EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009IP0316

Parlamentarisk immunitet i Polen Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om parlamentarisk immunitet i Polen (2008/2232(INI))

EUT C 184E af 8.7.2010, p. 72–74 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 184/72


Freadg, den 24. april 2009
Parlamentarisk immunitet i Polen

P6_TA(2009)0316

Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2009 om parlamentarisk immunitet i Polen (2008/2232(INI))

2010/C 184 E/15

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter,

der henviser til artikel 12, stk. 3, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne i Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 105 i Republikken Polens forfatning af 2. april 1997,

der henviser til artikel 7b i den polske lov af 9. maj 1996 om udførelse af mandatet som medlem af Sejm eller senatet,

der henviser til artikel 9 og 142 i den polske lov af 23. januar 2004 om valg til Europa-Parlamentet,

der henviser til sin beslutning af 23. juni 2005 om ændring af afgørelsen af 4. juni 2003 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 6, 7 og 45,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0205/2009),

A.

der henviser til, at Parlamentet og dets Retsudvalg, som det kompetente udvalg, i den indeværende valgperiode har behandlet anmodninger om ophævelse af immuniteten for medlemmer valgt i Polen, og er stødt på visse vanskeligheder, hvad angår fortolkningen af lovbestemmelser, der kan finde anvendelse på disse medlemmer,

B.

der henviser til, at det kompetente udvalg især er blevet anmodet om at træffe afgørelse om, hvorvidt anmodninger om ophævelse af immunitet, der er fremsat direkte af privatpersoner til formanden for Europa-Parlamentet, kan antages til behandling; der henviser til, at privatpersoner i henhold til polsk lovgivning har ret til at indgive en direkte anmodning til begge kamre i det polske parlament (Sejm eller Senat) om ophævelse af immuniteten for et af dets medlemmer i tilfælde af lovovertrædelser, der kan være undergivet privat påtale, og henviser til at de relevante bestemmelser i polsk lovgivning tilsyneladende ikke klart tager hensyn til alle de mulige scenarier i straffesager vedrørende lovovertrædelser, der er undergivet privat påtale,

C.

der henviser til, at disse bestemmelser også finder anvendelse på medlemmer af Europa-Parlamentet, der er valgt i Polen, men at antagelsen af disse anmodninger til behandling rejser vanskelige spørgsmål i forbindelse med forretningsordenen, navnlig artikel 6, stk. 2, der henviser til »en kompetent myndighed«,

D.

der henviser til, at det kompetente udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 7, har beføjelse til at efterprøve, hvorvidt en anmodning om ophævelse af immuniteten kan antages til behandling, herunder spørgsmålet om den nationale myndigheds kompetence til at indgive en sådan anmodning; der henviser til, at en åbenbar modstrid mellem de relevante bestemmelser i den polske lovgivning og forretningsordenen i henhold til de nuværende bestemmelser imidlertid vil skulle løses ved at fastslå, at anmodninger om ophævelse af immuniteten fra privatpersoner ikke kan antages til behandling,

E.

der henviser til, at formålet med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, er at sikre, at Parlamentet kun modtager anmodninger i sager, der allerede har været genstand for medlemsstatens myndigheders opmærksomhed; der henviser til, at det også sikrer Parlamentet, at de anmodninger om ophævelse af immuniteten, som det modtager både materielt og processuelt, er i overensstemmelse med national ret, hvilket endvidere er en yderligere garanti for, at Parlamentet, når det træffer afgørelse i henhold til sine immunitetsprocedurer, iagttager både medlemsstatens nationale lovgivning og sine egne beføjelser; der henviser til, at der i andre bestemmelser i artikel 6 og 7 tydeligt henvises til begrebet »myndighed« i forbindelse med procedurer vedrørende immunitet,

F.

der henviser til, at det er utilfredsstillende at betragte anmodninger om ophævelse af immuniteten fra privatpersoner som uantagelige til behandling, idet dette kan indvirke på deres rettigheder i retssager og udelukke anklagere i visse sager fra at anmode om ophævelse af immunitet; der henviser til, at dette kan anses for at medføre urimelig og ulige behandling af ansøgerne,

G.

der henviser til, at det imidlertid bør være muligt for medlemsstaterne at fastsætte bestemmelser for udøvelsen af sådanne rettigheder i forbindelse med medlemmer af Europa-Parlamentet i lyset af reglerne og procedurerne for dets funktionsmåde,

H.

der henviser til, at 25 medlemsstater ved skrivelse af 29. september 2004 og af 9. marts 2005 i henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 12, blev opfordret til at oplyse, hvilke myndigheder, der har kompetence til at indgive en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet; der henviser til, at det til dato kun er Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige, der har afgivet svar,

I.

der henviser til, at det kompetente udvalg i sine drøftelser også behandlede spørgsmålet om de mulige følger af en ophævelse af immuniteten for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen,

J.

der henviser til, at såfremt et medlem er findes skyldig af en domstol og straffes for en forsætlig lovovertrædelse i en sag rejst af en offentlig anklagemyndighed, kan en ophævelse af immuniteten føre til en automatisk fortabelse af valgbarhed, hvilket igen fører til, at medlemmet mister sit mandat i Parlamentet,

K.

der henviser til, at denne automatik de facto er en yderligere straf, der idømmes sammen med dommen,

L.

der henviser til, til, at selv mindre lovovertrædelser i praksis kan føre til fortabelse af valgbarhed, på trods af kravet om, at en lovovertrædelse kun kan føre til fortabelse af valgbarhed, hvis den er undergivet offentlig påtale og begået forsætligt,

M.

der henviser til, at der ikke findes tilsvarende bestemmelser, der finder anvendelse på medlemmer af det polske Sejm eller senat, der ikke ophører med at være valgbare i sådanne tilfælde,

N.

der henviser til, at medlemsstaterne frit kan vedtage bestemmelser om at trække et medlem af Europa-Parlamentets mandat tilbage, når medlemmets mandat som følge heraf bliver ledigt; henviser imidlertid til, at ligebehandlingsprincippet, der er et af de grundlæggende principper i EU-retten, kræver, at ens situationer behandles ens, og at der er en åbenbar forskel i behandlingen af medlemmer af det polske Sejm eller senat på den ene side og medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen på den anden side, for så vidt angår fortabelse af valgbarhed; der henviser til, at fortabelse af valgbarhed direkte og automatisk fører til, at det pågældende medlem fortaber sit mandat og ikke kan genvælges,

O.

der henviser til, at Kommissionen blev gjort opmærksom på denne forskelsbehandling ved en mundtlig forespørgsel, der blev fremsat af ordføreren for Retsudvalget, på udvalgets vegne, og drøftet i Europa-Parlamentet; der henviser til, at den retlige situation desuagtet er forblevet, som den var,

P.

der henviser til, at ligebehandling af medlemmer af det nationale parlament og medlemmer af Europa-Parlamentet bør sikres snarest muligt, navnlig med henblik på det kommende valg i 2009,

1.

opfordrer Kommissionen til nærmere at undersøge forskellene mellem den retlige situation for medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i Polen og for medlemmer af det polske Sejm og senat og til snarest at tage kontakt med de kompetente myndigheder i Polen med henblik på at fastslå, hvorledes denne åbenbare forskelsbehandling mellem medlemmerne af de to parlamenter vedrørende deres valgbarhed kan fjernes;

2.

opfordrer særskilt Republikken Polen til at vurdere den nuværende situation, hvor betingelserne for valgbarhed og fortabelse af mandat for medlemmer af de to parlamentariske forsamlinger klart er forskellige, og til at træffe foranstaltninger med henblik på at bringe denne forskelsbehandling til ophør;

3.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre sammenlignende undersøgelser med henblik på at fastslå, hvorvidt forskelsbehandling mellem medlemmer i nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet eksisterer i de medlemsstater, der er tiltrådt Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller senere, samt at meddele Parlamentet resultaterne af denne undersøgelse;

4.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere de rettigheder, som udspringer af EU-borgerskabet, herunder valgret og valgbarhed i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, og som har særlig betydning forud for valget i 2009, herunder princippet om ligebehandling af personer i ens situationer;

5.

anmoder medlemsstaterne og navnlig Republikken Polen om at sikre, at der indføres proceduremæssige foranstaltninger, der sikrer, at anmodninger om ophævelse af immuniteten for medlemmer af Europa-Parlamentet altid fremsendes af »den kompetente myndighed« i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, med henblik på at garantere, at de materielle og processuelle bestemmelser i national ret iagttages, herunder privatpersoners processuelle rettigheder, og Parlamentets prærogativer;

6.

opfordrer med henblik på at undgå enhver tvivl medlemsstaterne til at oplyse Europa-Parlamentet om, hvilke myndigheder, der er kompetente til at indgive en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet;

7.

gentager, at der er behov for en fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer, og minder i den forbindelse om det tilsagn, der blev givet af repræsentanter for medlemsstaterne under et møde i Rådet den 3. juni 2005, om at behandle Parlamentets anmodning om en ændring af de relevante bestemmelser i protokollen fra 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, for så vidt angår den del heraf, der omhandler medlemmer af Europa-Parlamentet, med henblik på snarest muligt at nå frem til en konklusion;

8.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Domstol, den Europæiske Ombudsmand samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  EUT C 133 E af 8.6.2006, s. 48.


Top