This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013R0668
Commission Regulation (EU) No 668/2013 of 12 July 2013 amending Annexes II and III to Regulation (EC) No 396/2005 of the European Parliament and of the Council as regards maximum residue levels for 2,4-DB, dimethomorph, indoxacarb, and pyraclostrobin in or on certain products Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr. 668/2013 af 12. juli 2013 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for 2,4-DB, dimethomorph, indoxacarb og pyraclostrobin i eller på visse produkter EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr. 668/2013 af 12. juli 2013 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for 2,4-DB, dimethomorph, indoxacarb og pyraclostrobin i eller på visse produkter EØS-relevant tekst
EUT L 192 af 13.7.2013, pp. 39–71
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 192 af 13.7.2013, pp. 17–49
(HR)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32005R0396 | ændring | bilag II | 02/08/2013 | |
| Modifies | 32005R0396 | ændring | bilag III | 02/08/2013 |
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Corrected by | 32013R0668R(01) | (ES) | |||
| Corrected by | 32013R0668R(02) | (BG, CS, DA, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, HU, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, SV, HR) |
|
13.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 192/39 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 668/2013
af 12. juli 2013
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for 2,4-DB, dimethomorph, indoxacarb og pyraclostrobin i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 49, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af 2,4-DB, indoxacarb og pyraclostrobin. Der er i del A i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af dimethomorph. |
|
(2) |
Der bør foretages visse tekniske ændringer. Bilag II i del B og bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(3) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i samme forordning, afgivet en begrundet udtalelse om de gældende maksimalgrænseværdier for 2,4-DB (2). Autoriteten foreslog, at restkoncentrationsdefinitionen skulle ændres. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for korn af byg, havre, rug og hvede, for kød, fedt, lever og nyre fra svin, kvæg, får og geder samt for komælk, fåremælk og gedemælk, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør maksimalgrænseværdierne for de pågældende produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det gældende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. De pågældende maksimalgrænseværdier tages op til revision under hensyntagen til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
|
(4) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i samme forordning, afgivet en begrundet udtalelse om de gældende maksimalgrænseværdier for dimethomorph (3). Autoriteten foreslog, at restkoncentrationsdefinitionen skulle ændres. Autoriteten anbefalede lavere maksimalgrænseværdier for ananas, kartofler, forårsløg, agurker, drueagurker, courgetter, meloner, kålrabi, bredbladet endivie, julesalat, bønner (friske, uden bælg), valmuefrø og rapsfrø, for kød, fedt, lever og nyre fra svin, kvæg, får og geder samt for fjerkrækød, fjerkræfedt, fjerkrælever, komælk, fåremælk, gedemælk og fugleæg. For andre produkter anbefalede autoriteten at forhøje eller bevare de gældende maksimalgrænseværdier. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for brombær, hindbær og spinat, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør maksimalgrænseværdierne for de pågældende produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det gældende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. De pågældende maksimalgrænseværdier tages op til revision under hensyntagen til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. For så vidt angår løg — andre bør maksimalgrænseværdien fastsættes til et andet niveau end det, autoriteten har peget på, idet der ikke er nogen risiko for forbrugerne og under hensyntagen til supplerende oplysning om godt landmandskab, som Tyskland har forelagt. Efter at have afgivet udtalelsen omhandlet i første punktum har autoriteten afgivet en yderligere udtalelse om maksimalgrænseværdierne for hvidløg, løg, skalotteløg, broccoli, hovedkål, bladkål, havesalat, bredbladet endivie, spinat, bladbeder og bladselleri (4) (5). De pågældende udtalelser bør tages i betragtning. |
|
(5) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i samme forordning, afgivet en begrundet udtalelse om de gældende maksimalgrænseværdier for indoxacarb (6). Autoriteten foreslog, at restkoncentrationsdefinitionen skulle ændres. Autoriteten anbefalede lavere maksimalgrænseværdier for blåbær, solbær og ribs, stikkelsbær, hyben, morbær, azarolhvidtjørn, hyldebær, rosenkål, hovedkål, bredbladet endivie, jordnødder, rapsfrø og majskorn. For andre produkter anbefalede autoriteten at forhøje eller bevare de gældende maksimalgrænseværdier. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for æbler, broccoli, blomkål, vårsalat, salatsennep (rucola), blade og skud af Brassica spp., fjerkrækød, fjerkræfedt, fjerkrælever og fugleæg, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør maksimalgrænseværdierne for de pågældende produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det gældende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. De pågældende maksimalgrænseværdier tages op til revision under hensyntagen til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. Efter at have afgivet udtalelsen omhandlet i første punktum har autoriteten afgivet yderligere udtalelser om maksimalgrænseværdierne for jordbær, hindbær, kinakål, vårsalat, bønner (friske, med bælg), kardoner, fennikel og rabarber (7). Den pågældende udtalelse bør tages i betragtning. |
|
(6) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i samme forordning, afgivet en begrundet udtalelse om de gældende maksimalgrænseværdier for pyraclostrobin (8). Autoriteten anbefalede lavere maksimalgrænseværdier for bredbladet endivie og lupiner (tørrede). For andre produkter anbefalede autoriteten at forhøje eller bevare de gældende maksimalgrænseværdier. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for spisedruer, bladselleri, bomuldsfrø og kaffebønner, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør maksimalgrænseværdierne for de pågældende produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det gældende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. De pågældende maksimalgrænseværdier tages op til revision under hensyntagen til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. Efter at have afgivet udtalelsen omhandlet i første punktum har autoriteten afgivet yderligere udtalelser om maksimalgrænseværdierne for appelsiner, bladkål, hørfrø, jordnødder, valmuefrø, sesamfrø, rapsfrø, sennepsfrø, bomuldsfrø, safflor, hjulkrone, sæddodder og kristpalmefrø (9) (10). De pågældende udtalelser bør tages i betragtning. Efter at autoriteten havde afgivet udtalelsen omhandlet i første punktum, vedtog Codex Alimentarius-Kommissionen (11) Codex-maksimalgrænseværdier (CXL) for pyraclostrobin for så vidt angår kirsebær, ferskner, blommer, jordbær, brombær, hindbær, blåbær, papaja, løg, cucurbitae (spiselig skræl), byg, havre, rug, durra og hvede. Disse CXL'er bør tages i betragtning, bortset fra de CXL-grænseværdier, der ikke er sikre for en EU-forbrugergruppe, og for hvilke Unionen har forelagt Codex Alimentarius-Kommissionen et forbehold (12). |
|
(7) |
På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(8) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye maksimalgrænseværdier, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
|
(9) |
Før de ændrede maksimalgrænseværdier træder i kraft, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, ændringen af maksimalgrænseværdierne medfører. |
|
(10) |
Bilag II og del A og B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(11) |
For at gøre det muligt, at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i forordningen fastsættes overgangsforanstaltninger for de produkter, der er produceret lovligt inden ændringen af maksimalgrænseværdierne, og for hvilke der foreligger data om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret lovligt inden den 2. februar 2014.
|
1) |
for så vidt angår aktivstofferne 2,4-DB og dimethomorph i og på alle produkter |
|
2) |
for så vidt angår aktivstoffet indoxacarb i og på alle produkter undtagen hovedkål og bredbladet endivie |
|
3) |
for så vidt angår aktivstoffet pyraclostrobin i og på alle produkter undtagen bredbladet endivie. |
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 2. februar 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Review of the existing maximum residue levels (MRLs) for 2,4-DB according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2011; 9(10):2420. [35 pp.].
(3) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Review of the existing maximum residue levels (MRLs) for dimethomorph according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2011; 9(8):2348. [64 pp.].
(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Modification of the existing MRLs for dimethomorph in spinach and beet leaves (chard). EFSA Journal 2011; 9(11):2437. [24 pp.].
(5) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Modification of the existing MRLs for dimethomorph in several vegetable crops. EFSA Journal 2012; 10(7):2845. [35 pp.].
(6) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Review of the existing maximum residue levels (MRLs) for indoxacarb according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2011;9(8):2343. [83 pp.], as published on 3 September 2012 .
(7) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Modification of the existing MRLs for indoxacarb in various crops. EFSA Journal 2012; 10(7):2833. [33 pp.], as published on 5 September 2012 .
(8) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Review of the existing maximum residue levels (MRLs) for pyraclostrobin according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2011; 9(8):2344. [92 pp.].
(9) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Modification of the existing MRLs for pyraclostrobin in various crops. EFSA Journal 2011; 9(3):2120. [41 pp.].
(10) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: Modification of the existing MRLs for pyraclostrobin in leafy brassica and various cereals. EFSA Journal 2012; 10(3):2606 [36 pp.].
(11) Rapporter udarbejdet af Codex-udvalget for pesticidrester kan findes på følgende websted:
http://www.codexalimentarius.org/download/report/777/REP12_PRe.pdf
Joint FAO/WHO food standards programme Codex Alimentarius Commission. Appendix II and III. Thirty-Fifth Session. Rome, Italy, 2 – 7 July 2012.
(12) Scientific support for preparing an EU position in the 44th Session of the Codex Committee on Pesticide Residues (CCPR). EFSA Journal 2012; 10(7):2859 [155 pp.].
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag II ændres således:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I bilag III udgår kolonnerne vedrørende 2,4-DB, dimethomorph, indoxacarb og pyraclostrobin. |
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for
(*1) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(2) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(*2) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.