(1)

Tyskland og Østrig blev indrømmet en fravigende foranstaltning ved henholdsvis Rådets beslutning 2009/791/EF (2) og Rådets gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU (3). Anvendelsen af den fravigende foranstaltning blev forlænget indtil den 31. december 2015 ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/705/EU (4).

(2)

Den fravigende foranstaltning fraviger artikel 168 og 168a i direktiv 2006/112/EF, der regulerer afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms på de varer og tjenesteydelser, der leveres til dem i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner. Hensigten med den fravigende foranstaltning er at ophæve fradragsretten for moms på de varer og tjenesteydelser, hvor den afgiftspligtige persons eller dennes ansattes private eller, mere generelt, ikke-erhvervsmæssige brug udgør over 90 % af den samlede brug.

(3)

For at tage hensyn til Domstolens retspraksis, i henhold til hvilken indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person ikke kan fradrages, hvis den vedrører virksomhed, som, henset til dens ikke-økonomiske karakter, ikke falder inden for anvendelsesområdet for direktiv 2006/112/EF, er det hensigtsmæssigt at præcisere, at den fravigende foranstaltning også gælder for varer og tjenesteydelser, der anvendes til aktiviteter af ikke-økonomisk karakter.

(4)

Formålet med den fravigende foranstaltning er at forenkle proceduren for pålæggelse og opkrævning af moms. Den afgift, der skal betales ved det endelige forbrug, påvirkes kun i ubetydelig grad.

(5)

Ved breve registreret i Kommissionen den 16. marts 2015 og den 19. marts 2015 anmodede henholdsvis Tyskland og Østrig om bemyndigelse til fortsat at anvende denne fravigende foranstaltning.

(6)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 15. september 2015 de øvrige medlemsstater om Østrigs og Tysklands anmodninger. Ved brev af 17. september 2015 meddelte Kommissionen Østrig og Tyskland, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningerne.

(7)

I henhold til de oplysninger, som Østrig og Tyskland har indgivet, har de retlige og faktuelle forhold, der berettigede den nuværende anvendelse af den fravigende foranstaltning, ikke ændret sig og er stadig til stede. Østrig og Tyskland bør derfor bemyndiges til fortsat at anvende denne fravigende foranstaltning i endnu en periode, som dog begrænses til indtil den 31. december 2018 med henblik på at vurdere nødvendigheden og effektiviteten af den fravigende foranstaltning og den procentuelle fordeling mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug, som den tager udgangspunkt i.

(8)

Såfremt Østrig og Tyskland mener, at det er nødvendigt at forlænge den fravigende foranstaltning ud over 2018, bør den pågældende medlemsstat senest den 31. marts 2018 sammen med anmodningen om forlængelse indgive en rapport til Kommissionen om anvendelsen af den fravigende foranstaltning, som omfatter en evaluering af den anvendte procentuelle fordeling, for at give Kommissionen tilstrækkelig tid til at undersøge anmodningen.

(9)

De fravigende foranstaltninger vil kun i ubetydelig grad påvirke den afgift, der skal betales ved det endelige forbrug, og får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(10)

Beslutning 2009/791/EF og gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU bør derfor ændres —