at de nationale standardiseringsmyndigheder kommer til at spille en nøglerolle i arbejdet med at fremme og styrke de små og mellemstore virksomheders og håndværksvirksomhedernes deltagelse i standardiseringsprocessen under overholdelse af princippet om national uddelegering;

94.

understreger betydningen af at tage hensyn til aspekter, der ikke i øjeblikket er omfattet af europæisk patentlovgivning, f.eks. forretningshemmeligheder, for efter amerikansk og japansk eksempel at sætte den europæiske industri i stand til at nyde godt af en reel beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i relation til produkter og procedurer;

95.

henleder opmærksomheden på, at det for at øge den europæiske industris konkurrencedygtighed og teknologiske førerskab er nødvendigt:

96.

understreger, at der stadig ligger et stort præstationspotentiale tilbage for den europæiske industri i forbindelse med den endelige gennemførelse af det indre marked, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at fjerne de tilbageblevne hindringer og barrierer i det indre marked;

97.

opfordrer - samtidig med at det konstaterer, at ansvaret for omstruktureringer primært påhviler virksomheder og arbejdsmarkedets parter - medlemsstaterne til at oprette omstruktureringstaskforcer, der overvåger omstruktureringsprocesser og sikrer gnidningsløs økonomisk omstilling ved f.eks. at forbedre mobiliteten på arbejdsmarkedet, ved omskoling og andre foranstaltninger, der kunne udgøre innovative og bæredygtige alternativer for såvel arbejdstagere som virksomheder; opfordrer til, at de europæiske strukturfondes rolle såvel som forskning og udvikling til fremme af omstruktureringsprocesser bliver intensiveret;

98.

opfordrer til fornyede investeringer i Europas industrielle arbejdsstyrke med kraftig fokus på dialogen mellem arbejdsmarkedets parter inden for de enkelte sektorer for at kunne håndtere strukturelle ændringer forårsaget af globaliseringen og på fremme af en ressource- og energieffektiv økonomi; opfordrer arbejdsmarkedets parter i de sektorer, hvor arbejdsløsheden er faldende, til hurtigt at tage udfordringen op og støtte både den enkelte arbejdstager og sektoren i overgangsfasen; understreger betydningen af overgangssikkerhed ved hjælp af velfungerende sociale sikkerhedssystemer, da disse kan lette den enkeltes overgang til sektorer, hvor der skabes beskæftigelse;

99.

opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at foreslå støtte til professionsskifte for at nedbringe sociale uligheder, fremme ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og at udnytte EU's beskæftigelsesretningslinjer til at definere den sikkerhed, der skal være til stede gennem hele forløbet under et professionsskifte;

100.

efterlyser en mere aktiv rolle til Kommissionen i forbindelse med omstrukturering af virksomheder med et europæisk samarbejdsudvalg; mener, at alle relevante oplysninger bør stilles til rådighed for Kommissionen så hurtigt som muligt i forbindelse med gennemførelse af en sådan omstrukturering, således at den kan udfylde sin rolle fuldstændigt som et europæisk kontaktled og en europæisk koordinator for medlemsstaterne; mener, at dette også vil sætte Kommissionen i stand til bedre at gennemgå og vurdere anvendelsen af statsstøtte ydet som hjælp til omstrukturering;

101.

opfordrer til, at der foretages en grundig vurdering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, og at den reformeres med henblik på at gøre det hurtigere at få adgang til den og øge dens budget i det kommende finansielle overslag; foreslår desuden, at der etableres en europæisk fond for miljømæssig tilpasning;

102.

understreger, at den globale økonomiske krise påvirker beskæftigelsesprocenterne over hele Europa og dermed forværrer EU's socioøkonomiske fremtidsudsigter og øger de regionale skævheder; påpeger med hensyn hertil, at eksistensens af en konkurrencedygtig, diversificeret, fair og bæredygtig industrisektor, som navnlig er baseret på effektive og konkurrencedygtige SMV’er, har afgørende betydning for arbejdstagernes fremtid overalt i Europa; slår til lyd for, at der gøres god brug af ældre arbejdstageres erfaringer og kunnen for at bane vejen for de yngre generationer;

103.

anerkender, at der er regionale forskelle i den industrielle udvikling, først og fremmest på grund af afindustrialiseringen i de nye medlemsstater, og kræver, at de også tages i betragtning såvel i den nye bæredygtige industripolitik som ved tildeling af strukturfondsmidler med henblik på at styrke den territoriale samhørighed;

104.

fremhæver den store plads, som små og mellemstore virksomheder indtager i industrilandskabet, navnlig når det gælder tilvejebringelsen af langtidsjob på regionalt plan, og den store betydning, de har for bevarelsen af økonomisk og kreativ vitalitet og et højt vækstniveau, og opfordrer Kommissionen til

105.

er af den opfattelse, at EU-direktivet om overtagelsestilbud må revideres for at give EU mulighed for at modsætte sig projekter, der i industriel, økonomisk og social henseende kunne vise sig at skade den sociale samhørighed og det indre markeds stabilitet; mener, at Unionen skal kunne modsætte sig overtagelsestilbud fra virksomheder, der ikke er socialt ansvarlige og/eller ikke opfylder kravene om god forvaltningspraksis, samt overtagelsestilbud i sektorer, som medlemsstaterne anser for værende af strategisk betydning i overensstemmelse med Den Europæiske Unions internationale forpligtelser;

106.

kræver forbedringer med hensyn til oprettelsen af offentlig-private partnerskaber;

107.

er af den opfattelse, at sektorstøttepolitik for at nå EU 2020-målsætningerne og klima- og energimålene senest i 2020 ikke blot må ses ud fra et konkurrenceretligt synspunkt, men skal udnyttes proaktivt i EU's interesse til at styrke innovation, konkurrenceevne og markedsføring af bæredygtige produkter og i forbindelse med omstruktureringer i industrien, og det på en gennemsigtig måde og på grundlag af klare regler; vender sig imod særlige nationale statsstøtteordninger, som ikke er i overensstemmelse med reglerne og derfor skaber ulige konkurrencevilkår;

108.

mener, at konkurrencepolitikken, under overholdelse af reglerne i det indre marked, skal opfylde en ambitiøs industripolitiks behov;

109.

understreger, at det vil være lettere for medlemsstaterne at opnå bæredygtig og ligeligt fordelt udvikling i industrisektoren, hvis de følger princippet om gensidighed i handelspolitikker; bemærker, at regionale netværksstrukturer og konkurrenceklynger ikke bør påvirkes negativt af uensartede handelsregler, som navnlig rammer SMV’er;

110.

understreger, således som fremhævet i mange nylige undersøgelser, at sektorstøtte fremmer væksten, når den er forenelig med bevarelse af konkurrencen i de berørte sektorer, og når ydelsen af den er koblet sammen med mekanismer til sikring af, at projekter, der viser sig at være ineffektive, ikke vil modtage yderligere støtte; henstiller indtrængende, at ydelsen af en sådan støtte systematisk underkastes et krav om, at de støttede aktiviteter skal forblive inden for EU i mindst fem år og i mindst ti år for så vidt angår F&U-aktiviteter;

111.

konstaterer i den forbindelse, at virksomhedsplaceringer i EU, navnlig på området for centrale støtteteknologier, skal være konkurrencedygtige i international sammenhæng;

112.

mener, at frihandel fortsat er hjørnestenen i Europas økonomiske vækst, og opfordrer derfor til, at fremtidige multilaterale og bilaterale handelsaftaler udformes på en sådan måde, at de udgør en del af en industripolitisk strategi baseret på fair global konkurrence og gensidighed hos de europæiske handelspartnere; mener, for at tage hensyn til princippet om bæredygtig udvikling, at sociale og økologiske interesser og relevante standarder bør indgå i frihandelsaftaler; mener, at man bør træffe foranstaltninger til sikring af, at europæiske industrierhverv ikke trues af illoyale foranstaltninger, som det er tilfældet i solarbranchen nu; henleder opmærksomheden på, at dialogerne med centrale handelspartnere om regulering skal styrkes for at forhindre og fjerne handelsbarrierer; opfordrer Kommissionen til at føre nøje tilsyn med miljølovgivning, valutakurspolitik, statsstøtteregler og andre støtteprogrammer vedtaget af tredjelande, der konkurrerer med EU; opfordrer til, at man overvejer en EU-strategi for direkte udenlandske investeringer i de nye vækstmarkeder for at åbne mulighed for bedre adgang til nye markeder og opbygning af lokal produktion;

113.

mener, at EU's handelspolitik - inden for WTO's multilaterale rammer og inden for rammerne af et gennemsigtigt og effektivt reguleret marked - har brug for et effektivt produktionsgrundlag, der støttes af passende sektorpolitikker, og som er orienteret mod vækst og bæredygtig udvikling;

114.

mener, at det økonomiske opsving, hjulpet på vej af beslutninger truffet af EU i koordinering med medlemsstaterne, vil bane vejen for nye muligheder for de europæiske virksomheder, som i stadig højere grad vil skulle konkurrere på globale, åbne og gennemsigtige markeder;

115.

mener også, at man i retningslinjerne for EU’s industripolitik på behørig vis bør tage mere ensartet toldkontrol i betragtning som et vigtigt middel til bekæmpelse af forfalskning og til beskyttelse af de europæiske forbrugere; mener, at en industripolitik også bør sikre, at systemerne til toldopkrævning i lande ved EU's grænser harmoniseres for at undgå uligheder og negative følger for importørernes interesser og udviklingen af EU’s industristruktur;

116.

understreger den fri handels afgørende betydning for den europæiske industris udvikling;

117.

anmoder Kommissionen om sikre, at retningslinjerne for den europæiske industripolitik bliver udgangspunkt for udformningen af konkrete lovgivningsredskaber til fremme af EU's handel;

118.

opfordrer Kommissionen til ikke blot at forbedre EU-industriens miljøpræstationer i sine lovforslag, men samtidig at sikre, at de samme miljøstandarder, som gælder for varer fremstillet i Den Europæiske Union, også gælder for varer, der importeres til EU's indre marked, og således fokusere på ikke blot at fastsætte disse regler, men også at håndhæve dem;

119.

opfordrer Kommissionen til at indfri målene i meddelelsen om »Det globale Europa« og den kommende meddelelse om handelspolitik, især ved en ny ambitiøs markedsadgang i Doha-runden, herunder sektorspecifikke aftaler, f.eks. om kemikalier og maskiner;

120.

opfordrer til bevarelse af effektive handelsbeskyttelsesinstrumenter med henblik på at bekæmpe urimelig handelspraksis, såsom dobbelt prissætning i forbindelse med levering af råvarer og subsidier til indenlandsk industri;

121.

understreger, at de ansattes ideer og kompetencer skal udnyttes ved fornyelsen af industrien, og gør opmærksom på, at deres deltagelse skal være så omfattende som muligt;

122.

opfordrer Kommissionen til at skabe rammerne for grænseoverskridende kollektive forhandlinger for at bidrage til, at grænseoverskridende aftaler kan håndhæves, og for at håndtere udfordringerne i forbindelse med organisering af arbejde, uddannelse, arbejds- og beskæftigelsesforhold;

123.

understreger nødvendigheden af, at der i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af industripolitik i EU tages hensyn til de forhold, som industriaffaldsprodukter, især giftigt affald, deponeres under, og hvor det sendes hen, for at sikre at industriaffald ikke bliver en miljømæssig, økonomisk eller social byrde for samfundene i såvel EU som tredjelande;

124.

finder det afgørende, at markedet overvåges effektivt, hvis EU-industrien skal beskyttes mod enhver form for illoyal konkurrence; opfordrer Kommissionen til at fremsætte ambitiøse forslag til en reform af det eksisterende system for markedsovervågning og at styrke EU’s koordinerende rolle mellem de nationale myndigheder med ansvar for markedsovervågning og toldmyndighederne samt at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til medlemsstaternes rådighed;

125.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte strategien for bedre lovgivning og forbedre styringen af det indre marked, navnlig ved at oprette enstrengede kontaktsteder (»one-stop-shop-schemes«) og fremme grænseoverskridende forvaltning over nettet, idet der tages hensyn til de små og mellemstore virksomheders særlige behov;

126.

påpeger, at den sorte økonomis og sort arbejdes tiltagende omfang i krisetider er en vigtig konkurrenceforvridende faktor; opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af dette fænomen;

127.

understreger betydningen af arbejdstagernes bidrag til øget økonomisk vækst og fremgang;

128.

er overbevist om, at der parallelt med en horisontal tilgang skal iværksættes sektorspecifikke initiativer for yderligere at fremme modernisering, styrkelse af konkurrenceevnen og de enkelte sektorers bæredygtighed, deres forsyningskæder og dermed forbundne tjenester gennem udveksling af bedste praksis, standardisering, benchmarking og lignende bløde politiske værktøjer; forlanger, at

129.

er af den opfattelse, at EU’s industripolitik også bør baseres på praktiske projekter, som giver europæiske virksomheder og borgere konkrete fordele, som f.eks. GMES-, Galileo- og ITER-projekterne;

130.

bemærker, at EU-industrien i stadig højere grad er afhængig af servicen over for virksomhederne, og at det derfor nødvendigt at være særlig opmærksom på samtlige led i produktionskæden; glæder sig i denne forbindelse over den vilje, som Kommissionen udviser ved at lægge større vægt på disse indbyrdes afhængighedsforhold;

131.

bekræfter nødvendigheden af, at der hurtigt gøres fremskridt inden for kapitlet om den indbyrdes forbindelse mellem EU-virksomheder, således at informationen kan gøres gennemskuelig og pålidelig for såvel producenter som forbrugere;

132.

understreger betydningen af turistsektoren i EU - verdens største turistmål - og henviser til, at den i visse regioner er grundpillen i økonomien; støtter Kommissionens strategi til forbedring af turistsektorens konkurrenceevne ved hjælp af foranstaltninger vedrørende kvalitet, bæredygtighed og styrkelse af Europas image som turistdestination;

133.

opfordrer Kommissionen til at overholde de køreplaner og konklusioner, som er udviklet i forbindelse med industrispecifikke tilgange; mener, at disse køreplaner giver industrien en langsigtet planlægningssikkerhed, og at de udgør et værdifuldt redskab i bestræbelserne på at forblive konkurrencedygtige;

134.

er af den opfattelse, at den europæiske industri og alle aktører bør øge deres investeringer og erhvervsmæssige, sociale og miljømæssige engagementer og arbejde tæt sammen med henblik på at udvikle gode rammebetingelser; mener, at industrien bør bevare investeringer og produktion i Europa, fastholde sine egne forskningsbestræbelser og tilstræbe bæredygtig vækst, innovation og rimeligt lønnet beskæftigelse; mener, at industrien har en rolle at spille i udviklingen af en ny kvalifikationskultur, idet den kan tilbyde gode muligheder for uddannelse af høj kvalitet og endnu flere innovative og bæredygtige produkter og processer, og at den i videst muligt omfang bør indgå strategiske partnerskaber i Europa;

135.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde nye mæglingsstrategier til overvågning og etablering af ny infrastruktur og til at gennemføre dem for i højere grad at inddrage borgerne, således at det bliver muligt hurtigt at indføre den infrastruktur, som er nødvendig for en bæredygtig fornyelse af det industrielle grundlag (f.eks. intelligente netværk, vindkraftanlæg og nye jernbanelinjer);

136.

er overbevist om, at den globale økonomiske krise tydeligt har påvist, at der er behov for, at virksomhederne udviser den fornødne omhu i overensstemmelse med principperne om virksomhedernes sociale ansvar (VSA), både med hensyn til god selskabsledelse, respekt for miljøet og social ekspertise;

137.

understreger, at regionale strukturer udgør et vigtigt bidrag til styrkelsen af industrien i Europa; mener, at kompetenceklynger og innovationssammenhænge (virksomheder, universiteter, forskningscentre, teknologisk service, uddannelsesinstitutioner m.v.) samt netværk bestående af virksomheder (værdikæder, synergier) og med andre aktører er af afgørende betydning for investeringsbeslutninger; mener derfor, at

138.

anerkender den europæiske industris bidrag til visionen om socioøkonomisk og territorial samhørighed og mener, at en livskraftig industri er en ufravigelig betingelse for økonomisk vækst og social stabilitet i EU’s regioner;

139.

opfordrer derfor til konsekvent udnyttelse og styrkelse af de forhåndenværende videnskabelige og teknologiske kompetencer i regionerne, navnlig inden for nøgleteknologier, samt til øget fremme af klyngepolitikken;

140.

minder om, at etableringen af hensigtsmæssige digitale infrastrukturer og indførelsen af innovative teknologier er et strategisk element i bestræbelserne på at øge EU-regionernes og EU- industriernes konkurrenceevne, at ikt-sektoren spiller en central rolle for forøgelse af produktiviteten i andre brancher, at moderne kommunikationsinfrastruktur med høj transmissionskapacitet primært bør installeres i underforsynede områder, og at dette vil kunne bidrage til et gunstigt klima for offentlige og private investeringer og, nok så vigtigt, bidrage til at hæve niveauet for digitale færdigheder i erhvervslivet;

141.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne.