52003IE0934

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forbindelserne mellem EU og Kina"

(2003/C 234/17)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 17. januar 2002 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at afgive udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Thomas Etty til ordfører og Dimitris Dimitriadis til medordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 24. juni 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 401. plenarforsamling, den 16. og 17. juli 2003, mødet den 16. følgende udtalelse enstemmigt.

1. Indledning

1.1. Kinas økonomiske overgangsproces er en af de største begivenheder i øjeblikket. De politiske, økonomiske og sociale konsekvenser heraf vil få stor betydning for hele verden. Det er en overgang på to niveauer: en overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi og fra landbrugssamfund til bysamfund/industrialiseret samfund. Den giver et stort vækstpotentiale, men medfører også skræmmende risici. EU gør klogt i at følge denne proces så tæt som muligt. Ikke bare fordi den vil få større og større betydning for EU's interesser, men også fordi EU har en mulighed for at påvirke processen til både EU's og Kinas fordel. Under samarbejdet med Kina bør EU dog hele tiden være klar over, hvilke begrænsninger der ligger i rollen som handelspartner.

1.2. På den baggrund er de grundlæggende principper bag EU's strategi over for Kina solide, og strategiens mål kan støttes. Samtidig bør det bemærkes, at det selv efter næsten to årtiers samarbejde mellem EU og Kina og tre strategidokumenter fra Kommissionen er svært at bedømme, hvad der er kommet ud af den indsats, man har lagt for dagen. I Kommissionens rapporter fra 1998 blev der gjort status over situationen. De indeholdt oplysninger om en lang række vigtige aktiviteter, men afvejede ikke klart og på konkret vis de forskellige succeser og fiaskoer. Nyere dokumenter gør det heller ikke.

1.3. Det står ikke klart, om Kommissionens og medlemsstaternes politikker altid har været i harmoni med hinanden, eller om der er gjort en indsats for at koordinere dem. Måske er en analyse heraf endnu for ambitiøs. I lyset af EU's begrænsede midler i forhold til Kinas unikke størrelse og de store problemer, som landet står over for, er det dog ønskeligt, at dette aspekt, der vedrører EU's forbindelser med Kina, behandles mere udførligt i fremtidige kommissionsdokumenter.

1.4. De fem største politiske mål for EU's strategi er velvalgte. For EØSU som talerør for økonomiske og sociale interessegrupper er tre af de fem mål særligt vigtige:

- støtte til Kinas overgang til et åbent samfund, der bygger på retsstatsgarantier og på overholdelse af menneskerettighederne,

- hjælp til Kinas integration i verdensøkonomien ved i større omfang at inddrage landet i verdenshandelssystemet og ved at støtte den økonomiske og sociale reformproces samt

- større gensidig forståelse mellem EU og Kina.

Under drøftelsen af disse tre mål vil EØSU (som i dets udtalelser fra 1997 om forbindelserne mellem EU og Kina) koncentrere sig om de emner, der er mest relevante for EØSU's interesser, beføjelser og erfaring, og bestræbe sig på ikke blot at fremsætte de samme holdninger som Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

1.5. I de seks år, der er gået siden EØSU afgav sin tidligere udtalelse, har de store spørgsmål, der blev behandlet heri, ændret sig væsentligt. Den største ændring er uden tvivl Kinas tiltrædelse af WTO i november 2001. Følgende spørgsmål var dengang såvel som i dag særlig interessante for EØSU:

- gennemførelsen af Kinas rettigheder og forpligtelser som et medlem af WTO,

- betingelser for udenlandske investorer i Kina,

- udviklingen af en markedsøkonomi i Kina,

- gennemførelsen i lovgivning og praksis af menneskerettighederne, der indgår i FN's instrumenter for menneskerettigheder, som Kina har ratificeret (og særligt konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder), og i ILO's konventioner om grundlæggende internationale arbejdsrettigheder,

- skabelse af et miljø i Kina, der fremmer udvikling af et velfungerende civilsamfund,

- faglig og teoretisk uddannelse samt

- situationen i Hongkong og Macao efter tilbageleveringerne i henholdsvis 1997 og 1999.

2. Generelle bemærkninger

2.1. I løbet af de 25 år, hvor Kina har bevæget sig fra plan- til markedsøkonomi, har landet gjort betydningsfulde økonomiske fremskridt, men har bevaret et styre med mangel på demokratiske procedurer. Man mener tilsyneladende i Kina, at man kan fortsætte den nuværende overgangsproces uden at foretage virkelige ændringer i styreformerne og retsstatsforholdene, bortset fra de ændringer der er direkte forbundet med de økonomiske krav.

2.2. Nogle af de væsentlige fremskridt i denne periode er de betydelige skridt frem mod en markedsøkonomi, høje (ofte tocifrede) væksttal og nedbringelse af fattigdommen.

2.3. De negative aspekter er korruption, overtrædelse af de menneskerettighederne, fattigdom (trods de fremskridt, der er gjort), ledighed, et fuldstændigt manglende socialt sikringssystem, stigende sociale og regionale uligheder samt fortsat begrænset ytrings- og informationsfrihed.

2.3.1. Et nyt deprimerende eksempel på manglende ændring i den politiske kultur i sammenligning med overgangen på det økonomiske område er Kinas ualmindeligt dårlige håndtering af SARS-epidemien (Severe Acute Respiratory Syndrome).

2.4. Kina nåede i reformperioden (som startede 1978) imponerende langt med overgangen af landets økonomi, men datidens største drivkræfter for Kinas vækst er i dag ved at miste deres dynamik.

2.5. Den største årsag til dette er, at Kinas økonomi er blevet meget opsplittet, hvilket har gjort anvendelsen af ressourcerne meget mindre effektiv. Handels- og investeringsliberaliseringen vil, selv om det vil kræve vanskelige justeringer af nogle markedssegmenter, stimulere andre segmenter og vil på langt sigt medføre gode nettofordele for økonomien som helhed. Handels- og investeringsliberaliseringen kan dog ikke løse de grundlæggende problemer, der i øjeblikket hæmmer Kinas økonomiske udvikling.

2.6. Kinas økonomi er nået til et stadium, hvor det er nødvendigt at ændre væsentligt ved måden, hvorpå de økonomiske reformer iværksættes. Da økonomien i større grad påvirkes af markedskræfterne, og da muligheden for at kunne styre udviklingen i de enkelte sektorer er blevet meget mindre, påvirker økonomiske problemer på forskellige områder mere og mere hinanden. Forholdene i specielle økonomiske segmenter, såsom arbejdsmarkedet, industrien, det finansielle system og regionaludvikling afhænger nu mere og mere af udviklingen på andre økonomiske områder end af udviklingen eller politikker i det specifikke segment.

2.7. Kinas hurtigt og fortsat stigende offentlige gæld i de sidste par år har gjort mange økonomer og investorer samt den brede offentlighed bekymrede for Kinas økonomiske fremtid. Den ekspansive skattepolitik, de statsejede virksomheders dårlige resultater samt den lokale forvaltnings for langsomt stigende indtægter vil bidrage til den offentlige gæld.

2.7.1. Kinas landbrugsøkonomi er meget vigtig. I 1980 gav landbruget beskæftigelse til praktisk talt hele arbejdskraften på landet og tegnede sig for næsten hele den samlede indkomst på landbrugsområdet. Samtidig med den stigende produktivitet på landbrugsområdet gik mange arbejdstager på landbrugsområdet dog over til industrien. I dag beskæftiger landbruget omkring 50 % af arbejdskraften i landdistrikterne. Det kendetegnes af mangel på landbrugsjord i forhold til arbejdskraften samt små bedrifter, der kun i ringe grad bruger maskiner.

2.7.2. Det er særligt foruroligende, at landbrugsindtægterne kan falde og forværre ulighederne mellem indtægterne i by og på land og mellem de forskellige provinser (især mellem vest og øst) og muligvis bidrage til fattigdom i landbrugsdistrikterne. Denne tendens har været tydelig siden 1998.

2.8. Af disse årsager og på grund af Kinas befolkning på 1,3 mia. samt landets store areal ligger Kina på førstepladsen i verden hvad angår stor gæld, ledighed, antal afskedigede arbejdstagere og muligvis også problemer på grund af indkomstforskelle.

2.9. Dette kommer mest til udtryk i form af "uligheder" på tre niveauer:

- mellem land- og bybefolkningen,

- mellem den sydøstlige del og resten af landet,

- mellem dem, der arbejder i den officielle kerne af økonomien (med alle de nuværende vanskeligheder) og dem, der forsøger at overleve ved at udøve ubetydelige og "uformelle" økonomiske aktiviteter.

2.9.1. Fra 1978 til 1998 steg indtægten pr. indbygger i landdistrikterne fra 133,5 yuan (16,5 EUR) til 2160 yuan (268 EUR), dvs. en reel stigning på 350 %, efter at man gav tilladelser til prisstigninger, der i gennemsnit steg mere end 8 % årligt. Indkomsten pr. indbygger i byområder steg fra 343,3 yuan (42,5 EUR) til 5425 yuan (670,6 EUR), dvs. en stigning på 200 %, efter at man gav tilladelser til prisstigninger, der årligt steg mere end 6,2 %(1). I landet som helhed steg bruttonationalproduktet ifølge Verdensbanken 8 % fra 2001 til 2002(2).

2.9.2. På landsplan androg den gennemsnitlige indkomst i 1999 2210 yuan (273 EUR). I den østlige del lå den på 2971 yuan (367,3 EUR), i den centrale region på 2031 yuan (251 EUR) og i den vestlige region på 1448 yuan (179 EUR). Landbrugere i den østlige del havde i 1999 en lille stigning i indkomsten på 4,3 %, landbrugerne i den centrale region en stigning på kun 2,4 % og landbrugerne i den vestlige del en stigning på 2,7 %.

2.9.3. Det lader til, at man på østkysten meget bedre kan udnytte de muligheder, der gives gennem WTO. Den østlige del af landet står stærkere end de øvrige med hensyn til menneskelig kapital, forvaltning, information, transport og infrastruktur og vil derfor være det største mål for nye udenlandske direkte investeringer.

2.9.4. Det meget industrialiserede nordøstlige område får sandsynligvis et stort arbejde med tilpasningen til WTO. Fremstillingsindustrien giver ikke Kina nogen komparativ fordel. Der vil på dette område fortsat vil være afskedigelser.

2.10. WTO-medlemskabet vil sætte fremskridtene under overgangsprocessen på prøve og kan forværre de største problemer. På den anden side giver det nye perspektiver for mere åbenhed, gennemsigtighed, ansvarlighed og god forvaltning. Hvad angår WTO's økonomiske krav, har de kinesiske myndigheder og deres handelspartnere, herunder EU, gjort et stort forberedende arbejde. Der vil helt sikkert blive rettet fuld opmærksomhed mod disse krav i de næste par år. Man har dog ikke tænkt så meget over løsningen på WTO-medlemskabets økonomiske og sociale konsekvenser for Kina. I øjeblikket lader det til, at man hovedsageligt undersøger, hvilken trussel de udgør for stabiliteten.

2.11. Kinas WTO-medlemskab, der gør landet til en integreret del af et verdensomspændende retssystem, vil på en og samme tid vil være en vældig drivkraft for den økonomiske overgangsproces samt et afgørende skridt mod integration i den globale økonomi. Det skal betragtes mere som en vigtig milepæl på det reformspor, som Kina har fulgt i mere end 20 år, end en ny retning. Den egentlige betydning af WTO er af institutionel art: udarbejdelse og gennemførelse af lovgivninger samt andre igangværende foranstaltninger. Der vil være en institutionel konvergens mod markedsøkonomi, hvilket vil fremme udviklingen af den private sektor. Åbningen mod internationale markeder fremmer markedsdisciplin, adgang til teknologi samt andre positive aspekter, som har været vigtige mål i de indenlandske økonomiske reformer. I den henseende er tiltrædelsen af WTO er et supplement til den næste fase af Kinas reform.

2.11.1. De politiske ændringer, der skal foretages, hvis landet skal efterkomme WTO's forpligtelser, berører alle områder af Kinas økonomi. Mange har forudsagt, at dette vil få store følgevirkninger for landbruget og dermed landdistrikterne, da man i forbindelse med Kinas reformer i næsten alle 23 år stort set har ignoreret handelspolitikken vedrørende landbrugsprodukter. Kinas handelspartnere krævede, at landet foretog omfattende ændringer i politikken for handel med landbrugsprodukter inden 2005. Dette krav er langt hårdere end dem, der blev stillet til andre udviklingslande i forbindelse med Uruguay-rundens landbrugsaftale, og fristen er tilmed kortere.

2.12. Kinas tiltrædelse af WTO er en ny drivkraft for handlen mellem EU og Kina. Tiltrædelsen giver reelle institutionelle og retlige garantier for den bilaterale handel.

2.13. I henhold til WTO-reglerne skal medlemmerne rette sig efter princippet om ikke-forskelsbehandling samt mestbegunstigelsesklausulen, der i forbindelse med handlen mellem EU og Kina omfatter nedsættelse af told, lempelse af kvoterelaterede importrestriktioner samt lempelse af kriterierne for adgang til markedet.

2.14. Kinas yderligere åbning mod internationale markeder (WTO-medlemskabet) vil medføre væsentlige tilpasninger af erhvervslivet og en yderligere forøgelse af de udenlandske direkte investeringer. Selv om flere udenlandske direkte investeringer vil skabe job, vil det lægge et konkurrencemæssigt pres på de indenlandske virksomheder.

2.14.1. I dag stammer omkring 10 % af Kinas udenlandske direkte investeringer fra EU. Disse investeringer er særdeles vigtige for Kina, da udenlandske direkte investeringer fra EU er mere kapitalintensive og passer bedre til Kinas indførelse af nyere teknologi, end den del af Kinas udenlandske investeringer, der kommer fra Asien. Man mener derfor, at de udenlandske direkte investeringer, der kommer fra EU, er en betydelig drivkraft for udvikling. EU og EU's medlemsstater anser dog stadig ikke Kina for at være et særlig betydningsfuldt mål for disse investeringer. I gennemsnit rettes mindre end 1 % af de udenlandske direkte investeringer fra EU's medlemsstater mod Kina.

2.15. I henhold til nye UNCTAD-vurderinger vil tallet for udenlandske direkte investeringer i Kina mere end fordobles til 100 mia. USD p.a. i 2006.

2.16. Gennem Kinas WTO-medlemskab vil landet være nødt til at åbne sine markeder yderligere samt forbedre investeringsbetingelserne. Det vil give udenlandske investorer samme behandling som nationale.

2.17. I henhold til WTO's regler er Kina forpligtet til at nedsætte tolden på 150 forskellige industriprodukter fra EU. Dette vil åbne markedet for landbrugsprodukter og gøre det muligt for EU at få adgang til tertiærsektoren.

2.18. I mellemtiden vil EU træffe foranstaltninger for at lette Kinas adgang til det europæiske marked. EU har også delvist ophævet restriktionerne på indførsel af kinesiske landbrugsprodukter.

2.18.1. Hvad angår fødevaresikkerhed bør det erindres, at de relevante internationale standarder er fastsat af Codex Alimentarius-kommissionen under FAO/WHO.

2.18.2. Et centralt problem, som på et tidligt tidspunkt, kort efter Kinas indtræden i WTO, påvirkede forbindelserne mellem EU og Kina, var EU's forbud mod import af visse animalske produkter med oprindelse i Kina. Al import fra Kina bestemt til konsum eller foderbrug har været indstillet siden slutningen af januar 2002, fordi der blev påvist et uacceptabelt højt niveau indhold af chloramphenicol i disse produkter. Kina har protesteret kraftigt over Hollands foranstaltninger med henblik på destruktion af containere i Rotterdam med animalske produkter fra Kina og har reageret mod EU's forbud mod import af visse produkter fra Kina. I forbindelse med kommissionsmedlem Lamys besøg i Beijing for nylig besluttede Kina gradvis at ophæve forbuddet mod import af hollandske produkter og at sende en delegation af sagkyndige til Europa, som imidlertid er blevet forsinket af SARS-epidemien.

2.18.3. Endelig er antallet af antidumpingsager mod kinesiske produkter allerede aftaget betydeligt.

2.19. De WTO-forpligtelser, Kina har indgået (nedsættelse af told, afskaffelse af administrative procedurer og godkendelsesprocedurer for vareimport, liberalisering af en lang række forskellige finansielle og professionelle tjenesteydelser samt af investeringsreglerne) har været genstand for bred mediedækning og er af Kommissionen blevet betegnet som et vigtigt forhandlingsresultat. EU's forpligtelser er ikke blevet drøftet i samme omfang (f.eks. udfasningen af kvalitative restriktioner over for Kina inden for handel med tekstilvarer og beklædningsgenstande).

2.20. Ud over Kinas WTO-medlemskab er lanceringen af euro'en en anden drivkraft bag væksten i handelen mellem EU og Kina. Euro'ens hidtidige styrke har lagt pres på den amerikanske dollar og mindsket Kinas afhængighed af dollaren, når der i udenrigshandelen skal foretages betalinger. Nu, hvor euroen er integreret i det europæiske valutasystem, vil de risici i forbindelse med Kinas EU-relaterede handelstransaktioner, der opstår ved kursændringer i forskellige europæiske landes valutaer, blive mindsket.

2.21. Indførelsen af en enhedsvaluta i EU gør det muligt for kinesiske eksportører at rette deres eksport mod en integreret euro-zone frem for en række enkeltstater, hvorved der spares transaktionsomkostninger.

2.22. EØSU er stadig overbevist om, at der er en direkte forbindelse mellem stabilitet og Kinas overholdelse af de internationale normer. EØSU bifalder Kinas ratificering af den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (men beklager, at den kinesiske regering tager forbehold over for artikel 8, stk. 1, litra a), der beskytter fagforeningers rettigheder).

2.23. Der er sket fremskridt i udviklingen af civilsamfundet i Kina. Ikke desto mindre er regeringen nødt til at ophæve mange unødvendige restriktioner for at bringe det kinesiske civilsamfund på linje med det internationale samfund.

2.24. Hongkong og Macao har endnu ikke haft helt tilfredsstillende erfaringer med konceptet "et land, to systemer". Visse udviklingstendenser hvad angår demokrati og overholdelse af menneskerettighederne giver anledning til bekymring.

2.25. EØSU mener at kunne yde et særligt bidrag til udviklingen af forbindelserne mellem EU og Kina. Det kinesiske økonomiske og sociale råd har i den forbindelse vist sig at være en interesseret modpart. EØSU har før understreget, at frie, uafhængige og repræsentative interessegrupper af arbejdsgivere, arbejdstagere, landbrugere osv. kan yde et vigtigt bidrag til den økonomiske og sociale udvikling i Kina, og det agter det fortsat at gøre.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Under drøftelsen af Kinas medlemskab af WTO og landets yderligere integration i den globale økonomi koncentrerer man sig hovedsageligt om at bringe landets økonomiske og finansielle lovgivning og præstationsevne på højde med WTO. Selv om dette er vigtigt, mener EØSU, at indsatsen bør kombineres med en indsats til fordel for overholdelse af andre relevante internationale standarder om produktsikkerhed, bæredygtig udvikling og grundliggende arbejdstagerrettigheder.

3.2. EØSU bifalder EU's WTO-relaterede samarbejdsprojekter med Kina og overvågningen af Kinas fremskridt i gennemførelsen af dets WTO-forpligtelser.

3.3. Under sit besøg i Kina i juli 2002 fandt EØSU det slående, at dets kinesiske modparter udviste så stor tillid til deres lands evne til at tilpasse sig WTO-reglerne inden 2005. De fremhævede deres lange og grundige forberedelse og den efteruddannelse, som de relevante embedsmænd på nationalt, regionalt og lokalt plan modtog. Velunderrettede observatører har imidlertid pointeret, at de vigtigste hindringer i Kina vil forekomme på regionalt og lokalt plan, og at handelsministeriet, som er ansvarligt for håndhævelsen af WTO-reglerne i Kina, ikke har myndighed over andre ministerier eller provinsadministrationer. EØSU har derfor plæderet for en særlig mekanisme for håndhævelse af WTO-reglerne i Kina.

3.4. Korruption er et af de mest alvorlige problemer i Kinas økonomiske udvikling. En nylig vurdering viser, at tjenestemænd i regeringen og statsejede virksomheder i 2001 tilegnede sig 48 mia. USD ved underslæb. Dette beløb er lidt højere end de samlede udenlandske investeringer i Kina i samme år. Den organiserede kriminalitet og triadens inddragelse i en storstilet korruption af højtstående embedsmænd i regeringen betragtes som meget alvorlig.

3.4.1. Nogle er de største problemer i Kinas bank- og regnskabssystem er tæt forbundet med dette fænomen.

3.4.2. De klager, befolkningen hyppigst retter mod regeringen, vedrører uredelighed, korruption og magtmisbrug. Et vigtigt middel mod disse alvorlige forvaltningsproblemer er effektive kontrol-, tilsyns- og overvågningsordninger, der kan medvirke til ansvarliggørelse af virksomhedsejere, direktører og embedsmænd. Det organiserede civilsamfund må - som det vigtige element i demokratiet, det er - spille en fremtrædende rolle i sådanne ordninger. Fri adgang til oplysninger og en fri presse er af stor betydning i denne sammenhæng.

3.4.3. Kigger man på Kinas industri, er den største hindring for erhvervslivets ydeevne den omfattende ineffektivitet i virksomhedsdriften. Herudover udgør den utilstrækkelige teknologi og den begrænsede innovationsevne særlige svagheder i store dele af den kinesiske økonomi.

3.4.4. Nogle vigtige hindringer for forbedringen af industriens ydeevne er regeringens fortsatte indblanding i virksomhedernes ledelse, dårlig finansdisciplin samt restriktioner vedrørende virksomhedsflytninger og andre muligheder for omrokering af ressourcer.

3.4.5. De teknologiske standarder i en stor del af de kinesiske virksomheder ligger langt under de internationale standarder. Hertil kommer, at teknologioverførslen fra udenlandske virksomheder til kinesiske virksomheder synes at have været begrænset både beløbsmæssigt og i omfang.

3.4.6. På mellemlang sigt bliver Kinas finansielle sektor nødt til at kunne sammenligne sig med bedste praksis på internationalt plan. Finansieringsvirksomhed, der bygger på de nyeste metoder, vil være nøglen til succes i medlemskabet af WTO og til langsigtet vækst, fordi:

- Erhvervssektorens internationale konkurrenceevne afhænger af, at der er adgang til moderne finansielle tjenester

- Uden moderne finansieringsinstitutioner vil der ikke kunne tiltrækkes kapital fra det internationale kapitalmarked

- I en markedsøkonomi er makroøkonomisk stabilitet baseret på sunde finansmarkeder.

3.4.7. Disse nødvendige forbedringer vil fremskynde moderniseringen af Kinas finansielle system og derved skabe betingelserne for fuld konvertibilitet.

3.5. Selv om bekæmpelse af fattigdom har været en prioritet for den kinesiske regering i adskillige år, vækker fattigdomstallene stadig bekymring. Verdensbanken vurderer, at der trods de opnåede forbedringer stadig er 130 mio. mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. I landets industrialiserede områder er der fortsat masseafskedigelser i de statsejede virksomheder uden sociale sikkerhedsnet, og alvorlige problemer i Kinas landdistrikter gør, at emnet stadig står højt på dagsordenen. På kort og mellemlang sigt vil konsekvenserne af Kinas WTO-medlemskab sandsynligvis kun forværre den allerede vanskelige situation.

3.5.1. Det bør i den sammenhæng fremhæves, at fattigdommen i stigende grad rammer kvinder. En meget voldsom migration af det (mandlige) overskud af arbejdskraft fra landbruget efterlader størstedelen af landbrugsarbejdet til kvinderne. Størstedelen af disse kvinder lever på fattigdomsgrænsen. Kvindelige landbrugere har ofte ingen ejendomsret over deres landbrugsjord. I de seneste år har mange arbejdsgivere i såvel erhvervslivet som i det offentlige ladet forstå, at kun mandlige ansøgere vil komme i betragtning, når der opslås ledige stillinger.

3.6. Ledigheden i Kina ligger i dag sandsynligvis tættere på 15-20 % af landets samlede arbejdsstyrke på 730 mio. end på de officielle 4 %. Næsten halvdelen af de 100 millioner ansatte i den offentlige sektor er blevet ledige i de sidste par år, og der er intet tegn på, at udviklingen vil vende. For landbrugets arbejdsstyrke på 400 mio., (hvoraf ca. 150 mio. allerede er overskydende arbejdskraft), vil Kinas tiltrædelse af WTO på kort og mellemlang sigt få negative konsekvenser og måske endog true dem på levebrødet. Mange af dem, måske omkring 100 mio. mennesker, søger for øjeblikket arbejde uden for det område, de stammer fra.

3.7. For at finde beskæftigelse til arbejdstagere fra landbruget blev de lokale myndigheder tilskyndet til at stimulere udviklingen af ikke-landbrugsrelaterede virksomheder i landdistrikterne. Det er små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne, som har specialiseret sig i arbejdskraftintensive produkter og sammen med udenlandsk finansierede virksomheder producerer hovedparten af Kinas eksport.

3.8. De ikke-landbrugsrelaterede virksomheder i landdistrikterne har været det vigtigste redskab til at absorbere afvandringen fra landbruget og den vigtigste drivkraft bag Kinas vækst, ligesom de har været i andre lande, der har gennemgået en hurtig udvikling. Disse virksomheder er i dag næsten lige så plaget af økonomiske problemer og ineffektiv drift som statsejede virksomheder.

3.9. Kommissionen påpeger korrekt, at oprettelsen af et socialt sikkerhedsnet er en vigtig opgave for den kinesiske regering. Størstedelen af befolkningen er i øjeblikket ikke dækket af socialsikringsbestemmelser. Mange, der førhen var dækket som arbejdstagere i statsejede virksomheder, har mistet deres penge som led i "omlægningen". Et stort problem i forbindelse med opretholdelse eller fastsættelse af socialsikringsbestemmelser er fraværet af solide overvågningsordninger. Dette har ført til uregelmæssigheder og bedrageri med økonomiske midler, der i den senere tid ofte har ledt til sociale uroligheder. Social sikring er typisk et område, hvor man kan mærke fraværet af ægte uafhængige organisationer, der varetager arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser.

3.10. Den stigende utilfredshed og uro på arbejdsmarkedet udgør en reel trussel mod stabiliteten. Det er meget udbredt i byerne og måske endnu mere på landet. Andre årsager end de allerede nævnte er stigende forskelle i indkomst og store økologiske ødelæggelser. Der har både i by- og landområder været en stigning i antallet af protestaktioner, og disse er blevet større og mere militante. I de fleste tilfælde har man sat politiet ind for at slå aktionerne ned. Der forekommer at være et presserende behov for at udvikle mekanismer til bilæggelse af tvister.

3.11. I lyset af disse forhold er det meget foruroligende, at grundlæggende fagforeningsrettigheder (foreningsfrihed, ret til kollektive forhandlinger) fortsat overtrædes. Den ændring, der i 2001 blev indført i fagforeningslovgivningen, overholder hverken ILO's konvention 87 og 98 eller den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Kinas sammenslutning af fagforeninger har fortsat monopolstatus og fungerer stadig som et instrument for kommunistpartiet.

3.11.1. Regeringen bør indgå forlig med de titusindvis af arbejdstagere, der har protesteret, gennem trepartsforhandlinger snarere end ved at undertrykke eller (i enkelte tilfælde) bestikke dem. De, der står bag de uafhængige fagforeninger eller ikke-voldelige arbejderaktioner, bør ikke forfølges. Vilkårlig tilbageholdelse af fagforeningsorganisatorer bør ophøre i overensstemmelse med ILO-konventionerne 87 og 98 (som Kina i egenskab af medlem af ILO forventes at overholde og gennemføre, selv om Kina endnu ikke har ratificeret dem), og de henstillinger, som ILO's styringsorgan for fagforeningsfrihed har fremsat i forbindelse med nylige klagesager, bør følges op.

3.12. Kinas økonomiske og politiske omstrukturering, som indledtes i 1979, skaber de grundlæggende politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige betingelser for, at der kan udvikles et civilsamfund. Samtidig vil fremkomsten af et civilsamfund med tiden få stor indflydelse på social- og arbejdsmarkedspolitikken og erhvervsaktiviteterne, føre til store ændringer i styreformerne og i praksis fremme god forvaltningspraksis.

3.13. Hvad decentraliseringen angår har regeringen og partiet udvidet visse ngo'ers mulighed for at udøve funktioner, der tidligere blev varetaget af staten, eller som for nylig er blevet oprettet, herunder levering af tjenesteydelser (f.eks. inden for sundhedssektoren) og mobilisering af ressourcer. Ngo'er bør dog også kunne varetage andre vigtige funktioner såsom advokatbistand, overvågning af offentlige politikker, lokal organisation og interesserepræsentation. For at afbøde de stigende sociale og økonomiske spændinger er man nødt til hurtigt at indlede en civil dialog og høringsproces. En meningsfuld interesserepræsentation er nødt til at være baseret på foreningsfrihed. Ikke-statslige organisationer kan spille en afgørende rolle under denne proces. EØSU var imponeret over, hvor oprigtige flere ngo'er var. De indtog en proaktiv holdning over for de regeringsstyrede kvasi-ngo'er under diskussionerne i forbindelse med EØSU's besøg i juli 2002.

3.14. Der er klare forskelle mellem ngo'er i Kina og i EU. Kinas ngo'er adskiller sig på følgende områder fra ngo'er i EU:

- Kinas civilsamfund er generelt underlagt stram regeringskontrol og er præget af en tydelig statslig-civil dualitet. Det er kendetegnende for Kinas civilsamfund, at regeringen dirigerer de vigtigste nøgleorganisationer.

- Kinas ngo'er opstod under overgangsperioden. Typiske særtræk såsom autonomi, frivillig indsats, tætte kontakter med befolkningen og fravær af statslig indblanding er der ikke mange tegn på. De befinder sig stadig i en tidlig udviklingsfase og kæmper fortsat for at definere deres strukturer og funktioner.

- Som ovennævnte særtræk viser, er mange af Kinas ngo'er ikke solidt institutionaliseret. Selv om ministeriet for civile anliggender reviderede og udbredte de nye forvaltningsbestemmelser for civile organisationer i 1998, er institutionaliseringsprocessen kun lige begyndt og er stadig undervejs. Deres drift er fortsat underlagt mange restriktioner, herunder politisk censur.

3.15. Ikke desto mindre er der en voksende gruppe af mere selvstændige ngo'er.

3.16. Udviklingen af ngo'er i Kina i dag er temmelig ujævn. Der er store forskelle i social, politisk og økonomisk indflydelse og status mellem forskellige civile organisationer, ofte afhængigt af graden af regeringsstøtte og -kontrol.

3.17. EØSU understreger, at udenlandske ngo'er, der ønsker at etablere aktiviteter i Kina, fortsat - og næsten uforandret - har alvorlige vanskeligheder på dette punkt.

3.18. Mere tilbundsgående diskussioner mellem EU og Kina om ngo'ernes vigtige rolle i overgangsprocessen kan bidrage til at udvide de uafhængige ngo'ers aktivitetsmuligheder. Det kan også skabe bedre betingelser for at udvikle frie og uafhængige arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.

3.19. Kommissionens udviklingssamarbejdsprogrammer for Kina er målrettet mod flere af de mest presserende problemer, som Kina i øjeblikket står over for. De omfatter tilskyndelse til og bistand med at ratificere vigtige internationale konventioner. Hvad endnu ikke er behandlet på sammenhængende vis i Kommissionens diskussioner med de kinesiske myndigheder er arten og udsigterne, hvad angår det vigtige spørgsmål om social ustabilitet. Kommissionen samarbejder i stor udstrækning med mere eller mindre statslige organer i stedet for med den voksende gruppe af uafhængige ngo'er i Kina. På det seneste er den dog begyndt i beskedent omfang at samarbejde med de sidstnævnte.

3.20. Hongkong blev i udvalgets udtalelse fra 1997 udpeget som et område af særlig interesse, især hvad angår udviklingen af grundlæggende rettigheder til at tilrettelægge og forhandle kollektivt efter "tilbageleveringen" i juli 1997.

3.20.1. Her fem år senere mener EØSU, at Hongkongs regering ikke viser nogen overbevisende vilje til at støtte internationalt anerkendte normer for menneskerettigheder samt integritet i sine retsstatslige forhold. Nogle politiske og borgerlige rettigheder samt økonomiske og sociale rettigheder, som allerede var begrænsede i før-1997-perioden, er klart under pres (foreningsfrihed, ytringsfrihed, pressefrihed og grundlæggende fagforeningsrettigheder). Noget, som for nylig har vakt stor bekymring, er de forslag, som regeringen for kort tid siden har fremsat om at gennemføre artikel 23 i den grundlæggende lovgivning, der blandt andet omhandler tilskyndelse til oprør og undergravende virksomhed.

3.20.2. Det aktive civilsamfund er af særlig værdi for Hongkong. Det spiller en uundværlig rolle, når det gælder om at forsvare menneskerettighederne. Det er også en vigtig kilde til inspiration og støtte for det civilsamfund, der er ved at se lyset i Fastlandskina.

3.20.3. Datterselskaber til virksomheder og disses underentreprenører i Hongkong (samt i Taiwan og Korea) er blandt de udenlandske investorer, der har det værste omdømme, når det gælder forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i Fastlandskina. Lokale fagorganisationer og ngo'er har ført kampagner for at forbedre forholdene. Regeringen og erhvervslivet bør være opmærksomme på disse kampagner.

3.20.4. I mange årtier har hasardspilbaseret turisme været den vigtigste økonomiske søjle i Macao, der blev tilbageleveret i 1999. Macaos regering har defineret den fremtidige retning for den særlige administrative regions økonomiske udvikling i det kommende årti: hasardspilbaseret turisme vil være som den vigtigste drivkraft, og servicesektoren vil være det vigtigste grundlag for en koordineret udvikling af andre sektorer. Målet er at etablere Macao som et internationalt centrum for hasardspilbaseret turisme og et midtpunkt for internationale konferencer og udstillinger. Forskellige sektorer og industrier i Macao har udsigt til at få gavn af denne strategi såvel som af den forventede kraftige udvikling i turismen på verdensplan. Økonomiens alt for store afhængighed af et meget lille antal sektorer vækker bekymring. Initiativer til at mindske denne overafhængighed og i stedet diversificere bør støttes.

3.20.5. I Macao ligger normerne for forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, trepartskonsultation og repræsentation af socio-økonomiske interesser klart under de beskedne normer i Hongkong. Det samme gælder for civilsamfundet. I øjeblikket synes rammebetingelserne ikke at føre til større forbedringer.

3.21. Da EØSU besøgte Kina i juli, besluttede udvalget og det kinesiske økonomiske og sociale råd at engagere sig i høring, dialog og forskning om økonomiske og sociale emner af fælles interesse samt om emner, der vedrører menneskerettigheder og lovgivning, med henblik på at fremme økonomisk udvikling og social fremgang.

4. Konklusioner og henstillinger

4.1. Et meget vigtigt spørgsmål er indtil videre næsten ikke blevet berørt i forbindelse med dialogen mellem EU og Kina, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt man kan foretage en vellykket overgang til en markedsøkonomi uden en omfattende politisk reform. Men nøglespørgsmålet om stabilitet (både for Kina og dets handels- og investeringspartnere) lader til at være tæt forbundet med spændingen mellem de to. Der bør derfor lægges særlig vægt på dette spørgsmål i kommende EU-Kina-kontakter, herunder mellem EØSU og Kinas økonomiske og sociale råd.

4.1.1. Udvalget mener, at det vigtigste for Kina er at sikre en udvikling i retning af yderligere politisk pluralisme, retsstatsforhold og privatisering. Dermed kan der komme en ende på statens tilnærmelsesvise allestedsnærværelse i økonomien, så den kommer til at spille en rolle, der ligger tættere på statens rolle i en social markedsøkonomi.

4.2. Overvågningen af, hvordan WTO-reglerne håndhæves i Kina, vil ikke være nogen let opgave, især ikke på de niveauer, hvor der synes at være de største problemer, nemlig det regionale og lokale niveau. Udvalget støtter derfor på det kraftigste, at EU bliver ved med at støtte Kinas bestræbelser for at uddanne lovgivere og medlemmer af retsvæsenet, der er involveret i Kinas gennemførelse af WTO-reglerne på de forskellige relevante niveauer. Kommissionen kan foreslå de kinesiske myndigheder at oprette en offentlig overvågningsinstans.

4.2.1. Udvalget henstiller, at Kommissionen arbejder tæt sammen med EU's handelskammer i Kina, som kan trække på dets 200 medlemmers erfaringer for at give førstehåndsbeskrivelser af, hvordan WTO-reglerne håndhæves.

4.2.2. Udvalget vil kontakte den europæiske part i erhvervsdialogen mellem EU og Kina for at gøre opmærksom på dette problem og foreslå, at de sætter spørgsmålet på dagsordenen for deres møder med deres kinesiske modparter.

4.3. For at tackle de negative aspekter ved overgangen - og den eventuelle forværring som følge af Kinas WTO-medlemskab - forekommer det at være en særdeles god idé at inddrage civilsamfundet fuldt og helt. Kommissionen er klar over, at ngo'erne kan spille en afgørende rolle. Desværre har de hidtil ikke lagt meget vægt på den rolle, som de frie og uafhængige økonomiske og sociale interessegrupper spiller.

4.4. I lyset af at ngo'erne spiller en stadig mere afgørende rolle i forbindelse med at fremme Kinas udvikling og stimulere internationalt samarbejde foreslår EØSU, at man bør arbejde tæt sammen med Kinas økonomiske og sociale råd for at opnå forbedringer på følgende områder:

- Større gennemsigtighed og klarhed i lovgivningen ved klart at definere registreringsprocedurer og krav til udenlandske ngo'er og fastlægge, hvilke ministerier der er ansvarlige for deres forvaltning og sponsorering;

- Fjernelse af tvetydigheder i de nuværende bestemmelser om, hvordan ngo'er kan opnå uafhængig retlig status, ansætte medarbejdere og få adgang til fremmed valuta.

4.5. Kina bør som et ledende medlem af den internationale arbejdsorganisation, ILO, ratificere alle ILO's otte konventioner om de grundlæggende menneskerettigheder og gennemføre dem i lovgivning og praksis. Som medlem af ILO forventes Kina allerede at have opfyldt kravene i konventionerne 87 og 98 om grundlæggende rettigheder for arbejdstagere og arbejdsgivere, uanset om konventionerne ratificeres. Kina bør ligeledes trække sit forbehold tilbage, når det gælder artikel 8, stk. 1, litra a), i den internationale konvention om økonomiske sociale og kulturelle rettigheder.

4.6. I forbindelse med Kommissionens dialog med Kina om menneskerettigheder bør den sætte endnu kraftigere fokus på Kinas vedvarende overtrædelse af retten til at organisere sig og retten til at forhandle kollektivt, og systematisk kræve at blive informeret om, hvad der er sket med tilbageholdte og fængslede arbejdsaktivister, samt understrege vigtigheden af, at frie, uafhængige og demokratiske økonomiske og sociale interessegrupper fuldt ud inddrages i overgangen til en markedsøkonomi, samt fremhæve betydningen af ngo'er, informationsfrihed og en fri presse.

4.7. EU bør støtte og fremme dialogen mellem det organiserede civilsamfund, økonomiske og sociale interessegrupper i Kina og EU om spørgsmål såsom social uretfærdighed (fattigdomsbekæmpelse, ligestilling mellem kønnene, større indflydelse, miljøbeskyttelse osv.). Det bør omfatte en dialog om spørgsmål såsom menneskerettigheder, god forvaltningspraksis og mindretalspolitikker.

4.7.1. De olympiske lege, der skal afholdes i Beijing i 2008, såvel som EXPO 2010 i Shanghai kan vise sig at være en særdeles god lejlighed til at uddybe samarbejdet på alle områder, hvis Kina sætter en stopper for menneskerettighedskrænkelser og gør betydelige fremskridt med at demokratisere det politiske system.

4.8. EØSU vil på nært hold følge med i udviklingen af politiske og borgerlige rettigheder samt økonomiske og kulturelle rettigheder på grundlag af princippet om "ét land - to systemer" i Hongkong og Macao.

4.8.1. Kommissionen ønsker at gøre myndigheder og virksomheder i Hongkong opmærksomme på muligheden for at bruge OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder som et referencepunkt for Hongkong-baserede virksomheder og deres underentreprenører i forbindelse med aktiviteter i Fastlandskina. Kommissionen bør i tæt samarbejde med EU-medlemsstaterne tilskynde EU-baserede virksomheder med betydelige investeringer i og handelsforbindelser med Kina til at overholde OECD-retningslinjerne og opmuntre deres kinesiske handelspartnere til at gøre det samme. Kommissionen bør i den forbindelse være særlig opmærksom på leve- og arbejdsvilkårene i eksportorienterede frihandelsområder.

4.9. EØSU's delegation til Hongkong og Macao konkluderede, at forbindelserne mellem EU og Hongkong og mellem EU og Macao er forblevet særdeles gode siden tilbageleveringen, men det er måske nu på tide at placere forholdet mellem EU og begge særlige administrative regioner i mere systematiske rammer. Inden for disse rammer bør der lægges særlig vægt på diversificering af Macaos økonomiske udvikling og udvikling af demokrati og borgerlige rettigheder såvel som af grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder dér, både i lovgivningen og i praksis.

4.10. Når det gælder udviklingssamarbejde mener EØSU, at der bør ske en række tiltag på følgende områder:

1) Forbedring af levevilkår og social retfærdighed, opretholdelse/genetablering af det naturlige levegrundlag. Eksempler herpå er: fattigdomsbekæmpelse, forbedring af miljøet og fødevaresikkerhed, styrkelse af kvinders stilling;

2) Spørgsmål vedrørende beskæftigelse og social sikring: eksempelvis oprettelse/forbedring af de sociale sikringsordninger i byområder og landdistrikter, fremme af selvstændig virksomhed i sektoren af små virksomheder, omlægning af det finansielle system i landdistrikterne (kreditkooperativer, især for selvstændige og for kvinder);

3) Støtte til erhvervsuddannelse, især i sektoren for små og mellemstore virksomheder, samt støtte til oprettelsen af uafhængige erhvervssammenslutninger i denne sektor.

4.11. EØSU er enig i, at EU bør fortsætte med at tilskynde til overførsel af knowhow, teknologi eller politikerfaringer gennem joint ventures og andre former for partnerskaber mellem enten virksomheder, kommuner/regioner eller offentlige organer. Sådanne kontrakter styrker forbindelserne mellem EU og Kina og kan også give ekstra incitament til reformprocessen. De gode resultater fra Asia Invest og "Lokale myndigheder"-programmerne i Kina viser, at denne sektor rummer et regulært potentiale, idet de særlig fokuserer på SMV-forbindelser.

4.11.1. Udvalget mener, at Kinas økonomi kræver omfattende omlægning af virksomheder, forbedring af deres forvaltningspraksis og ledelse samt omfordeling af ressourcer, hvis man skal få fuldt udbytte af liberaliseringen af handel og investeringer. Der bør sættes særlig fokus på SMV'er (der producerer arbejdskraftintensive produkter), som vil være nødt til at indgå i internationale produktionskæder, hvis de skal opnå succes på verdensmarkederne.

4.12. Kommissionens bør i sit Kina-program vise, hvor stor betydning den tillægger god forvaltningspraksis, civilsamfundet, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling. Regelmæssige og systematiske evalueringer vil på grundlag af disse retningslinjer bidrage til at gøre EU's programmer mere relevante og mere effektive.

4.12.1. Der bør i forbindelse med alle programmer for fattigdomsbekæmpelse Kina være en specifik dagsorden og strategi for kvinder.

4.13. EØSU og Kinas økonomiske og sociale råd har besluttet at engagere sig i høring, dialog og forskning om økonomiske og sociale emner af fælles interesse samt om emner, der vedrører menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Dette skal ske på et regelmæssigt og institutionaliseret grundlag. I forbindelse med disse kontakter vil også relevante spørgsmål vedrørende Hongkong og Macao blive taget op.

4.14. Kommende besøg i Kina af EØSU bør ikke kun bruges til at styrke forbindelserne med Kinas økonomiske og sociale råd, men også til at forny og udvide kontakterne med NGO-grupperne i Kina (og især med de frie og uafhængige blandt dem), der arbejder inden for sundheds- og miljøområdet, på samme måde som under besøgene i juli 2002.

Bruxelles, den 16. juli 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) The Information Office of the State Council, "Progress in China's Human Rights for 1998", People's Daily, den 14. april, 1999.

(2) http://lnweb18.worldbank.org/ eap/eap.nsf/Attachments/ updateapr03/$File/china.pdf.