8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/42

—

at fremme interkulturel dialog som et middel for EU borgerne og alle de borgere, som opholder sig i EU permanent eller midlertidigt, til at tilegne sig den viden, de kvalifikationer og de færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø med de eventuelle vanskeligheder, det frembyder, og drage nytte af tilbuddene i et pluralistisk og dynamisk samfund, ikke blot i Europa, men i hele verden,

—

at bevidstgøre EU borgerne og enhver, der lever i EU, om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være åben over for verden, respektere kulturel mangfoldighed og tage udgangspunkt i de fælles værdier i EU vedrørende hensynet til menneskets værdighed, frihed, lighed, ikke-forskelsbehandling, solidaritet og demokrati og retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder minoritetsrettigheder.

—

at øge synligheden af og sammenhængen i alle de fællesskabsprogrammer og foranstaltninger, der fremmer den interkulturel dialog,

—

at fremhæve de forskellige kulturers bidrag til vores kulturarv og livsstil; at bevidstgøre EU borgerne og enhver, der lever i EU, navnlig de unge, om betydningen af at finde frem til, hvilke midler der skal tages i anvendelse for gennem interkulturel dialog at opnå, at EU borgerne deltager aktivt i samfundslivet, er åbne over for verden, respekterer kulturel mangfoldighed og tager udgangspunkt i de fælles værdier i EU,

—

at finde nye tilgange, styrke den horisontale og tværsektorielle dimension af de initiativer, der tager sigte på at fremme interkulturel dialog, især over for de unge.

2.1

EØSU bifalder, at udtrykket »aktiv deltagelse i samfundslivet« i forslaget til beslutning ikke kun gælder EU-borgerne som defineret i EF-traktatens artikel 17, men enhver, der lever permanent eller midlertidigt i EU.

2.2

EØSU glæder sig over, at forslaget til beslutning ligeledes skal styrke samarbejdet med tredjelande gennem interkulturel dialog.

2.3

EØSU udtrykker tilfredshed med, at interkulturel dialog betragtes som et instrument for samarbejde for at styrke stabiliteten og demokratiet, ikke kun i EU, men også — gennem partnerskabsrelationer — uden for dets grænser.

2.4

EØSU glæder sig over, at forslaget til beslutning igangsætter eller styrker koordinering og harmonisering af programmer og foranstaltninger, der tager sigte på at gennemføre EU-institutionernes fælles strategier; kulturelle forskelle betyder nemlig, at aktiviteterne i og samarbejdet mellem de forskellige institutioner på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan er præget af manglende ensartethed og konsistens, og deres resultater og effektivitet varierer. Hvis de europæiske kulturer reelt førte en permanent dialog, som satte dem i stand til at udtrykke deres egen identitet, kunne dette bidrage til at forbedre og skabe dynamik i de forskellige EU-, nationale, regionale og lokale initiativers funktionsmåde, effektivitet og resultater.

2.5

EØSU glæder sig over, at den europæiske kulturarv — takket være uddannelse, innovation og lige muligheder for alle, EU-fremme af interkulturel dialog og koordinering af en sådan dialog på nationalt plan — er ved at blive noget, som den enkelte ikke blot kan anerkende, men også anvende og leve med.

2.6

EØSU udtrykker tilfredshed med, at samarbejdet mellem medlemsstaterne i året for interkulturel dialog vil fremme gennemførelsen af EU's mål og støtter følgelig, at 2008 erklæres for »Det europæiske år for interkulturel dialog«.

2.7

EØSU foreslår, at det europæiske år for interkulturel dialog anvendes til at sikre, at forskelle, uligheder, uoverensstemmelser og konflikter, som tilsyneladende har økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske årsager, ikke udelukkende ses som noget etnisk og kulturelt; ved at lære og kende og acceptere forskellene i vore kulturer og anvende interkulturel dialog som et middel, bør vi undgå konflikter ved at indkredse årsagerne.

2.8

I dette øjemed og i overensstemmelse med udtalelsen og tillægsudtalelsen om kulturens sociale dimension lægger EØSU »kraftig vægt på, at EU giver sig i kast med en selvransagelse med gensidig udspørgning om de enkelte medlemsstaters kulturpolitik; EU bør være et område, der befordrer nye kulturelle overvejelser over kultur, Forberedelsen af året for tværkulturel dialog (2008) bør være anledning til, at Kommissionen fremlægger en meget detaljeret rapport om denne dialogs reelle omfang, de vedvarende eller nye hindringer herfor, de nye hypoteser, der kan formuleres med henblik på uddybning af den kulturelle dialog. EØSU er parat til at yde sit bidrag, bl.a. via indfaldsvinklen »kulturens sociale dimension«« (1).

3.1

Takket være sin stilling som rådgivende organ for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har EØSU skabt særlige forbindelser mellem de europæiske kulturer. Udvalgets medlemmer er sande europæere, fordi de i respekt for og under ligelig hensyntagen til de forskellige arbejdsmarkedsparters værdier og hver enkelts kultur træffer konsensusbeslutninger i de europæiske borgeres interesse under udarbejdelsen af udvalgets udtalelser (2).

3.2

Det aktive samarbejde, som EØSU er et levende bevis på, giver udvalgets medlemmer mulighed for gennem deres arbejde på fællesskabsniveau, men også på nationalt, regionalt og lokalt plan, at repræsentere og fremme den interkulturelle dialog og at omsætte den i praksis i civilsamfundet.

3.3

EØSU henleder Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens opmærksomhed på det forhold, at Kommissionsforslaget i sin målsætning ikke klart nævner respekten for tredjelandenes kultur og mangfoldighed, men alene henviser til traktatens artikel 151 (medlemsstaternes forpligtelse til gensidigt at respektere hinanden). Selvom enhver juridisk indblanding fra Unionens side bør undgås, bør Kommissionen og de øvrige europæiske institutioner opfordre medlemsstaterne til at fremme respekten for de kulturelle forskelle og til at fremme en fredelig dialog mellem de forskellige kulturer.

3.4

Vor tid er desværre i højere og højere grad kendetegnet ved spændinger forårsaget af konflikter mellem de forskellige kulturer og religioner, og dette indebærer, at det bør overvejes, om det er nødvendigt at indarbejde den gensidige respekt for forskellige kulturer i traktaten. Disse konflikter og spændinger sætter fokus på EU's behov for at opstille et konsekvent mål om gensidig respekt for de forskellige kulturer. I denne tid, hvor europatanken er i krise, og som er præget af konflikter kulturerne imellem, kan en aktiv støtte til de kulturelle europæiske værdier desuden sende et optimistisk og fortrøstningsfuldt signal om Unionens fremtid. Derfor bør EU lægge sig i selen for at fremme den kulturelle og religiøse dialog med andre folk, navnlig gennem støtte til kulturturisme (3).

3.5

Det Europæiske År for Interkulturel Dialog bør navnlig være baseret på fremme af respekten for de i Europa bosatte borgeres forskellige kulturer, skikke og traditioner.

3.6

EU-borgernes stigende mobilitet, og det stadigt stigende antal vandrende arbejdstagere, som ofte ledsages af deres familie eller slægtninge, lægger op til en målrettet indsats for at fremme respekten for andre kulturer og traditioner end dem, man kender i Europa: denne opgave bør varetages af EU-institutionerne og medlemsstaterne inden for rammerne af deres koordineringsarbejde.

3.7

EØSU foreslår på baggrund af de ovenfor anførte UNESCO-dokumenter, at forslaget kommer til at omfatte fremme af Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad, som dermed får status af et koordinerende organ på fællesskabsniveau, som i den gensidige respekts og den kulturmæssige tolerances interesse ville kunne fremme den kulturelle integration af det tocifrede millionantal af medborgere, der har en indvandrerbaggrund.

3.8

EØSU beklager, at forslaget blandt værktøjerne til gennemførelse af dets målsætninger ikke planlægger oprettelse af et tværeuropæisk medie på de europæiske medborgeres sprog; og det, selvom Kommissionen i mellemtiden har udarbejdet en hvidbog om kommunikationspolitikken efterfulgt af en handlingsplan for Kommissionens kommunikation med borgerne samt en plan D for demokrati, dialog og debat. Disse dokumenter understreger hver især dialogen med de europæiske borgere. De private medier, det være sig de elektroniske eller de trykte, er ikke i sig selv nok til at realisere Fællesskabets målsætninger.

3.9

EØSU har allerede i flere udtalelser udtrykt bekymring over finansieringen af projekter og forfølgelsen af de væsentlige målsætninger, der blev fastsat i forbindelse med Det Europæiske Handicapår, og over muligheden for at indfri løfterne på lang sigt (4).

Selve ideen med europæiske år kræver i øvrigt en evaluering for at afgøre, hvordan offentligheden kan bevidstgøres, og hvordan løfterne på lang sigt kan indfris. Eftersom disse programmer oprettes for et enkelt år ad gangen, er det umuligt at sikre, at de bliver fulgt op, og at der er rådighed over programmidlerne i de efterfølgende år. Gennemførelsen af målsætningerne har med andre ord været mangelfuld. Man kan altså spørge, om den beslutning, der er til behandling, sikrer alle borgere og institutioner gensidig anerkendelse af og tolerance over for deres kultur, når målsætningerne fastsættes for et år ad gangen?

3.10

Målsætningerne i Det Europæiske Ligestillingsår og Det Europæiske År for Interkulturel Dialog samt det aktive medborgerskab og deltagelsesdemokratiet, som Kommissionens kommunikationsstrategi sigter på, kan afgjort ikke gennemføres ved hjælp af årlige særprogrammer, og derfor bør programmerne og anvendelsen af programmidlerne kombineres med henblik på at realisere målsætningerne på længere sigt, ja endog permanent.

3.11

EØSU tvivler på, at de vigtigste målsætninger kan gennemføres inden for rammerne af det foreslåede budget. Den væsentligste del af budgettet er afsat til støtte til fællesskabsaktiviteter, hvilket giver anledning til at formode, at de 8 planlagte arrangementer muligvis ikke står i rimeligt forhold til gennemførelsen af de fastsatte målsætninger. Som følge heraf bliver der også sået tvivl om støtten til borgernes lokale initiativer.

3.12

EØSU foreslår, at Kommissionen ikke blot udarbejder kvantitative, men også kvalitative indikatorer med henblik på at evaluere gennemførelsen af målsætningen i det europæiske år, under hensyntagen til den store variationsbredde i den interkulturelle dialog. EØSU samarbejder i den forbindelse med relevante organisationer, der repræsenterer civilsamfundet.

3.13

EØSU foreslår, at udarbejdelsen af Den Europæiske Kulturencyclopædi tager udgangspunkt i arrangementerne og foranstaltningerne i forbindelse med Det Europæiske År for Interkulturel Dialog i 2008, og at dette også kommer til at danne grundlag for en håndbog i europæiske kulturer, der kunne blive grundtekst for udviklingen af et europæisk medborgerskab. Den bedste samling af øvelser og den bedste håndbog ville være uundværlige redskaber i støtten til integrationen af de arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der har en indvandrerbaggrund.

4.1

EØSU støtter UNESCO's Universelle Deklaration om Kulturel Mangfoldighed (5) og de målsætninger, der er fastsat i Konventionen om Beskyttelse og Fremme af de Kulturelle Udtryksformers Mangfoldighed (6), herunder navnlig målsætningen om »at stimulere mødet mellem forskellige kulturer med henblik på at udvikle den kulturelle interaktion for at slå bro mellem folkene«.

4.2

Blandt målsætningerne i Det Europæiske År for Interkulturel Dialog er fremstillingen af menneskelige anskuelser og følelser i de forskellige kunstneriske udtryksformer én af de værdier i den europæiske kulturarv, der er fremhævet stærkest. Kendskabet til og tolerancen over for de forskellige kulturer hænger uløseligt sammen med kendskabet til, accepten af og tolerancen over for medmenneskets følelser og værdier. Eftersom det navnlig er de unge, der er målgruppen, er det særlig vigtigt ikke at bortse fra en sund følelsesmæssig udvikling, og derfor bør der bakkes op om initiativer, der bidrager til udviklingen af en multikulturel bevidsthed.

4.3

EØSU støtter forslaget om at indføre en dag for den interkulturelle dialog, hvis dato ville skulle fastsættes af UNESCO og ligge før FN's verdensdag for kulturel mangfoldighed til fremme af dialog og udvikling den 21. maj. Ved den lejlighed kunne fællesskabsinstitutionerne uddele en symbolsk pris til de organisationer i civilsamfundet, der særligt havde udmærket sig ved etableringen og gennemførelsen af den interkulturelle dialog. Dagen ville være en lejlighed til at afholde forskellige højtidelige arrangementer.

4.4

Inddragelsen af civilsamfundets organisationer, uddannelsesinstitutionerne og de europæiske borgere i støtten til den interkulturelle dialog har afgørende betydning. Derfor ville EØSU være yderst positivt stemt over for indstiftelsen af en pris, også selvom den kun måtte være symbolsk, som de europæiske borgere, civilsamfundets organisationer og uddannelsesinstitutionerne kunne deltage i konkurrencen om. Selve belønningen kunne være af symbolsk art og f.eks. bestå i retten til at bære logoet for Dagen for den Interkulturelle Dialog. Prisen kunne uddeles til personer og organisationer, der har udmærket sig ved støtte til den interkulturelle dialog, navnlig gennem initiativer med det formål at få de unge til at forstå, at det er vigtigt, at samfundets borgere respekterer andre menneskers traditioner og kulturelle værdier, ikke blot på lokalt, regionalt og nationalt plan, men også på fællesskabsniveau.

4.5

EØSU er enigt med Kommissionen og Europa-Parlamentet i, at de unge bør være den primære målgruppe for initiativet til fordel for den interkulturelle dialog. Ikke desto mindre henleder EØSU de europæiske institutioners opmærksomhed på, at de ældre generationer ikke bør glemmes.

5.1

Med henblik på en mere effektiv gennemførelse af forslagene, henleder EØSU opmærksomheden på, at det ville være hensigtsmæssigt at harmonisere målsætningerne og alle foranstaltningerne under Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) og i plan D for demokrati, dialog og debat samt at gøre disse mere ensartede.

5.2

I lyset af forskelligartetheden af de initiativer, medlemslandene har iværksat for at fremme dialogen mellem alle verdens kulturer, mener EØSU, at de europæiske institutioner burde oprette et koordineringsorgan med henblik på harmonisering, markedsføring og udbredelse af disse initiativer.

5.3

Blandt de mere vellykkede interkulturelle initiativer kan nævnes Leonardo-programmet, der fremmer den europæiske dimension i uddannelserne gennem støtte til udvikling af innovative initiativer på dette område, de projekter, der er gennemført som led i internationale partnerskaber, Anna Lindh Fonden og ETuromedCafe, der fremmer den interkulturelle dialog mellem landene omkring Middelhavet.

5.4

Forslaget til udtalelse bestræber sig under fuld hensyntagen til økonomiens globalisering også på at fremme harmoni og koordinere den kulturelle mangfoldighed i den hensigt at skabe den merværdi og den fremdrift, der er nødvendig for at virkeliggøre målsætningerne i den relancerede Lissabon-strategi.

5.5

EØSU vil gerne sammen med ngo'erne være med til:

Det vil på grundlag af ovennævnte fremsætte et passende suplerende forslag.