Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011IP0090

    Statusrapport for 2010 om Tyrkiet Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet

    EUT C 199E af 7.7.2012, p. 98–106 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.7.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 199/98


    Onsdag den 9. marts 2011
    Statusrapport for 2010 om Tyrkiet

    P7_TA(2011)0090

    Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet

    2012/C 199 E/13

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens statusrapport 2010 for Tyrkiet (SEK(2010)1327),

    der henviser til sine tidligere beslutninger af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt imod tiltrædelse (1), af 24. oktober 2007 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet (2), af 21. maj 2008 om statusrapport 2007 for Tyrkiet (3), af 12. marts 2009 om statusrapport 2008 for Tyrkiet (4), og af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet (5),

    der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea (6),

    der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

    der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet (7) (»tiltrædelsespartnerskabet«) samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet af 2001, 2003 og 2006,

    der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2010,

    der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

    A.

    der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammerne, og at indledningen af disse forhandlinger har været udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces,

    B.

    der henviser til, at Tyrkiet har givet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU, og at disse bestræbelser skal opfattes som en mulighed for Tyrkiet selv til at gennemføre moderniseringer,

    C.

    der henviser til, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006 fortsat er grundlaget for tiltrædelse af EU, som er et fællesskab baseret på fælles værdier,

    D.

    der henviser til, at Kommissionen konkluderede, at Tyrkiet i 2010 har fortsat sin politiske reformproces, men at manglen på dialog og kompromisvilje mellem de vigtigste politiske parter har en negativ indvirkning på forholdet mellem de vigtigste politiske institutioner og sinker det politiske reformarbejde,

    E.

    der henviser til, at Tyrkiet for femte år i træk fortsat ikke har gennemført bestemmelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol,

    1.

    roser Tyrkiets borgere og civilsamfund for deres støtte til en yderligere demokratisering af Tyrkiet og deres engagement for at opnå et åbent og pluralistisk samfund, og opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at gøre fuld brug af alle EU's udvidelsespolitiske instrumenter for kandidatlande til dette formål;

    2.

    konstaterer, at Tyrkiet kun langsomt gør fremskridt med hensyn til reformerne, og erindrer om, at den tyrkiske regering har givet tilsagn om at foretage gennemgribende reformer med henblik på at opfylde Københavnskriterierne og med henblik på Tyrkiets egen modernisering; opfordrer regeringen til øge sin indsats i denne henseende;

    3.

    er bekymret over den vedvarende konfrontation mellem de politiske partier og regeringens og oppositionens manglende vilje til at arbejde hen imod at nå til enighed om vigtige reformer; opfordrer indtrængende alle politiske aktører, regeringen og oppositionen til at samarbejde om at styrke den politiske pluralisme i de statslige institutioner og fremme moderniseringen og demokratiseringen af staten og samfundet; opfordrer den samlede opposition til at deltage konstruktivt i reformprocessen;

    4.

    fremhæver den centrale rolle, som et system med gensidig kontrol og tilsyn (»checks and balances«) har i forbindelse med forvaltningen af en moderne demokratisk stat, som skal være baseret på princippet om magtens deling og balancen mellem den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt, på respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder navnlig ytrings- og pressefriheden, og på en deltagelsesbaseret politisk kultur, som virkelig afspejler et demokratisk samfunds mangfoldighed;

    5.

    understreger den tyrkiske nationalforsamlings rolle som den institution, der på afgørende vis skal bidrage til at styrke et system med gensidig kontrol og tilsyn og aktivt og konstruktivt støtte moderniseringsreformerne på grundlag af et tværpolitisk engagement, samtidig med, at det sikrer den demokratiske kontrol med regeringens politikker;

    6.

    glæder sig over vedtagelsen af forfatningsændringer som et skridt i den rigtige retning, og opfordrer indtrængende til, at disse gennemføres på korrekt vis og under fuld overholdelse af standarderne i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; understreger dog samtidig det presserende behov for en samlet forfatningsmæssig reform, der skal omdanne Tyrkiet til et fuldt udbygget pluralistisk demokrati, som sætter beskyttelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i centrum; glæder sig over regeringens og oppositionens erklærede beredvillighed til at gennemføre en sådan reform, og opfordrer regeringen til at sikre, at alle politiske partier og det civile samfund inddrages nøje i hele forfatningsprocessen; opfordrer til gennemførelse af pakken af forfatningsændringer; henstiller, at Venedigkommissionen også indbydes til at deltage;

    7.

    glæder sig over en række symbolske tegn på regeringens gode vilje og visse konkrete tiltag inden for områderne tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, beskyttelse af mindretal og kulturelle rettigheder; insisterer imidlertid på, at der er behov for systematiske forbedringer med henblik på at sikre fuld anerkendelse af mindretalsrettigheder; opfordrer navnlig regeringen til at tilføre den demokratiske åbning ny fremdrift, og opfordrer oppositionen til på konstruktiv vis at støtte og tage del i denne proces;

    Opfyldelse af Københavnskriterierne

    8.

    er bekymret over den forværrede situation med hensyn til pressefriheden, visse tilfælde af censur og den voksende selvcensur i de tyrkiske medier, også på internettet; opfordrer den tyrkiske regering til at respektere pressefriheden; understreger, at en uafhængig presse er afgørende for et demokratisk samfund, og påpeger i den forbindelse domstolenes væsentlige rolle med hensyn til at beskytte og fremme pressefriheden, hvilket sikrer offentligheden muligheden for en fri debat og bidrager til, at systemet med gensidig kontrol og tilsyn fungerer på tilfredsstillende vis; understreger behovet for, at der vedtages en ny medielov, der bl.a. skal behandle spørgsmålene om uafhængighed, ejendomsret og administrativ kontrol; har besluttet nøje at følge retssagerne mod Nedim Șener, Ahmet Șık og andre journalister, der udsættes for chikane af politi eller domstole;

    9.

    glæder sig over de nye radio- og tv-love, som indeholder flere positive nye tiltag såsom en forhøjelse af den andel, udenlandske virksomheder lovligt kan eje af tyrkiske medievirksomheder (op til 50 % mod tidligere 25 %), men udtrykker bekymring over, at udsendelser kan forhindres under henvisning til landets sikkerhed og uden en dommerkendelse eller en anden retsafgørelse; bemærker med bekymring, at det er praksis - navnlig på grundlag af straffelovens artikel 285 om »brud på fortrolighedskrav i forbindelse med en strafferetlig efterforskning« og artikel 288 om »forsøg på at påvirke domstolene« - at strafforfølge journalister, der viderebringer dokumentation for menneskerettighedskrænkelser eller rejser andre spørgsmål af interesse for offentligheden; anser kriminaliseringen af holdninger for at være en central hindring for beskyttelsen af menneskerettighederne i Tyrkiet og tager kraftigt afstand fra urimelig begrænsning af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden; opfordrer indtrængende Tyrkiet til nøje at overholde sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet ved at ændre den relevante lovgivning og uddanne sine politifolk og dommere;

    10.

    beklager dybt, at en række lovbestemmelser, såsom artikel 301, 318 og 220, stk. 6, i kombination med artikel 314, stk. 2, i straffeloven, og artikel 7, stk. 2, i antiterrorloven, lov nr. 5816 af 25. juli 1951 - samt regeringens udtalelser og den offentlige anklagers handlinger - fortsat begrænser ytringsfriheden; gentager sin opfordring til regeringen om at færdiggøre sin gennemgang af de retlige rammer for ytringsfriheden og hurtigst muligt bringe disse i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis; gentager i denne forbindelse sin opfordring til den tyrkiske regering om at udstede klare retningslinjer for anklagere vedrørende love, der hyppigt anvendes til at begrænse ytringsfriheden; beklager dybt de gentagne og urimelige lukninger af hjemmesider og anmoder regeringen om at udarbejde ændringer til loven om internettet (nr. 5651) med henblik på at sikre, at den ikke længere begrænser ytringsfriheden og borgernes ret til adgang til oplysninger;

    11.

    opfordrer indtrængende regeringen til at beskytte forsamlings- og foreningsfriheden, som er nedfældet i artikel 33 og 34 i den tyrkiske forfatning; beklager og fordømmer i denne forbindelse politiets voldelige undertrykkelse af studenterdemonstrationerne ved Ankara Universitet i december 2010;

    12.

    anerkender, at spørgsmålet om romaers rettigheder i Tyrkiet nu er genstand for stor opmærksomhed og politisk engagement fra såvel regerings- som oppositionspartiers side; tilråder, at gennemførelsen af regeringens bosættelsesplan for romaer nøje overvåges og evalueres, navnlig hvad angår selve planens bæredygtighed og metodologi; opfordrer regeringen til at praktisere aktiv inddragelse og troværdig høring af romasamfundene i forbindelse med enhver romarelateret integrationsproces i landet;

    13.

    påskønner de fremskridt, der er gjort i forbindelse med reformen af domstolene, og gentager sit synspunkt om, at domstolenes uafhængighed og upartiskhed er en af nøglerne til et velfungerende pluralistisk demokratisk samfund; finder det betænkeligt, at forholdene i det tyrkiske retsvæsen fortsat ikke er blevet tilstrækkeligt forbedret til at kunne sikre retten til en retfærdig og rettidig rettergang; anmoder regeringen om at gennemføre de forfatningsmæssige ændringer, der er vedtaget inden for dette område under fuld overholdelse af princippet om magtadskillelse mellem den udøvende og den dømmende magt og om domstolenes uafhængighed og upartiskhed i overensstemmelse med europæiske standarder;

    14.

    er imidlertid foruroliget over den tyrkiske højesterets fortolkning af strafferetsplejeloven, som indebærer, at en person kan holdes varetægtsfængslet i op til 10 år, hvilket er klart i strid med de europæiske normer på området; opfordrer Tyrkiets nationalforsamling til at reformere den nævnte lov i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; henleder desuden opmærksomheden på, at Tyrkiet er forpligtet til nøje at overholde bestemmelsen i artikel 6 i EMRK om en retfærdig rettergang inden for en rimelig frist, navnlig ved at oprette appeldomstole i sit retssystem og styrke kapaciteten i sine højeste retsinstanser;

    15.

    hilser Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 14. september 2010 i sagen Dink mod Tyrkiet velkommen; opfordrer derfor de tyrkiske myndigheder til at drage de fulde konsekvenser af afgørelsen ved at træffe de fornødne foranstaltninger til at værne om udøvelsen af ytringsfriheden; udtrykker bekymring over, at den tyrkiske statsadministration har skabt kunstige hindringer, som forhindrer afsløringen af de virkelige anstiftere bag mordet på den armenske journalist Hrant Dink;

    16.

    glæder sig over, at de vedtagne forfatningsmæssige ændringer endelig giver grundlag for at oprette et ombudsmandsorgan, og opfordrer indtrængende regeringen til at forberede og parlamentet til at vedtage lovgivning, der fastsætter en demokratisk udnævnelsesprocedure, der vil gøre det muligt at indsætte en person på denne post, som er respekteret i vide kredse; hilser forslaget om oprettelse af et nationalt menneskerettighedsorgan velkomment og anmoder Tyrkiets nationalforsamling om at høre civilsamfundet og give tilstrækkelige garantier for uafhængigheden af dette nye organ i overensstemmelse med Parisprincipperne;

    17.

    roser de fremskridt, der er sket i forholdet mellem civile og militære myndigheder, navnlig den øgede civile kontrol, som er opnået gennem begrænsning af de militære domstoles kompetence, åbningen af det øverste militære råds afgørelser for domstolsprøvelse og de foranstaltninger, der er blevet truffet, så højtstående officerer kan retsforfølges ved civile domstole; bemærker, at disse fremskridt bør følges yderligere op for at sikre fuld civil kontrol, og opfordrer det tyrkiske parlament til at engagere sig i at sikre parlamentarisk kontrol med sikkerhedsstyrkerne, herunder fuld overvågning af forsvarsbudgettet;

    18.

    understreger, at efterforskningerne af påståede kupplaner, såsom sagerne om »Ergenekon« og »Sledgehammer«, er nødt til at demonstrere de tyrkiske demokratiske institutioners og domstoles styrke og vise, at disse fungerer på korrekt, uafhængig og gennemsigtig vis; er bekymret over alt for lange varetægtsfængslingsperioder og understreger behovet for at sikre effektiv domstolsbeskyttelse for alle mistænkte; er bekymret over de manglende fremskridt i disse efterforskninger og bemærker, at de nylige tilbageholdelser af kendte journalister såsom Nedim Șener og Ahmet Șık kunne medføre manglende tiltro til disse retssager, som netop skulle styrke demokratiet;

    19.

    finder det beklageligt, at de ændringsforslag om opløsning af politiske partier, der blev fremsat som en del af den nylige forfatningsreform, ikke fik flertal i den tyrkiske nationalforsamling, og opfordrer indtrængende alle politiske parter til at bringe den relevante lovgivning i overensstemmelse med udtalelsen fra Venedigkommissionen;

    20.

    gentager sin opfordring fra sine tidligere beslutninger om, at valgsystemet skal reformeres gennem en nedsættelse af spærregrænsen på 10 %, således at partipluralismen og mangfoldigheden i det tyrkiske samfund styrkes; beklager navnlig, at der ikke blev gennemført nogen reform på dette område i 2010; opfordrer til en omfattende gennemgang af reglerne for partifinansiering og udgifter til valgkampagner for at styrke det interne partidemokrati og fremme et mere åbent politisk system; opfordrer de politiske partier til at styrke deres interne partidemokrati og holde de valgte medlemmer mere ansvarlige over for deres valgkredse;

    21.

    finder det beklageligt, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til at begrænse immuniteten for medlemmer af parlamentet i forbindelse med korruptionsrelaterede lovovertrædelser, og bemærker samtidig, at der hersker bekymring om, hvorvidt beskyttelsen af ikke-voldelige meningsytringer i parlamentet er tilstrækkelig; opfordrer derfor regeringen og parlamentet til at blive enige om en passende reform af systemet for parlamentarisk immunitet;

    22.

    noterer sig Tyrkiets nuværende formandskab for Europarådets Ministerudvalg, og opfordrer Tyrkiet til at afspejle dets engagement i Europarådets værdier ved at undertegne og ratificere rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og ved at ratificere alle tillægsprotokollerne til EMRK;

    23.

    glæder sig over den tyrkiske nationalforsamlings ratifikation af den valgfri protokol til FN's konvention mod tortur og opfordrer Tyrkiet til i samarbejde med FN’s Underkomité til Forebyggelse af Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf at gennemføre dens bestemmelser hurtigst muligt;

    24.

    støtter regeringens løbende dialog med de religiøse samfund, herunder alevierne, samt det græske, armenske, aramæiske og andre kristne samfund; er imidlertid skuffet over, at der kun er sket begrænsede fremskridt med hensyn til den juridiske ramme for disse samfunds virke, navnlig hvad angår deres evne til at opnå status som juridiske personer, åbne og drive religiøse samlingssteder, uddanne gejstlige og løse ejendomsproblemer, der ikke løses i henhold til lovgivningen om foreninger; opfordrer til en effektiv og vedvarende indsats for at få gennemført lovgivningen om foreninger, der skal sikre, at disse trossamfund kan fungere uden unødige begrænsninger i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis - og bemærker samtidig de aktuelle forsinkelser og proceduremæssige problemer i denne henseende; opfordrer indtrængende regeringen til at øge sin støtte til samvittighedsfrihed og religiøs mangfoldighed i det tyrkiske samfund;

    25.

    opfordrer derfor regeringen til at behandle disse spørgsmål systematisk ved at ændre lovgivningen og sikre den korrekte gennemførelse heraf på alle niveauer i administrationen, herunder i kommunerne; henviser i denne forbindelse også til henstillingerne fra Venedigkommissionen vedtaget i foråret 2010 om religiøse samfunds status som juridiske personer og den gejstlige titel »økumenisk« om den ortodokse patriark; glæder sig over den nylige afgørelse fra den såkaldte stiftelsesforsamling om overdragelse af børnehjemmet på Büyükada til Det Økumeniske Patriarkat i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom og tildelingen af tyrkisk statsborgerskab til flere græsk-ortodokse gejstlige med henblik på at lette arbejdet for patriarkatet og den hellige synode; glæder sig over den religiøse ceremoni i Sümela-klostrets museum i Trabzon og ceremonien i kirken på øen Akdamar i Van-provinsen; finder den tyrkiske højesterets afgørelse i sagen mod klostret »Mor Gabriel« angående en strid om jordbesiddelser med nogle landsbyer og det tyrkiske finansministerium beklagelig; gentager sin forventning om, at regeringens meddelelser om genåbningen af det græsk-ortodokse præsteseminarium Halki snart følges op af handling og foranstaltninger, der åbner mulighed for uhindret uddannelse af de kristne trossamfunds gejstlige; opfordrer indtrængende regeringen til at være særligt opmærksom på skolernes undervisningsmaterialer, som bør afspejle den religiøse mangfoldighed i det tyrkiske samfund, og på behovet for fordomsfri undervisningsmaterialer;

    26.

    fordømmer på det kraftigste de fortsatte terrorhandlinger, som PKK, der er opført på EU’s liste over terrororganisationer, og andre terrorgrupper begår i Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet, EU og EU’s medlemsstater til at intensivere deres samarbejde i kampen mod terrorisme i tæt samarbejde med antiterrorkoordinatoren og Europol og under nøje overholdelse af den internationale menneskerettighedslovgivning;

    27.

    opfordrer regeringen til som en del af den demokratiske åbning at puste nyt liv i sine bestræbelser på at tackle det kurdiske spørgsmål med henblik på at finde en fredelig løsning, navnlig ved at sikre en konsekvent fortolkning af de love, som tillader brug af det kurdiske sprog i det politiske og offentlige liv og i undervisningen, ved at ændre antiterrorlovgivningen for at undgå misbrug eller for vidtgående fortolkninger, ved at sikre ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, ved effektivt at behandle de problemer, som personer fordrevet fra deres hjemegn oplever som en konsekvens af bl.a. den lange konflikt, samt ved yderligere at forbedre den socioøkonomiske situation i den sydøstlige del af landet; giver i denne forbindelse udtryk for bekymring over de igangværende retssager i Diyarbakir mod 151 kurdiske politiske aktivister - herunder otte fungerende folkevalgte lokale borgmestre - hvilket kan betragtes som indblanding i lovlige politiske aktiviteter;

    28.

    glæder sig over styrkelsen af de retlige rammer, der sikrer kvinders rettigheder og ligestilling gennem pakken af forfatningsændringer; er bekymret over kvindernes faldende deltagelse i arbejdsstyrken, selv blandt højtuddannede; opfordrer indtrængende regeringen, erhvervslivet og civilsamfundet til at træffe omfattende foranstaltninger - som f.eks. bekæmpelse af analfabetisme blandt kvinder, aktiv støtte til pigers gymnasiale uddannelse og tilvejebringelse af børnepasningsfaciliteter - for at tackle fattigdom blandt kvinder og øge kvindernes sociale integration og deltagelse på arbejdsmarkedet; tilskynder endvidere til indførelsen af en kvoteordning med henblik på at sikre en passende repræsentation af kvinder på alle niveauer i erhvervslivet, i den offentlige sektor og i politik; opfordrer navnlig de politiske partier til at benytte lejligheden ved det kommende valg til at styrke kvinders aktive engagement i politik;

    29.

    tager stærkt afstand fra det vedvarende høje antal tilfælde af vold i hjemmet, herunder såkaldte æresdrab, og fænomenet tvangsægteskaber; glæder sig i den forbindelse over initiativerne fra kvindebevægelser, der synliggør disse problemer, og opfordrer indtrængende regeringen til at intensivere sin forebyggende indsats på alle niveauer, navnlig ved at håndhæve lov nr. 4320 om beskyttelse af familien og ved at overvåge politiets og domstolenes anvendelse heraf, ved at forpligte kommuner med mere end 50 000 indbyggere til at oprette et tilstrækkelig antal krisecentre for kvinder og mindreårige, som er i fare, ved effektivt at overvåge den fuldstændige gennemførelse af denne forpligtelse, og ved at indføre en ordning med opfølgende støtte til kvinder og mindreårige, der forlader krisecentrene, således at de får tilbudt passende psykologisk støtte, juridisk bistand og sundhedspleje, og ved at hjælpe dem med at blive reintegreret i samfundet; opfordrer regeringen til at sørge for tilstrækkeligt og effektivt tilsyn med, at kommunerne overholder denne forpligtelse; opfordrer indtrængende domstolene til at sikre, at vold mod kvinder og mindreårige og personer, som bekæmper de såkaldte æresforbrydelser, straffes konsekvent og korrekt;

    30.

    opfordrer indtrængende regeringen til at sikre, at lighed uanset køn, race og etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder og seksuel orientering garanteres i lovgivningen og reelt håndhæves; beklager dybt de nylige sagsanlæg mod LGBT-foreninger, men glæder sig over, at disse sager blev afvist af domstolene; bemærker imidlertid behovet for yderligere tiltag mod homofobi og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i henhold til henstillingerne fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet; opfordrer den tyrkiske regering til at beordre de tyrkiske væbnede styrker til at ophøre med at kategorisere homoseksualitet som en »psykoseksuel lidelse«; anmoder om, at lovforslaget om bekæmpelse af forskelsbehandling og om ligestillingsudvalget bringes i overensstemmelse med EU’s standarder, også hvad angår køn eller seksuel orientering som grundlag; opfordrer indtrængende nationale og lokale myndigheder til at sætte en stopper for de gentagne drab på transkønnede personer, herunder transkønnede prostituerede;

    31.

    mener, at Tyrkiet i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til folkeretten bør vedtage en lov, der som et alternativ til militærtjeneste indfører civil eller social tjeneste, hvis varighed ikke er længere og dermed kan opfattes som straf, og som er baseret på frit valg; anmoder regeringen om at sikre fuld efterlevelse af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Ülke mod Tyrkiet ved at ændre lovgivningen, så der sættes en stopper for forfølgelsen af folk, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde, på grundlag af deres afvisning af at udføre militærtjeneste; opfordrer regeringen til at undersøge påstande om mishandling af denne type militærnægtere, som befinder sig i militærets varetægt, og tage skridt til at forhindre, at sådanne overgreb finder sted i fremtiden;

    32.

    understreger betydningen af at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere nyder effektiv beskyttelse; udtrykker bekymring over de fortsatte retssager mod og den fortsatte retsforfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere og henleder især opmærksomheden på retssagen mod Pinar Selek, der har varet tolv år på trods af tre frikendelser; opfordrer Kommissionen til nøje at følge hendes sag samt alle lignende sager og til systematisk at overvære sådanne retssager;

    33.

    opfordrer indtrængende de vigtigste politiske parter til at nå frem til en løsning på tørklædeforbuddet på universiteterne for at imødegå spørgsmålets polariserende virkning i det tyrkiske samfund; opfordrer indtrængende til, at denne løsning baseres på respekt for kvinders frie valg;

    34.

    gentager - i og med at der hidtil ikke har været nogen fremskridt som følge af PACE’s resolution nr. 1625 - på det kraftigste sin opfordring til den tyrkiske regering om at føre en politik, der er rettet mod bevarelse af de tyrkiske øer Gökçeada (Imvros) og Bozcaadas (Tenedos) bikulturelle karakter og navnlig om at løse de problemer, som medlemmer af det græske mindretal har med hensyn til deres uddannelses- og ejendomsrettigheder;

    Forøgelse af den sociale samhørighed og velstand

    35.

    roser den tyrkiske økonomis modstandsdygtighed over for den globale finansielle krise; understreger, at dette økonomiske opsving udgør en unik lejlighed til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og beskæftigelsesfrekvensen, som stadig er meget lav og knap nok er nået op på 50 %, og til at igangsætte en proces med gradvis social integration; peger på regeringens og arbejdsmarkedets parters fælles ansvar, og opmuntrer dem til at intensivere samarbejdet for i højere grad at befæste en socialt orienteret markedsøkonomi;

    36.

    opfordrer den tyrkiske regering og regeringerne i EU's medlemsstater til at overveje, og fremstille, integrationen af EU-borgere af tyrkisk oprindelse i deres nye hjemlandes samfund ikke som en trussel, men som en mulighed for vore samfunds fremtid;

    37.

    bemærker den indbyrdes afhængighed mellem EU’s og Tyrkiets økonomier, og peger på dens potentiale for at øge velstanden i både EU og Tyrkiet i takt med, at Tyrkiets integration i EU-markedet øges;

    38.

    glæder sig over de forbedringer, der med forfatningsændringerne blev indført på området for social dialog og fagforeningsrettigheder; insisterer imidlertid på, at de juridiske rammer derudover skal tilpasses nøje for at bringe dem i overensstemmelse med ILO's og EU's normer; opfordrer alle parter i Det Økonomiske og Sociale Råd til at øge deres engagement og samarbejde med henblik på at fremme dette mål;

    39.

    understreger behovet for at styrke samhørigheden mellem de tyrkiske regioner og mellem by- og landområder; fremhæver i denne sammenhæng den særlige rolle, som uddannelse spiller, og behovet for at tackle vedvarende og væsentlige regionale forskelle for så vidt angår uddannelseskvalitet og optagelsesprocenter;

    40.

    opfordrer den tyrkiske regering til fuldt ud at overveje bæredygtigheden og de miljømæssige konsekvenser af sine planer om en ny vand- og energiinfrastruktur, som tilstræbes inden for rammerne af Sydøstanatolien-projektet (GAP), og som risikerer at ødelægge miljøet og det unikke landskab i mange regioner, og navnlig den indvirkning, et sådant projekt har på nabolandet Irak; understreger især behovet for at sikre, at lovforslaget om naturbeskyttelse og biodiversitet ændres, således at det fuldt ud bevarer den kulturelle og arkæologiske kulturarv i fuld respekt for europæiske normer og klart pålægger de udøvende myndigheder ansvaret for naturbeskyttelse; opfordrer regeringen til at vedtage en mere ambitiøs politisk ramme, der understøttes af konkrete handlingsplaner, for bekæmpelse af stigningen i kulstofemissioner;

    Opbygning af gode naboskabsforbindelser

    41.

    opfordrer den tyrkiske regering og alle berørte parter til aktivt at støtte de igangværende forhandlinger om Cypern-spørgsmålet og til på konkret vis at bidrage til en samlet løsning, og opfordrer endvidere regeringen til at forbedre forhandlingsklimaet ved omgående at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern; opfordrer indtrængende de to samfund på Cypern til, som FN's generalsekretær har anmodet om, at arbejde intensivt på at udnytte de fremskridt, der allerede er gjort i forhandlingerne, med henblik på at nå frem til en bæredygtig løsning - i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd, og navnlig under fremme af resolution 550 (1984), og de principper, som EU bygger på - til gavn for de cypriotiske borgere, EU og Tyrkiet;

    42.

    opfordrer Tyrkiet til at intensivere sin støtte til Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, især ved at lette adgangen til militære områder og arkiver og til i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols konklusioner at træffe alle andre passende foranstaltninger vedrørende det humanitære spørgsmål om forsvundne personer;

    43.

    opfordrer Tyrkiet og de tyrkisk-cypriotiske myndigheder til at afstå fra nye bosættelser af tyrkiske statsborgere på øen, da dette vil fortsætte med at ændre den demografiske balance og mindske borgernes loyalitet over for en fremtidig fælles stat baseret på den fælles fortid; opfordrer Tyrkiet til at behandle spørgsmålet om bosættelse af tyrkiske statsborgere på øen i overensstemmelse med Genève-konventionen og principperne i folkeretten;

    44.

    opfordrer indtrængende både Tyrkiet og Armenien til at ratificere protokollerne og åbne grænsen, og opfordrer Tyrkiet til at anvende sin regionale betydning til at øge tillidsskabende foranstaltninger;

    45.

    noterer sig den intensiverede indsats fra Tyrkiets og Grækenlands side for at forbedre deres bilaterale forbindelser; finder det imidlertid beklageligt, at den »casus belli«-trussel, som den tyrkiske nationalforsamling har erklæret over for Grækenland, stadig ikke er blevet trukket tilbage; forventer, at den tyrkiske regering indstiller de stadige krænkelser af det græske luftrum og tyrkiske militærflys flyvninger over græske øer;

    46.

    understreger, at FN's havretskonvention er undertegnet af EU, dets 27 medlemsstater og alle andre kandidatlande og udgør en del af den gældende EU-ret; opfordrer derfor den tyrkiske regering til at undertegne og ratificere den ud uden yderligere forsinkelse;

    47.

    påskønner udbygningen af forbindelserne mellem Tyrkiet og Irak, herunder Iraks regionale kurdiske regering, og peger især på Tyrkiets bidrag til stabiliseringen af Irak; opfordrer Tyrkiet til sammen med den irakiske regering og andre naboer at samordne foranstaltninger med henblik på at imødegå den negative indvirkning af den tyrkiske regerings planlagte dæmningsprojekt;

    Udvidelse af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet

    48.

    beklager dybt, at Tyrkiet fortsat ikke har gennemført tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet, hvilket stadig påvirker forhandlingsprocessen, og opfordrer den tyrkiske regering til fuldt ud at gennemføre denne protokol;

    49.

    noterer sig de fremskridt, som Tyrkiet har gjort i forbindelse med kapitlet om energi, og opfordrer endnu engang indtrængende Rådet til at indlede forhandlinger om dette kapitel uden yderligere forsinkelse; opfordrer den tyrkiske regering til at intensivere sin indsats i forhandlingerne om tiltrædelse af energifællesskabstraktaten; glæder sig over ratificeringen af den mellemstatslige aftale om Nabucco-rørledningen og undertegnelsen af aftalememorandummet om driften af ITGI-naturgasrørledningen, idet begge projekter er af stor betydning for EU's energisikkerhed;

    50.

    glæder sig over de igangværende forhandlinger om kapitlet om fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik, som blev indledt den 30. juni 2010; opfordrer Tyrkiet til at lægge sidste hånd på de foranstaltninger, der kræves for at kunne lukke visse kapitler såsom erhvervs- og industripolitik eller transeuropæiske net;

    51.

    glæder sig over færdiggørelsen af forhandlingerne om tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet, og opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at de eksisterende bilaterale aftaler gennemføres fuldt ud, indtil denne aftale træder i kraft; understreger betydningen af at intensivere samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om forvaltning af indvandring og grænsekontrol, også i betragtning af den store procentdel af illegale indvandrere, som kommer ind i EU via Tyrkiet; glæder sig over høringen af civilsamfundet vedrørende tre lovforslag på asylområdet og opfordrer indtrængende regeringen til hurtigst muligt at få lovene behandlet i parlamentet; er af den opfattelse, at Rådet, når tilbagetagelsesaftalen træder i kraft, bør give Kommissionen mandat til, som et nødvendigt skridt med hensyn til mobilitet, at indlede en visumdialog med særligt fokus på betingelserne for forretningsfolks og studerendes indrejse i EU;

    52.

    noterer sig Tyrkiets stadig mere aktive udenrigspolitik, der tager sigte på at styrke landets rolle som regional aktør; opfordrer indtrængende næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til fuldt ud at tage hensyn til denne dimension og til at søge kontakt med Tyrkiet for at koordinere målsætningerne og fremme EU's interesser på rette måde; opfordrer den tyrkiske regering til at intensivere samordningen af sin udenrigspolitik med EU; bifalder i princippet Tyrkiets for nylig erklærede politik med »nul problemer med naboerne«, men påpeger, at det er nødvendigt at fastholde Tyrkiets utvetydige loyalitet over for vores fælles europæiske værdier og interesser; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at intensivere den igangværende dialog med Tyrkiet om udenrigspolitiske spørgsmål af fælles interesse; tilskynder kraftigt til, at der gøres en fælles indsats til støtte for demokratisering og udvikling i Mellemøsten og Nordafrika på baggrund af, at Tyrkiet som et sekulært demokrati med en hovedsagelig muslimsk befolkning tjener som inspiration for mange i den arabiske verden;

    53.

    understreger Sortehavsområdets strategiske betydning for EU; anser Tyrkiet for at være en vigtig EU-partner i dette område og opfordrer Tyrkiet til at støtte og aktivt bidrage til gennemførelsen af EU's politik og aktioner i Sortehavsområdet, herunder en eventuel EU-strategi for Sortehavet;

    54.

    opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til fuldt ud at støtte det internationale samfunds bestræbelser på at forhindre Iran i at anskaffe sig atomvåben og beklager dybt, at Tyrkiet stemte imod den pågældende resolution fra FN's Sikkerhedsråd; er af den opfattelse, at Tyrkiet kunne bidrage til demokratisering og styrkelse af menneskerettighederne i Iran og samtidig koordinere sin indsats med EU;

    55.

    mener, at Tyrkiet har en vigtig rolle at spille med hensyn til at fremme en dialog i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten og bidrage til stabilisering i Libanon, og opfordrer Tyrkiet til at forny sine nære forbindelser med Israel, genoptage sin konstruktive mægling og navnlig bidrage til en styrkelse af Den Palæstinensiske Myndighed;

    56.

    påskønner Tyrkiets konstruktive engagement i forbindelse med de transatlantiske partneres indsats i Afghanistan og på Balkan; finder det imidlertid beklageligt, at det strategiske samarbejde mellem NATO og EU, der rækker ud over »Berlin Plus«-ordningen, blokeres af Tyrkiets indvendinger;

    57.

    opfordrer den tyrkiske regering til at underskrive og forelægge statutten for Den Internationale Straffedomstol til ratifikation og således yderligere øge Tyrkiets bidrag til og engagement i det globale multilaterale system;

    58.

    noterer sig Kommissionens konklusioner og forbedringsforslag i årsrapporten for 2009 om anvendelsen af førtiltrædelsesinstrumentet (Ipa) med henblik på at prioritere mål og projekter, der opfylder tiltrædelseskriterierne, som foreslået i Revisionsrettens særberetning nr. 16/2009; understreger, at det er vigtigt, at der foregår en omfattende overvågning af Ipa-gennemførelsen, efterhånden som flere projekter kommer i gang;

    *

    * *

    59.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.


    (1)  EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 284.

    (2)  EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 452.

    (3)  EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 57.

    (4)  EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 139.

    (5)  EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 59.

    (6)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0324.

    (7)  EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.


    Top