Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0709

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/709 af 14. maj 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for så vidt angår kravene til etiketter i forbindelse med støtteansøgninger for arealer, der anvendes til produktion af hamp

    C/2018/2720

    EUT L 119 af 15.5.2018, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R1173

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/709/oj

    15.5.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 119/29


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/709

    af 14. maj 2018

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 for så vidt angår kravene til etiketter i forbindelse med støtteansøgninger for arealer, der anvendes til produktion af hamp

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 78, første afsnit, litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 17, stk. 7, første afsnit, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (2) skal enkeltansøgningen for arealer, der anvendes til produktion af hamp, indeholde de officielle etiketter fra frøemballagen i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF (3).

    (2)

    I artikel 9, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 (4) som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/707 (5) er der i henhold til Kommissionens direktiv 2008/62/EF (6) fastsat bestemmelser om en alternativ certificering af hampefrø, som gælder for bevarelsessorter.

    (3)

    Artikel 17, stk. 7, første afsnit, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 bør derfor ændres, så det fremgår, hvilke dokumenter der anerkendes som officielle etiketter for så vidt angår bevarelsessorter, der er certificeret i henhold til direktiv 2008/62/EF.

    (4)

    Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 bør derfor ændres.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 17, stk. 7, første afsnit, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 affattes således:

    »c)

    de officielle etiketter fra frøemballagen i overensstemmelse med i Rådets direktiv 2002/57/EF (*1), særlig artikel 12, eller andre dokumenter, som medlemsstaten anerkender som ligestillede, eller, for så vidt angår bevarelsessorter, der er certificeret i henhold til Kommissionens direktiv 2008/62/EF (*2), leverandørens etiketter eller den påtrykte eller stemplede angivelse fra pakningen eller beholderen med frø af bevarelsessorter som omhandlet i artikel 18 i samme direktiv.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2018.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69).

    (3)  Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).

    (4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning (EUT L 181 af 20.6.2014, s. 1).

    (5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/707 af 28. februar 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår støtteberettigelseskriterierne for hamp i henhold til grundbetalingsordningen og visse krav i forbindelse med frivillig koblet støtte (se side 1 i denne EUT).

    (6)  Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter (EUT L 162 af 21.6.2008, s. 13).


    Top