1.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 268/82

(1)

På grundlag af artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtog Rådet to afgørelser om indførelse af midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse. I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 (2) skal 40 000 ansøgere om international beskyttelse omfordeles fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater. I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 (3) skal 120 000 ansøgere om international beskyttelse omfordeles fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater.

(2)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i afgørelse (EU) 2015/1601 skal 54 000 ansøgere fra den 26. september 2016 omfordeles fra Italien og Grækenland til andre medlemsstaters område, medmindre Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 3, i den nævnte afgørelse inden da fremsætter et forslag om, at dette antal tildeles en bestemt støttemodtagende medlemsstat, som står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af personer.

(3)

I henhold til artikel 1, stk. 2, i afgørelse (EU) 2015/1601 skal Kommissionen løbende overvåge situationen med massive tilstrømninger af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaterne. Kommissionen fremsætter om nødvendigt forslag til ændring af den nævnte afgørelse for at tage hensyn til udviklingen i situationen på stedet og dens indvirkning på omfordelingsordningen samt det voksende pres på medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der er i frontlinjen.

(4)

Med det formål at stoppe den ulovlige migration fra Tyrkiet til EU nåede EU og Tyrkiet den 18. marts 2016 (4) til enighed om en række punkter, herunder at for hver syrer, som Tyrkiet tilbagetager fra de græske øer, genbosættes en anden syrer fra Tyrkiet i medlemsstaterne inden for rammerne af de eksisterende tilsagn. Genbosætning i henhold til denne mekanisme vil i første omgang ske ved at opfylde de forpligtelser, som medlemsstaterne indgik i konklusionerne fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 20. juli 2015. Yderligere behov for genbosætning opfyldes gennem en tilsvarende frivillig ordning op til en grænse på yderligere 54 000 personer ved at give mulighed for, at genbosætningstilsagn, der gives inden for rammerne af denne ordning, kan modregnes i ikketildelte pladser i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601.

(5)

Genbosætning, indrejse af humanitære årsager eller andre former for lovlig indrejse fra Tyrkiet i henhold til nationale og multilaterale ordninger kan forventes at lette migrationspresset på de medlemsstater, hvorfra der sker omfordeling i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601, ved at gøre det muligt at rejse ind i Unionen på lovlig og sikker vis og forebygge ulovlig indrejse. Medlemsstaternes solidaritetsindsats, der består i frivilligt at give syriske statsborgere, som befinder sig i Tyrkiet, og som har et klart behov for international beskyttelse, tilladelse til at rejse ind på deres område, bør derfor tages i betragtning i forbindelse med de 54 000 ansøgere om international beskyttelse, der er nævnt ovenfor. For så vidt angår de 54 000 ansøgere bør det antal personer, som en medlemsstat på denne måde har taget imod fra Tyrkiet, trækkes fra det antal personer, der skal omfordeles til den pågældende medlemsstat i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601.

(6)

Indrejseordninger kan omfatte genbosætning, indrejse af humanitære årsager eller andre former for lovlig indrejse for syriske statsborgere, som befinder sig i Tyrkiet, og som har et klart behov for international beskyttelse, såsom programmer for visumudstedelse af humanitære årsager, overførsel af humanitære årsager, familiesammenføringsprogrammer, private sponsoreringsprojekter, stipendieprogrammer eller arbejdskraftmobilitetsordninger.

(7)

De tilsagn, som medlemsstaterne afgav som led i den genbosætningsordning, som repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, blev enige om i konklusionerne fra mødet den 20. juli 2015, bør ikke berøres af nærværende afgørelse og bør ikke medregnes i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601. De medlemsstater, som vælger at opfylde deres forpligtelser i henhold til afgørelse (EU) 2015/1601 ved via genbosætning at tage imod syrere, der befinder sig i Tyrkiet, bør derfor ikke kunne medregne denne indsats som del af deres tilsagn i henhold til genbosætningsordningen af 20. juli 2015.

(8)

For at sikre en passende overvågning af situationen bør den enkelte medlemsstat, når den vælger at bruge denne mulighed, hver måned meddele Kommissionen, hvor mange af de syrere, der befinder sig i Tyrkiet, der har fået tilladelse til at indrejse på medlemsstatens område i henhold til den mulighed, der er fastsat ved denne ændring, med angivelse af den nationale eller multilaterale ordning, i henhold til hvilken den pågældende har fået indrejsetilladelse, samt hvilken form for lovlig indrejse der er tale om.

(9)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(10)

Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(11)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(12)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 og 4a i samme protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(13)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(14)

I betragtning af sagens hastende karakter bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —