This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R1561
Commission Regulation (EU) 2019/1561 of 17 September 2019 amending Annexes II and III to Regulation (EC) No 396/2005 of the European Parliament and of the Council as regards maximum residue levels for chlormequat in cultivated fungi (Text with EEA relevance.)
Kommissionens forordning (EU) 2019/1561 af 17. september 2019 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af chlormequat i dyrkede svampe (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens forordning (EU) 2019/1561 af 17. september 2019 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af chlormequat i dyrkede svampe (EØS-relevant tekst.)
C/2019/6539
EUT L 240 af 18.9.2019, p. 1–12
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32005R0396 | ophævelse | bilag II tabelkolonne | 08/10/2019 | |
Modifies | 32005R0396 | tilføjelse | bilag III del A tabelkolonne | 08/10/2019 |
18.9.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 240/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/1561
af 17. september 2019
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af chlormequat i dyrkede svampe
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (i det følgende benævnt »MRL'er«) af chlormequat. |
(2) |
MRL'erne for chlormequat blev for nylig ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2017/693 (2) i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005. Inden for disse rammer blev der fastsat en midlertidig MRL for dyrkede svampe på 0,9 mg/kg som reaktion på overvågningsdata, som viste, at der i ubehandlede dyrkede svampe forekom restkoncentrationer over bestemmelsesgrænseværdien, og at sådanne restkoncentrationer kan skyldes krydskontaminering af dyrkede svampe med halm, der er blevet lovligt behandlet med chlormequat. |
(3) |
Svampeproducenter har forelagt Kommissionen nylige overvågningsdata specifikt for østershatte, som viser, at der i disse produkter forekommer restkoncentrationer over den gældende midlertidige MRL for dyrkede svampe. Disse restkoncentrationer skyldes krydskontaminering af dyrkede svampe med halm, der er blevet lovligt behandlet med chlormequat. Flere medlemsstater har forelagt supplerende overvågningsdata fra offentlig kontrol specifikt for østershatte, som bekræfter disse resultater. |
(4) |
Tyskland udarbejdede og evaluerede en ansøgning om ændring af den gældende MRL i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 396/2005 og fremsendte evalueringsrapporten til Kommissionen. |
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) vurderede ansøgningen og vurderingsrapporten, idet den især undersøgte risiciene for forbrugerne og, hvor det var relevant, for dyr, og afgav en videnskabelig erklæring om den foreslåede MRL (3). Autoriteten fremsendte udtalelsen til ansøgeren, Kommissionen og medlemsstaterne og offentliggjorde den. |
(6) |
Autoriteten konkluderede i sin videnskabelige erklæring, at den ændring af MRL'en, som Tyskland havde anmodet om, var acceptabel med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. Autoriteten tog hensyn til de nyeste oplysninger om stoffets toksikologiske egenskaber. Der kunne ikke påvises nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag eller den akutte referencedosis overskrides, hverken ved livslang eksponering for dette stof gennem forbrug af alle fødevareprodukter, der kan indeholde det, eller ved kortvarig eksponering gennem et højt forbrug af de pågældende produkter. |
(7) |
På baggrund af autoritetens konklusioner om risiko for forbrugerne bør MRL'en for østershatte fastsættes på et niveau, der svarer til den 95. percentil af alle stikprøveresultaterne, samtidig med at den gældende MRL for andre dyrkede svampe opretholdes. Denne MRL vil blive taget op til revision; i forbindelse med revisionen vil der blive taget hensyn til de oplysninger, der foreligger pr. 13. april 2021. |
(8) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2017/693 af 7. april 2017 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for bitertanol, chlormequat og tebufenpyrad i eller på visse produkter (EUT L 101 af 13.4.2017, s. 1).
(3) EFSA's videnskabelige rapporter foreligger online på: http://www.efsa.europa.eu:
Statement on the dietary risk assessment for the proposed temporary maximum residue level for chlormequat in oyster mushrooms. EFSA Journal 2019;17(5):5707.
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag II udgår kolonnen vedrørende chlormequat. |
2) |
I bilag III, del A, indsættes følgende kolonne vedrørende chlormequat: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
(*1) Analytisk bestemmelsesgrænseværdi
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat MRL'er for.