1.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 87/21

A.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1206/2001 ikke er blevet anvendt tilstrækkelig effektivt, og at der derfor må træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse og gøre forordningen mere effektiv,

B.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1206/2001 har til formål at forbedre, forenkle og fremskynde samarbejdet mellem retterne om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område,

C.

der henviser til, at Kommissionen i slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007 ganske vist foranstaltede omdeling af i alt 50 000 eksemplarer af vejledningen om forordningens anvendelse, men at dette skete alt for sent, og at der derfor skal træffes yderligere foranstaltninger, som skal sikre, at de involverede i retssager, navnlig domstole og aktører inden for retsvæsenet, orienteres bedre om forordningen,

D.

der henviser til, at Kommissionen ikke desto mindre anfører, at tidsfristen på 90 dage for udførelse af anmodninger om bevisoptagelse, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, ikke er blevet overholdt i »et betydeligt antal sager«, og at der i »nogle tilfælde er […] gået over 6 måneder«,

E.

der henviser til, at kun få medlemsstater på nuværende tidspunkt råder over videokonferencefaciliteter, hvorfor denne teknik ikke udnyttes i tilstrækkelig grad, der henviser til at medlemsstaterne endvidere ikke gør nok for at indføre moderne kommunikationsteknologi, og at Kommissionen ikke har nogen konkrete forslag om forbedring på dette punkt,

1.

kritiserer Kommissionens forsinkede forelæggelse af ovennævnte rapport, der i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 1206/2001 skulle have været forelagt senest den 1. januar 2007, men faktisk først blev det den 5. december 2007;

2.

er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne i højere grad bør bestræbe sig på at gøre dommere og andre aktører i retsvæsenet i medlemsstaterne tilstrækkeligt opmærksomme på forordningen for at tilskynde til direkte kontakt mellem retterne, eftersom direkte bevisoptagelse, jf. forordningens artikel 17, har vist sit potentiale for at forenkle og fremme bevisoptagelse og generelt ikke har givet anledning til problemer;

3.

finder det nødvendigt at holde sig for øje, at de centrale organer, der henvises til i forordningen, stadig har en væsentlig rolle at spille med henblik på overvågning af arbejdet i de retter, der har ansvaret for at udføre anmodninger i medfør af forordningen og for at løse eventuelle problemer; påpeger, at Det Europæiske Retlige Netværk kan hjælpe med at løse problemer, som ikke er blevet løst af de centrale organer, og at der ville blive rettet færre henvendelser til disse organer, hvis de rekvirerende retter havde bedre kendskab til forordningen; mener, at assistancen fra de centrale organer kan være afgørende for små lokale retter, der for første gang konfronteres med et problem vedrørende bevisoptagelse i en grænseoverskridende sag;

4.

går ind for, at der i højere grad anvendes informationsteknologi og videokonferencer kombineret med et sikkert system til afsendelse og modtagelse af e-mails, som på sigt bør blive den normale metode til fremsendelse af anmodninger om bevisoptagelse; konstaterer, at en række medlemsstater i deres besvarelse af et spørgeskema, som Haag-konferencen har udsendt, nævner problemer vedrørende videoforbindelsers kompatibilitet; mener, at dette bør tages som led i den europæiske strategi for e-justice;

5.

mener, at den omstændighed, at videokonferencefaciliteter i mange medlemsstater endnu ikke er tilgængelige, sammen med Kommissionens erkendelse af, at brugen af moderne kommunikationsmidler »stadig er ret sjælden«, bekræfter relevansen af den planlagte europæiske strategi for e-justice, som Parlamentets Retsudvalg for nylig har anbefalet, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afsætte flere midler til installation af moderne kommunikationsfaciliteter i retterne samt til at oplære dommerne i at benytte dem, og opfordrer desuden Kommissionen til at stille konkrete forslag til forbedring af disse forhold; er endvidere af den opfattelse, at EU hurtigst muligt i passende omfang skal yde assistance og finansiel støtte;

6.

mener, at der som led i strategien for e-justice bør gøres en indsats for at hjælpe retterne med at opfylde de oversættelses- og tolkningsbehov, der knytter sig til bevisoptagelse over grænserne i et udvidet EU;

7.

henviser med betydelig bekymring til Kommissionens udsagn om, at den tidsfrist på 90 dage for udførelse af anmodninger om bevisoptagelse, der er fastsat i forordningens artikel 10, stk. 1, overskrides i »et betydeligt antal sager«, og at der i »nogle tilfælde er […] gået over 6 måneder«; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at stille konkrete forslag til foranstaltninger, der kan løse dette problem, idet det også bør overvejes eventuelt at indføre en klageinstans eller et kontaktpunkt inden for Det Europæiske Retlige Netværk;

8.

kritiserer, at Kommissionen i sin rapport giver udtryk for, at bevisoptagelsen er forbedret i enhver henseende takket være forordning (EF) nr. 1206/2001, og således tegner et forkert billede af situationen, og opfordrer derfor Kommissionen til, herunder som led i strategien for e-justice, at yde praktisk støtte og gøre en større indsats for at realisere forordningens reelle potentiale til at forbedre civilrettens funktion for borgere, virksomheder, retsvæsenets aktører og dommere;

9.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.