EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0747

2013/747/EU, Euratom: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 10. december 2013 om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregning af grundlaget for de egne momsindtægter (meddelt under nummer C(2013) 8685)

EUT L 333 af 12.12.2013, p. 79–79 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 28/11/2014

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/747/oj

12.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 333/79


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 10. december 2013

om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregning af grundlaget for de egne momsindtægter

(meddelt under nummer C(2013) 8685)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2013/747/EU, Euratom)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (1), særlig artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 371 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato; disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for momsindtægterne.

(2)

Det Forenede Kongerige har anmodet Kommissionen om bemyndigelse til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregning af grundlaget for de egne momsindtægter, da landet ikke er i stand til at foretage en præcis beregning af grundlaget for de egne momsindtægter i forbindelse med de transaktioner, der er omhandlet i bilag X, del B, nr. 9), til direktiv 2006/112/EF. En sådan beregning ville medføre en administrativ byrde, som vil være urimelig i forhold disse transaktioners indvirkning på Det Forenede Kongeriges samlede momsindtægtsgrundlag. Det Forenede Kongerige er i stand til at foretage en beregning ved brug af en tilnærmelsesvis vurdering af denne kategori af transaktioner. Det Forenede Kongerige bør derfor bemyndiges til at beregne grundlaget for de egne momsindtægter efter en tilnærmelsesvis vurdering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, andet led, i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89.

(3)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at begrænse bemyndigelsens gyldighed tidsmæssigt.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det Forenede Kongerige bemyndiges med henblik på beregning af grundlaget for de egne momsindtægter fra den 1. januar 2013 til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering for følgende kategorier af transaktioner, som anført i bilag X, del B, til direktiv 2006/112/EF:

Levering af byggegrunde (nr. 9).

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2017.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2013.

På Kommissionens vegne

Janusz LEWANDOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9.

(2)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.


Top