(1)

Unionens mål om at sikre et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 67, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør blandt andet nås ved hjælp af fælles foranstaltninger vedrørende personers passage af de indre grænser og grænsekontrol ved de ydre grænser og den fælles visumpolitik, idet der bevares en nøje balance mellem den frie bevægelighed for personer på den ene side og sikkerheden på den anden.

(2)

I medfør af artikel 80 i TEUF skal EU-politikkerne om grænsekontrol, asyl og indvandring og gennemførelsen heraf være underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter.

(3)

I Romerklæringen, der blev undertegnet den 25. marts 2017, bekræftede lederne af 27 medlemsstater deres forpligtelse til at arbejde hen imod et trygt og sikkert Europa og at opbygge en union, hvor alle borgere føler sig trygge og kan bevæge sig frit, hvor de ydre grænser er sikrede, med en effektiv, ansvarlig og bæredygtig migrationspolitik, der overholder internationale standarder, samt et Europa, der er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet.

(4)

Alle aktioner, der finansieres i henhold til instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (»instrumentet«) oprettet ved denne forordning, herunder dem, der gennemføres i tredjelande, bør gennemføres under fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er nedfældet i gældende EU-ret og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), og bør være i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser som følge af de internationale instrumenter, som de er part i, navnlig ved at sikre overholdelse af principperne om ikkeforskelsbehandling og nonrefoulement.

(5)

Det politiske mål med instrumentet er at udvikle og gennemføre solid og effektiv integreret europæisk grænseforvaltning ved de ydre grænser og derved bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau internt i Unionen, samtidig med at den frie bevægelighed for personer i Unionen opretholdes, i fuld overensstemmelse med relevant gældende EU-ret og Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser som følge af de internationale instrumenter, som de er part i.

(6)

Integreret europæisk grænseforvaltning, således som den gennemføres af den europæiske grænse- og kystvagt, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (3), er et ansvar, der deles mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for grænseforvaltning, herunder kystvagter, for så vidt som de udfører grænsekontrolopgaver. Den bør bidrage til at lette lovlig passage af grænserne, forhindre og opdage ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt effektivt forvalte migrationsstrømmene.

(7)

At lette lovlig rejseaktivitet, samtidig med at risiciene for irregulær migration og de sikkerhedsmæssige risici forebygges, blev udpeget som et af de vigtigste mål for Unionens tilgang, der blev udlagt i Kommissionens meddelelse af 23. september 2020 med titlen »Ny pagt om migration og asyl«.

(8)

Det er absolut nødvendigt med finansiel støtte fra EU-budgettet for at gennemføre integreret europæisk grænseforvaltning for, samtidig med at de grundlæggende rettigheder fuldt ud overholdes, at støtte medlemsstaterne i effektivt at forvalte passage af de ydre grænser og håndtere fremtidige udfordringer ved disse grænser, hvilke ville bidrage til imødegåelsen af alvorlig kriminalitet med en grænseoverskridende dimension.

(9)

Unionen bør yde passende finansiel støtte til medlemsstaterne for at fremme gennemførelsen af integreret europæisk grænseforvaltning og sikre, at integreret europæisk grænseforvaltning finder sted i praksis. Integreret europæisk grænseforvaltning består bl.a. af følgende komponenter, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1896: grænsekontrol, eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med grænseovervågning, risikoanalyser, samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder støtte koordineret af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, samarbejde mellem agenturerne, herunder regelmæssig informationsudveksling, samarbejde med tredjelande, tekniske og operative foranstaltninger inden for Schengenområdet, som vedrører grænsekontrol og sigter mod bedre at imødegå ulovlig indvandring og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, brug af den nyeste teknologi, en kvalitetskontrolmekanisme og solidaritetsmekanismer.

(10)

Instrumentet bør kunne yde den nødvendige støtte til medlemsstaterne med henblik på gennemførelsen af fælles minimumsstandarder for overvågning af de ydre grænser i overensstemmelse med medlemsstaternes, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings og Kommissionens respektive beføjelser.

(11)

Da medlemsstaternes toldmyndigheder har påtaget sig et stigende antal ansvarsområder, som ofte omhandler sikkerhed og udføres ved den ydre grænse, er det vigtigt at fremme interinstitutionelt samarbejde som led i den integrerede europæiske grænseforvaltning i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1896. Det er nødvendigt at sikre komplementaritet i udførelsen af grænsekontrollen og toldkontrollen ved de ydre grænser ved at yde passende EU-støtte til medlemsstaterne. Interinstitutionelt samarbejde vil ikke alene styrke toldkontrollen med henblik på at bekæmpe alle former for ulovlig handel, men vil også fremme lovlig handel og rejseaktivitet og bidrage til en sikker og effektiv toldunion.

(12)

Det er derfor nødvendigt at oprette en fond som efterfølger til Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (4) og (EU) nr. 515/2014 (5), ved at oprette bl.a. en fond for integreret grænseforvaltning (»fonden«).

(13)

På grund af de særlige juridiske forhold, der knytter sig til afsnit V i TEUF og de forskellige retsgrundlag, der finder anvendelse for så vidt angår politikkerne vedrørende de ydre grænser og toldkontrol, er det ikke juridisk muligt at oprette fonden som et enkelt instrument.

(14)

Fonden bør derfor oprettes som en overordnet ramme for Unionens finansielle støtte på området grænseforvaltning og visumpolitik, der omfatter instrumentet og instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1077 (6). Denne ramme bør suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (7), som nærværende forordning bør henvise til for så vidt angår reglerne om delt forvaltning.

(15)

Instrumentet bør bygge på resultaterne og investeringerne fra sine forgængere, Fonden for de Ydre Grænser for perioden 2007-2013, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF (8), og instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for perioden 2014-2020, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, og bør udstrækkes for at tage hensyn til den seneste udvikling.

(16)

For at sikre en ensartet kontrol ved de ydre grænser af høj kvalitet og for at lette lovlig rejseaktivitet på tværs af de ydre grænser bør instrumentet bidrage til udviklingen af en integreret europæisk grænseforvaltning, som omfatter alle de foranstaltninger inden for politik, lovgivning, systematisk samarbejde, byrdedeling, vurdering af situationen og ændrede forhold med hensyn til overgangssteder for irregulære migranter, personale, udstyr og teknologi, som medlemsstaternes kompetente myndigheder og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning kan træffe på forskellige niveauer i samarbejde med andre aktører såsom andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (9), og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (10), og, hvor det er relevant, tredjelande og internationale organisationer.

(17)

Instrumentet bør bidrage til at forbedre effektiviteten af behandlingen af visumansøgninger med hensyn til at lette visumprocedurerne for bona fide-rejsende samt opdage og vurdere sikkerhedsrisikoen og risikoen for irregulær migration. Instrumentet bør navnlig yde finansiel bistand til støtte for digitaliseringen af behandlingen af visumansøgninger med henblik på at sikre hurtige, sikre og brugervenlige visumprocedurer til gavn for både visumansøgere og konsulater. Instrumentet bør også tjene til at sikre omfattende dækning af konsulære tjenester i hele verden. Derudover bør instrumentet sikre en ensartet gennemførelse og modernisering af den fælles visumpolitik og de foranstaltninger, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (11), samt bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udstedelse af visa, herunder visa med begrænset territorial gyldighed, der udstedes af humanitære årsager, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser i overensstemmelse med gældende EU-ret vedrørende visa.

(18)

Instrumentet bør støtte foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser på området for de lande, der anvender Schengenreglerne, som led i gennemførelsen af den integrerede europæiske grænseforvaltning, der vil få det samlede Schengenområde til at fungere bedre.

(19)

Med henblik på at forbedre forvaltningen af de ydre grænser, lette lovlig rejseaktivitet, bidrage til at forebygge og bekæmpe irregulære grænsepassager og gennemføre den fælles visumpolitik samt at bidrage til et højt sikkerhedsniveau inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Unionen bør instrumentet støtte udviklingen af store IT-systemer i overensstemmelse med EU-retten på grænseforvaltningsområdet. Det bør også støtte etableringen af interoperabilitet, som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (12) og (EU) 2019/818 (13), i medlemsstaterne mellem EU-informationssystemer, dvs. ind- og udrejsesystemet, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (14), visuminformationssystemet (VIS), der blev oprettet ved forordning (EF) nr. 767/2008, det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 (15), Eurodac, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (16), Schengeninformationssystemet (SIS), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 (17), (EU) 2018/1861 (18) og (EU) 2018/1862 (19), og det centraliserede system til identifikation af medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 (20), så disse EU-informationssystemer og deres oplysningerne supplerer hinanden. Instrumentet bør også bidrage til den nødvendige udvikling på nationalt plan efter gennemførelsen af interoperabilitetskomponenterne på centralt plan, dvs. den europæiske søgeportal (ESP), en fælles biometrisk matchtjeneste (fælles BMS), et fælles identitetsregister (CIR) og en multiidentitetsdetektor (MID).

(20)

For at drage fordel af den viden og ekspertise, som de decentraliserede agenturer med kompetence inden for grænseforvaltning, visumpolitik og store IT-systemer har, bør Kommissionen rettidigt inddrage de relevante agenturer i arbejdet i det udvalg for fondene for indre anliggender, der nedsættes ved denne forordning, især i begyndelsen af og midtvejs i programmeringsperioden. Hvor det er relevant, bør Kommissionen også kunne inddrage de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer i overvågning og evaluering, navnlig med henblik på at sikre, at de aktioner, som instrumentet støtter, overholder relevant gældende EU-ret og de aftalte EU-prioriteter. Instrumentet bør supplere og styrke de aktiviteter, der gennemfører integreret europæisk grænseforvaltning, i overensstemmelse med principperne om ansvarsdeling og solidaritet mellem medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, som udgør de to søjler i den europæiske grænse- og kystvagt. Det betyder navnlig, at medlemsstaterne, når de udarbejder deres programmer, der gennemføres ved delt forvaltning, bør tage hensyn til de analyseværktøjer og operationelle og tekniske retningslinjer, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har udarbejdet, samt til dets uddannelsesprogram såsom det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter, herunder disse programmers komponenter vedrørende grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse. Med henblik på at udbygge komplementariteten mellem agenturets opgaver og medlemsstaternes ansvarsområder inden for kontrol af de ydre grænser og for at sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet bør Kommissionen rettidigt høre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning om de udkast til programmer, som medlemsstaterne fremlægger, i det omfang de falder ind under nævnte agenturs kompetencer, navnlig vedrørende de aktiviteter, der finansieres via operationel støtte.

(21)

I det omfang de berørte medlemsstater anmoder om det, bør instrumentet støtte gennemførelsen af hotspottilgangen som skitseret i Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 med titlen »En europæisk dagsorden for migration« og godkendt af Det Europæiske Råd den 25.-26. juni 2015 og nærmere fastlagt i forordning (EU) 2019/1896. I medfør af hotspottilgangen ydes der operationel støtte til medlemsstater, der står over for uforholdsmæssigt store migrationsudfordringer ved de ydre grænser. Den sikrer integreret, samlet og målrettet bistand ud fra princippet om solidaritet og ansvarsdeling.

(22)

I en ånd af solidaritet og fælles ansvar for at beskytte de ydre grænser bør den berørte medlemsstat, når der konstateres sårbarheder eller risici, navnlig efter en Schengenevaluering i medfør af Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (21), tage hånd om problemet på passende vis ved brug af ressourcerne under sit program for at efterkomme de henstillinger, der vedtages i medfør af nævnte forordning og i overensstemmelse med de sårbarhedsvurderinger, der foretages af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1896.

(23)

Instrumentet bør yde finansiel støtte til de medlemsstater, som fuldt ud varetager håndhævelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne om de ydre grænser og visa, og til de medlemsstater, der forbereder sig på fuld deltagelse i Schengen, og bør af medlemsstaterne anvendes til gavn for Unionens fælles politik for forvaltning af de ydre grænser.

(24)

Mens instrumentet yder støtte til medlemsstaternes investeringer i grænseforvaltning, bør det ikke yde finansiering til nye, permanente infrastrukturer og bygninger ved de indre grænser, hvor kontrollen endnu ikke er ophævet. Ved disse grænser bør instrumentet dog støtte investeringer i flytbar infrastruktur til grænsekontrol og vedligeholdelse, begrænset opgradering eller udskiftning af eksisterende infrastruktur, der er nødvendig for fortsat at overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (22).

(25)

I overensstemmelse med protokol nr. 5 til tiltrædelsesakten af 2003 om persontransitten mellem Kaliningradregionen og de andre dele af Den Russiske Føderation bør instrumentet afholde eventuelle supplerende omkostninger, der opstår som følge af gennemførelsen af de specifikke bestemmelser i gældende EU-ret vedrørende sådan transit, dvs. Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 (23) og (EF) nr. 694/2003 (24). Behovet for fortsat finansiel støtte til dækning af mistede gebyrer bør dog afhænge af den gældende visumordning mellem Unionen og Den Russiske Føderation.

(26)

For at bidrage til at nå instrumentets politiske mål bør medlemsstaterne sikre, at deres programmer omfatter aktioner, der opfylder alle instrumentets specifikke mål, og at fordelingen af midler mellem de specifikke mål sikrer, at disse mål kan nås.

(27)

I overensstemmelse med princippet om efficiens bør det tilstræbes at skabe synergier og sammenhæng med andre EU-fonde, og det bør undgås, at aktioner overlapper hinanden.

(28)

Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der er genstand for afgørelser om tilbagesendelse truffet af en medlemsstat, udgør et af elementerne i den integrerede europæiske grænseforvaltning, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1896. Som følge af instrumentets art og mål falder foranstaltninger vedrørende tilbagesendelse dog uden for anvendelsesområdet for støtte fra instrumentet og er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 (25).

(29)

For at anerkende den vigtige rolle, medlemsstaternes toldmyndigheder spiller ved de ydre grænser, og sikre, at de har tilstrækkelige midler til deres rådighed til at udføre den brede vifte af deres opgaver ved disse grænser, bør instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr tildele disse nationale myndigheder de nødvendige midler til at investere i udstyr til gennemførelse af toldkontrol samt til udstyr, som kan tjene andre formål end toldkontrol såsom grænsekontrol.

(30)

Det meste toldkontroludstyr og de fleste informations- og kommunikationsteknologisystemer (IKT-systemer) kan være lige passende eller vise sig også at kunne anvendes til kontrol af overholdelsen af andre EU-retsakter såsom bestemmelser om grænseforvaltning, visa eller politisamarbejde. Fonden er derfor udformet som to indbyrdes komplementære instrumenter med særskilte, men sammenhængende anvendelsesområder for så vidt angår indkøb af udstyr. På den ene side vil instrumentet yde finansiel støtte til udstyr og IKT-systemer, hvis hovedformål er integreret grænseforvaltning, og som også vil kunne anvendes på det supplerende område toldkontrol. På den anden side vil instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr yde finansiel støtte til udstyr, hvis hovedformål er toldkontrol, og som også vil kunne anvendes til andre formål såsom grænsekontrol og sikkerhed. En sådan fordeling af rollerne vil fremme interinstitutionelt samarbejde som en del af tilgangen til integreret europæisk grænseforvaltning som fastsat i forordning (EU) 2019/1896 og dermed gøre det muligt for told- og grænsemyndighederne at arbejde sammen og maksimere virkningerne af EU-budgettet gennem deling af kontroludstyr og dette udstyrs interoperabilitet.

(31)

Grænseovervågning til søs er en af de funktioner, som udføres af kystvagter inden for Unionens havområde. De nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner, er også ansvarlige for en lang række opgaver, der vil kunne omfatte, men ikke er begrænset til, søfartssikkerhed, sikkerhed, eftersøgnings- og redningsoperationer, grænsekontrol, fiskerikontrol, toldkontrol, almindelig retshåndhævelse og miljøbeskyttelse. Den brede vifte af kystvagtfunktioner medfører, at de er omfattet af forskellige EU-politikker, imellem hvilke det bør tilstræbes at skabe synergi for at opnå mere effektive og formålstjenlige resultater.

(32)

Når medlemsstaterne gennemfører aktioner finansieret i henhold til instrumentet, som vedrører overvågning af søgrænser, bør de være særligt opmærksomme på deres internationale forpligtelser med hensyn til eftersøgnings- og redningsoperationer til søs. I den forbindelse bør det være muligt at anvende udstyr og systemer, der støttes i henhold til instrumentet, til at håndtere eftersøgnings- og redningsoperationer i situationer, der kunne opstå under en grænseovervågningsoperation til søs.

(33)

Ud over EU-samarbejdet om kystvagternes opgaver mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (26), og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 (27), bør der også opnås større sammenhæng mellem aktiviteterne på det maritime område på nationalt plan. Synergier mellem de forskellige aktører i det maritime miljø bør stemme overens med strategierne for den integrerede europæiske grænseforvaltning og strategierne for maritim sikkerhed.

(34)

For at øge komplementariteten og styrke sammenhængen mellem aktiviteterne til søs samt undgå overlapninger og lette de budgetmæssige begrænsninger på et område, hvor aktiviteterne er omkostningskrævende såsom det maritime område, bør det også være muligt yderligere at anvende instrumentet til at yde støtte til maritime operationer med flere formål.

(35)

Udstyr og IKT-systemer, der finansieres i henhold til instrumentet, bør også kunne anvendes til at nå målene for Fonden for Intern Sikkerhed, der oprettes ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1149 (28), og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der oprettes ved forordning (EU) 2021/1147. Sådant udstyr og sådanne IKT-systemer bør fortsat være til rådighed og kunne bringes i anvendelse med henblik på effektive og sikre grænsekontrolaktiviteter, og anvendelsen af sådant udstyr og sådanne IKT-systemer til målene for Fonden for Intern Sikkerhed og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden bør være tidsbegrænset.

(36)

Instrumentet bør i overensstemmelse med dets specifikke mål primært tjene Unionens interne politik. Instrumentet bør samtidig, hvor det er relevant, kunne støtte aktioner i overensstemmelse med Unionens prioriteter i og i relation til tredjelande. Disse aktioner bør gennemføres i fuld synergi og sammenhæng med og supplere andre aktioner uden for Unionen, der støttes via Unionens eksterne finansieringsinstrumenter. Navnlig bør sådanne aktioner gennemføres på en måde, som sikrer fuld overensstemmelse med Unionens eksterne politik, respekt for princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og overensstemmelse med de strategiske programmeringsdokumenter for det pågældende land eller den pågældende region. Sådanne aktioner bør også koncentreres om ikkeudviklingsorienterede foranstaltninger, tjene interesserne i Unionens interne politik og være i overensstemmelse med de aktiviteter, der iværksættes internt i Unionen. I sine midtvejsevalueringer og retrospektive evalueringer bør Kommissionen være særlig opmærksom på gennemførelsen af aktioner i eller i relation til tredjelande.

(37)

Finansiering fra EU-budgettet bør koncentreres om aktioner, for hvilke Unionens intervention kan skabe merværdi sammenlignet med medlemsstaternes aktioner hver for sig. Da Unionen bedre end medlemsstaterne er i stand til at skabe rammerne for EU-solidaritet inden for grænseforvaltning og den fælles visumpolitik samt skabe grundlag for at udvikle de fælles store IT-systemer, der understøtter politikken på disse områder, bør finansiel støtte, der ydes i henhold til denne forordning, navnlig bidrage til at styrke nationale kapaciteter og EU-kapaciteter på disse områder.

(38)

Når modtagere af EU-finansiering promoverer de aktioner, der støttes af instrumentet, bør de give oplysninger på målgruppens sprog. For at sikre synlighed af EU-finansieringen bør modtagere af denne finansiering henvise til dens oprindelse, når de oplyser om aktioner. Med henblik herpå bør modtagerne sikre, at al kommunikation til medierne og offentligheden viser Unionens logo og udtrykkeligt nævner Unionens finansielle støtte.

(39)

Det bør være muligt for Kommissionen at anvende finansielle midler i henhold til instrumentet til at fremme bedste praksis og udveksling af oplysninger om gennemførelsen af instrumentet.

(40)

Kommissionen bør rettidigt offentliggøre oplysninger om den støtte, der ydes fra den tematiske facilitet ved direkte eller indirekte forvaltning, og bør, hvor det er relevant, ajourføre sådanne oplysninger. Det bør være muligt at sortere dataene efter specifikt mål, støttemodtagers navn, det beløb, der er indgået retlige forpligtelser for, og foranstaltningens art og formål.

(41)

En medlemsstat kan anses for ikke at overholde den relevante gældende EU-ret, herunder for så vidt angår brug af operationel støtte fra instrumentet, hvis den ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til traktaterne på områderne grænseforvaltning og visumpolitik, herunder for så vidt angår grundlæggende rettigheder, hvis der er en tydelig risiko for, at nævnte medlemsstat i alvorlig grad tilsidesætter Unionens værdier, når den gennemfører gældende EU-ret vedrørende grænseforvaltning og visumpolitik, eller hvis der i en evalueringsrapport i forbindelse med Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013, konstateres mangler på det relevante område.

(42)

Instrumentet bør sikre en fair og gennemsigtig fordeling af midlerne for at nå målene i denne forordning. For at opfylde kravene om gennemsigtighed bør Kommissionen offentliggøre oplysninger om den tematiske facilitets årlige og flerårige arbejdsprogrammer. I overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 bør hver medlemsstat sikre, at der senest seks måneder efter godkendelsen af dens program findes et særskilt websted, der indeholder oplysninger om dens program, og som omfatter programmets mål, aktiviteter, tilgængelige finansieringsmuligheder og resultater.

(43)

Denne forordning bør fastsætte de indledende beløb til medlemsstaternes programmer, som består af faste beløb som fastsat i bilag I og et beløb beregnet på grundlag af kriterierne i nævnte bilag, og som afspejler længden af og indvirkningsniveauerne ved land- og søgrænseafsnittene, arbejdsbyrden i lufthavne og på konsulater og antallet af konsulater. I betragtning af de særlige behov i de medlemsstater, der har haft det største antal asylansøgninger per indbygger i 2018 og 2019, er det hensigtsmæssigt at øge de faste beløb for Cypern, Malta og Grækenland.

(44)

Medlemsstaternes programmers indledende beløb bør danne grundlaget for medlemsstaternes langsigtede investeringer. For at tage hensyn til ændringer i udgangssituationen såsom presset på de ydre grænser og arbejdsbyrden ved de ydre grænser og på konsulater bør der midtvejs i programmeringsperioden tildeles medlemsstaterne et supplerende beløb, som bør være baseret på de statistiske data i overensstemmelse med bilag I under hensyntagen til status for deres programgennemførelse.

(45)

Kommissionen bør foretage en midtvejsevaluering af denne forordning. Denne midtvejsevaluering bør anvendes til at vurdere instrumentets effektivitet og EU-merværdi og give et gennemsigtigt overblik over, hvordan instrumentet er gennemført.

(46)

Da udfordringerne på området grænseforvaltning og visumpolitik hele tiden ændrer sig, er der behov for at tilpasse tildelingen af finansiering til ændringer i prioriteterne for visumpolitikken og grænseforvaltningen, herunder ændringer som følge af det øgede pres ved grænsen, og behov for at kanalisere finansiering til de prioriteter, der har den største EU-merværdi. For at imødekomme presserende behov og ændringer i politik og EU-prioriteter og for at kanalisere finansiering til aktioner med stor EU-merværdi bør en del af finansieringen via en tematisk facilitet periodisk blive tildelt specifikke aktioner, EU-aktioner og krisebistand. Den tematiske facilitet giver fleksibilitet i forvaltningen af instrumentet og vil også kunne gennemføres gennem medlemsstaternes programmer.

(47)

Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende en del af deres programtildelinger til at finansiere aktioner, der er anført på listen i bilag IV, ved at nyde godt af et højere EU-bidrag.

(48)

Instrumentet bør bidrage til at dække driftsomkostninger, der vedrører grænseforvaltning, den fælles visumpolitik og store IT-systemer, for at sætte medlemsstaterne i stand til at opretholde den kapacitet, der er afgørende for Unionen som helhed. En sådan støtte bør bestå af fuld refusion af specifikke omkostninger, der vedrører instrumentets mål, og bør udgøre en integrerende del af medlemsstaternes programmer.

(49)

En del af de disponible midler fra instrumentet vil kunne tildeles medlemsstaternes programmer til gennemførelse af specifikke aktioner ud over den indledende tildeling. Disse specifikke aktioner bør identificeres på EU-plan og bør vedrøre aktioner med EU-merværdi, som kræver samarbejde mellem medlemsstaterne, eller aktioner, der er nødvendige for at sætte ind over for udviklinger i Unionen, som kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed for en eller flere medlemsstater, for eksempel køb gennem medlemsstaternes programmer af det tekniske udstyr, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har brug for til at udføre sine operationelle aktiviteter, modernisering af behandlingen af visumansøgninger, udvikling af store IT-systemer og etablering af interoperabilitet mellem disse systemer. Kommissionen bør fastlægge disse specifikke aktioner i sine arbejdsprogrammer.

(50)

For at supplere gennemførelsen af instrumentets politiske mål på nationalt plan gennem medlemsstaternes programmer bør instrumentet også yde støtte til aktioner på EU-plan. Sådanne aktioner bør tjene overordnede strategiske formål inden for instrumentets indsatsområde vedrørende politikanalyse og innovation, tværnational gensidig læring og tværnationale partnerskaber samt afprøvning af nye initiativer og aktioner på tværs af Unionen.

(51)

Med henblik på at styrke Unionens kapacitet til øjeblikkeligt at dække akutte og specifikke behov i tilfælde af en krisesituation såsom en stor eller uforholdsmæssigt stor tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, navnlig ved de grænseafsnit, der er tildelt et højt eller kritisk indvirkningsniveau i medfør af forordning (EU) 2019/1896, eller andre situationer, hvor det er behørigt begrundet, at der kræves øjeblikkelig handling ved de ydre grænser, bør det være muligt at yde krisebistand i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat i nærværende forordning.

(52)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele varigheden af instrumentet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (29), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Det primære referencebeløb, der er tildelt instrumentet, forhøjes med et yderligere beløb på 1 mia. EUR i 2018-priser som angivet i bilag II til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (30).

(53)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (31) (»finansforordningen«) finder anvendelse på instrumentet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

(54)

Med henblik på gennemførelsen af aktioner ved delt forvaltning bør instrumentet være en del af en sammenhængende ramme bestående af denne forordning, finansforordningen og forordning (EU) 2021/1060.

(55)

Forordning (EU) 2021/1060 fastsætter indsatsrammen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, Fonden for Retfærdig Omstilling, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning, og den fastsætter navnlig regler for programmering, overvågning, evaluering, forvaltning og kontrol af EU-fonde, der gennemføres ved delt forvaltning. Derudover er det nødvendigt at angive målene for instrumentet for grænseforvaltning og visumpolitik i nærværende forordning og at fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende de aktioner, der kan finansieres i henhold til instrumentet.

(56)

En forfinansieringsordning for instrumentet er fastsat i forordning (EU) 2021/1060, og en specifik forfinansieringssats er fastsat i nærværende forordning. For at sikre at en hurtig reaktion er mulig i krisesituationer, er det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik forfinansieringssats for krisebistand. Forfinansieringsordningen bør sikre, at medlemsstaterne har midler til at yde støtte til støttemodtagere fra begyndelsen af deres programmers gennemførelse.

(57)

Finansieringsformer og gennemførelsesmetoder i henhold til denne forordning bør vælges på grundlag af, om de giver mulighed for at nå de specifikke mål for aktionerne og give resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og risikoen for manglende overholdelse. Når dette valg foretages, bør anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, overvejes.

(58)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt aktion, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte aktionen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke berettigede til EU-finansiering, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå enhver afbrydelse af EU-støtte, der kan være til skade for Unionens interesser, bør det i en begrænset periode ved begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 være muligt, at omkostninger, der er påløbet i forbindelse med aktioner, der støttes i henhold til nærværende forordning ved direkte forvaltning, og som allerede er påbegyndt, kan anses for berettigede til EU-finansiering fra den 1. januar 2021, selv om disse omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand blev indgivet.

(59)

For at gøre bedst mulig brug af princippet om én enkelt revision er det hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke regler for kontrol og revision af projekter, hvor støttemodtagerne er internationale organisationer, hvis interne kontrolsystemer er blevet positivt vurderet af Kommissionen. For sådanne projekter bør forvaltningsmyndighederne have mulighed for at begrænse deres forvaltningsverificeringer, forudsat at støttemodtageren rettidigt leverer alle nødvendige data og oplysninger om projektets forløb og de underliggende udgifters støtteberettigelse. Hvis et projekt, der gennemføres af en sådan international organisation, indgår i en revisionsstikprøve, bør det desuden være muligt for revisionsmyndigheden at udføre sit arbejde i overensstemmelse med principperne i den internationale standard om beslægtede opgaver (ISRS) 4400, »Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger«.

(60)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (32) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (33), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (34) og (EU) 2017/1939 (35) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (36). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten, og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør samarbejde fuldt ud og yde al nødvendig bistand til EU-institutionerne, -organerne og -agenturerne i forbindelse med beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(61)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(62)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (37) kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande eller territorier, modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for instrumentet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilket det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet.

(63)

I henhold til artikel 349 i TEUF og i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen »Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi«, som Rådet tilsluttede sig i sine konklusioner af 12. april 2018, bør de relevante medlemsstater sikre, at deres programmer omhandler de nye trusler, som regionerne i den yderste periferi står over for. Instrumentet bør støtte disse medlemsstater med tilstrækkelige midler for at hjælpe regionerne i den yderste periferi, som det er hensigtsmæssigt.

(64)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (38) bør instrumentet evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af instrumentets virkninger i praksis. For at kunne måle instrumentets resultater bør der fastsættes indikatorer og relaterede mål i forbindelse med hvert af instrumentets specifikke mål. Disse indikatorer bør omfatte kvalitative og kvantitative indikatorer.

(65)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (39), og forpligtelsen til at nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling bør aktionerne i henhold til denne forordning bidrage til at nå et overordnet mål om, at 30 % af alle udgifter i den flerårige finansielle ramme bruges på at integrere klimamål, og til at arbejde hen imod ambitionen om, at 7,5 % af budgettet går til udgifter til biodiversitet i 2024 og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Instrumentet bør støtte aktiviteter, der overholder Unionens klima- og miljøstandarder og -prioriteter, og som ikke væsentlig vil skade miljømål som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (40).

(66)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (41) og enhver anden retsakt gældende for programmeringsperioden 2014-2020 bør fortsat finde anvendelse på programmer og projekter, der støttes under instrumentet i programmeringsperioden 2014-2020. Eftersom gennemførelsesperioden for forordning (EU) nr. 514/2014 overlapper med den programmeringsperiode, der er omfattet af nærværende forordning, og for at sikre kontinuitet i gennemførelsen af visse projekter, som er godkendt ved nævnte forordning, bør der fastsættes bestemmelser om faser for projekter. Hver individuel faser af et projekt bør gennemføres i overensstemmelse med reglerne for den programmeringsperiode, under hvilken fasen modtager finansiering.

(67)

Kommissionen og medlemsstaterne bør via indikatorer og regnskabsaflæggelse overvåge gennemførelsen af instrumentet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060 og nærværende forordning. Fra 2023 bør medlemsstaterne forelægge Kommissionen årlige præstationsrapporter, der dækker det seneste regnskabsår. Disse rapporter bør indeholde oplysninger om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af medlemsstaternes programmer. Medlemsstaterne bør også forelægge Kommissionen sammendrag af disse rapporter. Kommissionen bør oversætte disse sammendrag til alle Unionens officielle sprog og gøre dem offentligt tilgængelige på sit websted sammen med links til medlemsstaternes websteder, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/1060.

(68)

For at supplere og ændre ikkevæsentlige elementer i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over aktioner i bilag III, listen over aktioner, der er berettiget til højere medfinansieringssatser i bilag IV, operationel støtte i henhold til bilag VII og videreudviklingen af overvågnings- og evalueringsrammen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(69)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (42). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der pålægger medlemsstaterne fælles forpligtelser, navnlig forpligtelser vedrørende meddelelse af oplysninger til Kommissionen, mens rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter, som vedrører de nærmere ordninger for meddelelse af oplysninger til Kommissionen inden for rammerne af programmering og rapportering, da de er af rent teknisk art. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende vedtagelse af afgørelser om tildeling af krisebistand, der er fastsat i nærværende forordning.

(70)

En medlemsstat bør ikke samtidig deltage i instrumentet og i et midlertidigt finansielt EU-instrument, som bidrager til støtteberettigede medlemsstaters finansiering af bl.a. aktioner ved Unionens nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne om grænser, visum og kontrol ved de ydre grænser.

(71)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(72)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (43), der henhører under de områder, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (44).

(73)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (45), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (46).

(74)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (47), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (48).

(75)

For at præcisere arten af og måderne for deltagelse i instrumentet for lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, bør der træffes yderligere ordninger mellem Unionen og disse lande efter de relevante bestemmelser i deres respektive associeringsaftaler. Sådanne ordninger bør udgøre internationale aftaler, jf. artikel 218 i TEUF. For at minimere et eventuelt tomrum mellem det tidspunkt, hvor instrumentet bliver bindende for det pågældende land, og ordningernes ikrafttræden, er det hensigtsmæssigt at indlede forhandlingerne om sådanne ordninger hurtigst muligt, efter at det pågældende land har underrettet Rådet og Kommissionen om sin beslutning om at acceptere indholdet af instrumentet og gennemføre det i sin interne retsorden. Sådanne ordninger bør indgås, efter at det pågældende land skriftligt har meddelt, at alle dets interne krav er opfyldt.

(76)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(77)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (49). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(78)

Der er hensigtsmæssigt at tilpasse denne forordnings anvendelsesperiode til anvendelsesperioden for forordning (EU, Euratom) 2020/2093.

(79)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde, og for at gennemførelsen kan påbegyndes fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —