21.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 223/1

(1)

Bestanden af atlantisk-skandinavisk sild (også kaldet norsk forårsgydende sild) er den største sildebestand i verden. Den producerer fangster i størrelsesordenen 1-2 millioner tons. Voldsom udnyttelse som følge af overfiskeri førte imidlertid til, at bestanden kollapsede, og at al fiskeri ophørte i over to årtier i perioden fra starten af 1970'erne til midten af 1990'erne med store konsekvenser for de flåder, som udnyttede bestanden.

(2)

Efter at bestanden af atlantisk-skandinavisk sild var blevet genoprettet og fiskeriet var blevet genåbnet i 1996, blev bestanden forvaltet efter høringer blandt de fem parter, hvis eksklusive økonomiske zone denne fisk kommer igennem i sin migrationscyklus: Den Russiske Føderation, Norge, Færøerne, Island og Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »kyststaterne«).

(3)

Siden 2007 har de aftaler, som blev indgået under høringerne af kyststaterne, omfattet endelige regler om fordelingen af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) og et tilsagn om at fastholde relativt stabile andele i de kommende år. De aftalte andele for bestanden af atlantisk-skandinavisk sild var 5,16 % for Færøerne, 14,51 % for Island, 6,51 % for Unionen, 61 % for Norge og 12,82 % for Den Russiske Føderation. Endvidere har kyststaterne også haft en mangeårig aftale om, at de sammen skulle revurdere og revidere de fælles vedtagne forvaltningsordninger på grundlag af ny videnskabelig rådgivning og inden en bestemt dato.

(4)

For at gøre det lettere at fastsætte samlede tilladte fangstmængder havde kyststaterne på grundlag af den tilgængelige videnskabelige viden aftalt og gennemført en langsigtet forvaltningsplan i overensstemmelse med den præventive tilgang, som skulle holde fangsterne inden for sikre biologiske grænser og sikre bæredygtigt fiskeri.

(5)

Formålet med den langsigtede forvaltningsplan var at undgå, at bestanden skulle falde til et biomasseniveau på under 2 500 000 tons, og gøre alt for at holde den på over 5 000 000 tons, som er det niveau, som menes at give det maksimalt bæredygtige udbytte. Dette skulle ske ved at begrænse fangsterne, så de stemte overens med en fiskeridødelighed på 0,125. Det blev aftalt, at såfremt biomasseniveauet faldt til under 5 000 000 tons, skulle fiskeridødeligheden reduceres for at sikre en hurtig genopretning af bestanden.

(6)

I september 2012 anbefalede Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i overensstemmelse med den præventive tilgang i forvaltningsplanen, at den samlede tilladte fangst (TAC) for de fem kyststater ikke måtte overstige 619 000 tons i 2013, hvilket svarer til et fald på 26 % sammenlignet med TAC'en for 2012.

(7)

I høringerne af kyststaterne, som blev afholdt fra oktober 2012 til januar 2013 for at forhandle aftalerne for 2013, afviste repræsentanterne for Færøerne gentagne gange konsekvent at fortsætte den aktuelle fordelingsaftale. Aftalerne for 2013 blev endeligt indgået den 18. januar 2013 af blot fire kyststater for så vidt muligt at bevare en koordineret forvaltning af bestanden i kyststaterne. Af aftalereferatet fra disse høringer af 23. januar 2013 fremgår det, at delegationerne udtrykte bekymring over, at Færøerne havde trukket sig fra kyststaternes aftale uden forudgående varsel. Eftersom det ikke var muligt at indgå en aftale med alle fem parter, fordi Færøerne havde trukket sig ud af høringerne, blev de resterende fire parter enige om at tage hensyn til Færøernes rettigheder ved at afsætte landets traditionelle andel, dvs. den andel, som Færøerne har haft siden aftalen i 2007, svarende til 31 000 tons (5,16 % af TAC'en).

(8)

Under kyststaternes høringer frem til den 23. januar 2013 fremsatte Færøerne ikke noget krav om en bestemt andel og heller ikke noget skriftligt eller mundtligt forslag om en ny fordelingsaftale, de forsøgte ikke at deltage sammen med de fire andre parter, og de gjorde sig ingen bestræbelser på at samarbejde om at drøfte aftalen for 2013.

(9)

Færøernes fiskeriminister bekendtgjorde i en erklæring af 26. marts 2013, at der ensidigt var fastsat en fangstgrænse på 105 230 tons for den færøske flåde, svarende til 17 % af den anbefalede TAC eller over tre gange så meget som den andel, som ville svare til at anvende de tidligere aftaler og en stigning på 145 % af deres andel i 2012. Denne ensidige bekendtgørelse skal ses i lyset af ovennævnte videnskabelige rådgivning om at reducere fangsterne i 2013 med 26 %. Med denne bekendtgørelse afviste Færøerne reelt også den fælles aftalte forvaltningsplan.

(10)

Færøerne har dermed undladt at samarbejde med Unionen og de andre kyststater om at forvalte en bestand af fælles interesse, nemlig bestanden af atlantisk-skandinavisk sild, og har ikke overholdt forpligtelserne i henhold til artikel 61, stk. 2, artikel 63, stk. 1 og 2, og artikel 118, 119 og 300 i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (UNCLOS) og artikel 5 og 6 og artikel 8, stk. 1 og 2, i De Forenede Nationers aftale om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter (UNFSA).

(11)

Hvis de fangstgrænser, som de fire kyststater og Færøerne har fastsat, nås, vil den samlede fangstmængde nå op på 692 290 tons, hvilket vil være overfiskeri sammenlignet med den anbefalede TAC. Ifølge de vurderinger og fangstprognoser, som ICES kom med i sin rådgivning om forvaltningen af fiskerisæsonen 2013 (2), ville en sådan fangstmængde medføre en gydebiomasse (SSB) i starten af 2014 på 4 200 000 tons, hvilket er langt under de 5 000 000 tons, som ventes at give det maksimalt bæredygtige udbytte.

(12)

Endvidere bekræfter nyligt offentliggjorte videnskabelige beviser fra ICES i maj 2013 (3), at den langsigtede forvaltningsplan i sin nuværende form (med målet om en fiskeridødelighed på 0,125) er præventiv, mens en stigning i målet for fiskeridødelighed til en værdi på 0,15, som netop svarer til den værdi, som fremkommer som følge af stigningen af Færøernes andel, gør planen ikke-præventiv med deraf følgende øget risiko for, at bestanden kollapser.

(13)

Ifølge artikel 3 i forordning (EU) nr. 1026/2012 kan et land identificeres som et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, hvis: a) det undlader at samarbejde om forvaltningen af en bestand af fælles interesse i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (UNCLOS) og De Forenede Nationers aftale om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter af 4. august 1995 (UNFSA) eller enhver anden international aftale eller folkeretlig norm, og b) det enten: i) undlader at vedtage de nødvendige foranstaltninger for fiskeriforvaltningen, eller ii) vedtager foranstaltninger for fiskeriforvaltningen uden behørig hensyntagen til andre landes og Unionens rettigheder, interesser og pligter, og disse foranstaltninger for fiskeriforvaltningen, når de sammenholdes med foranstaltninger truffet af andre lande og Unionen, fører til fiskeriaktiviteter, der kunne resultere i, at bestanden kommer i en ikke-bæredygtig tilstand.

(14)

Som følge af ovenstående overvejelser opfylder Færøerne alle kriterierne for at blive identificeret som et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, og Kommissionen kan derfor vedtage foranstaltningerne i forordning (EU) nr. 1026/2012.

(15)

Kommissionen besluttede i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1026/2012 ved beslutning af 17. maj 2013 (4) og skrivelse af samme dato at meddele Færøernes landsstyre og den danske regering, at den havde til hensigt at identificere Færøerne som et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med oplysninger om årsagerne til denne identificering og de mulige foranstaltninger, der kan træffes i henhold til forordningen. Færøernes landsstyre bekræftede modtagelse af skrivelsen samme dag.

(16)

Færøernes landsstyre svarede på meddelelsen inden den 17. juni 2013 og afviste Kommissionens argumenter med sine egne argumenter, nemlig at de ikke havde trukket sig ud af høringerne, at de fortsat bestræbte sig på at finde en forhandlet løsning på fordelingen af bestanden, og at EU ikke havde ret til at bruge tvangsforanstaltninger. De udtrykte imidlertid heller ikke nogen hensigt om at ændre beslutningen om ikke-bæredygtige fangstgrænser for 2013, ligesom de ikke gav nogen tydelige begrundelser for deres høje fangstgrænse for 2013 ud over en ikke-begrundet påstand om en øget forekomst af denne bestand inden for de seneste år i de havområder, som er under færøsk jurisdiktion.

(17)

Kommissionen undersøgte den eksisterende videnskabelige litteratur om emnet og fandt kun udtalelser, som pegede på, at der i løbet af en sæson ind imellem forekom sild i færøske farvande i længere tid, men fandt ingen henvisninger, der tillod at fortolke dette fænomen som en stabil eller permanent stigning i mængden. Med hensyn til Færøernes argument om, at bestanden under alle omstændigheder og ikke som følge af deres øgede ensidige andel vil falde til under det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) i 2014, bemærkes det, at bestanden ifølge den seneste videnskabelige rådgivning (se betragtning 12 ovenfor) igen kan stige til det maksimale bæredygtige udbytte, men vil ligge under dette niveau i længere tid og med større risiko for, at bestanden kollapser, hvis det nuværende mål for fiskeridødelighed øges til en værdi, som svarer til den værdi, der følger af den større færøske andel.

(18)

Kommissionen konkluderede efter en detaljeret analyse af det færøske landsstyres argumenter, at disse ikke modbeviser årsagerne i Kommissionens meddelelse eller giver nogen objektiv begrundelse for landets manglende samarbejde. Som følge af denne konklusion og den manglende vilje til at korrigere de ensidige fangstgrænser for 2013 konkluderer Kommissionen, at Færøerne fortsat opfylder kriterierne for at blive identificeret som et land, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri.

(19)

Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1026/2012.

(20)

Disse foranstaltninger skal være effektive og forholdsmæssigt afpassede i forhold til at nå målet om bevarelse og bør forhindre Færøerne i at udnytte Unionens markeder, havne og faciliteter til at opretholde sit ikke-bæredygtige fiskeri efter sild.

(21)

Kommissionen har endvidere evalueret de miljømæssige, handelsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser på kort og lang sigt af de foranstaltninger, som kan vedtages i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1026/2012 samt den administrative byrde i forbindelse med foranstaltningernes gennemførelse.

(22)

På grundlag af denne evaluering forekommer det hensigtsmæssigt indledningsvist at vedtage visse foranstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), d), e), og i), i forordning (EU) nr. 1026/2012. Såfremt disse foranstaltninger viser sig at være ineffektive, og såfremt Færøerne fortsat tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, kan der vedtages yderligere foranstaltninger.

(23)

Det færøske fiskeri efter sild med flydetrawl kan være direkte fiskeri i årets koldeste måneder, men er blandet fiskeri i det sene forår og om sommeren, hvor der fanges lige store mængder sild og makrel. Begge arter kan fanges med det samme fartøj i samme træk, på den samme fangstrejse eller på de samme fangstpladser i løbet af sæsonen. Makrel er dermed som art knyttet til sild. Ved fortsat at fange og eksportere makrel vil Færøerne således også forsætte med at fange store mængder sild som en nødvendig bifangst, selv om sild ikke kan eksporteres til Unionen. Hvis foranstaltningerne således ikke også omfatter makrelimport, undermineres effektiviteten af et forbud mod import af sild som et middel til at forhindre yderligere skade på sildebestandens bæredygtighed. Makrel lever sammen med sild i et sådant omfang, at der i forbindelse med fiskeri efter makrel under Færøernes kontrol altid er en risiko for at fange sild. Der er således en risiko for, at al makrel, der fanges under Færøernes kontrol, er fanget sammen med sild. For at sikre effektive handelsmæssige foranstaltninger bør de derfor omfatte både sild og makrel.

(24)

I forbindelse med sin vurdering af, om foranstaltningerne er forholdsmæssige, og navnlig i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt begrænsningerne for handelen med de vigtigste arter, som fanges under sildefiskeriet, bør begrænses til en bestemt mængde, eller om al import bør forbydes, undersøgte Kommissionen, om der fandtes andre alternative foranstaltninger end et totalt forbud mod import af alle produkter, som fremstilles af eller indeholder sild eller makrel, og som kunne være mere forholdsmæssige foranstaltninger. Tre mulige alternativer blev vurderet: i) en kvantitativ begrænsning for alle produkter, der begrænser import til den traditionelle handel, ii) et totalt forbud mod frisk og frossen fisk og fisk på dåse, men ikke mere detaljerede produkter som fiskemel og -olie og iii) et importforbud begrænset udelukkende til sild og sildeprodukter. Den første af disse tre muligheder kan være yderst effektiv i lyset af den store betydning af Færøernes eksport af fiskemel til EU, men den anses på dette tidspunkt for at være alt for byrdefuld, navnlig i lyset af at den på den ene side kan påvirke sektorer af den færøske fiskeriindustri, som ikke er direkte knyttet til den pelagiske fangstsektor, og på den anden side vil skabe en stor administrativ byrde i forbindelse med, at fiskemel og -olie skal analyseres i specialiserede laboratorier for at fastslå den artsmæssige sammensætning. Det tredje alternativ anses som nævnt ovenfor for at være ineffektivt, så længe de økonomiske konsekvenser let kan udlignes af makreleksporten. Det andet alternativ giver således den bedste balance mellem midlerne og de ønskede virkninger, og der findes ikke nogen mindre byrdefulde foranstaltninger med henblik på at opnå det nødvendige resultat.

(25)

I sin vurdering af forholdsmæssigheden undersøgte Kommissionen endvidere, om der er behov for andre foranstaltninger end importbegrænsninger og navnlig begrænsninger for brug af havne. Da havne rutinemæssigt og nødvendigvis anvendes til aktiviteter i forbindelse med fangst af sild som påfyldning af brændstof, landing af fisk, udskiftning af besætning, reparationer og hvile, konkluderede Kommissionen, at sådanne foranstaltninger også er nødvendige, og at der ikke findes alternative, mindre restriktive foranstaltninger for at undgå, at Færøernes flåde udnytter EU's faciliteter, med hensyn til at retsforfølge ubæredygtigt sildefiskeri.

(26)

I vurderingen af de miljømæssige, handelsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af foranstaltningerne på kort og lang sigt samt den administrative byrde i forbindelse med foranstaltningernes gennemførelse kan det konkluderes, at foranstaltningerne er rimelige og ikke vil have en uacceptabel virkning eller skabe en uforholdsmæssig byrde. Foranstaltningernes miljømæssige konsekvenser er fornuftige, eftersom de ventes at bidrage til at forbedre sildebestandens bæredygtighed. Deres handelsmæssige konsekvenser vil være moderate, selv om der ventes umiddelbare økonomiske konsekvenser, og selv om der på mellemlang sigt kan findes alternative udvekslingsmekanismer og i sidste ende ikke ventes nogen mangel på forsyninger i EU. De økonomiske og sociale konsekvenser ventes at være moderate på kort sigt, eftersom de vil være knyttet til de handelsmæssige konsekvenser, men vil på mellemlang og lang sigt, såfremt foranstaltningerne opnår den ønskede virkning, nødvendigvis være meget positive, navnlig for en række flåder, som i høj grad er økonomisk afhængige af pelagisk fiskeri. Den administrative byrde som følge af foranstaltningerne vil være relativt lille, i betragtning af at de fleste kontrolmidler, herunder personale, som er nødvendige for at håndhæve foranstaltningerne i medlemsstaterne, allerede eksisterer.

(27)

Endelig undersøgte Kommissionen foranstaltningernes forenelighed med international ret og konkluderede, at de vedrører bevarelse af en udtømmelig fiskebestand og har til formål effektivt at undgå overudnyttelse af bestanden, eftersom foranstaltningerne har til formål at opretholde bestanden af atlantisk-skandinaviske sild inden for sikre biologiske grænser. Foranstaltningerne benyttes sammen med Unionens egne bevaringsforanstaltninger (artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1026/2012. Unionen har navnlig reduceret sine fangster med 26 % på linje med anbefalingen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og Unionen anvender fuldt ud betingelserne og begrænsningerne i den langsigtede forvaltningsplan, som blev vedtaget af kystaterne i 1999 og har været anvendt siden da, og som igen blev bekræftet af ICES i maj 2013 som værende i overensstemmelse med den præventive tilgang og som den rette forvaltningstilgang til at kunne holde fangsterne inden for sikre biologiske grænser. Desuden er der ikke noget afgørende videnskabeligt bevis for, at Færøerne skulle have ret til en højere andel af fiskeriet af atlantisk-skandinavisk sild; derfor ville en reduktion af deres fangster som anbefalet af ICES for 2013 have været rimeligt.

(28)

De foranstaltninger, der indledningsvis skal vedtages, bør derfor omfatte: a) forbud mod import af sild og makrel fra atlantisk-skandinaviske bestande samt af fiskeriprodukter, som indeholder eller er fremstillet af sådanne fisk, og b) begrænsninger for anvendelsen af Unionens havne for fartøjer, der fisker efter bestande af atlantisk-skandinavisk sild og makrel under Færøernes kontrol, og for fartøjer, der transporterer fisk eller fiskeriprodukter, som stammer fra sådant fiskeri. For at fremme håndhævelsen af foranstaltningerne vedrørende fartøjer, der fisker efter de pågældende bestande af sild eller makrel eller transporterer fisk eller fiskeriprodukter, som stammer fra disse bestande, bør der gives lister over disse fartøjer til medlemsstaterne. For at fastslå, om sild eller makrel er fanget under Færøernes kontrol, bør ordningen for fangstattester, som fremgår af kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (5), anvendes.

(29)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

a)

»bestand af atlantisk-skandinavisk sild«: bestanden af sild (Clupea harengus) i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES's) delområde I, II, V, XII og XIV (6)

b)

»atlantisk-skandinavisk sild«: fisk fra bestanden af atlantisk-skandinavisk sild

c)

»makrel«: fisk af arten Scomber scombrus, som er fanget i de områder, hvor atlantisk-skandinavisk sild findes

d)

»fanget under Færøernes kontrol«: fanget af fartøjer, som fører Færøernes flag, eller af fartøjer, som fører en anden stats flag, som har tilladelse til at fiske i Færøernes eksklusive økonomiske zone, eller som er chartret af en færøsk virksomhed eller af færøske myndigheder.