This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020L0012
Commission Delegated Directive (EU) 2020/12 of 2 August 2019 supplementing Directive (EU) 2017/2397 of the European Parliament and of the Council as regards the standards for competences and corresponding knowledge and skills, for the practical examinations, for the approval of simulators and for medical fitness (Text with EEA relevance)
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/12 af 2. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 for så vidt angår kravene til kompetencer og tilsvarende viden og færdigheder, de praktiske eksamener, godkendelse af simulatorer og helbredsmæssig egnethed (EØS-relevant tekst)
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/12 af 2. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 for så vidt angår kravene til kompetencer og tilsvarende viden og færdigheder, de praktiske eksamener, godkendelse af simulatorer og helbredsmæssig egnethed (EØS-relevant tekst)
C/2019/5646
EUT L 6 af 10.1.2020, p. 15–100
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Completion | 32017L2397 | 30/01/2020 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32020L0012R(01) | (HU) |
10.1.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 6/15 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2020/12
af 2. august 2019
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 for så vidt angår kravene til kompetencer og tilsvarende viden og færdigheder, de praktiske eksamener, godkendelse af simulatorer og helbredsmæssig egnethed
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 af 12. december 2017 om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF (1), særlig artikel 17, stk. 1 og 4, artikel 21, stk. 2, og artikel 23, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I direktiv (EU) 2017/2397 fastsættes betingelserne og procedurerne for certificering af de kvalifikationer, der kræves af personer, som er involveret i føringen af en flydende struktur på indre vandveje i Unionen. Certificeringen har til formål at fremme mobiliteten, sikre sejladssikkerheden og sikre beskyttelsen af menneskers liv og miljøet. |
(2) |
For at sikre harmoniserede mindstekrav til certificering af kvalifikationer tillægges Kommissionen beføjelse til at fastsætte de nærmere krav til kompetencer og tilsvarende viden og færdigheder, de praktiske eksamener, godkendelse af simulatorer og helbredsmæssig egnethed. |
(3) |
I henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2017/2397 bør delegerede retsakter henvise til krav, som er fastlagt af Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (»CESNI«), og omfatte hele teksten af disse krav, såfremt disse krav er tilgængelige og ajourførte, disse krav opfylder eventuelle relevante krav i bilagene til direktivet, og Unionens interesser ikke bringes i fare på grund af ændringer i beslutningsprocessen i CESNI. De tre betingelser blev opfyldt med CESNI's vedtagelse af de første standarder om erhvervskvalifikationer inden for sejlads på indre vandveje på dets møde den 8. november 2018. |
(4) |
Kompetencekravene bør fastsætte de kompetencer, der som minimum kræves til at sikre, at den flydende struktur føres på sikker vis, for besætningsmedlemmer på operationelt niveau og lederniveau, for bådførere med tilladelse til at sejle med radarnavigation, for bådførere med tilladelse til at sejle på vandveje for søgående skibsfart, for eksperter i passagerskibsfart og for eksperter i flydende naturgas. Hver krævet kompetence bør defineres med dens tilsvarende viden og færdigheder. |
(5) |
For at de kompetente myndigheder på tilsvarende vis kan gennemføre de praktiske eksamener, der kræves i henhold til artikel 17, stk. 3, i direktiv (EU) 2017/2397, bør der fastsættes krav til praktiske eksamener. Til dette formål bør kravene for hver praktisk eksamen fastsætte de specifikke kompetencer og vurderingssituationer, herunder et specifikt pointsystem og tekniske krav til den flydende struktur og til anlæg på land. For ansøgere til kvalifikationen som bådfører, som ikke tidligere har gennemført en vurdering på operationelt niveau, bør der forefindes et yderligere modul, så evnen til at udføre de tilknyttede tilsynsopgaver også kan verificeres. |
(6) |
Kravene til godkendelse af simulatorer bør fastsættes med det formål at sikre, at de simulatorer, der anvendes til kompetencevurdering, er fremstillet på en måde, der gør det muligt at kontrollere kompetencerne som foreskrevet i kravene til praktiske eksamener. Kravene bør omhandle de tekniske og funktionelle krav til navigationssimulatorer og radarsimulatorer samt den administrative procedure for godkendelse af disse simulatorer. |
(7) |
Med henblik på at mindske de nationale forskelle mellem helbredskrav og undersøgelsesprocedurer og sikre, at lægeattester, der udstedes til dæksbesætningsmedlemmer i forbindelse med sejlads på indre vandveje, er en gyldig indikator for deres helbredsmæssige egnethed til det arbejde, de skal udføre, bør der fastsættes krav til helbredsmæssig egnethed. Kravene bør angive de test, som lægerne skal foretage, og de kriterier, som de skal anvende til at vurdere arbejdsevnen for dæksbesætningsmedlemmer. De bør omfatte syn, hørelse og fysiske og psykologiske forhold, der kan føre til midlertidig eller permanent uarbejdsdygtighed, samt mulige afbødende foranstaltninger og restriktioner. Af hensyn til sammenhængen bør kravene baseres på Den Internationale Arbejdsorganisations og Den Internationale Søfartsorganisations retningslinjer for helbredsundersøgelser, navnlig på de kriterier, der anvendes i forbindelse med kysttjenester. |
(8) |
Datoen for gennemførelsen af dette delegerede direktiv bør tilpasses gennemførelsesdatoerne for direktiv (EU) 2017/2397 af hensyn til sammenhængen og effektiviteten. |
(9) |
I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis skal de oplysninger, som medlemsstaterne er forpligtet til at give Kommissionen inden for rammerne af gennemførelsen af et direktiv, være klare og præcise. Dette gælder også for denne delegerede retsakt — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
De krav til kompetencer og tilsvarende viden og færdigheder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, i direktiv (EU) 2017/2397, er fastsat i bilag I til dette direktiv.
Artikel 2
De krav til den praktiske eksamen, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3, i direktiv (EU) 2017/2397, er fastsat i bilag II til dette direktiv.
Artikel 3
De krav til godkendelse af simulatorer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397, er fastsat i bilag III til dette direktiv.
Artikel 4
De krav til helbredsmæssig egnethed, der er omhandlet i artikel 23, stk. 6, i direktiv (EU) 2017/2397, er fastsat i bilag IV til dette direktiv.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 17. januar 2022. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på medlemsstater, der ikke fuldt ud har gennemført og implementeret direktiv (EU) 2017/2397 i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 39, stk. 2, 3 eller 4. Hvis en sådan medlemsstat fuldt ud gennemfører og implementerer direktiv (EU) 2017/2397, sætter den samtidig de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv og meddeler Kommissionen, at den har gjort dette.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 6
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 7
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
BILAG I
KRAV TIL KOMPETENCER OG TILSVARENDE VIDEN OG FÆRDIGHEDER
I. KOMPETENCEKRAV TIL DET OPERATIONELLE NIVEAU
1. Navigation
1.1. Bådsmanden skal være i stand til at assistere den flydende strukturs ledelse i situationer, hvor en flydende struktur skal manøvreres og føres på indre vandveje. Bådsmanden skal være i stand til at assistere på alle typer vandveje og i alle typer havne.
Navnlig skal bådsmanden være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
2. Føring af den flydende struktur
2.1. Bådsmanden skal være i stand til at assistere den flydende strukturs ledelse med at kontrollere føringen af den flydende struktur og med at tage sig af de ombordværende.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
2.2. Bådsmanden skal kunne anvende udrustningen på den flydende struktur.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
3. Lasthåndtering, stuvning og passagerbefordring
3.1. Bådsmanden skal være i stand til at assistere den flydende strukturs ledelse under forberedelsen, stuvningen og overvågningen af last under laste- og losseoperationer.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
3.2. Bådsmanden skal være i stand til at assistere den flydende strukturs ledelse med at betjene passagerer og yde direkte assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i overensstemmelse med kravene til uddannelse og instruktion i bilag IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 (1).
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
4. Driftsovervågning og kontrol af maskineri samt kontrol af elektriske og elektroniske systemer
4.1. Bådsmanden skal være i stand til at assistere den flydende strukturs ledelse ved driftsovervågning og kontrol af maskineri samt kontrol af elektriske og elektroniske systemer for at garantere den generelle tekniske sikkerhed.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
4.2. Bådsmanden skal være i stand til at udføre vedligeholdelsesarbejde på udstyr til driftsovervågning og kontrol af maskiner samt kontrol af elektriske og elektroniske systemer for at garantere den generelle tekniske sikkerhed.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
5. Vedligeholdelse og reparation
5.1. Bådsmanden skal være i stand til at assistere den flydende strukturs ledelse ved vedligeholdelse og reparation af den flydende struktur og af dens anordninger og udstyr.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
6. Kommunikation
6.1. Bådsmanden skal være i stand til at kommunikere generelt og professionelt, hvilket omfatter evnen til at anvende standardiserede kommunikationsudtryk i situationer, hvor der er kommunikationsproblemer.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
6.2. Bådsmanden skal være i stand til at begå sig socialt.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
7. Sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse
7.1. Bådsmanden skal være i stand til at overholde arbejdsregler og forstå betydningen af sundheds- og sikkerhedsregler og vigtigheden af miljøet
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
7.2. Bådsmanden skal være i stand til at anerkende betydningen af uddannelse i sikkerhed om bord og handle omgående i nødstilfælde.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
|
Evne til at holde flugtruter frie (afhængigt af de lokale forhold om bord). |
||||||||||||||||||||||||||
|
Evne til at bruge nødkommunikations- og alarmsystemer og -udstyr. |
7.3. Bådsmanden skal være i stand til at træffe forholdsregler for at forebygge brand og skal anvende brandslukningsudstyret korrekt.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
7.4. Bådsmanden skal være i stand til at varetage sine opgaver under hensyn til vigtigheden af at beskytte miljøet.
Bådsmanden skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
II. KOMPETENCEKRAV TIL LEDERNIVEAUET
0. Tilsyn
Bådføreren skal være i stand til at instruere dæksbesætningsmedlemmer og føre tilsyn med de opgaver, de udfører, jf. afdeling 1 i bilag II til direktiv (EU) 2017/2397, hvilket indebærer passende evner til at udføre disse opgaver.
Personer, der ønsker at kvalificere sig som bådfører, skal påvise, at de er i besiddelse af de kompetencer, der er anført i afsnit 0.1-7.4 nedenfor, medmindre de har gjort ét af følgende:
— |
gennemført et godkendt uddannelsesprogram baseret på kompetencekravene til det operationelle niveau |
— |
gennemgået en kompetencevurdering udført af en administrativ myndighed for at kontrollere, at kompetencekravene til det operationelle niveau er opfyldt. |
0.1. Navigation
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
0.2. Føring af den flydende struktur
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
0.3. Lasthåndtering, stuvning og passagerbefordring
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
0.4. Driftsovervågning og kontrol af maskineri samt kontrol af elektriske og elektroniske systemer
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
Evne til at vedligeholde og passe maskinrum, hovedmotorer, hovedmaskineri, hjælpeudstyr og kontrolsystemer. |
||||||||||||||||
|
Evne til at vedligeholde og passe pumper, rørsystemer samt lænse- og ballastsystemer. |
0.5. Vedligeholdelse og reparation
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
0.6. Kommunikation
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
0.7. Sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Evne til at bruge nødkommunikations- og alarmsystemer og -udstyr. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
1. Navigation
1.1. Bådføreren skal være i stand til at planlægge og foretage sejlads på indre vandveje, herunder være i stand til at vælge den mest logiske, økonomiske og miljøvenlige sejlrute for at nå frem til lastnings- og losningsdestinationerne, under hensyn til de relevante færdsels- og signalregler og de regelsæt, der er aftalt for sejlads på indre vandveje.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
1.2. Bådføreren skal være i stand til at anvende viden om de relevante regler om bemanding af flydende strukturer, herunder viden om hviletid og om sammensætning af dæksbesætningsmedlemmerne
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||
|
|
1.3. Bådføreren skal være i stand til at sejle og manøvrere og samtidig sørge for sikker drift af den flydende struktur under alle forhold på indre vandveje, herunder i situationer med høj trafiktæthed eller i situationer, hvor andre flydende strukturer transporterer farligt gods, hvilket kræver basisviden om den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN).
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
1.4. Bådføreren skal være i stand til at reagere på navigationsmæssige nødsituationer på indre vandveje.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
2. Føring af den flydende struktur
2.1. Bådføreren skal være i stand til at anvende viden om bygning af skibe til indre vandveje og konstruktionsmetoder til driften af forskellige typer flydende strukturer og have basisviden om de tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 (2).
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
2.2. Bådføreren skal være i stand til at kontrollere og overvåge det obligatoriske udstyr som nævnt i det relevante certifikat for flydende strukturer.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
3. Lasthåndtering, stuvning og passagerbefordring
3.1 Bådføreren skal være i stand til at planlægge og sørge for sikker lastning, stuvning, sikring, losning og beskyttelse af last under sejladsen.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
3.2. Bådføreren skal være i stand til at planlægge og sikre den flydende strukturs stabilitet.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
3.3. Bådføreren skal være i stand til at planlægge og sørge for sikker passagerbefordring og beskyttelse af passagererne under sejladsen, herunder at yde direkte assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i overensstemmelse med kravene til uddannelse og instruktion i bilag IV til forordning (EU) nr. 1177/2010.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
4. Driftsovervågning og kontrol af maskineri samt kontrol af elektriske og elektroniske systemer
4.1. Bådføreren skal være i stand til at planlægge arbejdsgangen for driftsovervågning og kontrol af maskineri samt kontrol af elektriske og elektroniske systemer.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
4.2. Bådføreren skal være i stand til at overvåge hovedmotorer samt hjælpemaskineri og -udstyr.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
Evne til at anvende og fortolke håndbøger med henblik på at evaluere motorers ydeevne og drive motorerne på en hensigtsmæssig måde. |
4.3. Bådføreren skal være i stand til at planlægge og udstede instrukser vedrørende den flydende strukturs pumpe og pumpekontrolsystem.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
4.4. Bådføreren skal være i stand til at tilrettelægge sikker brug og anvendelse, vedligeholdelse og reparation af den flydende strukturs elektrotekniske anordninger.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
4.5. Bådføreren skal være i stand til at kontrollere, at vedligeholdelse og reparation af tekniske anordninger sker sikkert.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
5. Vedligeholdelse og reparation
5.1. Bådføreren skal være i stand til at tilrettelægge sikker vedligeholdelse og reparation af den flydende struktur og dens udstyr.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
|
Evne til at instruere og føre tilsyn med besætningen i overensstemmelse med arbejdsprocedurerne og sikkerhedsbegrænsningerne ved brug af reb og wirer i overensstemmelse med den flydende strukturs certifikat og datablade. |
6. Kommunikation
6.1. Bådføreren skal være i stand til at foretage forvaltning af de menneskelige ressourcer, være socialt ansvarlig og varetage tilrettelæggelsen af arbejdsgangen og uddannelsen om bord på den flydende struktur.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
|
|
6.2. Bådføreren skal være i stand til at sikre god kommunikation til enhver tid, hvilket omfatter anvendelse af standardiserede kommunikationsudtryk i situationer, hvor der er kommunikationsproblemer.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
6.3 Bådføreren skal være i stand til at fremme et afbalanceret og godt arbejdsmiljø om bord.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
7. Sundhed og sikkerhed, passagerrettigheder og miljøbeskyttelse
7.1. Bådføreren skal være i stand til at føre tilsyn med de relevante retlige krav og træffe foranstaltninger til at sikre menneskeliv.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||
|
|
7.2. Bådføreren skal være i stand til at opretholde sikkerheden for personer om bord, herunder yde direkte assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i overensstemmelse med kravene til uddannelse og instruktion i bilag IV til forordning (EU) nr. 1177/2010.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
7.3. Bådføreren skal være i stand til at udarbejde beredskabs- og havarikontrolplaner og håndtere nødsituationer.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
||||||||
|
|
7.4. Bådføreren skal være i stand til at sikre, at kravene til miljøbeskyttelse overholdes.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
III. KOMPETENCEKRAV TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE FOR SØGÅENDE SKIBSFART
1. En bådfører, der sejler på indre vandveje for søgående skibsfart, skal være i stand til at arbejde med ajourførte diagrammer og søkort, efterretninger for skippere og søfarende og andre publikationer, der er særlige for vandveje for søgående skibsfart.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||
|
|
2. En bådfører, der sejler på indre vandveje for søgående skibsfart, skal være i stand til at anvende tidevandsdata, tidevandsstrømme, -perioder og -cyklusser, tidspunktet for tidevandsstrømme og tidevande og variationer på tværs af en flodmunding.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
3. En bådfører, der sejler på indre vandveje for søgående skibsfart, skal være i stand til at anvende SIGNI (mærker og signaler på indre vandveje) og IALA (Den Internationale Sammenslutning af Fyrvæsener) til sikker sejlads på indre vandveje for søgående skibsfart.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
IV. Kompetencekrav til sejlads med radarnavigation
1. En bådfører, der sejler med radarnavigation, skal være i stand til at træffe passende forholdsregler i forbindelse med sejlads med radarnavigation, inden der kastes los.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
2. En bådfører, der sejler med radarnavigation, skal være i stand til at fortolke radardisplayet og analysere de oplysninger, radaren giver.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
3. En bådfører, der sejler med radarnavigation, skal være i stand til at reducere interferens af forskellig oprindelse.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
||||||
|
|
4. En bådfører, der sejler med radarnavigation, skal være i stand til at navigere med radarnavigation under hensyn til de relevante regler for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastlægger kravene til radarnavigation (såsom bemandingskrav eller tekniske krav til fartøjer).
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||
|
|
5. En bådfører, der sejler med radarnavigation, skal kunne håndtere særlige omstændigheder, såsom trafiktæthed, svigtende anordninger og farlige situationer.
Bådføreren skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
V. KOMPETENCEKRAV TIL EKSPERTER I PASSAGERSKIBSFART
1. Eksperten skal være i stand til at tilrettelægge anvendelsen af redningsudstyr om bord på passagerfartøjer.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
2. Eksperten skal være i stand til at anvende sikkerhedsinstrukser og træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af passagerer generelt, og navnlig i nødsituationer (f.eks. evakuering, havari, kollision, grundstødning, brand, eksplosion eller andre situationer, hvor der kan opstå panik), herunder yde direkte assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i overensstemmelse med kravene til uddannelse og instruktion i bilag IV til forordning (EU) nr. 1177/2010.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
||||||||||
|
|
3. Eksperten skal være i stand til at kommunikere på elementært engelsk.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
4. Eksperten skal være i stand til at opfylde de relevante krav i forordning (EU) nr. 1177/2010
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
VI. KOMPETENCEKRAV TIL EKSPERTER I FLYDENDE NATURGAS (LNG)
1. Eksperten skal være i stand til at sikre overensstemmelse med relevant lovgivning og relevante krav til flydende strukturer, der anvender LNG som brændstof, samt med andre relevante sundheds- og sikkerhedsregler.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
||||||||
|
|
2. Eksperten skal være i stand til at være opmærksom på særlige problemstillinger vedrørende LNG, forstå risiciene og håndtere dem.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||
|
|
||||||
|
|
3. Eksperten skal være i stand til at betjene de systemer, der er særlige for LNG, på en sikker måde.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
4. Eksperten skal være i stand til at sikre regelmæssig kontrol af LNG-systemet.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||
|
|
5. Eksperten skal have viden om, hvordan LNG-bunkringsoperationer udføres sikkert og kontrolleret.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||||||
|
|
6. Eksperten skal være i stand til at klargøre LNG-systemet til vedligeholdelse af den flydende struktur.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||
|
|
7. Eksperten skal være i stand til at håndtere nødsituationer, der er forbundet med LNG.
Eksperten skal være i stand til at:
KOLONNE 1 KOMPETENCE |
KOLONNE 2 VIDEN OG FÆRDIGHEDER |
||||||||||||||||||||||
|
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118).
BILAG II
KRAV TIL PRAKTISKE EKSAMENER
I. KRAV TIL DEN PRAKTISKE EKSAMEN MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF EN SÆRLIG TILLADELSE TIL AT SEJLE MED RADARNAVIGATION
1. Specifikke kompetencer og vurderingssituationer
Eksaminatorerne træffer afgørelse om indholdet af de enkelte eksamenselementer.
Eksaminatorerne skal teste element 1-16 og mindst ét af elementerne 17-19. Ansøgerne skal opnå mindst syv ud af ti point i hvert element.
Nr. |
Kompetencer |
Eksamenselement |
1 |
1.1. |
tænde, justere og kontrollere funktionsmåden af radarnavigationsudstyr |
2 |
1.1. |
tænde, justere og kontrollere funktionsmåden af drejehastighedsindikatoren |
3 |
1.1. |
fortolke radardisplayet korrekt ved at indstille afstand, opløsning, luminans, forstærkning, kontrast, andre tilsluttede apparater, centrum og tune |
4 |
1.1. |
bruge drejehastighedsindikatoren, f.eks. ved at indstille drejehastigheden i overensstemmelse med den flydende strukturs maksimale drejehastighed |
5 |
2.1 |
identificere antennens position på skærmen og kurslinjen, indstillingen af position, kurs og drejning af egen flydende struktur og fastlæggelse af afstande og rækkevidde |
6 |
2.1 |
fortolke, hvordan andre trafikdeltagere optræder (stationære flydende strukturer, modsejlende flydende strukturer og flydende strukturer, der sejler i samme retning) |
7 |
2.2 |
analysere de oplysninger, radaren giver, f.eks. kurslinje, elektronisk kurslinje, afstandsringe og variable afstandsringe, målspor, decentrering og parallelle linjer, og forklare radarbilledet |
8 |
3.1 |
reducere forstyrrelser fra egen flydende struktur ved at tjekke antenne, reducere skygger og multi-refleksioner, f.eks. i området med lastrum |
9 |
3.2 |
træffe foranstaltninger for at reducere forstyrrelser fra miljøet ved at reducere forstyrrelser fra regn eller bølger, ved korrekt at håndtere spredte felter (f.eks. fra broer), falske ekkoer/spøgelsesekkoer fra højspændingsledninger og -kabler samt radarskygger og spredning på grund af flervejsudbredelse |
10 |
3.3 |
fjerne forstyrrelser fra andre radarnavigationsanlæg ved brug af interferensrejektion |
11 |
4.1. |
korrekt tildele opgaver til dæksbesætningsmedlemmer |
12 |
4.1. |
sørge for, at personen ved roret og den person, der anvender radarnavigationsudstyr, samarbejder i overensstemmelse med sigtbarhed og styrehusets indretning |
13 |
4.1 |
bruge drejehastighedsindikatorer og Inland ECDIS eller lignende systemer i kombination med radar |
14 |
4.1. |
handle i overensstemmelse med politiforskrifter i situationer med nedsat sigtbarhed og god sigtbarhed |
15 |
4.1. |
bruge radio og lydsignaler og fastlægge kurs ud fra radarinformationerne |
16 |
4.1. |
give kommandoer til personen ved roret, herunder tjek af personens krævede viden og færdigheder |
17 |
5.1 |
træffe hensigtsmæssige foranstaltninger ved tæt trafik |
18 |
5.1. |
træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af svigtende anordninger |
19 |
5.1. |
reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af uklare eller farlige trafiksituationer. |
2. Tekniske krav til flydende struktur, der anvendes til den praktiske eksamen
En flydende struktur, der anvendes til en praktisk eksamen, skal være omfattet af artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2397.
Flydende strukturer, der anvendes til praktiske eksamener til vurdering af kompetencerne hos en bådfører, der sejler med radarnavigation, skal opfylde de tekniske krav i artikel 7.06 i standarden ES-TRIN 2017/1 (1). Den flydende struktur skal være udstyret med et operabelt Inland ECDIS-system eller en tilsvarende anordning til visning af elektroniske kort.
II. KRAV TIL DEN PRAKTISKE EKSAMEN MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF ET KVALIFIKATIONSCERTIFIKAT SOM EKSPERT I PASSAGERSKIBSFART
1. Specifikke kompetencer og vurderingssituationer
Eksaminatorerne træffer afgørelse om indholdet af de enkelte eksamenselementer.
Eksaminatorerne skal teste 11 af 14 kategori I-elementer, såfremt: element 16 og element 20 vurderes.
Eksaminatorerne skal teste syv af otte kategori II-elementer.
Ansøgerne kan højst opnå ti point i hvert element.
For kategori I skal ansøgerne opnå mindst syv ud af ti point i hvert element. For kategori II skal ansøgerne opnå et samlet resultat på mindst 45 point.
Nr. |
Kompetencer |
Eksamenselementer |
Kategori I-II |
1 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af redningskranse for passagerer |
I |
2 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af redningsveste for passagerer, dæksbesætningsmedlemmer og ombordværende personale, herunder det specifikke individuelle redningsudstyr for personer, der ikke er tildelt opgaver i beredskabsplanen |
I |
3 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af hensigtsmæssigt udstyr til evakuering til grundt vand, til bredden eller til en anden flydende struktur |
I |
4 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af både, herunder deres motorer og projektør eller platform i henhold til artikel 19.15 i ES-TRIN 2017/1, som erstatter båden eller kollektive redningsflåder i henhold til artikel 19.09, stk. 5-7, i ES-TRIN 2017/1 |
I |
5 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af hensigtsmæssig båre |
I |
6 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af førstehjælpsudstyr |
I |
7 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af røgdykkerapparater og -udstyr samt røgmasker i henhold til artikel 19.12, stk. 10, i ES-TRIN 2017/1 eller en kombination af disse |
I |
8 |
2.1. |
tjekke og overvåge inspektionsintervaller for udstyr nævnt i nr. 1-7 i denne tabel |
II |
9 |
2.1. |
tjekke og overvåge de nødvendige kvalifikationer for personer, der anvender førstehjælpsudstyr og røgdykkerapparater og -udstyr samt røgmasker |
II |
10 |
2.1. |
sørge for hensigtsmæssig stuvning og fordeling af livredningsudstyr |
I |
11 |
2.3. |
identificere områder, der er tilgængelige for bevægelseshæmmede passagerer |
II |
12 |
1.1. |
demonstrere anvendelsen af redningsudstyr for bevægelseshæmmede passagerer |
I |
13 |
2.1 |
forklare elementer af beredskabsplanen og sikkerhedsplanen |
II |
14 |
2.1. |
tildele opgaver til ombordværende personale efter beredskabsplanen og sikkerhedsplanen |
II |
15 |
2.3 |
tildele opgaver til ombordværende personale med hensyn til ikke-diskriminerende adgang og planlægning af beredskabsplan for bevægelseshæmmede passagerer |
II |
16 |
2.3 |
tilrettelægge uddannelse og instrukser til bevægelseshæmmede personer i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EU) nr. 1177/2010 |
I |
17 |
2.2 |
tilrettelægge evakueringen af passagerområdet, herunder forklaring af de specifikke foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af kollision, grundstødning, røgudvikling og brand |
I |
18 |
2.2. |
bekæmpe begyndende brand og håndtere vandtætte og brandhæmmende døre |
I |
19 |
2.2. |
give nødvendige oplysninger til bådføreren, passagerer og eksterne redningstjenester i en simuleret nødsituation |
II |
20 |
3.1 |
anvende elementært engelsk ordforråd og udtale af udtryk, der kan vejlede passagerer og ombordværende personale i almindelige situationer og varsle og vejlede dem i nødsituationer |
I |
21 |
4.1 |
forklare, hvilke passagerrettigheder der finder anvendelse |
I |
22 |
4.1 |
implementere relevante procedurer for at give adgang og yde professionel assistance til passagerer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1177/2010. |
II |
2. Tekniske krav til flydende strukturer og anlæg på land, der anvendes til den praktiske eksamen
Det sted, hvor vurderingen finder sted, skal være udstyret med det redningsudstyr til passagerfartøjer, der er nødvendigt for at demonstrere eksamenselement nr. 2, herunder specifikt redningsudstyr til kabinefartøjer i overensstemmelse med den gældende ES-TRIN 2017/1. Det skal være udstyret med en beredskabsplan og en sikkerhedsplan, der er i overensstemmelse med ES-TRIN 2017/1, samt områder og udstyr, der er egnet til at vurdere evnen til at tilrettelægge evakuering og evne til at bekæmpe brand og reagere i tilfælde af brand.
En flydende struktur, der anvendes til en praktisk eksamen, skal være omfattet af artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2397.
III. KRAV TIL DEN PRAKTISKE EKSAMEN MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF ET KVALIFIKATIONSCERTIFIKAT SOM EKSPERT I FLYDENDE NATURGAS (LNG)
1. Specifikke kompetencer og vurderingssituationer
Eksaminatorerne træffer afgørelse om indholdet af de enkelte eksamenselementer. Eksaminatorerne skal teste ni af 11 kategori I-elementer.
Eksaminatorerne skal teste fem af syv kategori II-elementer.
Ansøgerne kan højst opnå ti point i hvert element.
For kategori I skal ansøgerne opnå mindst syv ud af ti point i hvert element. For kategori II skal ansøgerne opnå et samlet resultat på mindst 30 point.
Nr. |
Kompetencer |
Eksamenselementer |
Kategori I-II |
||||||||
1 |
1.1 |
instruere og overvåge besætningsmedlemmernes aktiviteter med henblik på at sikre overensstemmelse med lovgivning og krav til flydende strukturer, der anvender LNG som brændstof, om bord på den flydende struktur og navnlig i forbindelse med bunkering |
II |
||||||||
2 |
1.2 |
instruere og overvåge besætningsmedlemmernes aktiviteter med henblik på at sikre overensstemmelse med andre relevante sundheds- og sikkerhedsforskrifter |
II |
||||||||
3 |
2.2 |
udføre risikostyring, dokumentere sikkerheden om bord (herunder sikkerhedsplan og sikkerhedsinstrukser), vurdere og kontrollere farlige områder, sørge for brandsikkerhed og anvende personlige værnemidler |
II |
||||||||
4 |
3.1 |
beskrive LNG's virkemåde |
II |
||||||||
5 |
3.1 |
aflæse tryk og temperatur, betjene stripping-, indeslutnings-, rør-, gasforsynings-, ventilations- og sikkerhedssystemer og ventiler og at håndtere afkogning af LNG |
I |
||||||||
6 |
4.1 |
udføre daglig vedligeholdelse, ugentlig vedligeholdelse og regelmæssig periodisk vedligeholdelse |
I |
||||||||
7 |
4.1 |
korrigere fejl, der er påvist under vedligeholdelse |
I |
||||||||
8 |
4.1 |
dokumentere vedligeholdelsesarbejde |
II |
||||||||
9 |
5.1 |
starte og overvåge bunkeringprocedurer, herunder foranstaltninger til at garantere sikker fortøjning og korrekt placering af kabler og rør for at undgå lækager, og træffe foranstaltninger for til enhver tid at afbryde LNG- og bunkeringtilslutning, hvis det er nødvendigt |
I |
||||||||
10 |
5.1 |
sikre, at relevante forskrifter vedrørende sikkerhedszoner overholdes |
II |
||||||||
11 |
5.1 |
rapportere start på bunkeringprocedure |
II |
||||||||
12 |
5.1 |
udføre sikker bunkering efter håndbogen, herunder evne til at overvåge tryk, temperatur og LNG-niveau i tanke |
I |
||||||||
13 |
5.1 |
rense rørsystemer, lukke ventiler, afbryde forbindelsen mellem den flydende struktur og bunkeringanlægget og rapportere afslutningen af proceduren efter bunkering |
I |
||||||||
14 |
6.1 |
udføre
|
I |
||||||||
15 |
7.1 |
reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af nødsituationer som f.eks.
|
I |
||||||||
16 |
7.1 |
reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af brand i nærheden af LNG-brændstoftanke eller i maskinrum |
I |
||||||||
17 |
7.1 |
reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af tryk opbygget i rørsystemer efter aktivering af nødstopsystem i tilfælde af omgående frigivelse eller udluftning |
I |
||||||||
18 |
7.1 |
træffe nødforanstaltninger og eksterne kontrolforanstaltninger for f.eks. at kontrollere brand, pøle, gasflammer og eksplosionsbrand i forbindelse med LNG. |
I |
2. Tekniske krav til flydende strukturer og anlæg på land, der anvendes til den praktiske eksamen
Den flydende struktur og anlæg på land skal være udstyret med
1. |
dokumentation, der anvendes til vurdering, f.eks.
|
2. |
systemer specifikt til anvendelse af LNG
|
3. |
egnet maskinrum
|
En flydende struktur, der anvendes til en praktisk eksamen, skal være omfattet af artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2397.
IV. KRAV TIL DEN PRAKTISKE EKSAMEN MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF ET KVALIFIKATIONSCERTIFIKAT SOM BÅDFØRER
1. Specifikke kompetencer og vurderingssituationer
Eksamen består af to dele: en del vedrørende planlægning af sejlads og en del vedrørende gennemførelse af sejlads. Vurderingen af gennemførelsen af sejlads finder sted i ét forløb. Hver del af eksamen består af flere elementer.
For bådførere, som ikke har gennemført et godkendt uddannelsesprogram baseret på kompetencekravene til det operationelle niveau, og som ikke har gennemgået en kompetencevurdering udført af en administrativ myndighed for at kontrollere, at kompetencekravene til det operationelle niveau er opfyldt, suppleres kravene af de specifikke elementer, der er omhandlet i kravene i afsnit V (tillægsmodul om tilsyn i forbindelse med den praktiske eksamen med henblik på opnåelse af et kvalifikationscertifikat som bådfører).
Med hensyn til indholdet skal denne eksamen overholde følgende krav:
Planlægning af sejlads
Den eksamensdel, der omhandler planlægning af sejlads, består af de elementer, der er anført i tabellen i tillæg 1. Elementerne er inddelt i kategori I og II efter deres vigtighed. Ti elementer fra hver kategori på listen skal udvælges og testes under eksamen.
Gennemførelse af sejlads
Ansøgerne skal demonstrere, at de kan gennemføre en sejlads. En nødvendig forudsætning for dette er, at ansøgerne selv kan håndtere den flydende struktur. De enkelte elementer, der skal testes, findes i tabellen i tillæg 2, og de skal — i modsætning til delen vedrørende planlægning af sejlads — altid testes alle sammen.
Eksaminatorerne træffer afgørelse om indholdet af de enkelte eksamenselementer.
Tillæg 1
Indhold af eksamensdel vedrørende planlægning af sejlads
Ti elementer skal testes i hver kategori. Ansøgerne kan højst opnå ti point i hvert element.
For kategori I skal ansøgerne opnå mindst syv ud af ti point i hvert element. For kategori II skal ansøgerne opnå et samlet resultat på mindst 60 point.
Nr. |
Kompetencer |
Eksamenselementer |
Kategori I-II |
1 |
1.1.1 |
navigere på europæiske indre vandveje, herunder i sluser og elevatorer, ifølge sejladsaftaler med agenten |
I |
2 |
1.1.3 |
tage hensyn til økonomiske og miljømæssige aspekter af den flydende strukturs drift for at anvende den flydende struktur på en effektiv og miljøvenlig måde |
II |
3 |
1.1.4 |
tage højde for vandvejes tekniske strukturer og profiler og træffe forholdsregler |
I |
4 |
1.2.1 |
sørge for sikker bemanding af den flydende struktur i overensstemmelse med de gældende regler |
I |
5 |
1.3.3 |
sørge for sikker adgang til den flydende struktur |
II |
6 |
2.1.1 |
respektere principperne for bygning og konstruktion af skibe til indre vandveje |
II |
7 |
2.1.2 |
skelne mellem konstruktionsmetoder for flydende strukturer til indre vandveje og deres funktion i vand, navnlig med hensyn til stabilitet og styrke |
II |
8 |
2.1.3 |
forstå flydende strukturers konstruktionsdele samt skadeskontrol og -analyse |
II |
9 |
2.1.4 |
træffe foranstaltninger for at beskytte den flydende strukturs vandtæthed |
I |
10 |
2.2.1 |
forstå funktionaliteten af materiel om bord på flydende strukturer |
II |
11 |
2.2.2 |
respektere specifikke krav til transport af last og passagerer |
I |
12 |
3.1.1 |
forstå relevante nationale, europæiske og internationale forskrifter, normer og standarder vedrørende transport af last |
II |
13 |
3.1.2 |
sammensætte stuvningsplaner, herunder viden om lastning af last og ballastsystemer for at holde skrogbelastningen inden for acceptable grænser |
I |
14 |
3.1.3. |
kontrollere lastnings- og losningsprocedurer med hensyn til sikker transport |
I |
15 |
3.1.4 |
skelne mellem forskellige typer last og deres egenskaber for at overvåge og sørge for sikker lastning af last i overensstemmelse med stuvningsplanen |
II |
16 |
3.2.1 |
respektere virkningen af last og lastning på trim og stabilitet |
I |
17 |
3.2.2 |
tjekke den flydende strukturs effektive tonnage, anvende stabilitets- og trimdiagrammer og udstyr til statisk beregning, herunder ADB for at kontrollere en stuvningsplan |
I |
18 |
3.3.1 |
forstå relevante nationale, europæiske og internationale forskrifter, normer og standarder vedrørende befordring af passagerer |
II |
19 |
3.3.2 |
arrangere og overvåge sikkerhedsøvelser som fastlagt i mønstringslisten for at garantere sikker optræden i potentielt farlige situationer |
II |
20 |
3.3.3 |
kommunikere med passagerer i nødsituationer |
I |
21 |
3.3.4 |
definere og overvåge risikoanalyse af begrænset adgang for passagerer om bord og etablere et effektivt beskyttelsessystem om bord for at forebygge uautoriseret adgang |
II |
22 |
3.3.5 |
analysere rapporter fra passagerer (f.eks. uforudsete hændelser, ærekrænkelse eller hærværk) med henblik på at reagere hensigtsmæssigt |
II |
23. |
4.4.1 |
forebygge potentiel beskadigelse af elektriske og elektroniske anordninger om bord |
II |
24 |
4.5.3 |
evaluere teknisk og intern dokumentation |
II |
25 |
5.1.1 |
sikre, at besætningsmedlemmerne optræder sikkert, når de anvender materialer og additiver |
II |
26 |
5.1.2 |
definere, overvåge og sikre arbejdsordrer, så besætningsmedlemmerne selvstændigt kan udføre vedligeholdelse og reparation |
II |
27 |
5.1.3 |
indkøbe og kontrollere materiel og værktøjer vedrørende sundheds- og miljøbeskyttelse |
II |
28 |
5.1.4 |
sikre, at wirer og reb anvendes i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer og til det tiltænkte formål |
II |
29 |
6.3.2 |
anvende national, europæisk og international sociallovgivning |
II |
30 |
6.3.3 |
overholde et strengt forbud mod alkohol og narkotika og reagere hensigtsmæssigt i tilfælde af overtrædelse, påtage sig ansvaret og forklare konsekvenserne af uhensigtsmæssig opførsel |
II |
31 |
6.3.4 |
organisere indkøb til og tilberedning af måltider om bord |
II |
32 |
7.1.1 |
anvende national og international lovgivning og træffe foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse af ulykker |
II |
33 |
7.1.2 |
kontrollere og overvåge gyldigheden af den flydende strukturs certifikat og andre dokumenter, der er relevante for den flydende struktur og dens drift |
I |
34 |
7.1.3 |
overholde sikkerhedsforskrifter under alle arbejdsprocedurer ved brug af relevante sikkerhedsforanstaltninger for at undgå ulykker |
I |
35 |
7.1.4 |
kontrollere og overvåge alle sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige ved rengøring af lukkede rum, inden personer åbner, træder ind i og rengør disse rum |
II |
36 |
7.2.5 |
kontrollere livredningsudstyr og korrekt anvendelse af personlige værnemidler |
II |
37 |
7.3.1 |
iværksætte udarbejdelsen af redningsplaner til forskellige nødsituationer |
II |
38 |
7.4.1 |
træffe forholdsregler for at forebygge miljøbeskyttelse og anvende relevant udstyr |
II |
39 |
7.4.2 |
anvende miljøbeskyttelseslove |
II |
40 |
7.4.3 |
anvende udstyr og materialer på en økonomisk og miljøvenlig måde. |
II |
Tillæg 2
Indhold af eksamensdel vedrørende gennemførelse af sejlads
Alle elementerne i denne del af eksamen skal testes. For hvert element skal ansøgeren opnå mindst syv af højst ti point.
Nr. |
Kompetencer |
Eksamenselementer |
1 |
1.1.1 |
sejle og manøvrere den flydende struktur afhængigt af forholdene og søfartslovens forskrifter (som en funktion af strømhastighed og -retning og med kontrol af vanddybde og dybgang, frigang under køl, trafik, interaktion med andre flydende strukturer osv.) |
2 |
1.1.4 |
fortøje den flydende struktur til indre vandveje og løsne fortøjningerne korrekt og i overensstemmelse med forskrifter og sikkerhedskrav |
3 |
1.1.5 |
justere eller nulstille navigationsudstyr, hvis det er nødvendigt |
4 |
1.1.5 |
indsamle alle oplysninger, der er relevante for sejlads, fra navigationsudstyr og anvende dem til at tilpasse håndteringen af den flydende struktur |
5 |
1.1.6 |
tænde de nødvendige anordninger ved styrepulten (navigationsudstyr som f.eks. Inland AIS og Inland ECDIS) og indstille dem |
6 |
2.2.2 |
tjekke, at den flydende struktur er parat til sejlads i overensstemmelse med forskrifterne, og at lasten og andre genstande er sikkert stuvet efter forskrifterne |
7 |
4.2.2 |
reagere hensigtsmæssigt på fejl (simuleres, hvis det er hensigtsmæssigt) under sejlads (f.eks. forhøjet kølevandstemperatur, fald i motorolietryk, motorstop, rorfejl, forstyrret radiokommunikation, svigt i radiotelefon og usikker retning af andre flydende strukturer), træffe afgørelse om de næste skridt og arrangere eller tage hensigtsmæssige skridt med hensyn til vedligeholdelse for at opnå en sikker sejlads |
8 |
5.1.2 |
håndtere den flydende struktur på en sådan måde, at der tages højde for risikoen for ulykker, og så unødigt slid undgås, og med hyppig kontrol af de tilgængelige indikatorer |
9 |
6.1.1 |
etablere specifik kommunikation med besætningsmedlemmer (kommunikation om bord) vedrørende forskellige manøvrer og som en del af besætningsmøder (f.eks. briefinger) eller med personer, hvormed der skal samarbejdes (ved brug af alle radiokommunikationsnet) |
10 |
6.2.2 |
kommunikere med de berørte personer (om bord) og med andre aktører (trafikstyringscenter, andre flydende strukturer osv.) under disse aktiviteter i overensstemmelse med forskrifterne (net og vandveje på sejlruten): brug af radiotelefon og telefon |
11 |
7.3.3 |
håndtere en nødsituation (simuleres, hvis det er hensigtsmæssigt — f.eks. mand over bord, motorstop, brand om bord, udslip af farlige stoffer og lækager) ved hjælp af omgående og omhyggelige rednings- og/eller skadesbegrænsningsmanøvrer eller -foranstaltninger. Underretning og information af de relevante personer og kompetente myndigheder i tilfælde af en nødsituation |
12 |
7.3.4 |
kommunikere med de berørte personer i tilfælde af fejl (om bord) og med andre aktører (pr. radiotelefon eller telefon) med henblik på at løse problemerne. |
2. Tekniske krav til flydende struktur, der anvendes til den praktiske eksamen
Den flydende struktur, der anvendes til en praktisk eksamen, skal være omfattet af artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2397.
V. KRAV TIL TILLÆGSMODULET OM TILSYN I FORBINDELSE MED DEN PRAKTISKE EKSAMEN MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF ET KVALIFIKATIONSCERTIFIKAT SOM BÅDFØRER
Kandidater, som ikke har gennemført et godkendt uddannelsesprogram baseret på kompetencekravene til det operationelle niveau, og som ikke har gennemgået en kompetencevurdering udført af en administrativ myndighed for at kontrollere, at kompetencekravene til det operationelle niveau er opfyldt, skal gennemføre dette modul.
Kravene nedenfor skal opfyldes i tillæg i kravene i standarderne for den praktiske eksamen med henblik på opnåelse af et kvalifikationscertifikat som bådfører.
1. Specifikke kompetencer og vurderingssituationer
Eksaminatorerne træffer afgørelse om indholdet af de enkelte eksamenselementer. Eksaminatorerne skal teste 20 af 25 kategori I-elementer.
Eksaminatorerne skal teste otte af 12 kategori II-elementer.
Ansøgerne kan højst opnå ti point i hvert element.
For kategori I skal ansøgerne opnå mindst syv ud af ti point i hvert element. For kategori II skal ansøgerne opnå et samlet resultat på mindst 40 point.
Nr. |
Kompetencer |
Eksamenselementer |
Kategori I-II |
1 |
0.1.1 |
anvende materiel om bord, f.eks. spil, pullerter, reb og wirer, i overensstemmelse med relevante sikkerhedsforanstaltninger, herunder anvendelse af personlige værnemidler og redningsudstyr |
I |
2 |
0.1.2 |
sammen- og frakoble kombinationsfartøjer med skubbebåde og pramme ved brug af det krævede udstyr og materiel |
I |
3 |
0.1.2 |
anvende materiel om bord til sammenkobling i overensstemmelse med relevante sikkerhedsforanstaltninger, herunder anvendelse af personlige værnemidler og redningsudstyr |
I |
4 |
0.1.3 |
demonstrere ankring |
I |
5 |
0.1.3 |
anvende materiel om bord til ankring i overensstemmelse med relevante sikkerhedsforanstaltninger, herunder anvendelse af personlige værnemidler og redningsudstyr |
I |
6 |
0.1.4 |
sikre den flydende strukturs vandtæthed |
I |
7 |
0.1.4 |
udføre arbejdet efter tjeklisten på dæk og i opholdsrum, f.eks. tætning og sikring af luger og lastrum |
I |
8 |
0.1.5 |
forklare og demonstrere de gældende procedurer for dæksbesætningsmedlemmer ved passage af sluser, fiskegårde og broer |
II |
9 |
0.1.6 |
håndtere og vedligeholde den flydende strukturs dag- og natafmærkningssystem, skilte og lydsignaler |
I |
10 |
0.3.3 |
anvende metoder til at bestemme mængden af lastet eller losset last |
II |
11 |
0.3.3 |
beregne mængden af flydende last ved brug af dybdemålinger og/eller tanktabeller |
I |
12 |
0.4.1 |
betjene og kontrollere maskineriet i maskinrummet i overensstemmelse med procedurerne |
I |
13 |
0.4.1 |
forklare, hvordan lænse- og ballastsystemet fungerer, betjenes og vedligeholdes på en sikker måde, herunder: rapportering af hændelser i forbindelse med overførsler og evne til korrekt at måle og rapportere tankniveauer |
II |
14 |
0.4.1 |
forberede og udføre nedlukning af motorer efter drift |
I |
15 |
0.4.1 |
betjene pumpe-, lænse-, ballast- og lastpumpesystemer |
I |
16 |
0.4.1 |
anvende hydrauliske og pneumatiske systemer |
I |
17 |
0.4.2 |
bruge fordelingstavle |
I |
18 |
0.4.2 |
bruge landtilslutning |
I |
19 |
0.4.3 |
anvende sikre arbejdsprocedurer ved vedligeholdelse og reparation af motorer og udstyr |
I |
20 |
0.4.5 |
vedligeholde og passe pumper, rørsystemer samt lænse- og ballastsystemer |
II |
21 |
0.5.1 |
rengøre alle opholdsrum og styrehuset og føre husholdningen korrekt i overensstemmelse med hygiejnereglerne, herunder ansvar for egen aptering |
II |
22 |
0.5.1 |
rengøre maskinrum og motorer ved brug af de hensigtsmæssige rengøringsmidler |
I |
23 |
0.5.1 |
rengøre og beskytte den flydende strukturs udvendige dele, skrog og dæk i korrekt rækkefølge ved brug af hensigtsmæssige materialer i overensstemmelse med miljøreglerne |
II |
24 |
0.5.1 |
sørge for bortskaffelse af affald fra den flydende struktur og husholdningsaffald i overensstemmelse med miljøreglerne |
II |
25 |
0.5.2 |
vedligeholde og passe alt teknisk udstyr i overensstemmelse med instrukserne og vedligeholdelsesprogrammerne (herunder digitale) |
I |
26 |
0.5.3 |
bruge og opbevare reb i overensstemmelse med sikker arbejdspraksis og sikre arbejdsregler |
II |
27 |
0.5.4 |
splejse wirer og reb, anvende knob til deres formål og vedligeholde wirer og reb |
I |
28 |
0.6.1 |
anvende de krævede tekniske og nautiske udtryk og udtryk vedrørende sociale aspekter i standardiserede kommunikationsudtryk |
I |
29 |
0.7.1 |
forebygge farer i forbindelse med risici om bord |
I |
30 |
0.7.1 |
forhindre aktiviteter, der kan være farlige for personalet eller den flydende struktur |
I |
31 |
0.7.2 |
anvende personlige værnemidler |
I |
32 |
0.7.3 |
svømme med henblik på at udføre redningsaktioner |
II |
33 |
0.7.3 |
anvende redningsudstyr i tilfælde af redningsaktioner og redde og transportere tilskadekomne |
II |
34 |
0.7.4 |
holde flugtruter frie |
II |
35 |
0.7.5 |
bruge nødkommunikations- og alarmsystemer og -udstyr |
I |
36 |
0.7.6 og 0.7.7 |
anvende forskellige brandbekæmpelsesmetoder og anvende slukningsudstyr og faste installationer |
I |
37 |
0.7.8 |
yde førstehjælp. |
I |
2. Minimumskrav til den flydende struktur, hvorpå den praktiske eksamen finder sted
En flydende struktur, der anvendes til en praktisk eksamen, skal være omfattet af artikel 2 i direktiv (EU) 2017/2397.
(1) De europæiske standarder om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje findes på https://www.cesni.eu.
Bilag III
KRAV TIL GODKENDELSE AF SIMULATORER
I. TEKNISKE OG FUNKTIONELLE KRAV TIL NAVIGATIONSSIMULATORER OG RADARSIMULATORER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE
Nr. |
Element |
Kvalitetsniveau for teknisk krav |
Testprocedure |
Navigationssimulator |
Radarsimulator |
||||||||
1. |
Radaranlæg til sejlads på indre vandveje |
Mindst ét radaranlæg til sejlads på indre vandveje med samme funktionalitet som et typegodkendt radaranlæg til sejlads på indre vandveje ifølge ES-TRIN skal være installeret på simulatoren. |
Det skal verificeres, at anlægget har den samme funktionalitet som det typegodkendte radaranlæg til sejlads på indre vandveje. |
x |
x |
||||||||
2. |
Kommunikationssystem |
Simulatoren skal være udstyret med et kommunikationssystem, der omfatter
|
Det skal verificeres, at simulatoren er udstyret med kommunikationssystemer. |
x |
x |
||||||||
3. |
Inland ECDIS |
Mindst ét Inland ECDIS skal være installeret på simulatoren. |
Det skal verificeres, at anlægget har den samme funktionalitet som et Inland ECDIS. |
x |
|
||||||||
4. |
Øvelsesområde |
Øvelsesområdet rummer mindst én repræsentativ flod med forgreninger eller kanaler og havne. |
Visuel inspektion af området. |
x |
x |
||||||||
5. |
Lydsignaler |
Lydsignaler kan gives med fodpedaler eller knapper. |
Det skal verificeres, at fodpedaler eller knapper fungerer korrekt. |
x |
x |
||||||||
6. |
Panel med natnavigationslys |
Panel med natnavigationslys er installeret på simulatoren. |
Det skal verificeres, at panelet med natnavigationslys fungerer korrekt. |
x |
x |
||||||||
7. |
Matematiske modeller for flydende strukturer |
Mindst tre matematiske modeller af repræsentative typer flydende strukturer med forskellige fremdriftsmetoder og lastforhold, herunder en lille flydende struktur, f.eks. en skubbebåd, en mellemstor flydende struktur (f.eks. 86 m i længden) og en stor flydende struktur (f.eks. 110 eller 135 m i længden). |
Det skal verificeres, at de tre krævede modeller er tilgængelige. |
x |
|
||||||||
8. |
Matematiske modeller for flydende strukturer |
Mindst én matematisk model af en repræsentativ type flydende struktur (f.eks. 86 m i længde). |
Det skal verificeres, at den krævede model er tilgængelig. |
|
x |
||||||||
9 |
Antal tilgængelige målfartøjer (1) |
Simulatoren skal omfatte målfartøjer i mindst fem CEMT-klasser. |
Det skal verificeres, at det krævede antal og udbud af målfartøjer er tilgængeligt. |
x |
x |
||||||||
10. |
Operatørplads |
Operatøren skal kunne kommunikere på alle VHF-kanaler. Operatøren skal kunne overvåge anvendelsen af kanalerne. |
Det skal verificeres, at operatøren kan kommunikere på alle VHF-kanaler, og at operatøren kan overvåge anvendelsen af kanalerne. |
x |
x |
||||||||
11. |
Forskellige øvelser |
Det skal være muligt at oprette, lagre og afvikle forskellige øvelser, som skal kunne tilpasses under gennemførelsen. |
Der skal udføres forskellige aktiviteter. |
x |
x |
||||||||
12. |
Selvstændige øvelser |
Ved eksamination af flere ansøgere må ansøgernes øvelser ikke gribe ind i eksaminationen af en anden ansøger. |
Øvelsen skal afspilles for hver ansøger. |
x |
x |
||||||||
13. |
Broens funktioner og indretning |
Styrehuset skal være indrettet til radarnavigation ved én person, jf. ES-TRIN 2017/1. |
Det skal verificeres, at broens indretning og funktioner er i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for flydende strukturer til indre vandveje. Det skal verificeres, at styrehuset er indrettet til styring ved én person. |
x |
x |
||||||||
14. |
Styreplads (bro/rum) |
Styrepladser skal ligne styrepladserne om bord på flydende strukturer til indre vandveje med hensyn til form og dimensioner. |
Visuel inspektion. |
x |
x |
||||||||
15. |
Operatørplads |
|
Visuel inspektion af operatørpladsen og funktionskontrol. |
x |
x |
||||||||
16. |
Plads til briefing/debriefing |
Mulighed for afspilning på operatør- eller debriefingplads. |
Vurderingsaktiviteter skal overvåges. |
x |
x |
||||||||
Egen flydende struktur (2) |
|||||||||||||
17. |
Frihedsgrader |
Simulatoren skal kunne visualisere bevægelse med seks frihedsgrader. |
De frihedsgrader, der er implementeret i simulatoren, kan evalueres ved at observere visualiseringssystemet eller af instrumenter. Følgende manøvrer foretages derfor ved brug af små flydende strukturer, der normalt bevæger sig mere markant og hurtigere end større flydende strukturer.
|
x |
|
||||||||
18. |
Frihedsgrader |
Simulatoren skal kunne simulere bevægelse med tre frihedsgrader. |
De frihedsgrader, der er implementeret i simulatoren, skal evalueres. |
|
x |
||||||||
19. |
Fremdriftssystem |
Simulationen af alle fremdriftssystemets komponenter udføres tæt på virkeligheden og omfatter alle relevante påvirkninger. |
Fremdriftssystemet skal testes med accelerations- og stopmanøvrer, hvorunder motorens ydeevne (med hensyn til reaktion på regulering) og den flydende strukturs ydeevne (med hensyn til maksimumshastighed og tid) kan observeres. |
x |
x |
||||||||
20. |
Betjeningsanordninger |
Betjeningsanordningerne fungerer tæt på virkeligheden med hensyn til rorets drejehastighed og tager hensyn til de vigtigste påvirkninger. |
For at teste kvaliteten af simulationen af betjeningsanordninger kan der udføres forskellige undersøgelser. Begrænsninger er angivet, hvis det ikke er muligt at evaluere funktionen uden protokoller over tilstandsvariabler.
|
x |
x |
||||||||
21. |
Virkninger af grundt vand |
Virkningen af begrænset vanddybde på kraftbehovet og manøvreringen modelleres korrekt med hensyn til kvalitet. |
Der foreslås to typer test, som gør det muligt at vurdere kvaliteten for så vidt angår hensyn til virkningen af grundt vand: Sejlads lige frem: På forskellige vanddybder måles den opnåede maksimumshastighed, og den standardiseres med hastigheden på dybt vand og plottes i forhold til parameteren for dybgang efter vanddybde (T/h). Sammenligningen med eksisterende data fra modeltest giver oplysninger om kvaliteten af virkninger af grundt vand i simuleringen. Drejeradius: Ved at føre en flydende struktur ved konstant kraft og en rorstilling på 20° på lateralt ubegrænset vand kan værdierne for hastighed, afdriftsvinkel, drejehastighed og drejeradius for en flydende struktur, der vender på stedet, registreres ved trinvist reduceret vanddybde. Ved at plotte denne information i forhold til T/h kan det bestemmes, hvordan afdriftsvinkel, drejehastighed, hastighed og drejeradius ændres med vanddybden. |
x |
|
||||||||
22. |
Strømmens betydning |
Der findes mindst to punkter til måling af strøm på den flydende struktur, så strømmens giringsmoment kan beregnes. |
Der er planlagt test for at påvise, at ydeevnekarakteristika forefindes og tages i betragtning i simuleringen:
|
x |
x |
||||||||
23. |
Vindens påvirkning |
Vindens påvirkning skaber kræfter på det horisontale plan afhængigt af den faktiske vindhastighed og -retning. Vinden genererer også girings- og krængningsmomenter. |
For at teste kvaliteten af vindpåvirkningen kan der udføres forskellige test. For let at registrere disse virkninger skal der vælges relativt høje vindhastigheder. Testen udføres på følgende måde: Der udføres en test for både modvind og sidevind ved to forskellige vindhastigheder i et område uden andre påvirkninger end vind. Start vinden, og bemærk funktionsmåden. Stop vinden, og bemærk funktionsmåden igen. Start med en flydende struktur, der ikke er i bevægelse. |
x |
|
||||||||
24. |
Virkning af bred |
Den laterale kraft og giringsmomentet ændres ofte i forhold til afstanden til bredden og hastigheden. |
For at kontrollere virkningen af bred i simulatoren skal der bruges et øvelsesområde med en bred eller væg på den ene side. Følgende test skal udføres:
|
x |
|
||||||||
25. |
Interaktion mellem flydende strukturer |
Flydende strukturer interagerer med hinanden, og realistiske virkninger beregnes. |
For at foretage en udførlig kontrol af interaktionen mellem flydende strukturer gennemføres der en øvelse med to egne flydende strukturer på simulatoren på lateralt ubegrænset vand. Hvis dette ikke er muligt, kan testen også gennemføres med et trafikfartøj som den anden flydende struktur. For at kunne foretage en god vurdering af resultaterne skal de flydende strukturer starte i parallelle kurser med en relativt lille lateral afstand.
|
x |
|
||||||||
26. |
Trimforandring som følge af skibets hastighed (squat) |
Både dynamisk nedtrykning og trim modelleres i forhold til hastighed, vanddybde og dybgang. |
Denne funktion testes bedst i et område med lateralt ubegrænset vand og konstant vanddybde.
|
x |
|
||||||||
27. |
Kanalvirkning |
Vurdering af tilbagestrømning. Tilbagestrømningen er ikke lineær i forhold til den flydende strukturs hastighed. |
Tilbagestrømning er en fysisk virkning, der indføres i simulatoren som en modstandskraft, der påføres den flydende struktur. For teste dette placeres en flydende struktur i en snæver kanal og føres med konstant kraft. Derefter måles hastigheden. Kraften øges, og hastigheden måles. Testen gentages i åbent vand med samme konstante kraft (to niveauer). Følgende virkning forventes:
|
x |
|
||||||||
28. |
Slusevirkning |
I en sluse møder den flydende struktur samme virkninger som i en kanal. Slusen forårsager en yderligere virkninger som følge af en fortrængningsstrøm, der opstår, når den flydende struktur sejler ind i slusen med en stor blokeringsfaktor (stempelvirkningen). |
Testen for kanalvirkningen påvirker tilbagestrømningen. Det er ikke nødvendigt at gentage denne test. Stempelvirkningen kan påvises ved at:
|
x |
|
||||||||
29. |
Grundstødning |
Grundstødning bremser den flydende struktur. Det kan høres ved en lyd, men det får ikke altid den flydende struktur til at stoppe. Grundstødning meddeles operatøren. |
Der skal bruges et øvelsesområde med en jævn bund og med en let stigende bund. Dette omhandler eksistensen af egnede dybdeoplysninger i selve simulatoren, ikke gengivelsen i visualiseringssystemet. Ved grundstødning på en strand skal det testes, om den flydende struktur reelt stopper, og i så fald, om den stopper pludseligt, eller om den bremser. Ved grundstødning skal ændringen i den flydende strukturs horisontale plan kontrolleres med visualiseringssystemet. Ved at føre den flydende struktur over en flad bund på grundt vand skal det testes, om den grundstøder som følge af squat, mens hastigheden kontinuerligt øges. Ved alle grundstødninger skal det kontrolleres, om denne hændelse er ledsaget af en lyd. |
x |
|
||||||||
30. |
Grundstødning Kollision mellem den flydende struktur og land, kollision mellem flydende strukturer og kollision mellem flydende struktur og bro |
Grundstødning, kollision mellem den flydende struktur og land, kollision mellem flydende strukturer og kollision mellem flydende struktur og bro meddeles i simulationen til kandidaten og operatøren. |
Visuel inspektion |
|
x |
||||||||
31. |
Kollision mellem den flydende struktur og land |
Kollisioner mellem den flydende struktur og land meddeles i simuleringen med mindst en lyd. Simuleringen bremser den flydende struktur. Beregningen af kollisionen udføres med en todimensionel gengivelse af den flydende struktur. |
Simuleringen af kollisioner mellem den flydende struktur og land kan kun testes for øvelsesområder med forskellige genstande på land. Ved at sejle mod forskellige genstande kan det testes, om simulatoren kan registrere og reagere på dem. For forskellige genstande skal det testes, om der findes visse typer, hvor der ikke sker nogen kollisionsreaktion. Lyden for kollision kan testes med simulatorens lydsystem, hvis et sådant er tilgængeligt. Observationen af kollisionen i visualiseringssystemet viser, om kollisionen sker pludseligt, eller om en opbremsningszone simuleres. En kollision med en flad vinkel ved lav hastighed kan vise, om der er beregnet et elastisk skub. |
x |
|
||||||||
32. |
Kollision mellem flydende strukturer |
Kollisioner mellem flydende strukturer meddeles i simuleringen med mindst en lyd. Simuleringen bremser den flydende struktur. Beregningen af kollisionen udføres med en todimensionel gengivelse af den flydende struktur. |
Såfremt det ikke betyder noget for den egen flydende struktur, om den anden flydende struktur, som den kolliderer med, er en anden egen flydende struktur eller et trafikfartøj, kan der udføres forskellige kollisioner. Det kontrolleres, hvilken reaktion der opstår i simulatoren under en kollision mellem flydende strukturer for den egen flydende struktur, og om en lyd kan bemærkes. På instruktørpladsen kontrolleres det med tilstrækkelig forstørrelse, om omridsene af de flydende strukturer anvendes til detektering af kollision. Det testes, om kollisionen sker præcist på det tidspunkt, hvor omridsene berører hinanden. Det kontrolleres, om der sker en præcis detektering af kollisionen, også for forskellige flydende strukturer med forskellige former. |
x |
|
||||||||
33. |
Kollision mellem flydende struktur og bro |
En kollision mellem en flydende struktur og en bro detekteres ved hjælp af en statisk højdeværdi (svarende til sænket styrehus og sænket mast). Kollisioner meddeles i simuleringen med mindst en lyd. Simuleringen bremser den flydende struktur. |
For at undersøge dette skal der findes en bro i øvelsesområdet, og der skal anvendes et elektronisk kort til sejlads på indre vandveje. Det kontrolleres, om der sker en kollision ved passage af en bro uden tilstrækkelig frihøjde, og konsekvensen af dette i den videre simulering. Det kontrolleres, om sikker passage er mulig med tilstrækkelig reduktion af vandstanden eller forøgelse af dybgangen. Dette kontrolleres også med visualiseringssystemet. Flere gennemsejlinger kræves for at kontrollere kollisionspunktet på fartøjet, hvis der kun findes ét. I dette tilfælde kan det også afgøres, om broen forårsager en kollision i midterlinjen eller ved de ydre grænser. |
x |
|
||||||||
34. |
Styrehus, der hæves |
Kollisionshøjde og udsynshøjde skal kunne tilpasses broens position. En kontinuerlig bevægelse af et styrehus, der hæves, skal være tilgængelig. |
Denne funktion kan kun testes, hvis der findes en typisk flydende struktur til indre vandveje, f.eks. en flydende struktur med en længde på 110 m. Det kan tjekkes, at denne funktion er tilgængelig, hvis der findes en betjeningsanordning til skift af broens position. Funktionen kan testes på broen, og det kontrolleres, om vilkårlige positioner kan vælges, og om bevægelsen sker pludseligt eller med en realistisk hastighed. Ved at placere en anden egen flydende struktur i nærheden kan det testes, om denne funktion også er tilgængelig for andre flydende strukturer i visualiseringssystemet. Det kan konstateres, om også navigationslys og dagafmærkninger bevæges med bevægelsen af styrehuset, der hæves, på den anden egen flydende struktur i visualiseringssystemet. |
x |
|
||||||||
35. |
Reb |
I visualiseringssystemet vises dynamikken af både den flydende struktur og rebet (f.eks. slæk, elasticitet, vægt og brud og forbindelser til pullerter). |
I et øvelsesområde med en kajvæg testes fortøjning med et reb. Når rebet anvendes, kontrolleres det, om rebet forbindes til bestemte punkter på pullerter. Brud på et reb kontrolleres ved at forsøge at stoppe den flydende struktur med et reb fra fuld hastighed. Slæk af et reb kontrolleres ved at mindske kraft og afstand. |
x |
|
||||||||
36. |
Ankre |
Ankre kan kastes og lettes. Der tages hensyn til vanddybde og kædens dynamik. |
I et øvelsesområde med begrænset vanddybde og en egen flydende struktur med et eller flere ankre kan ankerfunktionen undersøges. En konstant strøm med en variabel hastighed bør være tilgængelig. Ankret kan kun kastes og lettes, hvis der findes de nødvendige driftselementer. Det skal også kontrolleres, om der er instrumenter, som angiver kædelængden. Det skal kontrolleres, om hastighederne varierer, når ankret kastes og lettes. Det skal desuden også kontrolleres, om en passende lyd kan høres. Ved at variere vanddybden skal det kontrolleres, om vanddybden påvirker ankerfunktionen. Ved lav strømhastighed skal det testes, om den flydende struktur svinger og bringes til standsning efter opankring. Ved en kontinuerlig forøgelse af strømmen skal det testes, om ankret kan holde den flydende struktur. Hvis et enkelt anker ikke kan holde den flydende struktur, skal det testes, om den kan holdes med to ankre, når der anvendes to ankre. |
x |
|
||||||||
37. |
Bugsering (operation mellem to flydende strukturer) |
Under bugsering tages dynamikken af begge flydende strukturer og rebet i betragtning. |
Øvelsesområdet til kontrol af bugseringsfunktionen kan være et åbent havområde. Ud over bugseringsfartøjet eller den bugserede egen flydende struktur kræves der en anden flydende struktur (egen flydende struktur eller trafikfartøj). Den grundlæggende betingelse for bugsering kan testes ved at føre et bugserkabel mellem en egen flydende struktur og den anden flydende struktur. Hvis dette ikke er muligt, skal det kontrolleres, om der gives mindst én alternativ metode til at definere en kraft, der kommer fra en virtuel slæbebåd. Det kontrolleres, om den anden flydende struktur, der anvendes som hjælpebugsering, kan accelerere den bugserede egen flydende struktur og initiere en giringsbevægelse ved en lateral trækning. Det kontrolleres, om den bugserende egen flydende struktur kan flytte den anden flydende struktur med egnede manøvrer og stoppe den, og om den anden flydende struktur også kan bringes i rotation ved en lateral trækning. |
x |
|
||||||||
Trafikfartøj |
|||||||||||||
38. |
Antal trafikfartøjer |
Mindst ti trafikfartøjer skal være tilgængelige. |
Test skal vise, om det krævede antal kan indsættes i en øvelse. |
x |
x |
||||||||
39. |
Kontrol af trafikfartøjer |
Trafikfartøjerne kan følge ruter med ændring af kurs og hastighed på en realistisk måde. |
Tilgængeligheden af kontrolfunktioner skal kontrolleres ved at oprette en ny øvelse, der omfatter trafikfartøjer. |
x |
x |
||||||||
40. |
Bevægelsesmønster |
Rimeligt glidende bevægelsesmønster. |
Testproceduren for kontrol af trafikfartøjer finder anvendelse. |
x |
x |
||||||||
41. |
Vindens påvirkning |
Trafikfartøjerne reagerer på en bestemt vind ved at vise en afdriftsvinkel. |
Vind, der anvendes på en øvelse, skal give en afdriftsvinkel på trafikfartøjet, som ændres med vindens hastighed og retning. |
x |
|
||||||||
42. |
Strømmens betydning |
Trafikfartøjerne reagerer på en bestemt strøm ved at vise en afdriftsvinkel. |
Strøm, der anvendes på en øvelse, skal give en afdriftsvinkel på trafikfartøjet, som ændres med strømmens hastighed og retning. |
x |
x |
||||||||
43. |
Billedafsnit og -størrelse |
Visualiseringssystemet viser hele horisonten (360°). Det horisontale synsfelt kan fås ved en fast visning på mindst 210°, og der kan skiftes mellem yderligere visninger for resten af horisonten. Den vertikale visning viser feltet ned til vandet og op til himlen, som det kan ses fra den almindelige førerplads i styrehuset. |
Visuel inspektion af den kørende simulator. |
x |
|
||||||||
44. |
Rammeopløsning |
Opløsningen nærmer sig det menneskelige øjes opløsning. Rammehastigheden (ideelt > 50 rammer pr. sekund, som mindst giver et realistisk glidende billede) afslører ingen ryk. |
Opløsningen skal kontrolleres ved visuel inspektion. |
x |
|
||||||||
45. |
Yderligere detaljering og displaykvalitet |
Displaysystemets detaljeringsgrad går videre end en forenklet gengivelse. Det giver en god visning af sejladsområdet under alle forhold. |
Den visuelle model skal kontrolleres ved visuel inspektion. |
x |
|
||||||||
46. |
Vandoverflade |
Bølger forårsaget af flydende strukturer afhænger af den flydende strukturs hastighed. Der tages hensyn til vanddybden. Bølger forårsaget af vind følger vindretningen og -hastigheden. |
Den visuelle inspektion skal vise, om bølger forårsaget af den flydende struktur ændres sammen med den flydende strukturs hastighed, og om bølger forårsaget af vinden ændres med vindretningen og -hastigheden. |
x |
|
||||||||
47. |
Sol, måne og himmellegemer |
Solen og månen følger et interval på 24 timer. Positionerne svarer ikke præcist til sted og dato for simuleringen. Nattehimlen kan bestå af vilkårlige stjerner. |
Den visuelle inspektion skal vise, om solen, månen og himmellegemer om dagen, om natten og i tusmørke kan ændres. |
x |
|
||||||||
48. |
Vejrforhold |
Der gengives stationære høje skylag. Der kan desuden vises regn, dis og tåge. |
Den visuelle inspektion viser den krævede detaljeringsgrad. |
x |
|
||||||||
49. |
Omgivende støj |
Motorstøj gengives på en realistisk måde. |
Motorstøj skal testes under stille vejr- og søforhold ved at vurdere støjen ved alle motorhastigheder. Det skal afgøres, om motorlyden kan høres, og om lydniveauet og lyden er passende. |
x |
x |
||||||||
50. |
Eksterne støjkilder (f.eks. motorstøj, akustiske alarmer og anker) |
Enkelte lydsignaler afspilles på en realistisk måde, men kan ikke placeres akustisk. |
Som det første trin i styrehuset på den stationære egen flydende struktur aktiveres alle tilgængelige lydsignalerer, ét efter ét. Det vurderes, om lydsignalerne er realistiske med hensyn til lyd og lydniveau. I et andet trin aktiveres de samme lydsignaler på en anden flydende struktur, mens afstanden til den flydende struktur ændres. Det skal undersøges, om det korrekte signal lyder, og om lydniveauerne afspilles korrekt. Alle operable APU'er (f.eks. ankre) i den flydende strukturs styrehus aktiveres særskilt. Det skal verificeres, om driftsstatus kan opfattes akustisk. |
x |
|
||||||||
51. |
Ekstern støj (lydsignaler) |
Lydsignaler fra målfartøjet skal kunne høres. |
Under en øvelse skal der afgives et lydsignal fra målfartøjet. |
|
x |
||||||||
52. |
Intern akustisk information |
Akustiske signaler fra broanordninger lyder realistisk, men afspilles af højttalere, der er placeret på simulatorkonsollen. |
Alle akustiske signaler fra alle tilgængelige anordninger i styrehuset aktiveres, ét efter ét. Det testes, om signalerne udsendes af anordningerne selv eller af simulatorens højttalere, og hvorvidt de lyder realistiske. |
x |
|
||||||||
53. |
Aflytning |
Operatøren kan lytte til alle lyde fra den flydende strukturs styrehus. |
I forbindelse med en simulering skal det testes, om lyde fra den flydende strukturs styrehus transmitteres klart og forståeligt, og om lydniveauet kan justeres. |
x |
|
||||||||
54. |
Optagelse |
Lyde fra den flydende strukturs styrehus optages synkront med simuleringen. |
Der gennemføres en øvelse, som omfatter radiokommunikation og -lyde. Der skal afspilles en korrekt lydoptagelse synkront med afspilningen af simuleringen. |
x |
|
||||||||
55. |
Overensstemmelse for radar |
Vinkelnøjagtigheden for horisontal pejling skal være i overensstemmelse med ETSI EN 302 194. Virkninger, der er tilknyttet den vertikalt begrænsede åbningsvinkel, kan ses ved f.eks. passage af broer. |
Vertikal overensstemmelse: simulering af bropassage under hensyntagen til:
|
x |
x |
||||||||
56. |
Opløsning |
Radarsimuleringen skal give et realistisk radarbillede. Radarsimuleringen skal opfylde kravene i ETSI EN 302 194 [1]. |
Korrekt opløsning skal påvises ved en afstand på 1 200 m: To genstande med en azimutafstand på 30 m skal identificeres som to separate genstande. To genstande med en indbyrdes afstand på 15 m skal identificeres som to separate genstande i en afstand på 1 200 m i samme retning. |
x |
x |
||||||||
57. |
Skygge forårsaget af egen eller anden flydende struktur |
Skygge svarer til de trigonometriske forhold, men tager ikke højde for ændringer i den flydende strukturs dynamiske position. |
Skygge forårsaget af egen flydende struktur skal testes ved at sejle hen imod en bøje og identificere afstanden, når bøjen er skjult af den flydende strukturs forstavn. Denne afstand skal være realistisk. Skygge forårsaget af anden flydende struktur skal testes ved at placere to flydende strukturer i samme retning. Når en mindre flydende struktur placeres bag en større flydende struktur, må den mindste flydende struktur ikke kunne ses på radarskærmen. |
x |
x |
||||||||
58. |
Uønsket ekko fra søgang og regn |
Justeringen af filtre og deres effekt svarer til størrelsen af virkelige godkendte anordninger. |
En vurdering gennemføres ved at tænde og justere filtrene. |
x |
x |
||||||||
59. |
Falske ekkoer |
Der genereres falske ekkoer. Frekvensen af flere ekkoer ændres desuden i forhold til afstanden på en realistisk måde. |
I en øvelse med flere målfartøjer skal falske ekkoer være synlige. Under testen skal en observatør se efter interferens og flere ekkoer. |
x |
x |
||||||||
60. |
Vanddybde |
Bundtopografien er beskrevet i detaljer med dybdekurve og dybdemålinger eller en anden form for høj opløsning, for så vidt som data er tilgængelige. |
Ved sejlads gennem det område, der skal inspiceres, skal det afgøres, om ekkoloddet giver realistiske værdier. |
x |
|
||||||||
61. |
Strøm |
Strømmen kan vilkårligt defineres ved mindst todimensionale vektorfelter med en høj opløsning, der er tilpasset til den flydende strukturs størrelse og området. |
Effekten af strøm skal testes ved at lade en egen flydende struktur drive på en flod. Den flydende struktur skal bevæge sig med strømmen på en realistisk måde. |
x |
x |
||||||||
62. |
Tidevand |
Tidevandsdata gives i en grov rumlig og/eller tidsmæssig opløsning. |
Virkningen af tidevand på flydende genstande kan evalueres ved at simulere en fortrinsvis lille flydende genstand uden fremdrift eller andre kræfter (f.eks. fra vind eller reb). Ved at ændre tidspunktet på døgnet kan det kontrolleres, om tidevandsstrømmen og vandstanden er tidsafhængige og realistiske. Vandstanden kan ses direkte på ekkoloddet og kan registreres for et helt døgn med henblik på sammenligning med målte eller beregnede data. |
x |
|
||||||||
63. |
Vind |
Udsving og vindvektorfelter kan defineres og tilpasses lokalt. |
Hvis et anemometer er »installeret« om bord, skal instrumentet på broen vises den relative vindhastighed og -retning. Forskellige vindfelters påvirkning af den flydende strukturs dynamik skal testes. |
x |
|
||||||||
64. |
2D-/3D-modeller af stationære genstande |
2D-erstatninger af genstande tillades kun for genstande, der ligger langt væk, og som ikke genkendes. |
Mens en flydende struktur bevæger sig i hele det simuleringsområde, der skal valideres, observeres stationære genstande. Det kan konstateres, i hvilken afstand og på hvilken måde detaljeringsgraden mindskes, og om 2D-modeller anvendes. |
x |
|
||||||||
65. |
Detaljeringsgrad for stationære genstande |
En god detaljeringsgrad kan lade genstande forekomme realistiske, men forenklinger er genkendelige i form og overflade. |
Det øvelsesområde, der skal vurderes, indlæses, og der angives en egen flydende struktur. Det skal først undersøges, om alle søfartsmæssigt vigtige genstande er identificeret. Omgivelserne skal ved første øjekast forekomme realistiske. |
x |
|
||||||||
66. |
Dag-/natmodeller af bevægelige genstande |
I mørke kan enhver genstand belyses. Søfartsmæssigt vigtige lyskilder kan udsende lys med foruddefinerede karakteristika. |
Det øvelsesområde, der skal vurderes, indlæses, og der angives en egen flydende struktur. Simuleringstidspunktet indstilles til midnat. Det skal testes, om alle søfartsmæssigt vigtige genstande belyses i simuleringen som i virkeligheden. Det skal endvidere testes, om andre genstande belyses. Hvis simulatorsoftwaren har denne funktion, kan instruktøren tænde og slukke for belysningen af de forskellige elementer. |
x |
|
||||||||
67. |
2D-/3D-modeller af bevægelige genstande |
Todimensionale genstande anvendes kun i baggrunden (lang afstand), så de næppe kan ses. Ellers benyttes der 3D-modeller. |
Det øvelsesområde, der skal vurderes, indlæses, og der vælges en egen flydende struktur. Der sejles i hele øvelsesområdet. Samtidig anvendes, observeres og evalueres de tilgængelige genstande for at afgøre, om de har flade overflader vendt mod observatøren. |
x |
|
||||||||
68. |
Detaljeringsgrad |
Ved en forbedret detaljeringsgrad vises realistiske genstande, selv om former og overflader fremstår forenklede. |
En egen flydende struktur sejles inden for et tilfældigt valgt område. Der anvendes bevægelige genstande, der kan vurderes. De skal fremtræde på en realistisk måde. |
x |
|
||||||||
69. |
Indstilling af lys og dagsignaler |
De viste lys og signaler kan aktiveres individuelt, dvs. at alle lys og signaler er lagret særskilt i databasen og er placeret i overensstemmelse med de krav, der gælder for den virkelige flydende struktur, og i overensstemmelse med forskrifterne for den anvendte flydende struktur. |
Tæt på et trafikfartøj anvendes en egen flydende struktur i et øvelsesområde. Operatøren indstiller så vidt muligt alle former for dagsignaler og trafiklys om bord på trafikfartøjet. Hvis simulatoren tillader det, anvendes en anden egen flydende struktur i stedet for trafikfartøjet. På den anden egen flydende struktur indstilles alle former for lys og dagsignaler også. Ved styrepladsen på den første egen flydende struktur kontrolleres det, hvilke lys og dagsignaler der er synlige på begge de andre flydende strukturer. |
x |
|
||||||||
70. |
Dag-/natmodeller |
Lyskilder kan blinke efter visse karakteristika. |
En egen flydende struktur sejles inden for et område. Simuleringstiden indstilles til midnat. Der anvendes bevægelige genstande, der kan vurderes. Operatøren tænder så vidt muligt alle tilgængelige lyskilder, der er installeret på genstandene, til en visuel inspektion. |
x |
|
||||||||
71. |
Radar-refleksionsevne |
Ekkoet i radarbilledet skal være realistisk og afhængigt af synsvinklen. |
Det skal kontrolleres, at reflekterende genstande giver et realistisk ekko. |
x |
x |
||||||||
72. |
Ekkoer forårsaget af bølger og nedbør |
Søtilstandsekkoer lagres for typiske bølgemønstre, der også dækker intervallet af søtilstandsniveauer. Ekkoer forårsaget af nedbør vises på en realistisk måde. |
Søtilstandsekkoer skal testes ved at indsætte forskellige bølgehøjder og -retninger. Nedbørsekkoer kontrolleres. |
x |
x |
||||||||
73. |
Bølger |
Søtilstand og bølgeretning kan justeres. Den flydende struktur bevæger sig realistisk. |
Det skal testes, om den flydende strukturs bevægelse varierer afhængigt af søtilstanden. Bølgehøjder og -retninger skal være synlige. |
x |
|
||||||||
74. |
Nedbør |
Alle vejrforhold (begrænsning af sigtbarhed og nedbør med undtagelse af lyn og skydannelse) er tilgængelige, og det giver et sammenhængende billede. |
Der skal udføres en visuel inspektion for at kontrollere, om sigtbarheden kan være nedsat. |
x |
|
||||||||
75. |
Kortvisning |
Inland ECDIS i informationstilstand skal opfylde kravene i den seneste standard offentliggjort af EU eller Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 eller CCNR Inland ECDIS, udgave 2.3 eller dens ajourførte udgave). |
Det skal kontrolleres, om ECDIS-softwaren er certificeret, og om der anvendes et elektronisk kort til sejlads på indre vandveje. |
x |
|
||||||||
76. |
Måleenheder |
Simulatoren anvender enheder for sejlads på europæiske indre vandveje (km, km/h). |
De viste enheder skal evalueres. |
x |
x |
||||||||
77. |
Sprogindstillinger |
Eksamenssproget og/eller engelsk anvendes. |
Instrumenternes sprog skal tjekkes. |
x |
x |
||||||||
78. |
Antal øvelser |
Det skal være muligt at oprette, lagre og afvikle forskellige øvelser, som skal kunne tilpasses under gennemførelsen. |
Der skal udføres forskellige aktiviteter. |
x |
x |
||||||||
79. |
Antal egne flydende strukturer |
For hver bro kan der indlæses en forskellig egen flydende struktur. |
Demonstration af særskilte øvelser på flere broer (hvis relevant). |
x |
|
||||||||
80. |
Datalagring |
Alle simuleringsværdier, som er nødvendige for at afspille simuleringen, herunder video og lyd af ansøgerens præstation, skal lagres. |
En simulering startes, og lagringen foretages. Simuleringen indlæses igen og gennemgås med henblik på at afgøre, om alle relevante data er tilgængelige fra den optagne simulering. |
x |
x |
||||||||
81. |
Lagring af vist eksamen |
Der skal være mulighed for gentagen afspilning i operatørrummet eller på en debriefingplads. Radiokommunikation skal kunne optages. |
Øvelsen skal afspilles igen. |
x |
x |
II. KRAV TIL DEN ADMINISTRATIVE PROCEDURE FOR GODKENDELSE AF NAVIGATIONSSIMULATORER OG RADARSIMULATORER
I. Procedure for godkendelse af simulatorer anvendt i eksamener omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra a) og b), i direktiv (EU) 2017/2397
1. |
Den enhed, der anvender simulatorer til at vurdere kompetencer, skal indgive en anmodning om godkendelse til medlemsstatens kompetente myndighed med angivelse af:
|
2. |
Den kompetente myndighed skal sikre, at de mindstekrav, der er anført i standarden for de funktionelle og tekniske krav til simulatorer, kontrolleres efter testproceduren for hvert element. Til denne opgave skal den kompetente myndighed anvende eksperter, som er uafhængige af den enhed, der gennemfører uddannelsesprogrammet. Eksperter skal dokumentere overensstemmelseskontrollen for hvert element. Hvis testprocedurerne bekræfter, at kravene er opfyldt, godkender den kompetente myndighed simulatoren. I godkendelsen anføres den specifikke kompetencevurdering, som simulatoren er godkendt til. |
II. Meddelelse om godkendelses- og kvalitetsstyringssystemet
1. |
Den myndighed, som er kompetent til at godkende simulatorer, skal meddele godkendelsen af en simulator til Kommissionen og en hver anden berørt international organisation med angivelse af som minimum følgende:
|
2. |
Med henblik på et kvalitetsvurderings- og kvalitetsstyringssystem som omhandlet i artikel 27 i direktiv (EU) 2017/2397 opbevarer de kompetente myndigheder de anmodninger, der er anført i afsnit I.1, litra a), og den dokumentation, der er anført i afsnit I.2. |
(1) Et målfartøj styres fuldstændigt af simulatoren og kan have et meget simplere bevægelsesmønster end en selvstændig flydende struktur.
(2) En egen flydende struktur er en genstand i simulatoren, som udelukkende styres af et menneske, og som visuelt gengiver scenariet.
BILAG IV
KRAV TIL HELBREDSMÆSSIG EGNETHED
HELBREDSKRITERIER FOR MEDICINSKE TILSTANDE (GENERELT HELBRED, SYN OG HØRELSE)
Indledning
Lægen skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at opstille en omfattende liste over helbredskriterier, som dækker alle mulige sygdomme og variationerne i deres forekomst og prognose. De principper, der ligger til grund for den tilgang, der er anvendt i tabellen, kan ofte ekstrapoleres til sygdomme, der ikke er omfattet af den. Helbredsbeslutninger, når en sygdom forekommer, afhænger af en omhyggelig klinisk vurdering og analyse, og følgende punkter skal tages i betragtning, når en helbredsbeslutning skal træffes:
• |
Helbredsmæssig egnethed, hvilket omfatter fysisk og psykisk egnethed, betyder, at personen ikke lider af sygdomme eller har et handicap, som gør personen, der arbejder om bord på en flydende struktur, ude af stand til at:
|
• |
De angivne sygdomme er almindelige eksempler på sygdomme, der kan gøre besætningsmedlemmer uegnede. Listen kan også bruges til at fastlægge hensigtsmæssige begrænsninger for egnethed. De angivne kriterier er kun vejledende for læger og erstatter ikke en forsvarlig lægelig vurdering. |
• |
Betydningen for en persons evne til at arbejde og leve på indre vandveje varierer betydeligt afhængigt af hver sygdoms karakter og behandlingsmuligheder. Viden om sygdommen og en vurdering af dens karakter hos den person, der undersøges, skal anvendes til at træffe en beslutning om egnethed. |
• |
Hvor helbredsmæssig egnethed ikke kan dokumenteres på fyldestgørende vis, kan der pålægges afbødende foranstaltninger eller restriktioner, der sikrer en tilsvarende sejladssikkerhed. En liste over afbødende foranstaltninger og restriktioner er vedlagt noterne til denne tekst. Om nødvendigt henvises der i beskrivelserne af helbredskriterierne til disse afbødende foranstaltninger og restriktioner. |
Tabellen er struktureret som følger:
Kolonne 1: WHO's Internationale Sygdomsklassifikation, 10. udgave (ICD-10). Koderne er anført som en hjælp til analyse og navnlig international datakompilering.
Kolonne 2: Den almindelige betegnelse for sygdommen eller gruppen af sygdomme med en kort forklaring af dens relevans i forbindelse med arbejde på indre vandveje.
Kolonne 3: De helbredskriterier, der lå til grund for beslutningen: inkompatibilitet.
Kolonne 4: De helbredskriterier, der lå til grund for beslutningen: i stand til at udføre pålagte opgaver på et givet tidspunkt.
Der er to tillæg:
Tillæg 1 Relevante synskriterier som omhandlet i diagnosekode H 0059
Tillæg 2 Relevante kriterier for hørelse som omhandlet i diagnosekode H 68-95.
ICD 10 diagnosekoder |
Sygdom Begrundelse for kriterier |
Inkompatibilitet med evne til at udføre pålagte opgaver på et givet tidspunkt
|
I stand til at udføre pålagte opgaver på et givet tidspunkt |
||||||
A 00-B99 |
INFEKTIONER |
|
|
||||||
A 00-09 |
Gastrointestinal infektion Overførsel til andre, tilbagefald |
T — Hvis konstateret på land (aktuelle symptomer eller afventer testresultater om bærerstatus) eller bekræftet bærerstatus, indtil eliminering er påvist |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
||||||
A 15-16 |
Lungetuberkulose Overførsel til andre, tilbagefald |
T — Positiv screeningstest eller klinisk historie, indtil undersøgt. Hvis inficeret, indtil behandling er stabiliseret, og mangel på ineffektivitet er bekræftet P — Tilbagefald eller svære følger |
Vellykket gennemførelse af behandlingsforløb |
||||||
A 50-64 |
Seksuelt overførte infektioner Akut svækkelse, tilbagefald |
T — Hvis konstateret på land: indtil diagnose er bekræftet, behandling er indledt, og vellykket behandlingsforløb er gennemført. P — Sene funktionsnedsættende komplikationer, der ikke kan behandles |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
||||||
B 15 |
Hepatitis A Overføres via fødevare- eller vandforurening |
T — Indtil gulsot er afhjulpet, eller anstrengelseskapacitet er genoprettet |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
||||||
B 16-19 |
Hepatitis B Overføres ved kontakt med blod eller andre kropsvæsker. Risiko for permanent nedsat leverfunktion og leverkræft |
T — Indtil gulsot er afhjulpet, eller anstrengelseskapacitet er genoprettet P — Permanent nedsat leverfunktion med symptomer, der påvirker sikkert arbejde, med sandsynlighed for komplikationer |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde Egnet med en tidsbegrænsning på højst to år |
||||||
|
Hepatitis C Overføres ved kontakt med blod eller andre kropsvæsker. Risiko for permanent nedsat leverfunktion |
T — Indtil gulsot er afhjulpet, eller anstrengelseskapacitet er genoprettet P — Permanent nedsat leverfunktion med symptomer, der påvirker sikkert arbejde, med sandsynlighed for komplikationer |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
||||||
B 20-24 |
HIV+ Overføres ved kontakt med blod eller andre kropsvæsker. Progression til hiv-associerede sygdomme eller aids |
T — God bevidsthed om sygdom og fuldstændig overholdelse af behandlingsanbefalinger P — Ikke-reversible funktionsnedsættende hiv-associerede sygdomme. Fortsat funktionsnedsættende virkninger af behandling |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde Egnet med en tidsbegrænsning på højst to år |
||||||
A 00-B 99 ikke anført særskilt |
Andre infektioner Personlig svækkelse, infektion af andre |
T — I tilfælde af svær infektion eller alvorlig risiko for overførsel P — Hvis fortsat sandsynlighed for gentagne funktionsnedsættende eller smitsomme tilbagefald |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
||||||
C00–48 |
CANCER |
|
|
||||||
C 00-48 |
Maligne neoplasmer — herunder lymphoma, leukæmi og relaterede sygdomme Tilbagefald — især akutte komplikationer, f.eks. skade på personen selv som følge af blødning |
T — Indtil undersøgt, behandlet og prognosevurderet P — Kontinuerlig svækkelse med symptomer, der påvirker sikkert arbejde, eller med stor sandsynlighed for tilbagefald |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde Bekræftes ved formel speciallægevurdering |
||||||
D 50-89 |
BLODSYGDOMME |
|
|
||||||
D 50-59 |
Anæmi/hæmoglobinopati Nedsat anstrengelseskapacitet. Episodisk erytrocyt anomali |
T — Indtil normal eller stabil hæmoglobin P — Svær tilbagevendende eller kontinuerlig anæmi eller funktionsnedsættende symptomer fra nedbrydning af erytrocytter, der ikke kan behandles |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
||||||
D 73 |
Splenektomi (tidligere kirurgi) Øget modtagelighed for visse infektioner |
T — Indtil afsluttet klinisk behandling og genoprettet anstrengelseskapacitet |
Ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
||||||
D 50-89 ikke anført særskilt |
Andre sygdomme i blod og bloddannende organer Varieret — tilbagefald af anormal blødning og muligvis også nedsat anstrengelseskapacitet eller lav modstandsdygtighed mod infektioner |
T — Under undersøgelse P — Kroniske koagulationslidelser |
Individuel vurdering |
||||||
E 00-90 |
ENDOKRINE OG METABOLISKE SYGDOMME |
||||||||
E 10 |
Diabetes — insulinbehandling Akut svækkelse som følge af hypoglykæmi. Komplikationer fra manglende blodglukoseregulering. Øget sandsynlighed for visuelle, neurologiske og hjerterelaterede problemer |
T — Hvis mangel på:
P — Hvis dårligt reguleret, eller hvis behandling ikke overholdes. Tidligere hypoglykæmi eller manglende bevidsthed om hypoglykæmi. Funktionsnedsættende komplikationer af diabetes |
Individuel vurdering med en tidsbegrænsning på højst fem år. Ved dokumentation for god regulering, fuld overholdelse af behandlingsanbefalinger og god bevidsthed om hypoglykæmi. Restriktion 04*** kan være indiceret |
||||||
E 11-14 |
Diabetes — uden insulinbehandling. Behandles med andet lægemiddel Progression til insulinbehandling, øget sandsynlighed for visuelle, neurologiske og hjerterelaterede problemer |
T — Hvis mangel på:
|
Ved stabilisering og fravær af funktionsnedsættende komplikationer: egnet med en tidsbegrænsning på højst fem år |
||||||
Diabetes — uden insulinbehandling. Behandles udelukkende med diæt Progression til insulinbehandling, øget sandsynlighed for visuelle, neurologiske og hjerterelaterede problemer |
T — Hvis mangel på:
|
Ved stabilisering og fravær af funktionsnedsættende komplikationer: egnet med en tidsbegrænsning på højst fem år |
|||||||
E 65-68 |
Fedme/anormal kropsmasse — høj eller lav Ulykke på personen selv, nedsat mobilitet og anstrengelseskapacitet til rutine- og nødopgaver. Øget sandsynlighed for diabetes, arterielidelser og arthritis |
T — Hvis sikkerhedskritiske opgaver ikke kan udføres, resultater af kapacitets- eller anstrengelsestest er dårlige, Body Mass Index (BMI) ≥ 40 (fedmeniveau 3) P — Sikkerhedskritiske opgaver kan ikke udføres, resultat af kapacitets- eller anstrengelsestest er dårligt med manglende forbedringer |
Har kapacitet til at udføre rutine- og nødprocedurer i forbindelse med tildelte sikkerhedskritiske opgaver. Restriktion 07*** og/eller 09*** kan være indiceret |
||||||
E 00-90 ikke anført særskilt |
Andre endokrine og metaboliske sygdomme (skjoldbruskkirtel, binyre, herunder Addisons sygdom, hypofyse, æggestokke, testikler) Sandsynlighed for tilbagefald eller komplikationer |
T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. Indtil et år efter initial diagnose eller tilbagefald, hvor almindelig undersøgelse er foretaget P — Ved fortsat svækkelse, behov for hyppig justering af lægemiddel eller øget sandsynlighed for alvorlige komplikationer |
Individuel vurdering: ved stabil medicinering og sjælden overvågning af lidelse, ingen svækkelse og meget lille sandsynlighed for komplikationer |
||||||
F 00-99 |
MENTALE, KOGNITIVE OG ADFÆRDSMÆSSIGE LIDELSER |
||||||||
F10 |
Alkoholmisbrug (afhængighed) Tilbagefald, ulykker, usikker adfærd/sikkerhedskapacitet |
T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. Indtil et år efter initial diagnose eller tilbagefald, hvor almindelig undersøgelse er foretaget P — Hvis permanent eller ved comorbiditet, sandsynlig progression eller tilbagefald på arbejdspladsen |
I tre år i træk: egnet med en tidsbegrænsning på et år med restriktion 04*** og 05***. Derefter: egnet i en periode på tre år med restriktion 04*** og 05***. Derefter: egnet uden restriktioner i fortløbende perioder på to, tre og fem år uden tilbagefald og uden comorbiditet, hvis en blodprøve ved udgangen af hver periode ikke afslører problemer |
||||||
F 11-19 |
Narkotikaafhængighed/varigt stofmisbrug, herunder misbrug af ulovlige stoffer og afhængighed af ordinerede lægemidler Tilbagefald, ulykker, usikker adfærd/sikkerhedskapacitet |
T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. Indtil et år efter initial diagnose eller tilbagefald, hvor almindelig undersøgelse er foretaget P — Hvis permanent eller ved comorbiditet, sandsynlig progression eller tilbagefald på arbejdspladsen |
I tre år i træk: egnet med en tidsbegrænsning på et år med restriktion 04*** og 05***. Derefter: egnet i en periode på tre år med restriktion 04*** og 05***. Derefter: egnet uden restriktioner i fortløbende perioder på to, tre og fem år uden tilbagefald og uden comorbiditet, hvis en blodprøve ved udgangen af hver periode ikke afslører problemer |
||||||
F 20-31 |
Psykose (akut) herunder organisk, skizofren eller anden kategori anført i ICD. Bipolar (maniodepressive lidelser) tilbagefald, der fører til ændringer i opfattelse/kognition, ulykker, vilkårlig og usikker adfærd |
Efter enkelt episode med provokerende faktorer: T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. Indtil tre måneder efter initial diagnose |
Hvis dæksbesætningsmedlem har indsigt, overholder behandling og ikke har bivirkninger af medicin: egnet med restriktion 04***. Restriktion 05*** kan være indiceret. Egnet uden restriktion: et år efter episode, såfremt provokerende faktorer kan undgås og altid vil blive undgået Tidsbegrænsning: først to år og seks måneder. Derefter fem år, et år |
||||||
|
Efter enkelt episode uden provokerende faktorer og mere end én episode med eller uden provokerende faktorer: T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. Indtil to år efter sidste episode. P — Mere end én episode eller fortsat sandsynlighed for tilbagefald. Helbredskriterier med eller uden restriktioner er ikke opfyldt |
Hvis det ikke er sket tilbagefald, og medicin ikke er anvendt i en periode på to år: egnet, hvis en læge har fastslået, at årsagen kan identificeres entydigt som forbigående, og at tilbagefald er meget usandsynligt |
|||||||
F 32-38 |
Emotionelle forstyrrelser. Alvorlig angst, depression eller anden mental lidelse, der med sandsynlighed forringer kapaciteten Tilbagefald, nedsat kapacitet, navnlig i nødsituationer |
T — Mens akut, under undersøgelse eller ved funktionsnedsættende symptomer eller bivirkninger af medicin. P — Permanente eller tilbagevendende funktionsnedsættende symptomer |
Efter fuldstændig restituering og udførlig overvejelse af den enkelte sag. En egnethedsvurdering kan være indiceret afhængigt af lidelsens karakter og alvor. Tidsbegrænsning: først to år og seks måneder. Restriktion 04*** og/eller 07*** kan være indiceret. Derefter fem år, et år |
||||||
Emotionelle forstyrrelser. Milde eller reaktive symptomer på angst/depression. Tilbagefald, nedsat kapacitet, navnlig i nødsituationer |
T — Indtil symptomfri og medicinfri P — Permanente eller tilbagevendende funktionsnedsættende symptomer |
Hvis fri for funktionsnedsættende symptomer eller funktionsnedsættende bivirkninger af medicin. Restriktion 04*** og/eller 07*** kan være indiceret. |
|||||||
F 00-99 ikke anført særskilt |
Andre lidelser f.eks. personlighedsforstyrrelser, ADHD, udviklingslidelser (f.eks. autisme) Nedsat kapacitet og pålidelighed og indvirkning på forhold |
P — Hvis de kan have sikkerhedskritiske konsekvenser |
Ingen forventede bivirkninger på arbejdspladsen. Hændelser i tidligere tjenesteperioder. Restriktion 04*** og/eller 07*** kan være indiceret. |
||||||
G 00-99 |
LIDELSER I NERVESYSTEMET |
||||||||
G 40-41 |
Enkelt epileptisk anfald Skade på fartøj, andre og personen selv som følge af epileptisk anfald |
Enkelt epileptisk anfald T — Under undersøgelse og i et år efter epileptisk anfald |
Et år efter epileptisk anfald og under stabil medicinering: egnet med restriktion 04*** Egnet uden restriktioner: et år efter epileptisk anfald og et år efter afsluttet behandling |
||||||
Epilepsi — ingen provokerende faktorer (flere epileptiske anfald) Skade på fartøj, andre og personen selv som følge af epileptisk anfald |
T — Under undersøgelse og i to år efter sidste epileptiske anfald P — Tilbagevendende epileptiske anfald, ikke reguleret af medicin |
Ingen medicin eller stabil medicinering med god overholdelse: egnet med restriktion 04*** Egnet uden restriktioner, når personen har været anfaldsfri og uden medicinering i mindst ti år |
|||||||
Epilepsi — fremprovokeret af alkohol, medicin, hovedlæsion (flere epileptiske anfald Skade på fartøj, andre og personen selv som følge af epileptisk anfald |
T — Under undersøgelse og i to år efter sidste epileptiske anfald P — Tilbagevendende anfald, ikke reguleret af medicin |
Ingen medicin eller stabil medicinering med god overholdelse: egnet med restriktion 04*** Egnet uden restriktioner, når personen har været anfaldsfri og uden medicinering i mindst fem år |
|||||||
G 43 |
Migræne (hyppige anfald, der forårsager inkapacitet) Sandsynlighed for invaliderende tilbagefald |
P — Hyppige anfald, der fører til inkapacitet |
Ingen forventende inkapaciterende bivirkninger på arbejdspladsen. Ingen hændelser i tidligere tjenesteperiode. |
||||||
G 47 |
Søvnapnø Træthed og søvn under arbejde |
T — Indtil behandling er indledt og har været effektiv i tre måneder P — Behandling ikke effektiv eller ikke overholdt |
Når behandling påviseligt har været effektiv i tre måneder. Halvårlig vurdering af overholdelse. Restriktion 05*** kan være indiceret |
||||||
Narkolepsi Træthed og søvn under arbejde |
T — Ikke reguleret ved behandling i mindst to år P — Behandling ikke effektiv eller ikke overholdt |
Hvis speciallæge bekræfter fuld regulering af behandling i mindst to år: egnet med restriktion 04*** |
|||||||
G 00-99 ikke anført særskilt |
Andre organiske nervelidelser f.eks. multipel sclerose eller Parkinsons syge. Tilbagefald/progression. Begrænsninger af muskelkraft, balance, koordination og mobilitet |
T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. P — Hvis begrænsninger påvirker evnen til at arbejde sikkert eller opfylde krav til fysisk kapacitet |
Individuel vurdering baseret på opgaver og krav i nødsituationer med udgangspunkt i neurologisk-psykiatrisk speciallægerådgivning |
||||||
R 55 |
Synkope og andre bevidsthedsforstyrrelser Tilbagefald, der medfører skade eller tab af kontrol |
T — Indtil undersøgt for at fastslå årsag og påvise kontrol af underliggende lidelse.Hændelse er: |
|
||||||
a) simpel besvimelse/idiopatisk synkope
|
Individuel vurdering. Restriktion 04*** kan være indiceret |
||||||||
b) ikke simpel besvimelse/idiopatisk synkope Uforklaret forstyrrelse: ikke tilbagevendende og uden konstateret underliggende hjerterelateret, metabolisk eller neurologisk årsag T — Fire uger |
Individuel vurdering. Restriktion 04*** kan være indiceret. |
||||||||
c) Forstyrrelse: tilbagevendende eller med mulig underliggende hjerterelateret, metabolisk eller neurologisk årsag T — Med mulig underliggende årsag, der ikke er identificeret eller kan behandles: i seks måneder efter hændelse uden tilbagefald T — Med mulig underliggende årsag eller årsag, der er fundet og behandlet i en måned efter effektiv behandling
d) Bevidsthedsforstyrrelser med træk, der kan angive et epileptisk anfald. Gå til G 40-41 P — For alle ovennævnte, hvis tilbagevendende hændelser varer ved på trods af udførlig undersøgelse og passende behandling |
|
||||||||
T 90 |
Intrakranial kirurgi/læsion, herunder behandling af vaskulære anomalier eller alvorlig hovedlæsion med hjerneskade. Skade på fartøj, andre og personen selv som følge af epileptisk anfald Nedsat kognitiv, sensorisk eller motorisk funktion Tilbagefald eller komplikation af underliggende lidelse |
T — I mindst et år, indtil sandsynligheden for epileptisk anfald er lille* baseret på rådgivning fra speciallæge P — Fortsat funktionssvækkelse fra underliggende lidelse eller læsion eller tilbagevendende epileptiske anfald |
Mindst et år, hvis sandsynligheden for epileptisk anfald er lille*, og der ikke er nogen funktionssvækkelse fra underliggende lidelse eller læsion: egnet med restriktion 04*** Egnet uden restriktioner, når der ikke er nogen funktionssvækkelse fra underliggende lidelse eller læsion, og personen ikke behandles med epilepsimedicin. Sandsynlighed for epileptisk anfald meget lille* |
||||||
H00-99 |
SYGDOMME I ØJNE OG ØRER |
||||||||
H00-59 |
Øjenlidelser: progressive eller tilbagevendende (f.eks. glaukom, makulopati, diabetisk retinopati, retinitis pigmentosa, keratoconus, diplopi, blefarospasme, uveitis, ulcus corneae, nethindeløsning) Fremtidig manglende evne til at opfylde synskrav, risiko for tilbagefald |
T — Temporær manglende evne til at opfylde relevante synskrav (se tillæg 1) og lille sandsynlighed for efterfølgende forværring eller funktionsnedsættende tilbagefald efter behandling eller restitution P — Manglende evne til at opfylde relevante synskrav (se tillæg 1), eller hvis øget sandsynlighed for efterfølgende forværring eller funktionsnedsættende tilbagefald, hvis behandlet |
Med lille sandsynlighed for tilbagefald. Progression til et niveau, hvor synskrav ikke opfyldes i certifikatets gyldighedsperiode, er meget usandsynlig |
||||||
H65-67 |
Otitis — ekstern eller media Tilbagefald, risiko som infektionskilde hos personer, der håndterer fødevarer, problemer ved brug af høreværn |
T — Ved symptomer, der påvirker sikkert arbejde P — Hvis kronisk pus fra øre hos personer, der håndterer fødevarer |
Effektiv behandling og ingen sandsynlighed for tilbagefald |
||||||
H68-95 |
Ørelidelser: progressive (f.eks. otosklerose) |
T — Temporær manglende evne til at opfylde relevante hørekrav (se tillæg 2) og lille sandsynlighed for efterfølgende forværring eller funktionsnedsættende tilbagefald efter behandling eller restitution P — Manglende evne til at opfylde relevante hørekrav (se tillæg 2), eller hvis øget sandsynlighed for efterfølgende forværring eller funktionsnedsættende tilbagefald, hvis behandlet |
Meget lav tilbagefaldsrate*. Progression til et niveau, hvor hørekrav ikke opfyldes i certifikatets gyldighedsperiode, er meget usandsynlig |
||||||
H81 |
Ménières sygdom og andre former for kronisk eller tilbagevendende invaliderende vertigo Manglende balanceevne, som medfører tab af mobilitet og kvalme |
T — I akut fase P — Hyppige anfald, der fører til inkapacitet |
Lille sandsynlighed* for funktionsnedsættende virkninger på arbejdspladsen |
||||||
I00-99 |
DET KARDIOVASKULÆRE SYSTEM |
||||||||
I 05-08 I 34-39 |
Medfødt og anden hjertesygdom (herunder operation for sådan lidelse). Hjertemislyde ikke tidligere undersøgt sandsynlighed for progression, begrænset anstrengelseskapacitet |
T — Indtil undersøgt og effektivt behandlet, hvis påkrævet P — Hvis anstrengelseskapacitet er begrænset, eller episoder med inkapacitet forekommer, eller hvis personen får antikoagulanter, eller hvis der permanent er stor sandsynlighed for en funktionsnedsættende hændelse |
Individuel vurdering baseret på kardiologisk rådgivning |
||||||
I 10-15 |
Hypertension Øget sandsynlighed for (iskæmisk hjertelidelse, øjen- og nyreskader og slagtilfælde. Mulighed for akut hypertensiv episode |
T — Normalt, hvis > 160 systolisk eller > 100 diastolisk mm Hg, indtil undersøgt og effektivt behandlet, hvis påkrævet P — Hvis varigt > 160 systolisk eller > 100 diastolisk mm Hg med eller uden behandling |
Hvis behandlet og fri for funktionsnedsættende virkninger fra lidelse eller behandling |
||||||
I 20-25 |
Hjertetilfælde, dvs. myokardieinfarkter, EKG-dokumentation for tidligere myokardieinfarkter eller nyligt konstateret venstresidig grenblok, angina, hjertestop, koronar bypass (CABG), koronar angioplastik Pludseligt tab af funktionsevne, begrænset anstrengelseskapacitet. Problemer med at håndtere gentagne hjertetilfælde på arbejdspladsen |
T — I tre måneder efter første undersøgelse og behandling, længere, hvis symptomer ikke afhjælpes, og i tilfælde af øget sandsynlighed for tilbagefald som følge af patologiske fund P — Hvis kriterier for udstedelse af certifikat ikke opfyldes, og yderligere mindskelse af sandsynlighed for tilbagefald er usandsynlig |
Meget lav tilbagefaldsrate*, fuld overensstemmelse med anbefalinger om risikobegrænsning og ingen relevant comorbiditet: certifikat for seks måneder og derefter årligt certifikat. Lav tilbagefaldsrate*: egnet med restriktion 04*** Egnet med en tidsbegrænsning på et år |
||||||
I 44-49 |
Hjertearytmi og ledningsforstyrrelser (herunder personer med pacemakere og ICD-enheder) Sandsynlighed for funktionssvækkelse fra tilbagefald, pludseligt tab af funktionsevne, begrænset anstrengelseskapacitet Pacemaker-/ICD-aktivitet kan være påvirket af stærke elektriske felter |
T — Indtil undersøgt og behandlet, og behandlingens effektivitet er bekræftet P — Hvis invaliderende symptomer er til stede, eller forhøjet sandsynlighed for funktionssvækkelse fra tilbagefald, herunder ICD-implantat |
Lav tilbagefaldsrate*: egnet med restriktion 04*** Egnet med en tidsbegrænsning på et år |
||||||
I 61-69 G 46 |
Iskæmisk hjertelidelse (slagtilfælde eller transitorisk cerebral iskæmi) Øget sandsynlighed for tilbagefald, pludseligt tab af funktionsevne, begrænsning af mobilitet. Risiko for udvikling af andre kredsløbssygdomme, der medfører pludseligt tab af funktionsevne |
T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. Indtil tre måneder efter initial diagnose P — Hvis tilbageværende symptomer påvirker opgaver, og der er betydelig forhøjet sandsynlighed for tilbagefald |
Individuel vurdering af egnethed til arbejde, restriktion 04*** er indiceret. Vurdering skal omfatte sandsynlighed for fremtidige hjertetilfælde. Har kapacitet til at udføre rutine- og nødprocedurer i forbindelse med tildelte sikkerhedskritiske opgaver. Egnet med en tidsbegrænsning på et år |
||||||
I 73 |
Arteriel insufficiens Sandsynlighed for udvikling af andre kredsløbssygdomme, der medfører pludseligt tab af funktionsevne. Begrænsninger af anstrengelseskapacitet |
T — Indtil vurderet P — Ved manglende evne til at udføre arbejde |
Egnet med restriktion 04***, såfremt symptomer er milde og ikke påvirker udførelsen af vigtige opgaver, eller hvis de afhjælpes ved kirurgi eller behandling. Vurdering skal omfatte sandsynlighed for fremtidige hjertetilfælde. Egnet med en tidsbegrænsning på et år |
||||||
183 |
Åreknuder Risiko for blødning ved læsioner, hudforandringer og ulceration |
T — Indtil behandlet, hvis der forekommer funktionsnedsættende symptomer. Efter kirurgi i op til en måned |
Ingen funktionsnedsættende symptomer eller komplikationer |
||||||
I 80.2-3 |
Dyb venetrombose/lungeemboli Sandsynlighed for tilbagefald og for alvorlig lungeemboli. Sandsynlighed for blødning fra behandling med antikoagulanter |
T — Indtil undersøgt og behandlet og normalt ved behandling med korttidsvirkende antikoagulanter P — Overvejes ved tilbagevendende hændelser eller ved behandling med permanente antikoagulanter |
Kan vurderes egnet til arbejde med lille sandsynlighed for læsioner efter stabilisering med antikoagulanter med regelmæssig overvågning af koagulationstal |
||||||
I 00-99 ikke anført særskilt |
Andre hjertelidelser, f.eks. kardiomyopati, pericarditis og hjertesvigt Sandsynlighed for tilbagefald, pludseligt tab af funktionsevne, begrænset anstrengelseskapacitet |
T — Indtil undersøgt og behandlet, og behandlingens effektivitet er bekræftet P — Ved funktionsnedsættende symptomer eller sandsynlighed for funktionssvækkelse fra tilbagefald |
Individuel vurdering baseret på speciallægerådgivning |
||||||
J 00-99 |
ÅNDEDRÆTSSYSTEMET |
||||||||
J 02-04 J 30-39 |
Næse-, hals- og sinuslidelser Funktionsnedsættende for person. Overførsel af infektion til fødevarer/andre besætningsmedlemmer under visse forhold |
T — Indtil ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde P — Hvis funktionsnedsættende og tilbagevendende |
Når behandling er afsluttet, hvis der ikke er faktorer, der fremmer tilbagefald |
||||||
J 40-44 |
Kronisk bronchitis og/eller emfysem Nedsat anstrengelseskapacitet og funktionsnedsættende symptomer |
T — Hvis akut episode P — Hvis gentagne alvorlige tilbagefald, eller hvis generelle egnethedskrav ikke er opfyldt, eller ved funktionsnedsættende kortåndethed |
Vurdere egnethed i nødsituationer. Har kapacitet til at udføre rutine- og nødprocedurer i forbindelse med tildelte sikkerhedskritiske opgaver. Egnet med en tidsbegrænsning på et år |
||||||
J 45-46 |
Astma (detaljeret vurdering med oplysninger fra speciallæge for alle nye patienter) Uforudsigelige anfald af svær åndenød |
T — Indtil anfald er afhjulpet, årsag er undersøgt (herunder sammenhæng med erhverv) og effektiv behandling er på plads Hos person under 20 år med hospitalsindlæggelse eller anvendelse af peroralt steroid inden for de sidste tre år P — Ved forventet sandsynlighed for hurtige livstruende astmaanfald på arbejdspladsen eller tidligere ukontrolleret astma, dvs. flere tidligere hospitalsindlæggelser |
Egnet til arbejde, hvis tidligere astma som voksen**, der er effektivt reguleret med inhalator, og ingen anfald, der har krævet hospitalsindlæggelse eller peroralt steroid i de sidste to år, eller anstrengelsesudløst astma, der kræver regelmæssig behandling |
||||||
J 93 |
Pneumothorax (spontant eller traumatisk) Akut svækkelse fra tilbagefald |
T — Normalt i 12 måneder efter første episode P — Efter tilbagevendende episoder, medmindre der er udført pleurektomi eller pleurodesis |
Normalt i 12 måneder efter episode eller kortere tid, hvis anført af speciallæge |
||||||
K 00-99 |
FORDØJELSESSYSTEMET |
||||||||
K 01-06 |
Oral sundhed Akut smerte fra tandpine. Tilbagevendende infektioner i mund og tandkød |
T — Indtil ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
Hvis tænder og tandkød (tandkød uden edentulous og med velsiddende tænder i god reparationstilstand) er i god stand. Ingen kompleks protese, eller hvis tandlægeundersøgelse inden for det sidste år med afsluttet opfølgning og ingen problemer i mellemtiden |
||||||
K 25-28 |
Mavesår Tilbagefald med smerte, blødning eller perforation |
T — Indtil heling eller helbredelse ved kirurgi eller kontrol af helicobacter og på normal diæt i tre måneder P — Ved fortsat mavesår på trods af kirurgi og medicinering |
Når helbredt og på normal diæt i tre måneder |
||||||
K 40-41 |
Hernia — inguinal og femoral Sandsynlighed for strangulering |
T — Indtil undersøgt for at bekræfte, at der ikke er sandsynlighed for strangulering, og behandlet, hvis nødvendigt |
Efter tilfredsstillende behandling, eller når kirurg angiver, at der ikke er sandsynlighed for strangulering |
||||||
K 42-43 |
Hernia — umbilical, ventral Ustabil bugvæg ved buk og løft |
Individuel vurdering afhængigt af sværhedsgraden af symptomer eller funktionsnedsættelse. Overvej konsekvenser af regelmæssigt tungt fysisk arbejde for kroppen |
Individuel vurdering afhængigt af sværhedsgraden af symptomer eller funktionsnedsættelse. Overvej konsekvenser af regelmæssigt tungt fysisk arbejde for kroppen |
||||||
K 44 |
Hernia — diafragmal (hiatus) Refluks af maveindhold og -syre, der giver halsbrand osv. |
Individuel vurdering baseret på sværhedsgraden af symptomer og søvnforstyrrelser som følge heraf |
Individuel vurdering baseret på sværhedsgraden af symptomer og søvnforstyrrelser som følge heraf |
||||||
K 50, 51, 57, 58, 90 |
Ikke-infektiøs enteritis, colitis, Crohns sygdom, diverticulitis osv. Funktionsnedsættelse og smerte |
T — Indtil undersøgt og behandlet P — Hvis alvorligt eller tilbagevendende |
Individuel speciallægevurdering. Lille sandsynlighed for tilbagefald |
||||||
K 60 I 84 |
Anale lidelser: hæmorrhoider), fissurer, fistler Sandsynlighed for episode, der forårsager smerte og begrænset aktivitet |
T — Ved symptomer, der påvirker sikkert arbejde P — Overvejes, hvis tilstand ikke kan behandles eller er tilbagevendende |
Individuel vurdering |
||||||
K 70, 72 |
Hepatisk cirrose Leversvigt. Blødende øsophagusvaricer |
T — Indtil fuldt undersøgt. P — Hvis alvorligt eller kompliceret af ascites eller øsophagusvaricer |
Individuel vurdering baseret på speciallægerådgivning Egnet med en tidsbegrænsning på et år. |
||||||
K 80-83 |
Galdevejssygdom Galdestenskolik, gulsot, leversvigt |
T — Galdestenskolik, indtil endeligt behandlet P — Fremskreden leversygdom, tilbagevendende eller varige funktionsnedsættende symptomer |
Individuel speciallægevurdering. Akut galdestenskolik usandsynlig |
||||||
K 85-86 |
Pankreatit Sandsynlighed for tilbagefald |
T — Indtil afhjulpet P — Hvis tilbagevendende eller alkoholrelateret, medmindre afholdenhed er bekræftet |
Individuel vurdering baseret på speciallægeudtalelser |
||||||
Y 83 |
Stomi (ileostomi, kolostomi) Funktionsnedsættelse, hvis kontrol mistes — behov for poser osv. Potentielle problemer ved langvarige nødsituationer |
T — Indtil undersøgt, god regulering og overholdelse af behandling. P — Utilstrækkeligt kontrolleret |
Individuel vurdering |
||||||
N 00-99 |
UROGENITALE LIDELSER |
||||||||
N 00, N 17 |
Akut nefrit Nyresvigt, hypertension |
P — Indtil afhjulpet |
Individuel vurdering ved tilbageværende virkninger |
||||||
N 03-05, N 18-19 |
Subakut eller kronisk nefrit eller nefrose Nyresvigt, hypertension |
T — Indtil undersøgt |
Individuel speciallægevurdering baseret på nyrefunktion og sandsynlighed for komplikationer |
||||||
N 20-23 |
Nyre- eller urotelsten Smerte fra nyresten |
T — Indtil undersøgt for at bekræfte, at der ikke er sandsynlighed for symptomer, der påvirker sikkert arbejde P — I alvorlige tilfælde med tilbagevendende stendannelse |
Individuel vurdering |
||||||
N 33, N 40 |
Prostataforstørrelse/obstruktion af urinrør Akut vandladningsbesvær |
T — Indtil undersøgt og behandlet P — Hvis behandling ikke er mulig |
Individuel vurdering |
||||||
N 70-98 |
Gynækologiske lidelser — Kraftig vaginal blødning, svære menstruationssmerter, endometriose, genitalprolaps eller anden funktionsnedsættelse på grund af smerte eller blødning |
T — Hvis funktionsnedsættende, eller hvis der er behov for undersøgelse for at fastslå årsag og afhjælpe den |
Individuel vurdering, hvis lidelse med sandsynlighed kræver behandling under sejladsen eller kan påvirke arbejdsevnen |
||||||
R 31, 80, 81, 82 |
Proteinuri, hæmaturi, glukosuri eller anden urinvejslidelse Indikator for nyrelidelser eller andre lidelser |
T — Hvis indledende resultater er klinisk signifikante P — Alvorlig underliggende årsag, der ikke kan afhjælpes — f.eks. nedsat nyrefunktion |
Meget lille sandsynlighed for alvorlig underliggende lidelse |
||||||
Z 90.5 |
Fjernelse af nyre eller én ikkefungerende nyre Begrænsninger for væskeregulering under ekstreme forhold, hvis den tilbageværende nyre ikke er fuldt funktionsdygtig |
P — Enhver nedsættelse af den tilbageværende nyres funktion hos nyt dæksbesætningsmedlem. Signifikant forringelse af den tilbageværende nyres funktion hos nuværende dæksbesætningsmedlem |
Den tilbageværende nyre skal være fuldt funktionsdygtig og ikke i risiko for progressiv sygdom baseret på nyreundersøgelser og speciallægeudtalelser |
||||||
O 00-99 |
GRAVIDITET |
||||||||
O 00-99 |
Graviditet Komplikationer, sene begrænsninger af mobilitet. Risiko for skade for mor og barn i tilfælde af for tidlig fødsel på arbejdspladsen |
T — Beslutning i overensstemmelse med national lovgivning Abnormitet, der kræver tæt overvågning |
Ukompliceret graviditet uden funktionsnedsættende virkninger: Beslutninger i overensstemmelse med national praksis og lovgivning |
||||||
L00–99 |
HUD |
||||||||
L 00-08 |
Hudinfektioner Tilbagefald, overførsel til andre |
T — Hvis symptomer påvirker sikkert arbejde |
Baseret på infektionens karakter og sværhed P — Overvejes for dæksbesætningsmedlemmer med tilbagevendende problemer |
||||||
L10–99 |
Andre hudsygdomme, f.eks. eksem, dermatitis, psoriasis Tilbagefald, i nogle tilfælde erhvervsbetinget årsag |
T — Ved symptomer, der påvirker sikkert arbejde |
Individuel beslutning med relevante restriktioner, hvis tilstanden forværres af varme eller stoffer på arbejdspladsen |
||||||
M00–99 |
MUSKEL- OG KNOGLELIDELSER |
||||||||
M 10-23 |
Osteoarthritis, andre ledsygdomme og efterfølgende ledimplantering Smerte og begrænsning af mobilitet, der påvirker arbejdet under normale forhold og i nødsituationer. Mulighed for infektion eller dislokation og begrænset levetid for ledimplantater |
T — Fuld funktionsgenopretning og bekræftelse ved formel speciallægevurdering, der kræves inden tilbagevenden til arbejdet efter udskiftning af hofte eller knæ P — Ved komplicerede og alvorlige tilfælde |
Individuel vurdering. Har fuld kapacitet til at udføre rutine- og nødprocedurer med meget lille sandsynlighed for forværring, der bevirker, at opgaver ikke kan udføres |
||||||
M 24.4 |
Tilbagevendende instabilitet af skulder eller knæ Pludselig begrænsning af mobilitet med smerter |
T — Indtil tilstrækkelig genopretning og stabilitet af ledfunktion |
Individuel vurdering af manglende egnethed til arbejde |
||||||
M 54.5 |
Rygsmerte Smerte og begrænsning af mobilitet, der påvirker arbejdet under normale forhold og i nødsituationer. Forværring af tilstand |
T — I akut fase P — Hvis tilbagevendende eller inkapaciterende |
Individuel vurdering |
||||||
Y 83.4 Z 97.1 |
Arm- eller benprotese Begrænsning af mobilitet, der påvirker arbejdet under normale forhold og i nødsituationer |
P — Hvis sikkerhedskritiske opgaver ikke kan udføres |
Hvis rutine- og nødopgaver kan udføres, tillades visse begrænsninger i forbindelse med specifikke ikke-væsentlige aktiviteter. Restriktion 03*** kan være indiceret |
||||||
|
GENERELT |
||||||||
R 47, F 80 |
Taleforstyrrelser Begrænsninger af kommunikationsevne |
P — Uforenelig med pålidelig udførelse af rutine- og nødopgaver på en sikker og effektiv måde |
Ingen forringelse af essentiel talekommunikation |
||||||
T 78 Z 88 |
Allergier (bortset fra allergisk dermatitis og astma) Sandsynlighed to tilbagefald og øget reaktion. Nedsat evne til at udføre opgaver |
T — Indtil ingen symptomer, der påvirker sikkert arbejde P — Hvis livstruende reaktion med sandsynlighed kan forventes |
Hvis reaktion er funktionsnedsættende og ikke livstruende, og virkninger kan reguleres ved langvarig anvendelse af ikkesteroid egen medicinering eller ved livsstils- ændringer, som kan gennemføres på arbejdspladsen uden negative sikkerhedskritiske virkninger |
||||||
Z 94 |
Transplantationer — nyre, hjerte, lunge, lever (for proteser, dvs. led, arme og ben, linser, høreapparater, hjerteklapper osv., se de pågældende afsnit) Mulighed for afstødning. Bivirkninger af medicin |
T — Indtil virkninger af kirurgi og medicin mod afstødning er stabil P — Individuel vurdering og bekræftelse ved formel speciallægevurdering |
Individuel vurdering baseret på speciallægeudtalelser. Egnet med en tidsbegrænsning på et år |
||||||
Klassificeres efter lidelse |
Progressive lidelser, som ligger inden for kriterier, f.eks. Huntingtons chorea (herunder familiehistorik), keratoconus |
T — Indtil undersøgt og behandlet, hvis indiceret P — Hvis skadelig progression er sandsynlig |
Individuel vurdering baseret på speciallægeudtalelser. Sådanne lidelser er acceptable, hvis skadelig progression indtil næste lægeundersøgelse vurderes at være usandsynlig |
||||||
Klassificeres efter lidelse |
Lidelser, der ikke er nævnt |
T — Indtil undersøgt og behandlet, hvis indiceret P — Hvis permanent funktionsnedsættende |
Anvend analogi med relaterede lidelser som vejledning. Overvej forhøjet sandsynlighed for pludselig inkapacitet, tilbagefald eller progression og begrænsninger for udførelse af arbejdet under normale forhold og i nødsituationer. Hvis der er tvivl, indhentes rådgivning, eller restriktioner og henvisning til vurdering overvejes |
Tillæg 1
Relevante synskriterier som omhandlet i diagnosekode H 0059
Minimumskriterier for syn:
1. Synsevne i dagtimer:
Synsevnen for begge øjne eller for det bedste øje med eller uden korrektion større end eller lig med 0,8. Monokulært syn accepteres.
Manifest dobbeltsyn (motilitet), som ikke kan korrigeres, accepteres ikke. I tilfælde af Monokulært syn: normal motilitet af det raske øje.
Restriktion 01*** kan være indiceret.
2. Synsevne ved morgengry og i tusmørke:
Testes i tilfælde af glaukom (grøn stær) eller katarakt (grå stær). Kontrastsensitivitet på 0,032 cd/m2 ved fravær af blænding, testresultat på 1:2.7 eller bedre testet med mesotesten.
3. Synsfelt:
Det horisontale synsfelt skal være mindst 120°. Ekstensionen skal være mindst 50° venstre og højre og 20° op og ned. Der må ikke være nogen fejl inden for en radius af 20° fra det centrale synsfelt.
Mindst ét øje skal opfylde kravene til synsevne og have et synsfelt uden patologiske skotomer. Formel test udført af en øjenlæge kræves, hvis der konstateres abnormaliteter ved den indledende test, eller i tilfælde af glaukom eller retinal dystrofi.
4. Farvesyn hos dæksbesætningsmedlemmer med navigationsopgaver:
Farvesynet anses for tilstrækkeligt, hvis ansøgeren består Ishihara-farvesynstesten med 24 plader med højst to fejl. Hvis ansøgeren ikke består denne test, skal der udføres en af de nævnte alternative test. I tilfælde af tvivl udføres en test med anomaloskop. Anomaloskopkvotienten skal være mellem 0,7 og 1,4 og derved udvise normal trikromasi.
De godkendte alternative test til Ishihara-pladerne er:
a) |
Velhagen/Broschmann (resultat med højst to fejl) |
b) |
Kuchenbecker-Broschmann (højst to fejl) |
c) |
HRR (minimumsresultat »mild«) |
d) |
TMC (minimumsresultat »second degree«) |
e) |
Holmes Wright B (resultat med højst otte fejl for »small«) |
f) |
Farnsworth Panel D 15-test (minimumsresultat: højst en diametrisk krydsning i farveplottet) |
g) |
Colour Assessment and Diagnosis (CAD)-test (resultat med højst fire CAD-enheder). |
Indehavere af bådførercertifikater, der er udstedt i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/50/EF (1), hvis anomaloskopkvotient for farvesyn er mellem 0,7 og 3,0, vurderes at være egnede, hvis deres certifikat er udstedt inden den 1. april 2004.
Anvendelsen af optisk korrektion med filterglas for farvesyn, f.eks. farvede kontaktlinser og briller, tillades ikke.
Tillæg 2
Relevante kriterier for hørelse som omhandlet i diagnosekode H 68-95
Minimumskriterier for hørelse
Hørelse anses for tilstrækkelig, hvis den gennemsnitlige værdi for høretab i begge ører med eller uden høreapparat ikke overstiger 40 dB ved frekvenserne 500, 1 000, 2 000 og 3 000 Hz. Hvis værdien på 40 dB overskrides, anses hørelsen alligevel for tilstrækkelig, hvis ansøgeren består en høretest med audiometer, som overholder ISO 8253-1:2010 eller tilsvarende.
Restriktion 02*** kan være indiceret.
Bemærkninger til tabellen og tillæggene:
* Tilbagefaldsrater:
Hvor udtrykkene meget lille og lille anvendes for forhøjet sandsynlighed for tilbagefald. Disse er grundlæggende kliniske vurderinger, men for nogle lidelser findes der kvantitativ dokumentation for sandsynligheden for tilbagefald. Hvis det er tilfældet, f.eks. for epileptiske anfald og hjertetilfælde, kan det angive, at der er behov for yderligere undersøgelser for at afgøre, om en person har øget sandsynlighed for et tilbagefald. Kvantitative niveauer for tilbagefald svarende til:
meget lille: tilbagefaldsrate mindre end 2 % om året
lille: tilbagefaldsrate på 2-5 % om året
** Astma som voksen:
Astma kan udvikles fra barndommen eller efter 16-års alderen. Der findes en lang række iboende eller eksterne årsager til udvikling af astma hos voksne. Ved ansættelse af personer, der har udviklet astma som voksne, bør betydningen af specifikke allergener, herunder allergener, der forårsager erhvervsbetinget astma, undersøges. Mindre specifikke udløsende faktorer, f.eks. kulde, anstrengelse og luftvejsinfektion, skal også tages i betragtning. Alle kan påvirke evnen til at arbejde på indre vandveje.
Mild intermitterende astma — uregelmæssige anfald af mild pibende vejrtrækning, som forekommer mindre end hver anden uge, og som umiddelbart og hurtigt kan afhjælpes med en beta-agonist-inhalator.
Mild astma: regelmæssige anfald af pibende vejrtrækning, der kræver brug af beta-agonist-inhalator eller kortikosteroid-inhalator. Ved regelmæssig inhalation af steroider (eller steroid/langtidsvirkende beta-agonister) kan symptomer og behovet for behandling med beta-agonister effektivt elimineres.
Anstrengelsesudløst astma: anfald af pibende vejrtrækning udløst af anstrengelse, navnlig i kolde omgivelser. Anfald kan behandles effektivt med inhalation af steroider (eller steroid/langtidsvirkende beta-agonister) eller andre orale lægemidler.
Moderat astma: hyppige anfald af pibende vejrtrækning på trods af regelmæssig inhalation af steroider (eller steroid/langtidsvirkende beta-agonister), som kræver fortsat regelmæssig anvendelse af beta-agonist-inhalator eller tilføjelse af anden medicin og medfører et lejlighedsvist behov for orale steroider.
Svær astma: hyppige anfald af pibende vejrtrækning og åndenød, hyppig hospitalsindlæggelse, hyppig anvendelse af orale steroider.
***Afbødende foranstaltninger og restriktioner
01 Krav om synskorrektion (briller og/eller kontaktlinser)
02 Krav om høreapparat
03 Krav om arm- eller benprotese
04 Ingen solovagt i styrehus
05 Kun i dagtimer
06 Navigationsopgaver tillades ikke
07 Begrænset til en flydende struktur med navnet ...
08 Begrænset til området ...
09 Begrænset til opgaven ...
De afbødende foranstaltninger og restriktioner kan kombineres. De skal kombineres om nødvendigt.
(1) Rådets direktiv 96/50/EF af 23. juli 1996 om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 31).