27.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/91

1.1

EØSU støtter Kommissionens indsats på området e-tilgængelighed og opfordrer den til at fortsætte ad denne vej. I betragtning af den store interesse, der omgærder dette emne, forbeholder udvalget sig dog retten til at afgive en supplerende udtalelse.

1.2

Efter EØSU's mening bør Kommissionen træffe en række foranstaltninger på EU-plan med henblik på at:

1.3

Inddragelse af det organiserede civilsamfunds organisationer er vigtig for gennemførelsen af en passende politik for e-tilgængelighed, på grund af den impuls, de kan give til ledsageforanstaltninger i forbindelse med adfærdskodekser eller samregulering.

1.4

Støtteforanstaltningerne bør koncentreres på områder, som letter handicappedes og ældres adgang til informationssamfundet og gør dem fortrolige med brugen af den ny teknologi som et velegnet middel til at opnå social integration, undgå digital udelukkelse og forbedre deres livskvalitet.

1.5

De offentlige myndigheder i medlemsstaterne bør i overensstemmelse med overnationale retningslinier træffe støtteforanstaltninger, som kan give handicap- og ældreorganisationerne finansiel mulighed for at træde ind i den digitale verden og lette deres adgang til den.

2.1

Kommissionen har i et brev bedt EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om de fremtidige retlige rammer omkring e-tilgængelighed under særlig hensyntagen til ældre mennesker.

Overvindelsen af de tekniske barrierer og vanskeligheder, som personer med handicap og andre grupper støder på og slås med, når de forsøger at deltage i informationssamfundet på lige vilkår, betegnes som e-tilgængelighed. Dette begreb indgår i det bredere begreb e-Inclusion, der også refererer til andre former for barrierer af økonomisk, geografisk eller uddannelsesmæssig art.

2.2

Først og fremmest er det målet at få indkredset, hvilken type afledt ret der kan danne grundlaget for opfyldelsen af EU's mål om at udvikle et fuldt integrerende informationssamfund under den nuværende hastige økonomiske og sociale omstillingsproces.

2.3

Der er ingen tvivl om, at dette lovgivningsprojekt er fast forankret i det retsgrundlag, hvori de europæiske værdier og principper er udmøntet, såsom EF-traktatens artikel 13 eller de specifikke henvisninger til »alle indbyggeres« ret til deltagelse i det demokratiske liv og de sociale fremskridt i præamblen til udkastet til forfatningstraktat, andet og fjerde afsnit, og i dens artikel I-3, stk. 3, II-81 og II-86 og andre bestemmelser.

2.4

Ligeledes har EU's institutioner og organer indtaget vigtige holdninger og beslutninger, som udgør et omfattende regelværk, der trods sin spredte karakter bidrager til den fremadskridende udformning af EU-politikker, som sigter mod aktiv bekæmpelse af forskelsbehandling og sikring af e-tilgængelighed. Her skal nævnes:

2.4.1

Kommissionen offentliggjorde i 2005 meddelelsen om »i2010« (3) med det mål at fastlægge en ny strategisk ramme for et europæisk informationssamfund, og senere offentliggjorde den meddelelsen om »E-tilgængelighed« (4), som indeholder en række forslag til politiske initiativer til fremme af e-tilgængelighed.

2.4.2

Nærmere bestemt blev der i meddelelsen om e-tilgængelighed opstillet tre forskellige strategier for at løse problemet:

To år efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse skulle der foretages en opfølgning for at undersøge muligheden for i givet fald at træffe yderligere foranstaltninger.

2.4.3

EØSU afgav udtalelse om denne meddelelse (5), hvori følgende emner blev behandlet: harmoniserede standarder og interoperabilitet; offentlige indkøb; Certificering og tredjepartscertificering kontra selvcertificering; udnyttelse af den eksisterende lovgivning; mainstreaming; nettilgængelighed; lovgivning og den nye strategiramme for det europæiske informationssamfund.

2.5

Endelig understreges det i Rådets resolution af 22. marts 2007 om»en strategi for et sikkert informationssamfund i Europa« i punkt 6, at »der bør tages særlige hensyn til brugere med specielle behov eller ringe bevidsthed om net- og informationssikkerhed«. Disse brugere er blandt andet ældre mennesker og personer med handicap.

3.1

EØSU har med stor interesse taget imod Kommissionens opfordring til at udarbejde denne sonderende udtalelse, og understreger, at skønt målet med EU-foranstaltninger, der tilstræber integration i informationssamfundet, generelt bør omfatte alle grupper, så er der dog visse grupper — såsom ældre og handicappede mennesker (6) — der kræver særlig bevågenhed, så de på passende vis kan blive integreret i informationssamfundet.

I betragtning af den store interesse, der omgærder dette emne, er der dog mulighed for, at EØSU udarbejder endnu en udtalelse om dette emne som et supplement til nærværende.

3.1.1

Dette er i fuld overensstemmelse med punkt 8 i ministererklæringen fra Riga (7), hvori det nævnes, at for effektivt at fremme e-integration må forskellene i den gennemsnitlige brug af Internettet mellem på den ene side EU-befolkningen generelt og på den anden side ældre, handicappede, kvinder, lavtuddannede, arbejdsløse og indbyggere i mindre udviklede regioner halveres inden 2010.

EØSU mener, at der på grund af de store politiske og sociale forandringer i de seneste år er et presserende behov for en EU-indsats vedrørende e-tilgængelighed for at knæsætte adgangen til informations- og kommunikationsteknologier (IKT) som en borgerret i forbindelse med offentlige tjenester.

I betragtning af merværdien af en indsats på EU-plan bør en sådan EU-foranstaltning bestå i en kombination af et retsinstrument, som kan styrke den gældende lovgivning, og andre ikke-bindende foranstaltninger på forskellige politikområder.

EØSU går ind for en sådan EU-indsats, som:

3.2

Hvad angår retsgrundlaget for bestemmelserne om e-tilgængelighed er det tilrådeligt at anvende:

Det bør i den forbindelse sikres, at foranstaltningerne vedrørende e-tilgængelighed får en horisontal virkning.

3.2.1

Da den europæiske forfatningstraktat beklageligvis ikke er trådt i kraft, kan disse retsakter ikke vedtages efter artikel III-124, stk. 1, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed »efter godkendelse fra Europa-Parlamentet«. Den gældende artikel 13 i EF-traktaten foreskriver blot »høring af Europa-Parlamentet« før Rådets enstemmige vedtagelse af retsakterne, som dermed ikke kan baseres på en bred demokratisk debat eller opnå samme legitimitet, som EU-bestemmelser vedtaget efter proceduren med fælles beslutningstagning nyder godt af.

3.2.2

Ikke desto mindre er den udtrykkeligt fastlagte enstemmige vedtagelse af Rådet specielt velegnet i dette tilfælde, fordi subsidiaritetsprincippet skal overholdes i forbindelse med alle disse retsakter. Den enstemmige støtte fra EU-regeringernes side må nødvendigvis betyde, at de respektive nationale forvaltninger inddrages mere effektivt i den interne omsætning og gennemførelse af bestemmelserne. Dette indebærer også, at de pågældende foranstaltninger ikke kun skal sigte mod at fjerne eksisterende forhindringer på dette område, men også omfatte virkeligt integrationsfremmende elementer i overensstemmelse med den proaktive karakter, som fordres af foranstaltninger, der er baseret på EF-traktatens artikel 13 og artikel 95.

3.2.3

Derfor vil direktiver være egnede som retsakter, da de som regel giver medlemsstaterne vide rammer for valg af foranstaltninger til gennemførelse af de mål, der fastlægges på overnationalt plan.

3.3

Hvad angår det konkrete indhold af den fremtidige EU-lovgivning, er det absolut nødvendigt, at den blandt andet kommer til at omfatte nedenstående mål, som bør opdeles i mål af henholdsvis generel og specifik karakter.

3.4

Følgende almene mål bør komme i betragtning:

3.4.1

For det første bør EU-institutionerne og de nationale myndigheder fastlægge handlingsparametre for de virksomheder, der opererer på IKT-området i det indre marked — især på områder såsom standardisering — og overvåge, at de anvendes korrekt.

3.4.2

Så vidt muligt skal disse retningslinier følges i den fælles handelspolitik, således at fordelene ved tilgængeligheden får en ikke alene europæisk, men også global dimension; for det andet bør man fremme adfærdskodekser, som er afpasset til hver enkelt gruppe af dårligt stillede, for at bane vejen for en virksomhedskultur præget af socialt ansvar på dette område.

3.4.3

Endvidere vil det være nødvendigt at inddrage civilsamfundets berørte aktører i den teknologiske innovation og i udbredelsen af god praksis for adgang til og brug af IKT gennem oprettelse af transnationale net, som kan formidle kontakt mellem universiteternes og virksomhedernes forskningscentre. Blandt andet bør der udskrives årlige projektkonkurrencer med dette formål, som medfinansieres af EU og de nationale myndigheder, og man bør fremme en banebrydende forskningskultur, som kan skabe europæiske forudsætninger for nye teknologier af kvalitet med henblik på at lette e-integration.

3.5

Følgende specifikke mål bør komme i betragtning:

4.1

Gruppen af personer over 65 år bliver stadig større set i forhold til befolkningspyramiden og befolkningens aldersfordeling. Dette skyldes først og fremmest den lave fødselsrate og den højere livskvalitet og gennemsnitlige levealder. Derfor har rådsformandskaberne opført befolkningsaldringen som et punkt på de fælles arbejdsprogrammer.

4.2

I vore dages ældresamfund er der faktorer, som fører til ensomhed, såsom storfamiliernes gradvise forsvinden og det stigende antal eneforældre. Informationssamfundet giver nye muligheder for at bryde den sociale isolation, som bør udnyttes af de ældre, og man bør derfor fremme foranstaltninger, som mindsker den nuværende digitale kløft.

Dette gælder især området e-tilgængelighed. Som det fastslås i ministererklæringen fra Riga, der blev vedtaget med enstemmighed, er det kun 10 % af Europas indbyggere over 65 år, som benytter Internettet.

4.3

For at lette ældre og handicappede menneskers integration i informationssamfundet bør man — ud over at sikre universel adgang til Internettet — under overholdelse af subsidiaritetsprincippet foreslå tværgående socialpolitiske foranstaltninger, der tilsigter lighed og forbedring af livskvaliteten, ved at optimere tjenesterne, fremme ældres deltagelse i informationssamfundet og fjerne hindringerne for digital alfabetisering og for adgangen til fri software.

Lettere adgang til informationssamfundet for ældre kan stimulere dem intellektuelt og gøre deres dagligdag mere komfortabel; dette kan ske ved bl.a. at stille følgende tjenester til rådighed for dem:

EØSU understreger betydningen af IKT for den økonomiske og sociale integration af ældre og handicappede mennesker via deres repræsentative sammenslutninger for at forbedre den nuværende situation i EU. Civilsamfundsaktørernes deltagelse kan få stor betydning på områder såsom samregulering, udarbejdelse af adfærdskodekser eller virksomhedernes sociale ansvar.

4.4

Efter EØSU's mening bør der vedtages foranstaltninger til støtte for projekter og initiativer, som kan lette handicappede og ældre menneskers adgang til informationssamfundet og gøre dem fortrolige med brugen af de nye teknologier som et velegnet middel til at opnå social integration, undgå digital udelukkelse og forbedre deres livskvalitet. Disse foranstaltninger bør sigte mod at:

4.5

Økonomisk, social og territorial samhørighed kan styrkes ved at indarbejde De Forenede Nationers principper for ældre mennesker i EU's politik og fremme adgangen til passende uddannelsesprogrammer.

4.6

Når Kommissionen tager den »nye strategi« op til revision bør den tage hensyn til de ældres behov i forbindelse med udformningen af bestemmelserne for at lette tjenesterne vedrørende nye produkter, og standardiseringsorganerne og industrien må på deres side også tage højde for disse forhold på deres respektive arbejdsfelter.

4.7

Set ud fra et miljøbeskyttelsessynspunkt ligger der et potentiale i øget udnyttelse af de digitale teknologier, så transportbehovet mindskes ved at stille visse tjenester til rådighed »in situ«. Kommissionen bør undersøge dette potentiale med henblik på at foreslå mere ambitiøse overnationale foranstaltninger på området e-tilgængelighed.