This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32014D0332
2014/332/EU: Commission Implementing Decision of 4 June 2014 amending the Annexes to Decisions 92/260/EEC, 93/197/EEC and 2004/211/EC with regard to the animal health and veterinary certification conditions for the importation of registered horses from certain parts of the territory of India (notified under document C(2014) 3582) Text with EEA relevance
2014/332/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. juni 2014 om ændring af bilagene til beslutning 92/260/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af registrerede heste fra visse dele af Indiens område (meddelt under nummer C(2014) 3582) EØS-relevant tekst
2014/332/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. juni 2014 om ændring af bilagene til beslutning 92/260/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af registrerede heste fra visse dele af Indiens område (meddelt under nummer C(2014) 3582) EØS-relevant tekst
EUT L 167 af 6.6.2014, p. 52–56
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018R0659
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 31992D0260 | ændring | bilag I | ||
Modifies | 31992D0260 | ændring | bilag II | ||
Modifies | 31993D0197 | ændring | bilag I | ||
Modifies | 31993D0197 | ændring | bilag II | ||
Modifies | 32004D0211 | ændring | bilag I |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Implicitly repealed by | 32018R0659 | 01/10/2018 |
6.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 167/52 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 4. juni 2014
om ændring af bilagene til beslutning 92/260/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved import af registrerede heste fra visse dele af Indiens område
(meddelt under nummer C(2014) 3582)
(EØS-relevant tekst)
(2014/332/EU)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 3, litra a),
under henvisning til Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (2), særlig artikel 12, stk. 1 og 4, artikel 15, litra a), artikel 16, stk. 2, artikel 19, hovedet, og artikel 19, litra a) og b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I direktiv 2009/156/EF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import til Unionen af levende dyr af hestefamilien. Det fastsættes, at import af dyr af hestefamilien til Unionen kun er tilladt fra tredjelande, der opfylder visse dyresundhedsmæssig krav. |
(2) |
I Kommissionens beslutning 92/260/EØF (3) er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser og krav vedrørende udstedelse af sundhedscertifikat ved midlertidig indførsel til Unionen af registrerede heste i en periode på under 90 dage fra tredjelande, der er opført i særlige sundhedskategorier som fastsat i bilag I til beslutningen. I bilag II til beslutningen er der fastsat standardsundscertifikater, der skal ledsage dyr, som kommer fra de tredjelande, der er opført i de enkelte sundhedskategorier. |
(3) |
I Kommissionens beslutning 93/197/EØF (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser og krav vedrørende udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel til Unionen af registrerede dyr af hestefamilien og dyr af hestefamilien til opdræt og som brugsdyr, der kommer fra tredjelande, der er opført i særlige sundhedskategorier som fastsat i bilag I til beslutningen. I dette bilag er det også fastsat, hvilke kategorier af dyr af hestefamilien der må indføres fra et bestemt tredjeland I bilag II til beslutningen er der fastsat standardsundscertifikater, som skal ledsage dyr, som kommer fra de tredjelande, der er opført i de enkelte sundhedskategorier. |
(4) |
Ved Kommissionens beslutning 2004/211/EF (5) er der fastsat en liste over tredjelande, eller dele heraf, hvis der anvendes områdeopdeling, hvorfra medlemsstaterne skal tillade import af dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien, samt de øvrige importbetingelser. Den pågældende liste findes i bilag I til nævnte beslutning. |
(5) |
Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Indien er frit for afrikansk hestepest i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og at det sidste tilfælde af afrikansk hestepest blev indberettet i 1963. Indien har i to år også været frit for venezuelansk hesteencephalitis, som aldrig er blevet indberettet i dette tredjeland. Snive forekommer dog i dele af Indiens område, og der mangler oplysninger om forekomsten af dourine. |
(6) |
I betragtning af den epidemiologiske situation i Indien for så vidt angår sygdomme, der kan overføres til dyr af hestefamilien, bør dette tredjeland opføres i sundhedskategori C som fastsat i bilag I til henholdsvis beslutning 92/260/EØF og 93/197/EØF. |
(7) |
Da registrerede heste har mindre risiko for at få snive, bør indførslen af dyr af hestefamilien til Unionen begrænses udelukkende til registrerede heste, og disse registrerede heste, der indføres til Unionen i overensstemmelse med beslutning 92/260/EØF eller 93/197/EØF, bør testes for snive og dourine. Standardsundhedscertifikat »C«, der er fastsat i de respektive bilag II til disse beslutninger, bør derfor angive, hvilke test disse registrerede heste fra Indien skal underkastes ved indførslen. |
(8) |
Bilag I og II til beslutning 92/260/EØF og 93/197/EØF bør derfor ændres. |
(9) |
Ved brev af 31. december 2013 underrettede Indien Kommissionen om oprettelsen af en hestesygdomsfri zone i Remount and Veterinary Corps (RVC) Centre, Meerut Cantonment, district Meerut, division Meerut i delstaten Uttar Pradesh og forelagde de nødvendige garantier som krævet i henhold til artikel 12 i direktiv 2009/156/EF. |
(10) |
Indtil resultatet af Kommissionens auditbesøg foreligger, og da Indien ønsker at deltage i World Equestrian Games under Fédération Èquestre Internationale (FEI) i Normandiet i Frankrig i august 2014, bør den hestesygdomsfrie zone, der er oprettet i Indien, godkendes midlertidigt indtil oktober 2014. |
(11) |
Områdeopdelingen bør også omfatte adgangsveje til overførsel af registrerede heste fra den hestesygdomsfrie zone til den nærmeste internationale lufthavn, som Indien har forelagt operative standardprocedurer og biosikkerhedsforanstaltninger for. |
(12) |
Bilag I til beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I og II til beslutning 92/260/EØF ændres som angivet i bilag I til denne afgørelse.
Artikel 2
Bilag I og II til beslutning 93/197/EØF ændres som angivet i bilag II til denne afgørelse.
Artikel 3
Bilag I til beslutning 2004/211/EF ændres som angivet i bilag III til denne afgørelse.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2014.
På Kommissionens vegne
Tonio BORG
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.
(2) EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1.
(3) Kommissionens beslutning 92/260/EØF af 10. april 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat for midlertidig indførsel af registrerede heste (EFT L 130 af 15.5.1992, s. 67).
(4) Kommissionens beslutning 93/197/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr (EFT L 86 af 6.4.1993, s. 16).
(5) Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, og om ændring af beslutning 93/195/EØF og 94/63/EF (EUT L 73 af 11.3.2004, s. 1).
BILAG I
I bilag I og II til beslutning 92/260/EØF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I affattes listen over tredjelande, der er opført i sundhedskategori C således: »Sundhedskategori C (1) Canada (CA), Kina (3) (CN), Hongkong (HK), Indien (3) (IN), Japan (JP), Republikken Korea (KR), Macao (MO), Malaysia (Malaccahalvøen) (MY), Singapore (SG), Thailand (TH), USA (US)« |
2) |
I bilag II affattes afsnit III, litra l), i standardsundhedscertifikat C således:
|
BILAG II
I bilag I og II til beslutning 93/197/EØF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I affattes listen over tredjelande, der er opført i sundhedskategori C således: »Sundhedskategori C (1) Canada (CA), Kina (2) (3) (CN), Hongkong (3) (HK), Indien (2) (3) (IN), Japan (3) (JP), Republikken Korea (3) (KR), Macao (3) (MO), Malaysia (Malaccahalvøen) (3) (MY), Singapore (3) (SG), Thailand (3) (TH), USA (US)« |
2) |
I bilag II affattes afsnit III, litra m), i standardsundhedscertifikat C således:
|
BILAG III
I bilag I til beslutning 2004/211/EF foretages følgende ændringer:
1) |
følgende række indsættes i rækkefølge efter ISO-landekode:
|
2) |
Følgende tilføjes som skema 6:
|