EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0455

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/455 af 2. marts 2023 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1480/2004 om særlige regler for varer, der ankommer fra områder, hvor den cypriotiske regering ikke udøver faktisk kontrol, til områder, hvor regeringen udøver faktisk kontrol

C/2023/1361

EUT L 67 af 3.3.2023, p. 41–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/455/oj

3.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/41


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/455

af 2. marts 2023

om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1480/2004 om særlige regler for varer, der ankommer fra områder, hvor den cypriotiske regering ikke udøver faktisk kontrol, til områder, hvor regeringen udøver faktisk kontrol

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 om en ordning i henhold til artikel 2 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten (1), særlig artikel 4, stk. 12,

efter høring af det udvalg, der er nedsat i henhold til forordningen om den grønne linje, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1166 (2) blev artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1480/2004 (3) og bilag III hertil ændret. Med ændringen fjernedes utilsigtet henvisningerne til læggekartofler af egen avl fra disse bestemmelser, hvorved deres anvendelsesområde blev ændret.

(2)

Forordning (EF) nr. 1480/2004 bør derfor berigtiges.

(3)

For at berigtige fejlen så hurtigt som muligt og for at sikre retssikkerheden med hensyn til læggekartofler af egen avl bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1480/2004 berigtiges således:

1)

Artikel 3, stk. 2, læses således:

»2.   Når det drejer sig om kartofler, kontrollerer ovennævnte eksperter, at kartoflerne i sendingen er fremavlet direkte af læggekartofler, der er certificeret i en af medlemsstaterne, eller af læggekartofler, der er certificeret i ethvert andet land, hvorfra det er tilladt at indføre kartofler til udplantning til Unionen i henhold til bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, eller fra læggekartofler af egen avl, der under opsyn af eksperterne blev fremavlet som de første læggekartofler af de certificerede læggekartofler, der er nævnt i dette stykke.«

2)

I punkt 10 i bilag III affattes femte led således:

»—

når det drejer sig om kartoflerne i sendingen, er fremavlet direkte af læggekartofler, der er certificeret i en af medlemsstaterne, eller af læggekartofler, der er certificeret i ethvert andet land, hvorfra det er tilladt at indføre kartofler til udplantning til Unionen i henhold til bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 eller fra læggekartofler af egen avl, der under opsyn af ovennævnte eksperter blev fremavlet som de første læggekartofler af de certificerede læggekartofler, der er nævnt i det foregående.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 161 af 30.4.2004, s. 128.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1166 af 6. juli 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 1480/2004 om særlige regler for varer, der ankommer fra områder, hvor den cypriotiske regering ikke udøver faktisk kontrol, til områder, hvor regeringen udøver faktisk kontrol (EUT L 181 af 7.7.2022, s. 11).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1480/2004 af 10. august 2004 om særlige regler for varer, der ankommer fra områder, hvor den cypriotiske regering ikke udøver faktisk kontrol, til områder, hvor regeringen udøver faktisk kontrol (EUT L 272 af 20.8.2004, s. 3).


Top