1.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 87/128

A.

der henviser til, at landbruget er en økonomisk sektor, som er stærkt afhængig af naturlige fænomener, men hvor der samtidig er betydelige interventionsmuligheder,

B.

der henviser til, at landbruget er den bedste metode til at undgå jordbundsforringelse, og at der derfor er behov for en passende strategi til at fremme bevarelsen af denne aktivitet,

C.

der henviser til det bidrag, som EU's landbrugere har ydet til bekæmpelse af ørkendannelse, og den afgørende rolle, som EU's landbrugsproducenter spiller for vedligeholdelse af beplantningen i områder, der er berørt af vedvarende tørke; der ligeledes henviser til de gavnlige virkninger, som især flerårige afgrøder, græsarealer og skovarealer har for vandindvinding,

D.

der henviser til, at navnlig landbrugsjorden i Sydeuropa, men også i andre regioner i Unionens medlemsstater, er genstand for en miljøforringelsesproces, der skyldes det negative samspil mellem menneskelige aktiviteter og klimatiske begivenheder,

E.

der henviser til, at også intensiv dyrkning af arealer kan bidrage til at erodere jorden og medføre, at den ikke længere kan give udbytte,

F.

der henviser til, at ørkendannelse i dag anses for at være et af de fænomener, der i højeste grad truer jorden i Middelhavslandene,

G.

der henviser til, at jorden er grundlaget for produktionen af fødevarer, foderstoffer, tekstiler og brændstoffer, og at den spiller en væsentlig rolle med hensyn til CO2-opsamling; der ikke desto mindre henviser til, at jorden nu mere end nogensinde udsættes for uoprettelig skade som følge af vinderosion og laminar erosion, forurening, forsaltning, befæstelse af jorden, tab af organiske stoffer og tab af jordbundens biodiversitet,

H.

der henviser til, at de negative effekter, der allerede er konstateret, vedrører hydrogeologisk forringelse, indtrængen af havvand i de vandførende lag ved kysterne, forsaltning af jorden, tab af landbrugsjord, forringelse af biodiversiteten og øget sårbarhed over for fænomener som brand, plantesygdomme og dyresygdomme,

I.

der henviser til, at de nævnte ændringer i samspillet mellem det naturlige-menneskeskabte miljø og produktionsmiljøet har store konsekvenser for dyre- og planteavlssystemerne, jordens produktionsretning og udbuddet af fødevarer, hvilket har tydelige følgevirkninger for spørgsmålet om fødevaresikkerheden og - fordi landbrug opgives - for den sociale, kulturelle og økonomiske struktur i de berørte områder og også medfører hydrogeologiske konsekvenser,

J.

mener, at kunstvanding ligeledes bidrager til at bevare jordens fugtighed og øge grundvandsressourcerne, og at der bør tages hensyn til disse faktorer ved udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik,

K.

der henviser til, at vandknaphed og tørke skærper prisstigningen for landbrugsråvarer yderligere, men at det er nødvendigt at garantere en kontinuerlig forsyning af befolkningen med fødevarer,

L.

der henviser til, at forvaltningen af skov- og landbrugssystemerne giver mulighed for at intervenere i det generelle CO2-budget, hvilket kan bidrage til en reduktion af drivhusgasemissionerne,

M.

minder om ovennævnte FN-konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, hvis målsætning det er at bekæmpe ødelæggelse af dyrkbar jord og tørke, og om, at Parlamentet støtter denne konvention,

N.

erkender, at vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF (3)) udgør et retsgrundlag og et basisinstrument til beskyttelse af jorden, fremme af det tværregionale samarbejde, bæredygtig vandanvendelse og beskyttelse af disponible vandressourcer, og at det samtidig bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelse og tørke,

O.

der henviser til, at det er nødvendigt med en integreret og tværfaglig tilgang for at undgå at skulle lede efter nødløsninger, hvilket risikerer at medføre yderligere negative konsekvenser og en kædereaktion af skadevirkninger,

P.

der henviser til, at det er hensigtsmæssigt at foretage en overvågning af situationen hvad angår udviklingen af de igangværende fænomener og fremkomsten af nye risikosituationer ved hjælp af specialisering i anvendelsen af satellitovervågningssystemer og pedologiske (kartografiske) modeller,

Q.

der henviser til, at forekomsten af ekstreme vejrforhold er blevet hyppigere, idet der skiftevis er tørkeperioder og kraftige regnskyl, som fremskynder litosfærens forringelsesproces, navnlig i de områder i både Nordeuropa og Sydeuropa, hvor jorden strukturelt set er mere sårbar,

R.

der henviser til, at fødevareefterspørgslen og -priserne er steget på verdensplan,

1.

anser det for nødvendigt, at man blandt den fælles landbrugspolitiks retningslinjer og forvaltningsmetoder udtrykkeligt medtager principper og instrumenter til klimabeskyttelse i almindelighed og til at begrænse skaderne som følge af jordens forringelse i særdeleshed;

2.

understreger, at Fællesskabets finansiering af foranstaltninger til at tilpasse landbrugssektoren til klimaændringerne skal bygge på en territorial tilgang, hvor der skal tages hensyn til sårbarhedsgraden for de forskellige regioner i Unionen; henviser til, at landbrugsjorden i Sydeuropa i henhold til troværdige vurderinger, der er foretaget på internationalt og europæisk niveau, er mere følsom over for konsekvenserne af klimaændringerne;

3.

beklager manglen på visioner hos stats- og regeringscheferne, da de vedtog at beskære midlerne til udviklingen af landdistrikter, og konstaterer, at der er afsat for få midler under anden søjle til at leve op til de nye udfordringer i forbindelse med klimaændringerne;

4.

mener, at de nuværende problemer med fødevaremangel, vandknaphed, temperaturstigninger, evapotranspiration og risiko for jordforringelse kræver, at der anvendes nye, integrerede og videnskabelige landbrugspolitikker, der er tilpasset klimaforholdene i Middelhavsområdet; mener, at EU-institutionerne og de nationale institutioner bør bidrage til at sikre, at disse politikker afspejler forskning og udvikling af afgrøder, som tilpasses de nye miljømæssige udfordringer, herunder vandbesparelse, samtidig med at landbrugernes indtægt er tilstrækkelig til, at de kan opretholde en europæisk levestandard;

5.

mener, at den fælles landbrugspolitiks principper om god landbrugs- og miljømæssig stand i strategien til jordbundens bevarelse i højere grad skal fremme foranstaltninger, der tager sigte på at kontrollere og forbedre de eksisterende dræningssystemers funktionalitet og økologiske bæredygtighed ved at udarbejde økologisk bæredygtige, lokalt tilpassede vandforvaltningsplaner og rådgive landmændene på lokaliteter, der er truet af tørke, til at dyrke afgrøder med lavt vandforbrug, som passer til lokaliteten;

6.

går ind for, at Unionen i højere grad skal støtte forbedring af vandforvaltningen til landbrugsarealer; i denne forbindelse er det nødvendigt at indføre mere effektive vandingsanlæg, som er tilpasset de enkelte afgrøder, at fremme forskningen på dette område og at stimulere udnyttelsen af de bioteknologiske fremskridt;

7.

er af den opfattelse, at det er nødvendigt ved hjælp af kooperativer at oprette og forvalte »minireservoirer« til vandingsbrug (opstemningsbassiner) og til brandbekæmpelse, der er placeret i områder, som på grund af den naturlige hældning umuliggør vanding, idet man anvender de bedste betingelser for driftsomkostningerne, og idet man også anvender spildevand, der er behandlet ved hjælp af rensningsteknikker med planterensning eller spildevandslaguner;

8.

henviser til, at etablering af terrasser er vigtig for at bekæmpe erosion og forbedre jordens evne til at holde på vandet, og anser det for fornuftigt at træffe foranstaltninger til at bevare, genoprette og etablere terrasser;

9.

mener, at landbrugs- og skovbrugsordningerne skal omfatte programmer til skovrejsning på marginal eller forurenet landbrugsjord, eftersom buskenes rødder kan sikre det øvre ustabile lags forankring til den stabile underliggende klippe, der fungerer som rensningsgrundlag;

10.

går ind for at indføre en fælles skovpolitik med det hovedformål at bekæmpe klimaændringen;

11.

anser det desuden for nødvendigt at tilbyde incitamenter til landbrugsmæssige foranstaltninger til at bevare plantedækket, så der ikke sker en erosionsfremkaldt tilsaltning af flodsengene;

12.

understreger, at mange middelhavsbuskarter har en god modstandsdygtighed mod brand og en glimrende gendannelsesevne og derfor bør opprioriteres, og at deres rodsystemer desuden har karakteristika, der er egnede til at modvirke jordens erosionsprocesser;

13.

er af den opfattelse, at man til dette formål kunne tilstræbe at dyrke arter, som kræver mindre vand, eller at man i visse tilfælde kunne erstatte forårsafgrøder med vinterafgrøder, som ikke kun kræver mindre vanding, men også udgør en effektiv beskyttelse af jorden, idet de skaber plantedække i den kritiske vinterperiode;

14.

mener, at fødevareproduktionen på lokalt niveau kan producere økotyper, som er bedre tilpasset miljøet, og anvendelsen heraf bør derfor fremmes ved hjælp af særlige foranstaltninger;

15.

opfordrer til at fremme beskyttelsen og plantningen af levende hegn, navnlig i områder, hvor disse i de seneste år er forsvundet;

16.

anerkender den vigtige rolle, som plantegenetiske ressourcer spiller for landbrugets tilpasning til de ændrede klimabetingelser; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde programmer, som fremmer landbrugeres og gartneres samt små og mellemstore planteavlsvirksomheders bevaring og videreudvikling af plantegenetiske ressourcer;

17.

minder om, at braklægning er vigtig for genoprettelse af landbrugsjord og jordens vandbindingsevne; anmoder Kommissionen og de berørte medlemsstater om at fremme landbrugssystemer, der er tilpasset jordbunden i økosystemerne i Middelhavsområdet;

18.

mener, at den fælles landbrugspolitiks principper om god landbrugs- og miljømæssig stand blandt kriterierne for bevarelse af organisk stof i jordbunden skal fremme systemerne til CO2-absorption og -fiksering via en optimering af brugen af »dry farming« (minimal forarbejdning på overfladen, afgrøderotation, genotyper, der passer til miljøet, evapotranspirationskontrol, målrettet gødning, integreret bekæmpelse osv.);

19.

opfordrer de kompetente organer på territorialt plan til at gøre en indsats for at tilrettelægge forvaltningsplaner og teknologier for anvendelsen af vand til kunstvanding på baggrund af de ændrede behov og miljøbetingelser, tage højde for en målrettet brug af vandressourcerne i forhold til kvaliteten og gøre en indsats inden for organerne for forvaltning af vand til kunstvanding for at optimere forvaltningen af de disponible vandressourcer i betragtning af nødvendigheden af at mindske ressourcespild i distributionssystemerne;

20.

går ind for at oprette et EF-tørkeobservatorium som en særlig afdeling af Miljøagenturet i København og øge kapaciteten til en brandbekæmpelse, som koordineres af Unionen, fordi tørke og brande bidrager væsentligt til ørkendannelse og forringelse af landbrugsarealer, især i Middelhavsregionen;

21.

understreger behovet for at øge effektiviteten af medlemsstaternes udveksling af oplysninger og koordineringen mellem medlemsstaterne;

22.

anbefaler, at der udvikles et hurtigt varslings- og overvågningssystem for jordens tilstand for at kunne handle rettidigt mod erosion, organisk ødelæggelse, som medfører emissioner af drivhusgasser, samt tab af dyrkbar jord og biodiversitet;

23.

anmoder derfor Kommissionen om, at den i forbindelse med sit forslag, som vil blive stillet i 2009, om en ny definition af bjerg- og øområder og andre områder, der er kendetegnet af naturbetingede ulemper, medtager de overvågede områders grad af risiko for jordforringelse og ørkendannelse blandt de vigtige prioriteringsparametre;

24.

mener, at der er behov for at styrke forskning, udvikling og innovation med særlig vægt på områder, der især er berørt af vandmangel og tørke, og under hensyntagen til de bioteknologiske fremskridt;

25.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som også vil finde sted i 2009, at overveje større incitamenter for at støtte forsknings- og udviklingsprogrammer i flere medlemsstater, som tager sigte på at forbedre kendskabet for at opnå en mere bæredygtig forvaltning af jorden og de områder, der er berørt af forringelsesfænomenerne;

26.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det er nødvendigt at etablere en ramme, som kunne anvendes til at bekæmpe årsagerne til klimaændringen og dens konsekvenser, navnlig forringelsen af jorden;

27.

mener, at passende uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer skal rettes mod både sektorens ansatte og offentligheden med det dobbelte formål at lede efter specifikke løsninger og at gøre brugerne opmærksomme på det fælles ansvar for brugen af territoriets ressourcer;

28.

kræver, at EU tilbyder oplysnings- og uddannelsesforanstaltninger specielt rettet mod unge landbrugere, som fremmer indførelsen af landbrugsmetoder, der har en gavnlig virkning på bevarelsen af jordbunden, navnlig vedrørende klimaændringerne og landbrugsproduktionens rolle i forhold til klimaet;

29.

minder om, at projektfinansieringen i henhold til Parlamentets beslutning af 5. juni 2008 om unge landbrugeres fremtid inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik (4) først og fremmest skal bevilges til de aktiviteter, der kan fremme unge landbrugeres etablering inden for landbrugssektoren;

30.

anser det for nødvendigt, at Unionen styrker og forbedrer foder- og fødevareautonomien og -selvforsyningen, navnlig ved hjælp af en bedre beskyttelse af landbrugsjorden og dens produktivitetskarakteristika, at den især opfordrer til bæredygtig udnyttelse af brakjord til kvægbrug (gennem programmer, der tilskynder til forbrug af græsningskvæg og til at indføre præmier for naturvenlig forvaltning af græsarealer etc.) for at opnå større uafhængighed af foderimport; mener, at landbrugspolitikken skal arbejde i retning af et afbalanceret forhold mellem planteproduktion, dyreproduktion og energiproduktion i Unionens landbrug, hvis det skal yde et bidrag til fødevaresikkerheden og bæredygtigheden i verden;

31.

anmoder om, inden for rammerne af et globalt CO2-marked, at der opfordres til bevaring og genvinding af skove, idet de medlemsstater, som har mistet deres arv af naturlige skove, prioriteres højt, og understreger behovet for inden for Unionen at iværksætte en integreret og bæredygtig forvaltning af skovene;

32.

understreger skovenes betydning for vandcyklussen og betydningen af en afbalanceret blanding af skove, græsarealer og dyrket jord for en bæredygtig vandforvaltning; fremhæver navnlig betydningen af jord med et højt organisk indhold og tilpasset vekseldrift; advarer om, at det øgede forbrug af jord er en trussel mod landbruget, fødevaresikkerheden og bæredygtig vandforvaltning;

33.

anmoder om, at man i forbindelse med landbrugsaktiviteter vedrørende vedligeholdelse af marker, permanente græsarealer og skove anerkender muligheden for at knytte udstedelsen af »grønne« certifikater til produktionen af offentlige goder (CO2-lagring, biodiversitet, jordbundsbevarelse);

34.

anmoder om, at medlemsstaterne bruger anden søjle i den fælles landbrugspolitik til at give præmier for landbrugsaktiviteter vedrørende vedligeholdelse af marker, permanente græsningsarealer og skovarealer og dermed yder et bidrag til produktionen af offentlige goder (CO2-opsamling, biodiversitet, jordbundsbevarelse); opfordrer Kommissionen til at behandle bevaring af brakjord som en prioritet;

35.

anmoder Rådet og Kommissionen om at undersøge strategier til genoprettelse af beskadigede jordområder ved hjælp af tilskyndende foranstaltninger, der skal begrænse forringelse af jorden;

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.