This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019D1017
Council Decision (EU) 2019/1017 of 14 June 2019 on the position to be taken on behalf of the European Union within the Council of Members of the International Olive Council (IOC) as regards the conditions for the accession of the Government of Georgia to the International Agreement on Olive Oil and Table Olives, 2015
Rådets afgørelse (EU) 2019/1017 af 14. juni 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd, for så vidt angår betingelserne for Georgiens regerings tiltrædelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven
Rådets afgørelse (EU) 2019/1017 af 14. juni 2019 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd, for så vidt angår betingelserne for Georgiens regerings tiltrædelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven
ST/9685/2019/INIT
EUT L 165 af 21.6.2019, p. 66–68
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
21.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 165/66 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1017
af 14. juni 2019
om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd, for så vidt angår betingelserne for Georgiens regerings tiltrædelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (»overenskomsten«) blev i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 (1) undertegnet på Unionens vegne den 18. november 2016 i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York med forbehold af dens indgåelse. Overenskomsten trådte i overensstemmelse med dens artikel 31, stk. 2, midlertidigt i kraft den 1. januar 2017. |
(2) |
Overenskomsten blev indgået den 17. maj 2019 ved Rådets afgørelse (EU) 2019/848 (2). |
(3) |
I henhold til overenskomstens artikel 29 skal Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd (»Medlemsrådet«) fastlægge betingelserne for en regerings tiltrædelse af overenskomsten. |
(4) |
Georgiens regering har formelt ansøgt om at tiltræde overenskomsten. Medlemsrådet bør derfor opfordres til på en af dets kommende samlinger eller inden for rammerne af en procedure med henblik på Medlemsrådets vedtagelse af afgørelser ved udveksling af korrespondance at fastlægge betingelserne for Georgiens tiltrædelse, for så vidt angår andele i Det Internationale Olivenråd og fristen for deponering af tiltrædelsesinstrumentet. |
(5) |
Da Georgien er i færd med at udbygge sin olivensektor med hensyn til forbrug og produktion, kan Georgiens tiltrædelse på visse betingelser styrke Det Internationale Olivenråd, navnlig med hensyn til at opnå ensartethed i national og international ret vedrørende olivenprodukters egenskaber med henblik på at forebygge handelshindringer. |
(6) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne indtages i Medlemsrådet, da de afgørelser, der skal vedtages, har retsvirkning for Unionen, da de har indvirkning på forholdet ved beslutningstagningen i Medlemsrådet i de tilfælde, hvor afgørelser ikke træffes ved konsensus, jf. overenskomstens artikel 10, stk. 4 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd på en kommende samling deraf eller inden for rammerne af en procedure med henblik på Medlemsrådets vedtagelse af afgørelser ved udveksling af korrespondance, for så vidt angår betingelserne for Georgiens regerings tiltrædelse af overenskomsten, er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. juni 2019.
På Rådets vegne
E.O. TEODOROVICI
Formand
(1) Rådets afgørelse (EU) 2016/1892 af 10. oktober 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 293 af 28.10.2016, s. 2).
(2) Rådets afgørelse (EU) 2019/848 af 17. maj 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den internationale overenskomst af 2015 om olivenolie og spiseoliven (EUT L 139 af 27.5.2019, s. 1).
BILAG
Unionen støtter Georgiens regerings tiltrædelse af overenskomsten på en kommende samling i Medlemsrådet eller inden for rammerne af en procedure med henblik på vedtagelse af afgørelser i Medlemsrådet ved udveksling af korrespondance, såfremt Georgiens andele beregnes efter den formel, der er angivet i artikel 11 i overenskomsten, og at fristen for deponering af tiltrædelsesinstrumenterne gør det muligt for Georgien snart at tiltræde overenskomsten. Hvis deponeringen af instrumentet forsinkes, kan Unionen i efterfølgende afgørelser, der skal vedtages af Medlemsrådet, støtte forlængelsen af fristen for deponering af instrumentet.