EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0447

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/447 af 22. marts 2016 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Frankrig (meddelt under nummer C(2016) 1608) (EØS-relevant tekst)

C/2016/1608

EUT L 78 af 24.3.2016, p. 76–77 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/09/2016

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2016/447/oj

24.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 78/76


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/447

af 22. marts 2016

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Frankrig

(meddelt under nummer C(2016) 1608)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 (3) blev vedtaget efter spredningen af højpatogen aviær influenza (HPAI) i Frankrig og den franske kompetente myndigheds oprettelse af en stor supplerende spærrezone omkring beskyttelses- og overvågningszonerne. Denne supplerende spærrezone består af flere departementer eller dele heraf i den sydvestlige del af Frankrig.

(2)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460, senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/237 (4), finder anvendelse indtil den 31. marts 2016.

(3)

Antallet af udbrud af HPAI er faldet, men der konstateres stadig få udbrud inden for området, som allerede er omfattet af restriktioner. På grund af den epidemiologiske situation og med henblik på anvendelsen af strategien for sygdomsbekæmpelse vedtaget i Frankrig er det hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsesperioden for gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 til 15. september 2016. Kommissionen vil dog revurdere anvendelsesperioden, hvis sygdomssituationen skulle forbedres inden da.

(4)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 5 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 ændres datoen »den 31. marts 2016« til »den 15. september 2016«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 af 23. december 2015 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Frankrig (EUT L 339 af 24.12.2015, s. 52).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/237 af 17. februar 2016 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2460 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Frankrig (EUT L 44 af 19.2.2016, s. 12).


Top