(1)

Den 30. september 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål (»den pågældende vare«) med oprindelse i Indien og Indonesien (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 17. august 2020 af European Steel Association (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Klagen indeholdt beviser for dumping fra de pågældende lande med deraf følgende væsentlig skade, hvilket var tilstrækkeligt til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Efter en anmodning fra klageren, der var understøttet af den påkrævede dokumentation, gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/370 (3).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt klageren, kendte eksporterende producenter i de pågældende lande og myndighederne i de pågældende lande, kendte importører og brugere i Unionen om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Kommissionen afholdte en høring med klageren, en eksporterende producent og én EU-bruger. Kommissionen modtog bemærkninger, som er behandlet i afsnit 2.3, 5.2 og 7.2.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skulle indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve, og at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog den foreløbige stikprøve på grundlag af de produktions- og salgsmængder i Unionen, som EU-producenterne havde indberettet i forbindelse med analysen af situationen forud for indledningen af undersøgelsen, hvor der også blev taget hensyn til deres geografiske beliggenhed. Den således udtagne foreløbige stikprøve bestod af tre EU-producenter, der tegnede sig for over 60 % af produktionen og ca. 70 % af salget i Unionen af samme vare, og som var beliggende i fire forskellige medlemsstater. Nærmere oplysninger om denne foreløbige stikprøve blev gjort tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, som fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(8)

Som følge af ovenstående blev den foreløbige stikprøve af EU-producenter bekræftet. Den bestod af Aperam Stainless Europe (»Aperam«), Acciai Speciali Terni S.p.A. (»AST«) og Outokumpu Stainless Oy (»OTK«). Den endelige stikprøve er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(10)

Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende som interesserede parter og afgav de ønskede oplysninger. I betragtning af det lave antal besvarelser var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve. Der blev ikke fremsat bemærkninger til denne beslutning. Importørerne blev anmodet om at udfylde et spørgeskema.

(11)

I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i de pågældende lande blev det fastsat i indledningsmeddelelsen, at der ville blive anvendt stikprøveudtagning i Indien og Indonesien, og Kommissionen anmodede derfor alle kendte eksporterende producenter i Indien og Indonesien om at fremlægge de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen, for at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve.

(12)

Kommissionen anmodede endvidere Indiens repræsentation ved Den Europæiske Union og Republikken Indonesiens ambassade i Bruxelles om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(13)

Efter indledningen af undersøgelsen blev syv potentielle eksporterende producenter i Indien kontaktet af Kommissionen. To eksporterende producenter i Indien indgav de ønskede oplysninger til stikprøveudtagningen, og de tegnede sig for den samlede eksport af den pågældende vare til Unionen. Kommissionen opgav derfor at anvende stikprøveudtagning for eksporterende producenter i Indien.

(14)

Efter indledningen af undersøgelsen blev 14 potentielle eksporterende producenter i Indonesien kontaktet af Kommissionen. Tre eksporterende producenter besvarede spørgsmålene i forbindelse med stikprøveudtagning og indberettede deres salg til Unionen. Ifølge de oplysninger, der blev afgivet i stikprøvebesvarelserne, udgjorde deres salg 72 % af den indonesiske eksport til Unionen. På dette grundlag blev stikprøveudtagning også opgivet for Indonesien.

(15)

Klagen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Indien og Indonesien for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfattede denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Indien og Indonesien. Kommissionen fremsendte derfor yderligere spørgeskemaer i denne henseende til de indiske myndigheder (»GOI«) og de indonesiske myndigheder (»GOIS«).

(16)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, klageren, de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører og de fem eksporterende producenter i de pågældende lande. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (4) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(17)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, klageren, to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de to eksporterende producenter fra Indien og tre eksporterende producenter fra Indonesien. Der blev også modtaget spørgeskemabesvarelser fra GOI og GOIS.

(18)

Som følge af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen foretog i stedet krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine foreløbige afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (5).

(19)

Kommissionen foretog krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg (»krydstjek uden kontrolbesøg«) af følgende virksomheder/parter:

(20)

For så vidt angår proceduren i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, blev der foretaget krydstjek uden kontrolbesøg med GOI og GOIS.

(21)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(22)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7219 90 20, 7219 90 80, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81, 7220 20 89, 7220 90 20 og 7220 90 80 og med oprindelse i Indien og Indonesien. KN-koderne angives kun til orientering.

(23)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(24)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

På et meget sent tidspunkt i den foreløbige del af undersøgelsen gav en EU-bruger sig til kende som en interesseret part og indleverede et indlæg om varedækningen. Virksomheden anmodede om, at produkter af stålkvalitet 200 (»koldvalsede flade produkter af rustfrit stål af stålkvalitet 200«) blev udelukket fra varedækningen, da der for disse stålprodukter ifølge virksomheden ikke er nogen eller kun en meget begrænset produktion i Unionen, og sådanne stålprodukter har en specifik og nichelignende slutanvendelse. Ifølge virksomheden ville udelukkelsen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål af stålkvalitet 200 på grundlag af deres stålkvalitet og endelige anvendelsesformål ikke risikere omgåelse af andre varetyper.

(26)

Klageren gjorde indsigelse mod ovennævnte påstand. Eurofer hævdede, at koldvalsede flade produkter af rustfrit stål af stålkvalitet 200 produceres af mindst to af EU-producenterne. Eurofer gjorde desuden gældende, at de let kan erstattes af andre stålkvaliteter i slutanvendelserne og at de som sådan konkurrerer direkte med disse varetyper. Desuden har koldvalsede flade produkter af rustfrit stål af stålkvalitet 200 de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber samt distributionskanaler som andre stålkvaliteter og kan ikke let udpeges uden specialtest — hvilket ifølge klageren klart åbner mulighed for omgåelse. I betragtning af Eurofers påstande konkluderede Kommissionen foreløbigt, at varetyperne er indbyrdes udskiftelige.

(27)

I lyset af det meget sent fremsatte indlæg om varedækningen, den omstændighed, at der er en EU-produktion af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål af stålkvalitet 200, og at disse produkter af stålkvalitet 200 er indbyrdes udskiftelige med andre varetyper, afvises anmodningen om udelukkelse af varer foreløbigt.

(28)

I betragtning af det begrænsede antal parter, der samarbejdede både i Indien og Indonesien, er detaljerne i visse konklusioner vedrørende dumping fortrolige og derfor kun indeholdt i den bilaterale fremlæggelse af oplysninger.

(29)

De to samarbejdsvillige eksporterende producenter i Indien var Chromeni Steels Private Limited og Jindal-gruppen.

(30)

Chromeni Steels Private Limited producerede den pågældende vare i Indien og solgte den på hjemmemarkedet hovedsagelig til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og til nogle få forretningsmæssigt forbundne kunder. Al eksport til Unionen fandt sted direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(31)

Følgende virksomheder, som af Jindal-gruppen udtrykkeligt blev nævnt som værende involveret i produktion og salg af den pågældende vare, var involveret i undersøgelsen og i krydstjekkene uden kontrolbesøg:

(32)

Krydstjekkene uden kontrolbesøg afslørede, at en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Jindal-gruppen i et tredjeland var involveret i salget af den pågældende vare til Unionen. Denne parts relevante rolle i forbindelse med den undersøgte vare var dog ikke blevet indberettet som sådan i korrespondancen fra Jindal-gruppen, herunder også spørgeskemabesvarelserne. Kommissionen underrettede derfor Jindal-gruppen ved brev af 23. marts 2021 om, at den agtede at gøre brug af bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 og anvende de foreliggende faktiske oplysninger i forbindelse med de oplysninger, der ikke var blevet fremlagt vedrørende den forretningsmæssigt forbundne virksomheds rolle. Efter dette brev fremsatte den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i et tredjeland bemærkninger den 29. marts 2021. Jindal-gruppen indsendte sammen med disse bemærkninger også den forretningsmæssigt forbundne virksomheds besvarelse af bilaget til spørgeskemaet.

(33)

Disse bemærkninger blev gentaget under en høring med høringskonsulenten den 16. april 2021.

(34)

Jindal-gruppens bemærkninger til brevet af 23. marts blev behørigt vurderet, men de ændrede ikke Kommissionens vurdering af de faktiske omstændigheder. Navnlig kunne besvarelsen af bilaget til spørgeskemaet, som blev indgivet som svar på Kommissionens brev af 23. marts 2021, ikke krydstjekkes uden kontrolbesøg, og Kommissionen kunne derfor ikke vurdere fuldstændigheden af de oplysninger, der blev afgivet på vegne af denne part.

(35)

Kommissionen bekræftede følgelig, at den havde til hensigt at gøre brug af bestemmelserne i grundforordningens artikel 18 på nuværende tidspunkt.

(36)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(37)

På den baggrund var den samlede salgsmængde for hver af de samarbejdende eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(38)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen.

(39)

Kommissionen undersøgte dernæst, om de varetyper, som hver af de samarbejdsvillige eksporterende producenter solgte på hjemmemarkedet, var repræsentative i sammenligning med de varetyper, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(40)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, eller om der skulle ses bort fra det salg, der ikke havde fundet sted i normal handel, på grund af prisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(41)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(42)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(43)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(44)

I tilfælde, hvor mere end 80 % af hjemmemarkedssalget pr. varetype i undersøgelsesperioden var rentabelt, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris var lig med eller højere end de vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt faktisk hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden i den situation, der er beskrevet i betragtning 42. Alternativt blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit af det rentable salg i den situation, der er beskrevet i betragtning 43.

(45)

Hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder eller slet ikke solgt på hjemmemarkedet, og hvis der ikke var noget eller kun utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2 og 4, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(46)

Den normale værdi blev beregnet for den enkelte varetype ved at tilføje følgende til de undersøgte eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

(47)

For de varetyper, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For de varetyper, der slet ikke solgtes på hjemmemarkedet eller for hvilke der ikke blev fundet salg i almindelig handel, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenesten ved alle transaktioner, der foregik i almindelig handel på hjemmemarkedet, tilføjet.

(48)

De eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(49)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, og for de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder med hjemsted i et tredjeland, var eksportprisen den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(50)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger samt en rimelig fortjeneste.

(51)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(52)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer af eksportprisen for den forretningsmæssigt forbundne forhandlers provision i et tredjeland (jf. betragtning 49). Der blev foretaget justeringer af den normale værdi og eksportprisen for transport, forsikring, emballering, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og omregningsomkostninger, hvor det var relevant, og rabatter, herunder udskudte rabatter, hvis de påvirkede prissammenligneligheden.

(53)

Jindal-gruppen fremsatte krav om justering for toldgodtgørelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at tilstedeværelsen af et fast beløb for en toldgodtgørelsesordning indebærer, at hele deres hjemmemarkedssalg omfatter en indirekte afgift i forhold til eksportsalget. Jindal-gruppen har dog undladt at godtgøre, at de krævede beløb var knyttet til importen af indarbejdede råmaterialer eller den told, der var betalt på dem. Påstanden blev derfor afvist.

(54)

I betragtning af de konklusioner, der blev truffet efter krydstjek uden kontrolbesøg, vedrørende Jindals forretningsmæssigt forbundne virksomhed i et tredjeland, jf. betragtning 32-35, erstattede Kommissionen visse oplysninger med hensyn til de justeringer, der fandt anvendelse på Jindal-gruppens salgspriser til Unionen, med de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(55)

For de eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(56)

Samarbejdsniveauet var højt i denne sag, fordi de pågældende eksporterende producenters import udgjorde 100 % af den samlede eksport til Unionen i løbet af undersøgelsesperioden. Der kunne ikke udpeges andre eksporterende producenter end de to samarbejdsvillige. Kommissionen fandt derfor, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte restdumpingmargenen til niveauet for den eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

(57)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(58)

Som nævnt i betragtning 17 indsendte tre indonesiske eksporterende producenter en spørgeskemabesvarelse til Kommissionen inden for den fastsatte frist. En af disse eksporterende producenter, PT Bina Niaga Multiusaha, havde imidlertid ikke besvaret de fleste af spørgsmålene i spørgeskemaet. I den spørgeskemabesvarelse, der blev modtaget, var således de fleste af de centrale afsnit tomme (herunder salgsoversigter for de enkelte varetyper, produktionsomkostnings- og rentabilitetstabeller), og virksomheden besvarede kun nogle af spørgsmålene. Dette indlæg blev anset for at være så mangelfuldt, at det samlet set svarede til en manglende besvarelse. Kommissionen underrettede derfor den berørte part ved brev af 20. november 2020 om årsagerne til, at Kommissionen agtede at se bort fra de fremlagte oplysninger og betragte virksomheden som ikke samarbejdsvillig. PT Bina Niaga Multiusaha fik mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger, men reagerede ikke på dette brev inden for den fastsatte frist.

(59)

Som følge af ovenstående blev kun de to resterende indonesiske eksporterende producenter, IRNC-gruppen og Jindal Indonesia-gruppen, i sidste ende betragtet som samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at disse to parter tegnede sig for mere end 90 % af den indonesiske eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(60)

Følgende virksomheder, som af IRNC-gruppen udtrykkeligt blev nævnt som værende involveret i produktion og salg af den pågældende vare, var involveret i undersøgelsen og i krydstjekkene uden kontrolbesøg:

(61)

Under krydstjekkene uden kontrolbesøg opdagede Kommissionen, at IRNC-gruppen havde undladt at underrette Kommissionen om, at en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, Tsingshan Holding Group Co., i Kina havde været involveret i aktiviteterne i forbindelse med den undersøgte vare. De oplysninger, som virksomheden undlod at fremlægge, blev anset for afgørende for fastsættelsen af både den normale værdi og eksportprisen for IRNC-gruppen.

(62)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og ved brev af 23. marts 2021 blev virksomheden derfor underrettet om årsagerne til, at Kommissionen havde til hensigt at foretage visse justeringer for at korrigere den normale værdi og eksportprisen ved at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, og IRNC-gruppen fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(63)

Virksomheden besvarede Kommissionens brev den 29. marts 2021. Virksomheden anfægtede i sit svar ikke, at de mangler, der er nævnt i Kommissionens brev, er forekommet. Virksomheden svarede dog, at den ville forbeholde sig ret til at fremsætte bemærkninger på et senere tidspunkt.

(64)

Følgende virksomheder, som af Jindal Indonesia-gruppen udtrykkeligt blev nævnt, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indgive spørgeskemabesvarelser og som værende involveret i produktion og salg af den pågældende vare, var involveret i undersøgelsen og i krydstjekkene uden kontrolbesøg:

(65)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(66)

På den baggrund var den samlede salgsmængde for hver af de eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(67)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen.

(68)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for denne samarbejdsvillige eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(69)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt hele det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, eller om der skulle ses bort fra det salg, der ikke havde fundet sted i normal handel, på grund af prisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(70)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(71)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(72)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(73)

I tilfælde, hvor mere end 80 % af hjemmemarkedssalget pr. varetype i undersøgelsesperioden var rentabelt, og hvor den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end de vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt faktisk hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden i den situation, der er beskrevet i betragtning 71, eller som et vejet gennemsnit af det rentable salg, men kun i den situation, der er beskrevet i betragtning 72.

(74)

Hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder eller slet ikke solgt på hjemmemarkedet, og hvis der ikke var noget eller kun utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, og hvis salget af en varetype skete til priser under enhedsproduktionsomkostningerne med tillæg af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2 og 4, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(75)

Den normale værdi blev beregnet for den enkelte varetype ved at tilføje følgende til de samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

(76)

For de varetyper, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For de varetyper, der slet ikke solgtes på hjemmemarkedet eller for hvilke der ikke blev fundet salg i almindelig handel, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjenesten ved alle transaktioner, der foregik i almindelig handel på hjemmemarkedet, tilføjet.

(77)

De eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(78)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, og for de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder med hjemsted i et tredjeland, var eksportprisen den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(79)

For de eksporterende producenter, som eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger samt en rimelig fortjeneste.

(80)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter på grundlag af priserne ab fabrik.

(81)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer af eksportprisen for den forretningsmæssigt forbundne forhandlers provision i et tredjeland (jf. betragtning 78).

(82)

Der blev foretaget justeringer af den normale værdi og eksportprisen for transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og omregningsomkostninger, hvor det var relevant, og rabatter, herunder udskudte rabatter, hvis de påvirkede prissammenligneligheden.

(83)

På grundlag af et bevis fra et krydstjek uden kontrolbesøg blev det fastslået, at konklusionerne fra disse krydstjek med hensyn til Jindal Indias forretningsmæssigt forbundne virksomhed i et tredjeland, jf. betragtning 32-35, også påvirkede visse EU-salg fra Jindal Indonesia-gruppen. De foreliggende faktiske oplysninger blev anvendt til at supplere oplysningerne vedrørende denne virksomhed, jf. grundforordningens artikel 18. Det samme gælder for de manglende oplysninger vedrørende IRNC-gruppen, jf. betragtning 61-63.

(84)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(85)

I dette tilfælde blev graden af samarbejdsvilje betragtet som høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for mere end 90 % af den samlede importmængde fra Indonesien i undersøgelsesperioden. Kommissionen fastsatte derfor restdumpingmargenen til niveauet for den samarbejdsvillige eksporterende producent med den højeste dumpingmargen.

(86)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(87)

Samme vare blev fremstillet af 13 kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(88)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 3,1 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, nemlig de spørgeskemabesvarelser, der blev krydstjekket uden kontrolbesøg, fra Eurofer og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(89)

Tre EU-producenter, der blev udtaget til at indgå i stikprøven, tegnede sig for mere end 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare, jf. betragtning 8. De er alle vertikalt integrerede producenter.

(90)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) Eurofers krydstjekkede data vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, det være sig direkte eller indirekte salg, som blev delvist krydstjekket med de stikprøveudtagne EU-producenters salg, og b) importen af den undersøgte vare til Unionen fra alle tredjelande i henhold til Eurostat.

(91)

EU-forbruget udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(92)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 17 %.

(93)

Kommissionen undersøgte, om importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(94)

I denne bestemmelse er det fastsat, at import fra mere end ét land, kun skal vurderes kumulativt, hvis det fastslås, at:

(95)

De dumpingmargener, der blev fastlagt for importen fra hvert af de to pågældende lande, er gengivet i betragtning 57 og 86. De ligger alle over den minimumsværdi, der er omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 3.

(96)

Importen fra hvert af de to pågældende lande var ikke ubetydelig. Markedsandelen for importen i undersøgelsesperioden var på 3,4 % for Indien og 2,8 % for Indonesien.

(97)

Konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra hvert af de to pågældende lande og mellem disse lande og samme vare fremstillet i Unionen var næsten ens. Koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien konkurrerede nemlig med hinanden, når de blev importeret med henblik på salg på EU-markedet, og med samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen, da de alle sælges til sammenlignelige kategorier af kunder.

(98)

Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra de pågældende lande blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

(99)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget.

(100)

Importen fra de pågældende lande udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

(101)

Importen fra de pågældende lande steg med 54 % i den betragtede periode, hvilket gjorde det muligt for dem at øge deres fælles markedsandel fra 3,3 % i 2017 til 6,2 % i UP. Denne stigning, både i importmængde og i markedsandel, kan tilskrives importen fra Indonesien — som øgede sin importmængde med næsten 6½ gang i den betragtede periode og sin markedsandel fra 0,4 % til 2,8 %. Importen fra Indien steg fra 2017 til 2018, men faldt igen derefter. Dette medførte et generelt fald i absolutte tal i den betragtede periode. Den 1. februar 2019 offentliggjorde Kommissionen en forordning om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (6). Indien fik tildelt et landespecifikt toldkontingent for den undersøgte vare, som begrænser importen, der er omfattet af kontingenttolden, til et lavere niveau end niveauet i 2018. Da Indonesien ikke var omfattet af et landespecifikt toldkontingent, men af kontingentet for alle andre lande, var landets import ikke så begrænset som den indiske import. Faldet i importen fra Indien var dog mindre alvorligt, da det samlede fald i EU-forbruget og dermed Indiens markedsandel stadig steg en smule fra 3 % i 2017 til 3,4 % i UP.

(102)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Eurostat. De vejede gennemsnitlige priser på importen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 3

Priser på importen fra de pågældende lande (EUR/ton)

(103)

Hvad angår Indien steg de gennemsnitlige importpriser fra 2017 til 2018 med 4 %, men forblev stabile i den betragtede periode, mens de for Indonesien steg med 8 %. Ikke desto mindre var de gennemsnitlige importpriser fra begge de pågældende lande konsekvent lavere end EU-producenternes priser i hele den betragtede periode (se tabel 7).

(104)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(105)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled, — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste underbudsmargener på henholdsvis 4,8 % og 13,4 % for de indiske eksporterende producenter og 12,0 % og 12,4 % for de indonesiske eksporterende producenter.

(106)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode.

(107)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 8.

(108)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra Eurofers spørgeskemabesvarelse vedrørende alle EU-producenter, om nødvendigt krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev krydstjekket uden kontrolbesøg og blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(109)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(110)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast.

(111)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(112)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt voldsomt i den betragtede periode med 16 %. De indberettede kapacitetstal vedrører den faktiske kapacitet, hvilket betyder, at der er blevet taget hensyn til de justeringer, der af erhvervsgrenen anses for rutinemæssige og vedrører installationsperioder, vedligeholdelse, flaskehalse og andre almindelige produktionsstandsninger. Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Taiwan i 2015 (7) indledte nogle EU-producenter moderniseringen af deres produktionskapacitet. Denne modernisering har ført til en lille stigning i produktionskapaciteten på 4 % i den betragtede periode.

(113)

Som følge af faldende produktion og en let øget kapacitet faldt kapacitetsudnyttelsen med 19 % i den betragtede periode og faldt ned under 70 % i UP.

(114)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(115)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 15 % i den betragtede periode.

(116)

EU-erhvervsgrenen formåede imidlertid at fastholde og endda opnå en let stigning på 2,1 procentpoint i sin markedsandel i den betragtede periode, da faldet i forbruget var endnu større end faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, idet EU-salget delvist erstattede importen fra andre lande end de pågældende lande.

(117)

Ovenstående tal for produktion og salgsmængde i absolutte tal, som viser en klart faldende tendens i den betragtede periode, illustrerer, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vokse i absolutte tal. En lille stigning i forbruget var kun mulig, fordi EU-erhvervsgrenen valgte at reagere på pristrykket fra dumpingimporten ved at sænke sine salgspriser.

(118)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(119)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesgrad i forbindelse med produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål steg med 4 % mellem 2017 og 2019 og udviste et fald på 2 procentpoint mellem 2019 og UP, hvilket resulterede i en stigning på 2 % i den betragtede periode. I betragtning af det kraftige fald i produktionen faldt produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt i ton pr. ansat (i FTE) pr. år, betydeligt med 18 % i den betragtede periode.

(120)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargeners størrelse var ikke ubetydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(121)

Importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål har allerede været genstand for én antidumpingundersøgelse. Kommissionen konstaterede, at EU-erhvervsgrenens situation i 2013 var betydeligt påvirket af dumpingimporten fra Kina og Taiwan, hvilket førte til indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger over for importen fra disse lande i oktober 2015 (8). Det var derfor ikke sandsynligt, at EU-erhvervsgrenens situation var mere end marginalt påvirket af den nævnte dumpingpraksis i hele den betragtede periode. En udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Kina og Taiwan pågår i øjeblikket (9).

(122)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(123)

Efter en let stigning på 3 % fra 2017 til 2018 faldt de gennemsnitlige enhedssalgspriser med 6 % fra 2018 til UP, hvilket førte til et fald på 3 % i den betragtede periode. I den samme periode viste produktionsomkostningerne en samtidig stigning på 5 %, hvorefter de stabiliserede sig på et omkostningsniveau, der var 3 % højere end ved begyndelsen af den betragtede periode. Omkostningsudviklingen blev i vid udstrækning drevet af omfattende stigninger i råmaterialepriserne, f.eks. for nikkel og ferrochrom. På grund af pristrykket fra dumpingimporten var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at vælte denne omkostningsstigning over på sine salgspriser og var endda tvunget til at sænke sine salgspriser.

(124)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(125)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de stikprøveudtagne EU-producenter faldt med 3 % i den betragtede periode. Det viser, at EU-producenterne var i stand til at sænke arbejdskraftomkostningerne i et forsøg på at begrænse skaden som respons på de forværrede markedsforhold.

(126)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(127)

I den betragtede periode faldt slutlagrene med 21 %. Denne tendens fulgte faldet i produktionsmængden. De fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer. Derfor betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren. Dette bekræftes også, når man ser på udviklingen i slutlagrene i procent af produktionen. Som det fremgår af ovenstående, svingede denne indikator mellem 5 og 7 % af produktionsmængden hos de stikprøveudtagne EU-producenter i den betragtede periode.

(128)

Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(129)

Den samlede rentabilitet gik tilbage fra 7,6 % i 2017 til 0,4 % i undersøgelsesperioden. Som anført i afsnit 4.3.3. faldt denne tilbagegang sammen med stigningen i importmængderne fra de pågældende lande og deres markedsandel til underbudspriser.

(130)

Alle andre finansielle indikatorer, dvs. likviditeten, investeringerne og afkastet på aktiver, fulgte klart den samme nedadgående tendens.

(131)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten viste et konstant fald i den betragtede periode, hvilket i UP førte til et niveau, der var 52 % lavere end ved begyndelsen af undersøgelsesperioden.

(132)

Investeringerne er udtryk for den bogførte nettoværdi af aktiver. Efter at have været stabile fra 2017 til 2018 kan der konstateres et brat fald på 13 procentpoint fra 2018 til 2019. Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, hvilket afspejler afskrivningssatsen for aktiver. Det faldt støt og betydeligt i den betragtede periode med 80 %.

(133)

EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater mellem 2017 og undersøgelsesperioden hæmmede dens evne til at rejse kapital. EU-erhvervsgrenen er kapitalintensiv og kendetegnet ved betydelige investeringer. Investeringsafkastet i den betragtede periode er ikke tilstrækkeligt til at dække så betydelige investeringer.

(134)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen kun kunne reagere på pristrykket fra dumpingimporten fra Indien og Indonesien ved at sænke sine salgspriser for at fastholde (og endda let forøge) sin markedsandel i den betragtede periode. Virkningen af dumpingimporten betød, at priserne blev trykket, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3, på EU-markedet i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens priser faldt med 3 % i den betragtede periode, mens de under rimelige konkurrencevilkår forventeligt ville være steget med en sats, der kunne sammenlignes med stigningen i produktionsomkostningerne, som steg med 3 %. Denne situation havde en alvorlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som faldt med 94 % i løbet af den betragtede periode og sluttede på et meget lavt og uholdbart niveau i undersøgelsesperioden.

(135)

EU-forbruget faldt betydeligt i den betragtede periode, og både EU-erhvervsgrenens salgsmængder og produktionsmængder fulgte denne tendens. Produktionskapaciteten steg marginalt som følge af positive udsigter for EU-erhvervsgrenen efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Taiwan i 2015.

(136)

EU-producenterne oplevede dog et kraftigt fald i produktiviteten og kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode. Disse forværrede tal kan kun i mindre grad forklares ved den lille stigning i beskæftigelsen og kapaciteten og skyldtes hovedsageligt faldet i EU-forbruget og den samtidige stigning i importen fra de pågældende lande.

(137)

Det er imidlertid EU-producenternes finansielle indikatorer, der fuldt ud viser den forvoldte skade. EU-erhvervsgrenen oplevede en stigning i sine produktionsomkostninger i den betragtede periode, og den var ledsaget af et fald i salgspriserne og resulterede i et fald i rentabiliteten fra 7,6 % i 2017 til 0,4 % i UP. En lignende negativ udvikling kan ses i forhold til de øvrige finansielle indikatorer: investeringer (-13 %), investeringsafkast (-80 %) og likviditet (-52 %).

(138)

Skadesindikatorerne viser således, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i UP, da den sænkede sine salgspriser på trods af stigende produktionsomkostninger, hvilket førte til et kollaps i rentabiliteten, hvilket igen påvirkede investeringerne, investeringsafkastet og likviditeten negativt.

(139)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(140)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: importen fra tredjelande, et fald i forbruget, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, en stigning i råmaterialeomkostningerne og EU-erhvervsgrenens konkurrencemæssige prisadfærd.

(141)

Importen fra de pågældende lande steg med mere end 50 % i den betragtede periode, og dens markedsandel blev næsten fordoblet. Denne stigning i markedsandelen skete på bekostning af importen fra tredjelande. Dumpingimporten fra de pågældende lande til lave priser skabte imidlertid et pristryk over for EU-erhvervsgrenen. Priserne på importen fra Indien og Indonesien lå i den betragtede periode på mellem 5 og 19 % lavere end EU-erhvervsgrenens priser. På grund af disse importpriser var EU-producenterne ikke blot ude af stand til at afspejle stigninger i råmaterialeomkostningerne i deres priser, men var endda tvunget til at sænke deres salgspriser for at bevare deres markedsandel.

(142)

Som følge heraf faldt EU-producenternes rentabilitet, der lå på et relativt højt niveau i 2017, til næsten nul i UP, hvilket havde en yderligere negativ indvirkning på alle de pågældende virksomheders finansielle indikatorer.

(143)

Der er således en stærk årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Indien og Indonesien og den skade, som forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(144)

Importmængden og priserne fra andre tredjelande udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

(145)

I den betragtede periode faldt importen fra tredjelande betydeligt målt i absolutte mængder (med 33 %) og markedsandel (fra 26 % i 2017 til 21 % i UP).

(146)

Hvad angår de enkelte lande steg kun importen fra Korea i den betragtede periode, hvilket førte til en lille stigning i markedsandelen for Korea. Denne absolutte stigning i markedsandelen i den betragtede periode var dog marginal (fra 4,7 % til 5,1 %). Selv om priserne på importen fra Korea ligger under de pågældende landes priser, vil de sandsynligvis blive påvirket af forekomsten af interne afregningspriser som følge af forholdet mellem den koreanske producent af rustfrit stål Samsung STS og EU-virksomheden for koldvalsning Otelinox i Rumænien. Der kan ikke drages nogen konklusion om, hvorvidt denne import også underbød EU-erhvervsgrenens priser, heller ikke i betragtning af denne imports ukendte varesortiment.

(147)

Som fastsat i betragtning 121 er importen fra Taiwan i øjeblikket genstand for en antidumpingtold på 6,8 % (10) En udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Kina og Taiwan pågår i øjeblikket (11).

(148)

Importen fra Kina var meget lav i den betragtede periode. Importen fra Taiwan viste en stigning på 12 % fra 2017 til 2018, men faldt fra 2018 til UP med 26 % og bibeholdt en markedsandel på ca. 5 % i den betragtede periode. Gennemsnitsprisen på importen fra Taiwan lå under gennemsnitspriserne på importen fra de pågældende lande. Da Kommissionen ikke opnåede nogen form for samarbejde fra producenterne i Taiwan i forbindelse med udløbsundersøgelsen, havde den ingen yderligere oplysninger om de taiwanske importpriser. Det kan derfor ikke udelukkes, at denne import forvoldte EU-erhvervsgrenen yderligere skade. Selv om importen fra Taiwan bidrog til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, faldt importen fra Taiwan imidlertid med 17 % i den betragtede periode og kunne derfor ikke have været årsagen til de forøgede negative tendenser, der blev konstateret i skadesanalysen.

(149)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at import fra andre lande ikke svækker årsagssammenhængen mellem den indiske og den indonesiske dumpingimport og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt.

(150)

Et betydeligt fald i forbruget i den betragtede periode har haft en negativ indvirkning på nogle af skadesindikatorerne, herunder især salget og produktionsmængderne. Men som forklaret i betragtning 134 led EU-erhvervsgrenen skade på grund af priser snarere end mængder. På trods af et vigende marked formåede EU-producenterne at øge deres markedsandel en smule gennem en alvorlig priskonkurrence med dumpingimport til urimelige priser, hvilket resulterede i en forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet og finansielle indikatorer, som f.eks. rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet.

(151)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at faldet i forbruget ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, som blev EU-erhvervsgrenen har lidt.

(152)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde og -priser udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

(153)

EU-producenternes eksportsalg faldt med 17 % i den betragtede periode, hovedsagelig som følge af amerikanske foranstaltninger over for den undersøgte vare og en øget konkurrence på tredjelandsmarkeder med kinesisk salg og salg fra de pågældende lande. De eksporterede mængder var dog begrænsede i forhold til den samlede EU-salgsmængde, der tegnede sig for ca. 13 % af den samlede salgsmængde, og den gennemsnitlige eksportpris var i den betragtede periode konstant højere end priserne på EU-markedet.

(154)

På det grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at en indvirkning af EU-erhvervsgrenens eksportresultater på den forvoldte skade højst var marginal.

(155)

Ikke forretningsmæssigt forbundne importører pegede på spørgsmålet om stigende omkostninger til råmaterialer (nikkel, ferrochrom) som en årsag til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation.

(156)

En stigning i råmaterialepriserne er ikke i sig selv en kilde til skade, da den generelt ledsages af en efterfølgende stigning i salgspriserne. Faldet i EU-producenternes rentabilitet og alle deres finansielle indikatorer afspejler imidlertid mere end blot de stigende produktionsomkostninger. Lavprisimporten pressede priserne på EU-markedet og gjorde det ikke kun umuligt for EU-producenterne at hæve priserne for at dække stigningen i omkostningerne, men tvang dem endda til at sænke deres priser for at undgå et umiddelbart tab af markedsandele. Det medførte et brat fald i deres rentabilitet, som faldt til et break-even-punkt i undersøgelsesperioden.

(157)

På det grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at prisstigningen på visse råmaterialer som sådan ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(158)

En af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører gjorde gældende, at EU-producenternes interne konkurrence og prisadfærd var skyld i deres forværrede finansielle situation.

(159)

Undersøgelsen bekræftede dog ikke disse påstande. Importen fra de pågældende lande blev konsekvent solgt til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, og derfor er hovedårsagen til, at EU-producenterne ikke er i stand til at hæve deres priser og dække deres stigende omkostninger pristrykket fra dumpingimporten. Påstanden blev derfor afvist.

(160)

Der blev fastslået en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Indien og Indonesien på den ene side og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, på den anden side. Der var et tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i mængden af dumpingimport fra de pågældende lande og forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde ikke andet valg end at følge det prisniveau, som dumpingimporten fastsatte, for at undgå et yderligere tab af markedsandele. Det medførte en situation, hvor EU-erhvervsgrenen opnåede et uholdbart fortjenstniveau.

(161)

Kommissionen har konstateret, at andre faktorer, der kan have haft en virkning på EU-erhvervsgrenens situation, var: importen fra tredjelande, faldet i forbruget, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, indvirkningen af råmaterialepriserne og EU-erhvervsgrenens prisadfærd.

(162)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Virkningen af importen fra tredjelande, faldet i forbruget, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, indvirkningen af råmaterialepriserne og EU-producenternes prisadfærd på EU-erhvervsgrenens negative udvikling, navnlig med hensyn til rentabilitet og finansielle indikatorer, var kun begrænset.

(163)

På baggrund af ovenstående konstaterede Kommissionen foreløbigt en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande. Dumpingimporten fra de pågældende lande har haft en betydelig afgørende indvirkning på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Andre faktorer, hvad enten det er individuelle eller kollektive, svækkede ikke årsagssammenhængen.

(164)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(165)

Først beregnede Kommissionen den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, uden fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I dette tilfælde ville skaden blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, der er opført i bilag Ia, og var i stand til at opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«).

(166)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: Rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(167)

Klageren fandt, at en rimelig målfortjeneste burde være på 8,7 % som anvendt i en tidligere undersøgelse af importen af samme vare fra Folkerepublikken Kina og Taiwan (12).

(168)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, vurderede Kommissionen en påstand fra tre stikprøveudtagne EU-producenter om planlagte investeringer, som ikke blev gennemført i den betragtede periode. På grundlag af den modtagne dokumentation, som kunne afstemmes med virksomhedernes regnskabssystemer, accepterede Kommissionen foreløbigt disse påstande og tilføjede de hertil svarende beløb til de pågældende EU-producenters fortjeneste. De endelige målfortjenstmargener lå derfor på mellem 8,82 % og 9,12 %.

(169)

Kommissionen vurderede afslutningsvis, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger som følge af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil skulle afholde i den periode, hvor foranstaltningen gennemføres i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de indgivne oplysninger, som blev understøttet af virksomhedernes rapporteringsværktøjer og prognoser, fastsatte Kommissionen en omkostning på mellem 14,53 EUR/ton og 28,90 EUR/ton ud over de faktiske omkostninger ved overholdelse af sådanne konventioner i undersøgelsesperioden. Denne forskel blev lagt til den ikkeskadevoldende pris.

(170)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikkeskadevoldende pris for samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(171)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige eksportpris hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter i de pågældende lande for hver enkelt varetype, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på det frie EU-marked i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(172)

I betragtning af det høje samarbejdsniveau i Indien og Indonesien (henholdsvis 100 % og mere end 90 %) blev restmålprisunderbudsmargenen for de pågældende lande fastsat til niveauet for den højeste individuelle målprisunderbudsmargen for den indiske eller indonesiske eksporterende producent, dvs. henholdsvis 34,6 % og 32,3 %.

(173)

Resultatet af disse beregninger fremgår af nedenstående tabel.

(174)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af priserne på råmaterialer i Indien og Indonesien for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, vil være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(175)

Forekomsten af fordrejninger af råmaterialepriserne i både Indien og Indonesien blev bekræftet af oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen fra og under krydstjekkene uden kontrolbesøg med henholdsvis GOI og GOIS.

(176)

Da den beregnede målprisunderbudsmargen for den indiske eksporterende producent Chromeni var lavere end dumpingmargenen, vurderede Kommissionen, om der forekom fordrejninger af råmaterialepriserne for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Undersøgelsen viste, at Chromeni ikke anvendte det råmateriale, der var genstand for fordrejningen. Der var derfor ikke behov for en yderligere analyse af anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og artikel 7, stk. 2b. Toldsatsen for Chromeni vil således blive fastsat på grundlag af grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(177)

For så vidt angår Indien og Jindal-gruppen, er den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe skaden, også højere end dumpingmargenen, og undersøgelsen i henhold til artikel 7, stk. 2a, behandles derfor ikke yderligere.

(178)

Da de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe skaden, er højere end dumpingmargenerne, fandt Kommissionen imidlertid med hensyn til Indonesien, at det på nuværende tidspunkt ikke var nødvendigt at behandle dette aspekt.

(179)

Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2. Som følge heraf bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger:

(180)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(181)

EU-erhvervsgrenen består af 13 producenter og er beliggende i flere medlemsstater, og den beskæftiger direkte 13 660 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare. Ingen af EU-producenterne gjorde indsigelse mod indledningen af undersøgelsen. Hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen, jf. analysen af skadesindikatorerne i afsnit 4, og blev negativt påvirket af dumpingimporten.

(182)

Det forventes, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genskabe rimelige handelsvilkår på EU-markedet, sætte en stopper for pristrykket og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at dække sine stigende produktionsomkostninger og forbedre sin finansielle situation til trods for en nedgang i salgstallene på grund af et vigende marked. Dette vil betyde en forbedring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet hen i retning af det niveau, der anses for nødvendigt for denne kapitalintensive industri. EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af importen til dumpingpriser fra de pågældende lande. Der mindes om, at en række vigtige skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig blev indikatorer vedrørende EU-producenternes finansielle resultater alvorligt påvirket. Det er derfor vigtigt, at priserne igen kommer op på et ikkedumpet eller i det mindste et ikkeskadevoldende niveau, så alle producenter kan operere på EU-markedet på rimelige handelsvilkår.

(183)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af antidumpingtold vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, da indførelsen vil give erhvervsgrenen mulighed for at genrejse sig efter virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(184)

Tre parter gav sig til kende som ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Dog besvarede kun to af dem det relevante spørgeskema og samarbejdede yderligere i forbindelse med proceduren.

(185)

Klageren hævdede efterfølgende, at én af de to ovennævnte parter ikke burde have været betragtet som ikke forretningsmæssigt forbundet importør, da den pågældende arbejder som agent for nogle af de eksporterende producenter af den undersøgte vare.

(186)

I denne forbindelse fastslog Kommissionen, at den pågældende virksomhed faktisk arbejdede delvist som agent for Jindal-gruppen. Virksomheden var imidlertid også involveret i regelmæssige importindkøb af den undersøgte vare, som senere blev videresolgt til kunder i Unionen. Eurofers påstand blev derfor foreløbigt afvist.

(187)

Begge samarbejdsvillige importører påpegede potentielle negative virkninger af at have indført antidumpingforanstaltninger, som f.eks. manglende forsyning, dårligere service, stigende priser og en dårligere materialekvalitet, som efter deres mening ville være resultatet af begrænset konkurrence på EU-markedet.

(188)

Desuden hævdede en af importørerne, at Jindals varer er af bedre kvalitet, som ikke kan erstattes eller matches af EU-producenterne.

(189)

Uanset de potentielle antidumpingforanstaltninger konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der fortsat vil være et sundt konkurrenceniveau i Unionen, da der er 13 EU-producenter af den undersøgte vare, hvoraf nogle ikke deltager i klagen. Desuden udgør importen fra tredjelande stadig mere end 20 % af markedet. Det er derfor ikke sandsynligt, at de potentielle negative indvirkninger, som importørerne har anført, vil indtræffe.

(190)

Antidumpingforanstaltningerne har ikke til formål at lukke EU-markedet for de pågældende lande, men har til formål at hæve priserne til et rimeligt niveau. Det forventes derfor, at der fortsat er adgang til produkter af angiveligt højere kvalitet.

(191)

Foranstaltningerne vil også gøre det muligt for importørerne at vælte priserne over på deres kunder, og importørernes rentabilitet forventes derfor ikke at blive negativt påvirket. Varesortimentet og servicekvaliteten forventes ikke at blive forringet — tværtimod giver beskyttelsen mod dumpingimport EU-erhvervsgrenen mulighed for at foretage nye investeringer og forbedre dens egen kvalitet.

(192)

Importørerne hævdede også, at antidumpingforanstaltningerne ville overbeskytte EU-producenterne, da den undersøgte vare allerede er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger.

(193)

Beskyttelsesforanstaltningerne over for stål (13) er dog midlertidige og giver en anden form for beskyttelse end antidumpingforanstaltningerne, idet sidstnævnte tager sigte på illoyal prisfastsættelse. Kommissionens foreløbige konklusioner bekræftede, at den vigtigste årsag til EU-erhvervsgrenens skade ikke er en massiv stigning i importmængderne, men derimod underbudspriserne, hvilket har ført til pristryk på EU-markedet.

(194)

Den eneste bruger, der gav sig til kende i proceduren, fremsatte ikke bemærkninger til Unionens interesser. Virksomheden fremsatte kun påstande vedrørende foranstaltningernes varedækning som beskrevet i afsnit 2 ovenfor.

(195)

Kommissionen konkluderede derfor i den midlertidige fase, at virkningerne af en eventuel indførelse af told på importørerne og brugerne ikke opvejer foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen.

(196)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande på dette tidspunkt af undersøgelsen.

(197)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger over for importen af fladvalsede produkter af rustfrit stål, kun koldvalsede, med oprindelse i Indien og Indonesien for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade ved dumpingimport.

(198)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne (betragtning 173). Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(199)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(200)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra de foreløbige konklusioner i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(201)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (14). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, hvoraf det fremgår, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(202)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(203)

For at mindske risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(204)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(205)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(206)

Som anført i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indien og Indonesien til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(207)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import afbrydes.

(208)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen. En sådan afgørelse vil blive truffet i den endelige fase.

(209)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(210)

Den indiske regering, en eksporterende producent i Indien og to eksporterende producenter i Indonesien fremsatte bemærkninger. Kommissionen tog bemærkningerne, som vedrørte regnefejl, i betragtning og rettede derfor margenerne.

(211)

I overensstemmelse med god administrativ praksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den fastsatte tidsfrist.

(212)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —