16.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/40

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 17. december 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 3. november 2009 af European Glass Fiber Producers Association (APFE) (i det følgende benævnt »klageren«), på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af EU's samlede produktion af visse varer af endeløse glasfiberfilamenter. Klagen indeholdt beviser for, at der blev foretaget dumping af den pågældende vare, og at der som følge heraf blev forvoldt væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter og Kinas repræsentanter, importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af proceduren, såvel som deres sammenslutninger om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter, importører og EU-producenter blev det i indledningsmeddelelsen overvejet at anvende stikprøver for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at give Kommissionen mulighed for at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter, importører og EU-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. oktober 2008 til 30. september 2009).

(6)

Otte kinesiske eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter og syv EU-producenter eller grupper af producenter indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i en stikprøve. Efter en undersøgelse af de afgivne oplysninger og i betragtning af det store antal eksporterende producenter og EU-producenter, der gav udtryk for at ville samarbejde, blev det besluttet, at det var nødvendigt at anvende stikprøver af disse producenter (jf. betragtning (12) og (13)).

(7)

Hvad angår de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører havde kun tre importører på stikprøvetidspunktet indgivet de nødvendige oplysninger inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Det blev derfor besluttet ikke at anvende stikprøver og at sende spørgeskemaer til alle importører, som havde givet sig til kende.

(8)

For at give de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen de relevante formularer til de stikprøveudvalgte eksporterende producenter. Alle stikprøveudvalgte virksomheder (virksomhedsgrupper) anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det som følge af undersøgelsen blev konstateret, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(9)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende kinesiske eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og klageren om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik desuden mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(10)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de stikprøveudvalgte eksporterende producenter, de stikprøveudvalgte EU-producenter, importørerne og alle kendte brugere og brugersammenslutninger. Der blev modtaget fuldstændige spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter, alle stikprøveudvalgte EU-producenter, to importører og 13 brugere.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade eller trussel om skade og EU's interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos nedenstående virksomheder.

(12)

Ud af de otte kinesiske eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter, der gav sig til kende, udtog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksporterede mængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre (grupper af forretningsmæssigt forbundne) virksomheder, der tegner sig for over 70 % af eksportmængden fra de samarbejdsvillige parter fra Kina til EU. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt, og de gjorde ikke indsigelse.

(13)

Med hensyn til EU-producenterne fremlagde syv producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter udtog Kommissionen en stikprøve af de med hensyn til salg og produktion tre største (grupper af) EU-producenter, der tegner sig for 64 % af samtlige samarbejdsvillige EU-producenters salg.

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2008 til 30. september 2009 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er som beskrevet i indledningsmeddelelsen afhuggede glasfibertråde, af en længde på 50 mm og derunder; glasfiberrovings; fiberbånd og garn af glasfiberfilamenter samt måtter af glasfiberfilamenter, ekskl. måtter af glasuld, der i øjeblikket tariferes under KN-kode 7019 11 00, 7019 12 00, 7019 19 10 og ex 7019 31 00 (i det følgende benævnt »den pågældende vare«).

(16)

Den pågældende vare er den råvare, der oftest anvendes til at forstærke termoplastisk og termohærdet harpiks i kompositindustrien. De resulterende kompositmaterialer (glasfiberforstærket plastic) anvendes inden for en lang række områder: automobilindustrien, den elektriske og elektroniske sektor, vindmøllevinger, byggeri, beholdere og rørledninger, forbrugsvarer, luftfart og militær osv.

(17)

Proceduren omfatter fire grundlæggende varetyper af endeløse glasfiberfilamenter, nemlig afhuggede tråde, rovings, måtter (undtagen af glasuld) og garn. Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare — trods forskelle i form og mulige forskelle i endelig anvendelse — næsten alle har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og grundlæggende anvendes til samme formål. Det blev imidlertid konstateret, at fiberbånd ikke har samme grundlæggende kemiske, fysiske og tekniske egenskaber, eftersom de ikke er endeløse glasfiberfilamenter, men afkortede tråde af forskellig længde. Det fremgik også af undersøgelsen, at visse meget specifikke typer af rovings og visse meget specifikke typer af garn, der i øjeblikket tariferes under henholdsvis KN-kode 7019 12 00 og 7019 19 10 bør udelukkes, da disse typer er specialbehandlet ved belægning og impregnering og har et glødetab på over 3 %, således at de har andre fysiske og kemiske egenskaber.

(18)

Adskillige brugere i de efterfølgende produktionsled har gjort gældende, at sidstnævnte burde udelades fuldstændigt fra procedurens varedækning, fordi der næsten ikke er nogen produktion af denne vare i EU, og fordi garn og de andre varetyper ikke er substituerbare.

(19)

Undersøgelsen har imidlertid vist, at der er substitution på efterspørgselssiden (idet garn kan anvendes i en række tilfælde i stedet for andre typer, selv om det - på grund af den forholdsvis højere pris på garn – ikke altid er den økonomisk mest gunstige løsning), og det begrænsede produktionsgrundlag for en bestemt varetype kan ikke som sådan betragtes som en grund til at udelukke en sådan type fra varedefinitionen, så længe den har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelser som de andre typer. I betragtning af at garn af endeløse glasfiberfilamenter har samme grundlæggende egenskaber som andre varer af endeløse glasfiberfilamenter, og at det i en vis udstrækning kan erstattes, var den foreløbige konklusion, at der ikke var nogen grund til at udelukke garn fra varedefinitionen. Der vil imidlertid være særlig fokus på den videre behandling af dette krav.

(20)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og varer af endeløse glasfiberfilamenter, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i Tyrkiet, der midlertidigt blev valgt som referenceland, samt varer af endeløse glasfiberfilamenter, der fremstilles og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(22)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(23)

I denne undersøgelse anmodede alle tre stikprøveudvalgte eksporterende producenter eller grupper om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og de indsendte ansøgningsformularen herom inden for tidsfristen:

(24)

For alle ovennævnte stikprøveudvalgte eksporterende producenter eller grupper indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, og alle andre oplysninger, den fandt nødvendige.

(25)

Det blev ved undersøgelsen fastslået, at to stikprøveudvalgte kinesiske eksporterende producenter/grupper ikke opfyldte kravene i de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), for at opnå markedsøkonomisk behandling.

(26)

Der var især én eksporterende producent/gruppe, der ikke kunne påvise, at de erhvervsmæssige beslutninger var tilstrækkelig fri for statslig indgriben. Flertallet af de administrerende direktører blev udpeget af en hovedsagelig statsejet virksomhed. Staten kunne således forhindre, at en bestemt beslutning blev truffet. Det er således tydeligt, at staten spiller en væsentlig rolle i virksomhedens beslutningsprocedurer. Hertil kommer, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at den havde et klart sæt regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder, idet virksomhedens skattepligtige indkomst ikke på korrekt vis fremgik af årsregnskaberne.

(27)

Den anden stikprøveudvalgte eksporterende producent/gruppe kunne heller ikke påvise, at de erhvervsmæssige beslutninger var tilstrækkelig fri for statslig indgriben. To forhandlere i gruppen er statsejede virksomheder. Staten har ligeledes en betydelig indflydelse på beslutningsproceduren hos én eksporterende producent i gruppen som følge af den implicitte vetoret gennem det bestyrelsesmedlem, der repræsenterer det statsejede moderselskab. Denne producent er til gengæld moderselskab for og hovedaktionær i to andre eksporterende producenter i gruppen, og staten har således også en betydelig indflydelse på deres beslutningsprocedure. Hertil kommer, at tre eksporterende producenter i gruppen ikke kunne påvise, at de opfylder kriterium 2, idet den skattemæssige særbehandling for to af disse producenters vedkommende ikke var oplyst i årsregnskabet, og idet revisionen for den tredje producents vedkommende ikke forekom at være uafhængig. Desuden kunne fem virksomheder i gruppen ikke opfylde kriterium 3 (hovedsagelig på grund af ikke-markedsorienterede priser for brugsret til jord).

(28)

En stikprøveudvalgt eksporterende producent, der består af en gruppe af to forretningsmæssigt forbundne virksomheder, godtgjorde, at disse virksomheder opfyldte alle kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og derfor kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(29)

Efter offentliggørelsen af resultaterne i forbindelse med den markedsøkonomiske behandling blev der modtaget bemærkninger fra EU-erhvervsgrenen og to stikprøveudvalgte eksporterende producenter/grupper, som det blev foreslået ikke at give markedsøkonomisk behandling. Der var dog ingen af de bemærkninger, der blev modtaget, som kunne foranledige en ændring i resultaterne på dette område.

(30)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen når virksomhederne har bevist, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(31)

De to ovennævnte stikprøveudvalgte virksomheder/virksomhedsgrupper, der fik afslag på markedsøkonomisk behandling, ansøgte også om individuel behandling, i det tilfælde at de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(32)

Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at begge de berørte virksomheder/virksomhedsgrupper ikke kunne påvise, at de kumulativt opfyldte alle kravene for at opnå individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5. Det blev nemlig fastslået, at virksomhederne ikke opfyldte det i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra c), fastsatte krav om, at størstedelen af aktierne skal tilhøre privatpersoner eller være tilstrækkeligt uafhængige af staten, eftersom, således som der redegøres for i betragtning (25) og (26), samtlige virksomheder kunne konstateres at være statsejede eller -kontrollerede. Som anført ovenfor blev det ligeledes konstateret, at begge disse (grupper af) virksomheder ikke kunne påvise at opfylde kravet i artikel 9, stk. 5, litra e), nemlig at deres beslutningsprocedurer er uden for væsentlig statslig indflydelse, hvilket kunne give mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for virksomhederne. Deres anmodninger om individuel behandling måtte derfor afvises.

(33)

Det blev derfor konkluderet, at der ikke skulle indrømmes individuel behandling til nogen af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter/grupper, der fik afslag på markedsøkonomisk behandling.

(34)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først for den pågældende eksporterende producent, om det samlede hjemmemarkedssalg af varer af endeløse glasfiberfilamenter var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg af den pågældende vare til EU. Det fremgik af undersøgelsen, at salget af den samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt.

(35)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til EU.

(36)

For hver type, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type vare af endeløse glasfiberfilamenter, der solgtes med henblik på eksport til EU, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i forhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende varetype på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde omkring 5 % af det samlede salg ved eksport til EU af en sammenlignelig varetype. Det fremgik af undersøgelsen, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt, undtagen for fire varetypers vedkommende.

(37)

Kommissionen undersøgte herefter, om hver type af den pågældende vare, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved for hver varetype at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(38)

Når den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitssalgspris for denne varetype svarede til eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype beregnet som det vejede gennemsnit af alle salgspriser på hjemmemarkedet for den pågældende varetype.

(39)

Når mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller derunder af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som den vejede gennemsnitspris af alene det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype.

(40)

Når alle varetyper blev solgt med tab, blev salget anset for ikke havde fundet sted i normal handel.

(41)

Det fremgik af undersøgelsen, at det fortjenstgivende salg af alle på nær én sammenlignelig varetype var på over 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg, og hele hjemmemarkedssalget blev således anvendt til at beregne gennemsnitsprisen på den normale værdi. For én bestemt varetype blev kun det fortjenstgivende salg anvendt. For salget af de fire varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, fastsatte Kommissionen den normale værdi på grundlag af repræsentative hjemmemarkedspriser for næsten identiske typer, efter passende justering.

(42)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi for virksomheder, der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastlagt ud fra priserne eller den beregnede værdi i et referenceland.

(43)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Tyrkiet som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og den opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(44)

To interesserede parter gav sig til kende og gjorde gældende, at Tyrkiet ikke ville egne sig som referenceland, uden at dette dog blev uddybet nærmere. En anden interesseret part fremsatte bemærkninger til valget af referenceland og foreslog, at Indien burde anvendes i stedet, idet Indien ville være på nogenlunde samme udviklingstrin som Kina, markederne ville være sammenlignelige, eftersom der på begge markeder er en betydelig vindmøllesektor, og sammenlignelige varetyper fremstilles på tilsvarende vis. Desuden blev det indiske marked beskrevet som et åbent marked med en betydelig import. Endelig blev det fremhævet, at adgangen til råvarer ville være sammenlignelig mellem de to lande.

(45)

Kommissionen forsøgte at indgå et samarbejde med producenter af den samme vare i Tyrkiet, Canada, USA, Republikken Korea og Indien. Det var imidlertid kun den eneste tyrkiske producent, der var villig til at samarbejde, og som besvarede spørgeskemaet.

(46)

Det anerkendes, at Tyrkiet er et repræsentativt referenceland med hensyn til hjemmemarkedssalg. Det bliver imidlertid nødvendigt at regne sig frem til den normale værdi for den ene type af den samme vare, der ikke fremstilles i Tyrkiet. Det skal ligeledes bemærkes, at den igangværende tyrkiske antidumpingundersøgelse vedrørende importen af varer af endeløse glasfibre peger i retning af et muligt prisdyk på det tyrkiske hjemmemarked. Da Tyrkiet var det eneste land, der indvilligede i at samarbejde i denne undersøgelse, konkluderes det dog midlertidigt, at Tyrkiet bør anvendes som referenceland.

(47)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra producenten i referencelandet i overensstemmelse med den generelle metode som fastsat ovenfor for den gruppe virksomheder, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Når alle varetyper på referencelandets hjemmemarked blev solgt med tab, eller hvor der ikke blev solgt nogen lignende typer, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(48)

I de fleste tilfælde blev den pågældende vare eksporteret til uafhængige kunder i EU, og eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(49)

I et tilfælde, hvor en af de eksporterende producenter foretog en begrænset mængde eksportsalg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder i EU, blev det fastslået, at det var til en bunden anvendelse, hvorfor de ikke indgik i den midlertidige dumpingberegning.

(50)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. Der blev foretaget en justering for indirekte skatter, søtransport og forsikring, fragt i eksportlandet, forskelle i handelsled, omkostninger til garantier, kreditomkostninger og bankgebyrer.

(51)

De foreløbige dumpingmargener blev udtrykt i procent af prisen, cif EU's grænse, ufortoldet.

(52)

For den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, der fik indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der fastlagt en individuel dumpingmargen ud fra en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(53)

Dumpingmargenen for de stikprøveudvalgte virksomheder, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og for de ikke-stikprøveudvalgte samarbejdsvillige virksomheder blev beregnet som et gennemsnit af værdien for de tre stikprøveudvalgte virksomheder.

(54)

På grund af det høje samarbejdsniveau i forbindelse med undersøgelsen, idet de samarbejdsvillige virksomheder tegnede sig for ca. 100 % af al import fra Kina i undersøgelsesperioden, blev den landsdækkende margen for de ikke-samarbejdsvillige virksomheder fastsat ved at anvende den højeste margen, der blev konstateret for de stikprøveudvalgte (grupper af) virksomheder.

(55)

På det grundlag er de foreløbige dumpingniveauer som følger:

(56)

I undersøgelsesperioden blev den samme vare fremstillet af 11 producenter i EU. Syv af disse 11 producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Disse syv producenter deltog alle i klagen, og det konstateredes, at de tegnede sig for en betydelig del af den samlede EU-produktion af samme vare, i dette tilfælde mere end 90 %. En af de fire resterende EU-producenter deltog også i klagen, to støttede aktivt klagen, mens den fjerde hverken var for eller imod klagen. De 11 producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU (i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(57)

Som nævnt i betragtning (12) ovenfor blev der udtaget en stikprøve på tre producenter, der repræsenterer ca. 64 % af den samlede EU-produktion. Da to af disse producenter var grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder med adskillige produktionsanlæg i EU, bestod stikprøven af i alt ni individuelle virksomheder.

(58)

Visse interesserede parter gjorde gældende, at de stikprøveudvalgte EU-producenter ikke skulle betragtes som EU-erhvervsgrenen, da de alle tre var forretningsmæssigt forbundet med kinesiske producenter, der fremstiller den pågældende vare. Undersøgelsen bekræftede, at to af de tre stikprøveudvalgte EU-producenter var forretningsmæssigt forbundet med kinesiske producenter. Det blev imidlertid fastslået, at disse to stikprøveudvalgte EU-producenter til trods for denne forretningsmæssige forbindelse ikke havde en adfærd, der kunne gøre resultaterne af undersøgelsen upålidelige. De mængder, som disse EU-producenter importerede fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, er begrænsede (under 4 % af importen fra Kina). Denne import kan desuden betragtes som ubetydelig sammenlignet med de berørte EU-producenters samlede produktion, idet disse producenter på ingen måde skal betragtes som importører, da de tydeligvis er egentlige glasfiberproducenter. Endelig blev det konstateret, at skadesindikatorerne for de berørte EU-producenter ikke blev påvirket af denne begrænsede import. Kommissionen var på grundlag af ovenstående af den opfattelse, at der ikke var nogen grund til at udelukke nogen af de stikprøveudvalgte EU-producenter fra definitionen af EU-erhvervsgren, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(59)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og importtal for EU-markedet fra Eurostat.

(60)

EU-forbruget faldt kraftigt med 24 % i perioden mellem 2006 og undersøgelsesperioden. Forbruget steg dog en smule i 2007 og i første halvdel af 2008.

Tabel 1

(61)

Importmængden af den pågældende vare fra Kina til EU-markedet steg betydeligt i den betragtede periode. Importen fra Kina steg samlet set med over 50 % i den betragtede periode. Især mellem 2006 og 2008 blev importen fra Kina mere end fordoblet. Importen faldt i undersøgelsesperioden i forhold til 2008, men i procent var dette fald lavere (25 %) end faldet i forbruget (28 %).

Tabel 2

(62)

Markedsandelen for dumpingimporten fra Kina har været fortsat stigende i den betragtede periode. I undersøgelsesperioden havde den kinesiske import en markedsandel på 15,6 %, hvilket er næsten det dobbelte af markedsandelen i 2006.

Tabel 3

(63)

Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen på dumpingimporten fra Kina ved EU's grænse, ufortoldet, som oplyst af Eurostat. Gennemsnitprisen på importen fra Kina forblev stort set stabil i den betragtede periode, og dette til trods for en betydelig stigning på verdensplan i priserne på de råvarer, der anvendes til fremstilling af endeløse glasfiberfilamenter, i den betragtede periode (jf. ligeledes tabel 18).

Tabel 4

(64)

Der blev foretaget en prissammenligning, type for type, mellem de kinesiske eksporterende producenters og de stikprøveudvalgte EU-producenters salgspriser i EU. Til dette formål blev de stikprøveudvalgte EU-producenters priser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder sammenlignet med priserne hos de stikprøveudvalgte eksporterende producenter i det pågældende land. Der blev foretaget justeringer, hvor dette var nødvendigt, for at tage hensyn til forskelle i handelsled og omkostninger efter import.

(65)

Sammenligningen viste, at de importerede pågældende varer fra Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i EU til priser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser med 23-39 %, udtrykt som en procentdel heraf.

(66)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og indikatorer, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation. Nedennævnte data vedrører hele EU-erhvervsgrenen med hensyn til salg og markedsandele samt de stikprøveudvalgte producenter, for så vidt angår alle resterende indikatorer.

(67)

EU's produktionsmængde forblev forholdsvis stabil i perioden 2006-2008, men den faldt kraftigt i undersøgelsesperioden:

Tabel 5

(68)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet udviklede sig som følger:

Tabel 6

(69)

Produktionskapaciteten var reduceret i undersøgelsesperioden. Som følge af de faldende priser og tabet af markedsandele på grund af dumpingimporten fra Kina blev adskillige produktionsanlæg således afviklet, midlertidigt lukket eller neddroslet. Til trods for dette fald i produktionskapaciteten faldt kapacitetsudnyttelsesgraden fra 86 % til 61 %, dvs. med 29 %.

(70)

Det fremgår af nedenstående tabel, at lagerbeholdningen først i faldt i 2007, da forbruget var på sit højeste, men at den steg kraftigt i 2008 som følge af det pludselige fald i efterspørgslen i det fjerde kvartal 2008. I undersøgelsesperioden vendte lagerbeholdningen tilbage til et mere normalt niveau.

Tabel 7

(71)

Salgsmængden for alle EU-producenter på EU-markedet, inklusive salg til bunden anvendelse, udviklede sig som følger:

Tabel 8

(72)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt samlet set med 30 %. Mens EU-forbruget steg med 6 % i 2007 (jf. tabel 1 ovenfor), steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde af den pågældende vare på EU-markedet med kun 1 %. Det betyder, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af det øgede forbrug i denne periode. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt således kraftigt i 2008 og undersøgelsesperioden.

(73)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt kraftigt i 2007 og 2008, hvorefter den blev en smule forbedret i undersøgelsesperioden. Samlet set tabte EU-erhvervsgrenen imidlertid en markedsandel på 5,6 procentpoint i den betragtede periode, hvorefter markedsandelen for dumpingimporten fra Kina som det fremgår af tabel 3 ovenfor nærmest blev fordoblet i den betragtede periode.

Tabel 9

(74)

Hvad angår de gennemsnitlige salgspriser fremgår det af nedenstående tabel, at EU-erhvervsgrenen ikke har været i stand til at øge salgspriserne til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i den betragtede periode. Tværtimod faldt de gennemsnitlige salgspriser med 2 %, hvilket er mere bemærkelsesværdigt set i lyset af de stigende priser på råvarer. EU-erhvervsgrenen havde i realiteten ikke mulighed for at vælte de stigende omkostninger til råvarer over på salgspriserne, fordi dumpingimporten fra Kina pressede prisniveauet på EU-markedet nedad.

Tabel 10

(75)

Det fremgår af EU-producenternes beskæftigelsesniveau, at EU-erhvervsgrenen rationaliserede produktionen i den betragtede periode med henblik på at reducere produktionsomkostningerne og kompensere for stigningen i priserne på råvarer. Antallet af beskæftigede faldt således med 20 procentpoint i hele perioden, idet der var et fald på 15 procentpoint alene i perioden mellem 2007 og undersøgelsesperioden.

Tabel 11

(76)

Som et resultat af EU-erhvervsgrenens bestræbelser som beskrevet i forudgående betragtning steg produktiviteten hos EU-producenternes arbejdsstyrke betydeligt i 2007 og 2008. Denne positive udvikling ændrede sig i undersøgelsesperioden, hvilket medførte et samlet fald i produktiviteten på 21 % i den betragtede periode. Denne ændring i produktiviteten var delvis en konsekvens af den faldende efterspørgsel og delvis en konsekvens af dumpingimporten fra Kina, der medførte et kraftigt prisunderbud af EU-erhvervsgrenens priser, hvilket igen medførte et betydeligt fald i produktionen og dermed en stigning i beskæftigelsesgraden pr. fremstillet glasfiberenhed.

Tabel 12

(77)

EU-erhvervsgrenen har i den betragtede periode været i stand til at kontrollere udviklingen af lønomkostninger. Det fremgår således af nedenstående tabel, at de gennemsnitlige årlige lønninger steg en smule i 2007 og 2008, men at de faldt i undersøgelsesperioden. I den samlede periode faldt enhedslønomkostningerne med 3 %. Dette fald ville imidlertid havde været mere udtalt, hvis omkostningerne til fratrædelsesgodtgørelser ikke var blevet medregnet i ovenstående tendens.

Tabel 13

(78)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Ved fastsættelsen af EU-producenternes rentabilitet er de kontrollerede tal blevet justeret for at undgå, at denne analyse påvirkes af ekstraordinære virksomhedsspecifikke forhold, der har haft en uforholdsmæssig stor indvirkning på disse virksomheders fortjeneste i en bestemt periode. Efter disse justeringer, har de stikprøveudvalgte producenters rentabilitet og investeringsafkast i forbindelse med salget af den samme vare i EU udviklet sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 14

(79)

Som det fremgår af ovenstående tabel var EU-erhvervsgrenen i stand til at opnå en begrænset fortjeneste i størstedelen af den betragtede periode, dog med visse undtagelser i 2007, hvor den gennemsnitlige rentabilitet nåede op på 4,7 %. Rentabiliteten ændrede sig til et betydeligt tab i undersøgelsesperioden, hvor EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige tab faldt med hele 15 %.

(80)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen. Investeringsafkastet forblev generelt nogenlunde begrænset i hele den betragtede periode, dog med undtagelse af 2007. Endelig faldt EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige investeringsafkast i undersøgelsesperioden til – 16,8 %.

(81)

Ovennævnte sårbare finansielle situation opstod til trods for det stigende forbrug i perioden 2006-2008 som beskrevet i betragtning (60) ovenfor og EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at rationalisere produktionsomkostningerne som beskrevet i betragtning (75) og (76) ovenfor. I den betragtede periode har den stærkt stigende mængde af dumpingimport til lave priser fra Kina påvirket EU-erhvervsgrenens salgsvolumen og medført et betydeligt prisfald. Disse faktorer har påvirket EU-erhvervsgrenens finansielle situation. Dette afspejles tydeligt i det kraftige fald på 15 % i undersøgelsesperioden.

(82)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne udviklede sig som følger:

Tabel 15

(83)

Ovenstående tabel bekræfter EU-erhvervsgrenens sårbare finansielle situation i perioden 2006-2008 og den heraf følgende kraftige forværring i undersøgelsesperioden.

(84)

I den betragtede periode udviklede de stikprøveudvalgte producenters investeringer sig som følger:

Tabel 16

(85)

I højdepunktsårene 2006 og 2008 var investeringsgraden forholdsvis høj som følge af genetableringen af ovne. I denne kapitalintensive industri er det nødvendigt at genopbygge ovnene hvert 7. til 10. år, og omkostningerne hertil kan beløbe sig til 8-13 mio. EUR (angivet som et interval af fortrolighedshensyn). En stor del af de øvrige mere strukturelle høje investeringsomkostninger er forbundet med stålforbruget i ovnene og genetableringen af ovne.

(86)

Dumpingmargenerne for importen fra Kina, som specificeret i betragtning (55), er meget høje. I betragtning af dumpingimportens størrelse, markedsandele og priser kan virkningerne af dumpingmargenerne ikke betragtes som ubetydelige.

(87)

Til trods for EU-erhvervsgrenens betydelige bestræbelser på at øge sin konkurrenceevne udviklede de fleste af dens skadesindikatorer sig negativt i den betragtede periode. Dette er særligt tydeligt, hvis man analyserer indikatorerne for EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, herunder investeringsafkastet, likviditeten og rentabiliteten, der alle udviklede sig dramatisk. Indikatorerne vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsvolumen og markedsandel har også bekræftet en tydelig negativ tendens.

(88)

Samtidig medførte glasfiberimporten fra Kina et prisunderbud af EU-erhvervsgrenens priser på op til 39 % i undersøgelsesperioden, og EU-erhvervsgrenen mistede en markedsandel på 5 procentpoint på mindre end fire år.

(89)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(90)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(91)

I perioden fra 2006 til undersøgelsesperioden steg mængden af dumpingimport af den pågældende vare med 51 %, hvilket medførte en stigning i markedsandele på EU-markedet på 98 %, fra 7,9 % til 15,6 %.

(92)

Stigningen i dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina i den betragtede periode var sammenfaldende med en negativ tendens i de fleste af EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer. EU-erhvervsgrenen tabte en markedsandel på 5,6 procentpoint, og dens salgspriser faldt med 2 % som følge af pristrykket fra dumpingimporten til lave priser på EU-markedet. Det betydelige prisunderbud forhindrede EU-erhvervsgrenen i at vælte de øgede produktionsomkostninger over på salgspriserne i et acceptabelt omfang, hvilket medførte lave rentabilitetsniveauer og i undersøgelsesperioden endog negative rentabilitetsniveauer.

(93)

Det skal ligeledes bemærkes, at markedsandelen for dumpingimporten fra Kina fortsat var stigende, selv i undersøgelsesperioden. Med andre ord faldt mængden af dumpingimport fra Kina i et langsommere tempo end EU-forbruget, jf. betragtning (62) ovenfor.

(94)

Visse interesserede parter gjorde gældende, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Et af argumenterne, der blev anvendt i denne henseende, var, at prisforskellen mellem de kinesiske salgspriser og EU-salgspriserne har været forholdsvis konstant i hele den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens rentabilitet varierede i samme periode. Det skal i denne henseende tages i betragtning, at det ikke alene er prisniveauet, men også mængden af dumpingimport til allerede lave priser, der har lagt pres på EU-erhvervsgrenens salg. Selv om andre faktorer også kan have spillet en rolle i EU-erhvervsgrenens forværrede situation, der således også i et vist omfang påvirker udviklingen af EU-erhvervsgrenens rentabilitet, kan dette desuden på ingen måde afbøde virkningen af dumpingimporten fra Kina, der konstant underbød EU's priser, særlig fordi dette blev holdt på et forholdsvis stabilt niveau til trods for en række ændringer i markedet, herunder øget og faldende forbrug eller skiftende priser på råvarer.

(95)

Der er blevet anvendt et lignende argument vedrørende den påståede manglende årsagssammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens rentabilitetstal og udviklingen af dens markedsandel. F.eks. steg EU-erhvervsgrenens rentabilitetsniveau således midlertidigt fra 2006 til 2007 til trods for et fald i dens markedsandel. Dette skyldtes delvis de forbedrede forhold på EU-markedet i 2007 (jf. stigningen på 6 % i EU-forbruget i betragtning (59)). Hvad der dog er endnu vigtigere, er, at EU-erhvervsgrenen i 2006 og 2007 fokuserede på en rationalisering af sin produktion ved at reducere produktionsomkostningerne, hvilket også havde en indvirkning på dens rentabilitetsniveau. Det kan også nævnes, at EU-erhvervsgrenens markedsandel steg en smule fra 2008 til undersøgelsesperioden, mens dens fortjeneste faldt med hele 15 %. I den samme periode kunne den kinesiske dumpingimport imidlertid også øge sin markedsandel, idet salgspriserne i EU fortsat blev underbudt. Dette medførte store tab for EU-erhvervsgrenen. Begge ovenstående tilfælde viser således, at en eller to separate indikatorer ikke i selv er nok til at måle dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(96)

På grundlag af ovenstående konkluderes det midlertidigt, at den kinesiske dumpingimport til lave priser, der kom ind på EU-markedet i store og konstant stigende mængder, og som i et betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, havde en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(97)

Importen fra tredjelande var begrænset i den betragtede periode. Den samlede markedsandel for andre lande end Kina faldt med 2 procentpoint, fra 17 til 15 %. Den næststørste kilde til import, Norge, havde en markedsandel på 3,3 % i undersøgelsesperioden. Tyrkiet havde en markedsandel på 2,5 % i undersøgelsesperioden, og den fjerdestørste kilde til import, USA, havde en markedsandel på under 2 % i undersøgelsesperioden.

Tabel 17

(98)

Det fremgår ligeledes af ovenstående tabel, der er baseret på tal fra Eurostat, at det gennemsnitlige prisniveau for al anden import ved EU's grænse, som beskrevet i betragtning (63) ovenfor, er generelt langt højere end priserne for import fra Kina. Hvis man sammenligner disse Eurostat-priser med EU-erhvervsgrenens salgspriser som anført i betragtning (74) ovenfor, forekommer importen fra Tyrkiet at være foregået til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Importen fra Tyrkiet repræsenterede imidlertid i undersøgelsesperioden en markedsandel på kun 2,5 %, hvilket er under deres markedsandel i 2006. Priserne i forbindelse med denne import var desuden konstant et godt stykke over priserne i forbindelse med importen fra Kina, idet førstnævnte var 14 % til 23 % højere end sidstnævnte. Importen fra Malaysia, Taiwan og Republikken Korea foregik også til lavere priser end EU-erhvervsgrenens priser, men deres markedsandele er begrænsede og ligeledes faldende. Importen fra Tyrkiet, Malaysia, Taiwan og Republikken Korea eller fra et hvilket som helst andet tredjeland blev således ikke anset for at have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Det må på grundlag af ovenstående anses for rimeligt midlertidigt at konkludere, at importen fra andre lande ikke er tilstrækkelig til at bryde årsagssammenhængen mellem den konstaterede dumping og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(99)

Adskillige parter har gjort gældende, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldes den økonomiske krise, der medførte et voldsomt fald i efterspørgslen.

(100)

Som anført i betragtning (60) ovenfor kunne der således observeres et kraftigt fald i EU-forbruget i perioden mellem 2008 og undersøgelsesperioden. Dette fald var på 28 %, og det anerkendes, at det skyldes den økonomiske krise, der ramte EU i den periode. De fleste sektorer, der anvender produkter, som indeholder det af undersøgelsen omfattede produkt (bilindustrien, vindmølleindustrien, bygningssektoren osv.), var hårdt ramt af krisen, og det medførte ved kædens begyndelse et fald i efterspørgslen efter glasfibre.

(101)

De negative virkninger af den økonomiske afmatning og faldet i efterspørgslen blev dog forværret af den øgede mængde dumpingimport fra Kina, som i betydeligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser. Selv om den økonomiske afmatning kan anses for at have bidraget til den skade, som blev forvoldt i undersøgelsesperioden, kan dette dog på ingen måde formindske de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina til lave priser på EU-markedet i hele den betragtede periode. Selv i en situation med faldende salgstal havde EU-erhvervsgrenen været i stand til at fastholde en acceptabel volumen og acceptable priser og dermed begrænse den negative virkning af et faldende forbrug. Dette var imidlertid kun muligt, hvis markedet ikke samtidig havde været genstand for en illoyal konkurrence i form af dumpingimport til lave priser. Virkningen af den kinesiske dumpingimport, der foregik til priser, som på betydelig vis underbød salgspriserne på EU-markedet i undersøgelsesperioden, kan desuden anses for endnu mere skadelig i en periode med økonomisk krise.

(102)

Den økonomiske afmatning kan på grundlag af ovenstående forhold ikke anses for at kunne bryde årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kina.

(103)

Visse interesserede parter gjorde gældende, at der ikke findes nogen årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens finansielle situation, idet sidstnævnte opnåede de bedste rentabilitetstal i de år, hvor importen fra Kina af den pågældende vare var på sit højeste, og idet dens rentabilitet var allerværst, da importen fra Kina faldt til det laveste i den betragtede periode.

(104)

Det skal i denne henseende først og fremmest bemærkes, at udviklingen i forbruget, særlig den økonomiske afmatning i undersøgelsesperioden, krisens globale karakter taget i betragtning, uden tvivl har haft en indvirkning på både importmængderne fra Kina og EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(105)

Som anført ovenfor foregik dumpingimporten fra Kina imidlertid til priser, der i omfattende grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden, dvs. under den økonomiske afmatning. Dette blev forstærket af det forhold, at de eksporterende producenter fra Kina – selv i perioden med økonomisk afmatning - var i stand til yderligere at øge deres markedsandele en smule, mens EU-erhvervsgrenen havde betydelige tab, fordi den ikke var i stand til at sælge til mere rentable priser.

(106)

Kombinationen af ovennævnte prisunderbud og de øgede markedsandele for dumpingimporten fra Kina kan således anses for at have forårsaget en endnu større skade for EU-erhvervsgrenen end det ville have været tilfældet i en periode uden en flygtig efterspørgsel som følge af en økonomisk afmatning.

(107)

Det kan i lyset af ovenstående på ingen måde konkluderes, at en sammenligning mellem de blotte tendenser i mængden af dumpingimport fra Kina og EU-erhvervsgrenens finansielle resultater kan fortolkes som en faktor, der bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(108)

Visse interesserede parter gjorde gældende, at EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet skyldtes et fald i eksportsalget eller et fald i produktionen med henblik på bunden anvendelse og ikke et fald i dens salg på EU-markedet. Det skal i denne henseende først og fremmest bemærkes, at alle skadesindikatorer, herunder rentabilitet, er blevet vurderet på grundlag af salget på EU-markedet til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter, dog med undtagelse af salgsmængder. Hverken eksportsalget eller salget til bunden anvendelse er med andre ord omfattet af denne beregning. For det andet er det korrekt, at faldet i eksportsalget har været en smule større end faldet i salget på EU-markedet, men dette er ikke tilfældet for produktionen til bunden anvendelse, der i den betragtede periode repræsenterede mellem 22,4 % og 24,4 % af det samlede salg på EU-markedet. Set i lyset af eksportsalgets omfang i forhold til EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet (der svingede mellem 10 % og 14 % i den betragtede periode), kan dette salg desuden ikke anses for at have så meget betydning, at det kan drage tvivl om årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og indvirkningen på EU-erhvervsgrenen. Dette argument blev derfor afvist.

(109)

En af de interesserede parter gjorde gældende, at EU-erhvervsgrenens forværrede situation skyldtes en forkert beslutning om at øge kapaciteten. Det skal i denne henseende først og fremmest påpeges, at glasfibermarkedet i en årrække har været et marked i vækst, og beslutningen om at øge kapaciteten på visse produktionsanlæg kan derfor ikke betragtes som en forkert forretningsbeslutning i en situation med voksende forbrug. Det skal desuden bemærkes, at EU-erhvervsgrenens kapacitet samlet set faktisk var faldende i den betragtede periode (jf. betragtning (68) ovenfor).

(110)

Det skal under alle omstændigheder understreges, at EU-erhvervsgrenen har været i stand til at reducere omkostningerne pr. enhed for de vigtigste råvarer til trods for en stigning i kostpriserne for råvarer i den betragtede periode.

Tabel 18

(111)

Ovenstående udvikling i råvareomkostningerne pr. fremstillet glasfiberenhed skyldes investeringer med henblik på øget effektivitet og konkurrenceevne. EU-erhvervsgrenen har således i den betragtede periode gennemført en række foranstaltninger med henblik på at fremme og rationalisere produktionsprocesserne og råvareomkostningerne.

(112)

Hvad angår arbejdskraftomkostninger reducerede EU-industrien som allerede beskrevet i betragtning (75) til (77) ovenfor antallet af ansatte med 20 % i den betragtede periode samtidig med, at gennemsnitslønnen er blevet sat ned, og dette til trods for betalingen af betragtelige fratrædelsesgodtgørelser.

(113)

På grundlag af ovenstående afvises argumentet om, at EU-erhvervsgrenens forværrede situation faktisk skyldes øgede produktionsomkostninger som følge af ineffektivitet eller høje arbejdskraftomkostninger.

(114)

Det er blevet gjort gældende, at det er produktionens størrelse og den moderne teknologi, som er blevet anvendt af de kinesiske eksportører, der har forvoldt skade, og ikke dumpingen af den af undersøgelsen omfattede vare. Generelt er det rent faktisk således, at EU-producenterne også har en produktion i stor målestok og moderne produktionsprocesser.

(115)

En af de interesserede parter gjorde gældende, at EU-erhvervsgrenen således kunne have forvoldt skaden på sig selv ved at importere fra forretningsmæssigt forbundne kinesiske producenter. Det skal i denne henseende bemærkes, at mængden af denne import har været meget begrænset, jf. betragtning (57) ovenfor, både med hensyn til EU-erhvervsgrenens produktion og importen af den pågældende vare fra Kina.

(116)

Hverken den manglende konkurrenceevne eller importen fra forretningsmæssigt forbundne kinesiske producenter kan således betragtes som en faktor, der bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, der er blevet konstateret.

(117)

Det kan konkluderes, at det på grundlag af ovenstående analyse kan påvises, at der har været en betydelig stigning i importen af glasfibre fra Kina i den betragtede periode, hvilket gradvist har forringet EU-erhvervsgrenens markedsandel. Disse øgede mængder, der kom ind på EU-markedet til dumpingpriser, blev desuden solgt til priser, der i betragteligt omfang underbød EU-erhvervsgrenens priser, hvilket gjorde det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at vælte de øgede omkostninger til råvarer over på kunderne. EU-erhvervsgrenen har i en vis periode været i stand til at kompensere for de negative virkninger af dette pres ved at øge effektiviteten, men dette var ikke længere muligt, da den økonomiske krise medførte en betydelig nedgang i efterspørgslen.

(118)

Andre faktorer, der kan have forvoldt skade for EU-erhvervsgrenen, blev ligeledes analyseret. Det blev i denne henseende konstateret, at importen fra tredjelande, virkningerne af den økonomiske krise, EU-erhvervsgrenens udvikling af andet salg og andre faktorer, herunder dem, der er nævnt i betragtning (97) til (115) ovenfor, synes ikke at være af en sådan art, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(119)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der på behørig vis er sondret mellem alle kendte faktorers konsekvenser for EU-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at importen fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(120)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, undersøgte Kommissionen den sandsynlige virkning af eventuelle foranstaltninger for de berørte parter såvel som de sandsynlige konsekvenser af ikke at træffe foranstaltninger.

(121)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til uafhængige importører og brugere. Der blev i alt udsendt 60 spørgeskemaer. To importører og 13 brugere indgav en besvarelse inden for tidsfristen. Desuden gav adskillige importører og brugere sig til kende senere i proceduren og fremsendte skrivelser, hvori de gav udtryk for deres modstand mod indførelsen af eventuelle foranstaltninger i dette tilfælde.

(122)

Som anført i betragtning (56) ovenfor blev den samme vare fremstillet af 11 producenter i EU. De otte klagere repræsenterede over 90 % af EU-produktionen; to andre gav deres støtte til klagen, mens den 11. virksomhed hverken var for eller imod.

(123)

De tre stikprøveudvalgte virksomheder, der stod for omkring 60 % af den samlede EU-produktion, beskæftigede 3 300 personer, der var direkte involveret i produktion, salg og administration af den samme vare. Det skal påpeges, at skadesindikatorerne generelt viste en negativ tendens og at især skadesindikatorerne for EU-erhvervsgrenens markedsandel og finansielle resultater, herunder rentabilitet, investeringsafkast og likviditet, blev påvirket i alvorlig grad. Navnlig EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i den betragtede periode fra et allerede lavt niveau på 0,3 % til – 15,0 %, mens dens markedsandel faldt med 5,6 procentpoint.

(124)

Hvis der indføres foranstaltninger, forventes prisdykket og tabet af markedsandele at ophøre og EU-erhvervsgrenens salgspriser at begynde at rette sig op, hvilket vil medføre en betydelig forbedring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(125)

Det er på den anden side sandsynligt, at forværringen af EU-erhvervsgrenens markedsmæssige og finansielle situation vil fortsætte, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger. Det forventes med et sådant scenario, at EU-erhvervsgrenen vil tabe yderligere markedsandele, og at den ikke længere vil være i stand til at følge de markedspriser, der fastsættes af importen fra Kina. Det vil sandsynligvis medføre yderligere nedskæringer i produktionen og investeringerne samt lukningen af flere produktionsanlæg i EU, hvilket vil medføre omfattende tab af arbejdspladser.

(126)

Den foreløbige konklusion er, at det helt klart vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(127)

Som anført ovenfor blev der ikke foretaget stikprøvning af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, og to ikke-forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i undersøgelsen ved at indgive en spørgeskemabesvarelse. Kun en lille del af omsætningen hos disse to importører (henholdsvis 7 % og 25 %) blev genereret gennem deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare fra Kina. De var begge imod en eventuel indførelse af antidumpingforanstaltninger, da de var af den opfattelse, at det kunne føre til et ophør af importen af den pågældende vare fra Kina.

(128)

Den import, der blev oplyst af disse to importører, repræsenterede imidlertid en meget lille del af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden (under 1 %). Ingen andre importører har samarbejdet ved at indgive en spørgeskemabesvarelse eller uddybende bemærkninger. Den foreløbige konklusion er derfor, at det ikke vil have væsentlige negative virkninger for EU-importørernes interesser, hvis der indføres foreløbige foranstaltninger.

(129)

De varer af glasfiberfilamenter, der er genstand for denne procedure, anvendes til en lang række formål. Følgende brugergrupper var samarbejdsvillige: vævere (både avancerede specialtekstiler og standardtekstiler osv. for vindmølleturbiner, søfart, transport, luftfart og infrastrukturelle anvendelser), membranproducenter, producenter af sammensatte materialer (kompounds), der bl.a. anvendes i automobilindustrien, producenter af sammensatte halvfærdige produkter eller slutprodukter.

(130)

Mængden af den pågældende vare fra Kina, der blev købt af de samarbejdsvillige brugere, repræsenterede ca. 20 % af glasfiberimporten fra Kina i undersøgelsesperioden. Det fremgår desuden af de oplysninger, der blev indgivet i spørgeskemabesvarelserne, at EU's brugerindustri beskæftiger et betydeligt antal arbejdstagere. Selv om der på nuværende tidspunkt i proceduren ikke er modtaget nogen omfattende og dokumenterede data i denne henseende, kan antallet af beskæftigede i EU's brugerindustri på basis af oplysningerne i disse spørgeskemabesvarelser foreløbigt anslås til 50 000-75 000. Antallet af arbejdspladser i de glasfiberforbrugende afdelinger i de virksomheder, der anvendte kinesiske glasfibre i undersøgelsesperioden, kan på samme grundlag anslås til ca. 27 000.

(131)

De fleste samarbejdsvillige brugere oplyste, at de købte glasfibre fra både kinesiske og andre leverandører, herunder europæiske producenter. Kun nogle enkelte købte udelukkende glasfibre fra Kina. Der er i denne sektor ikke alene en stor spredning i brugerindustriens aktiviteter, men de pågældende virksomheders størrelse kan også variere betydeligt, og visse virksomheder er en del af større og internationalt aktive grupper af virksomheder, mens andre er fuldstændigt uafhængige.

(132)

Det kan på grundlag af spørgeskemabesvarelserne konstateres, at glasfiberbrugerindustriens situation er forholdsvis god. De fleste samarbejdsvillige brugere oplyste således, at de i den betragtede periode inklusive undersøgelsesperioden havde haft en fortjeneste på produktionen og salget af deres produkter indeholdende den af undersøgelsen omfattede vare. Nogle enkelte brugere oplyste imidlertid at have haft et tab på denne aktivitet i undersøgelsesperioden, men fortjenesten hos adskillige andre var på mellem 5 % og 10 %.

(133)

Omkostningerne til indkøb af glasfibre repræsenterer generelt en væsentlig del af brugerindustriens produktionsomkostninger. I henhold til de tal, der er blevet oplyst, kan denne andel, afhængig af det produkt, der fremstilles, variere fra 10 % til over 50 %. For visse brugere kan en stigning i omkostningerne til indkøb af kinesiske glasfibre således have en betydelig konsekvens for de samlede omkostninger.

(134)

På grundlag af oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de samarbejdsvillige brugere kan indvirkningerne af eventuelle antidumpingforanstaltninger på fortjenesten generelt anslås til omkring 1 % af omsætningen i de afdelinger af brugervirksomhederne, der anvender glasfibre, men under 0,5 % af omsætningen i samtlige virksomheder med afdelinger, der anvender glasfibre. Med andre ord vil fortjenesten på afdelingsniveau, hvor der anvendes glasfibre, og fortjenesten på virksomhedsniveau blive påvirket med i gennemsnit henholdsvis 1 og 0,5 procentpoint.

(135)

Det skal imidlertid bemærkes, at ovenstående indvirkning for visse brugervirksomheders vedkommende kan være højere og op til ca. 5 % af virksomhedens omsætning. Det kan i lyset af visse brugeres fortjeneste og andelen af glasfibre i deres produktionsomkostninger ikke udelukkes, at deres rentabilitet vil blive påvirket af en kraftig prisstigning på glasfibre, medmindre en sådan prisstigning fuldstændigt eller i et betydeligt omfang kan væltes over på deres kunder.

(136)

Alt i alt kan det midlertidigt konkluderes, at selv om nogle brugervirksomheder kan blive mere påvirket af konsekvenserne af eventuelle antidumpingforanstaltninger end andre, vil de øvrige brugere sandsynligvis kun blive påvirket i begrænset omfang.

(137)

En række brugere gjorde gældende, at mange af de glasfibre, som brugerindustrien havde behov for, ikke kunne købes direkte fra lager. Det var derimod nødvendigt for leverandører at gennemgå en langvarig og kompliceret kvalifikationsprocedure på mellem 6 og 12 måneder, uden nogen garanti for succes. At skifte leverandør for at undgå at betale antidumpingtold ville derfor medføre en del omkostninger, være umuligt på kort sigt og alt for risikabelt ud fra et teknologisk synspunkt.

(138)

Det anerkendes i denne henseende, at egenskaberne hos den af undersøgelsen omfattede vare med hensyn til bestemte anvendelser kan medføre en langvarig kvalifikationsprocedure, der omfatter prøvning. Det kan på grundlag af bemærkningerne fra adskillige brugere imidlertid konstateres, at der på nuværende tidspunkt og i de fleste tilfælde findes forskellige forsyningsmuligheder. Det skal ligeledes bemærkes, at hensigten med antidumpingforanstaltningerne ikke er at forhindre visse leverandører i at få adgang til EU-markedet, eftersom eventuelle foranstaltninger kun har til formål at genskabe redelige handelsvilkår og rette op på en forvredet markedssituation.

(139)

Det kan således midlertidigt konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger over for kinesiske glasfibre højst sandsynligt ikke vil medføre en midlertidig afbrydelse i leveringen af råvarer til brugerindustrien.

(140)

Adskillige brugere gjorde gældende, at de ikke ville være i stand til at vælte de øgede glasfiberpriser over på deres kunder. Disse brugere anførte, at der var en meget hård konkurrence på deres produktmarkeder, og at deres kunder nemt ville skifte leverandør i tilfælde af prisstigninger.

(141)

Da der er meget stor forskel på brugervirksomhederne, er det vanskeligt at give en samlet vurdering af brugernes mulighed for at vælte eventuelle prisstigninger over på deres kunder. Det kan på grundlag af oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra brugerne imidlertid antages, at selv om en bestemt bruger ikke er i stand til at overvælte størstedelen af sin prisstigning, vil denne brugers omsætning og rentabilitet i de fleste tilfælde kun blive påvirket i et begrænset omfang.

(142)

Hvad angår konkurrencen gav adskillige brugere desuden udtryk for deres bekymring med hensyn til, at indførelsen af en antidumpingtold vil medføre en øget konkurrence fra ikke-EU-leverandører på markedet i de efterfølgende omsætningsled, da produkterne i de efterfølgende omsætningsled ikke vil være omfattet af eventuelle beskyttelsesforanstaltninger, og et skift til import fra Kina, lige fra glasfibre til produkter i de efterfølgende omsætningsled som f.eks. sammensatte materialer, tekstiler og kompositvinger til vindmøller. Hvad angår Kina blev det således gjort gældende, at der allerede var konkurrence fra Kina på mange af disse markeder, og at det kun ville være logisk, at denne konkurrence ville blive skærpet ved indførelsen af foranstaltninger mod glasfibre. Det blev således gjort gældende, at brugerindustrien ikke alene vil blive nødt til at betale højere priser for glasfibre, men at den også vil stå over for en øget konkurrence. Det blev anført, at det på sådanne forretningsbetingelser ikke ville være muligt at vælte en betydelig del af en eventuel prisstigning over på kunderne.

(143)

Det skal i denne henseende bemærkes, at det forhold, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger kan udløse en skærpet konkurrence, ikke kan udgøre et argument for ikke at indføre sådanne foranstaltninger, hvis de er nødvendige. Den europæiske brugerindustri har samme rettigheder som fremstillingsindustrien, og den vil være i sin fulde ret til at påberåbe sig EUs handelslovgivning og anmode om en antidumpingundersøgelse for sine produkter, hvis der er et tilstrækkeligt grundlag og den kan fremlægge tilstrækkelige umiddelbare beviser for skadevoldende dumping.

(144)

Ovenstående argument vedrørende en eventuel skærpet konkurrence fra ikke-EU-produkter i de efterfølgende omsætningsled kan således ikke udgøre en grund til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger.

(145)

Adskillige brugere gjorde gældende, at der efter undersøgelsesperioden allerede var en forsyningsmangel på EU-markedet, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil forværre denne situation, da det vil medføre en reduceret import fra Kina, selv om denne import er nødvendig i betragtning af den store og voksende efterspørgsel.

(146)

Klagerne anerkendte, at der var en flaskehals i leveringen af visse varegrupper, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, men de anså den for at være midlertidig og resultatet af manglende lagerbeholdning som følge af markedets opsving efter den økonomiske krise. Det blev ligeledes anført, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at imødekomme den forventede fremtidige vækst i efterspørgslen fra EU's brugerindustri, bl.a. ved at anvende den ledige kapacitet, der nemt vil kunne aktiveres, ved at foretage yderligere teknologiske forbedringer og genetablere ovne, såfremt der igen kan opnås et sundt rentabilitetsniveau.

(147)

Det skal i denne henseende først og fremmest bemærkes, at formålet med eventuelle antidumpingforanstaltninger er at afskaffe enhver form for uredelig handelspraksis, der har en skadelig virkning på EU-erhvervsgrenen, og genetablere effektive konkurrenceforhold på EU-markedet, men ikke at forhindre importen. Selv om prisniveauet på EU-markedet for den pågældende vare med oprindelse i Kina højst sandsynligt vil stige som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger, er de foranstaltninger, der foreslås, ikke af en sådan art, at de vil lukke EU-markedet af for eksporterende producenter fra Kina, og de vil således fortsat tillade importen af den pågældende vare fra Kina til EU-markedet.

(148)

Hvad angår EU-erhvervsgrenens mulighed for at kompensere for en eventuel mangel på levering af kinesiske glasfibre skal det bemærkes, at det med udgangspunkt i EU-erhvervsgrenens nuværende kapacitetsudnyttelse med rimelighed kan forventes, at leveringen kan matche efterspørgslen. Selv den samlede import af glasfiber fra Kina på 116 413 tons i undersøgelsesperioden kan således i teorien kompenseres af EU-erhvervsgrenens ledige kapacitet, der blev anslået til næsten 200 000 tons i undersøgelsesperioden.

(149)

Det kan på grundlag af ovenstående midlertidigt konkluderes, at problemet med en eventuel manglende levering kan løses ved at udvide EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse samt ved at foretage anden import og ikke-dumpingimport af den pågældende vare fra Kina.

(150)

Det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina forventes at give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre dens situation gennem en forøgelse af salgsmængderne og -priserne samt markedsandelene. Der kan ganske vist optræde en række negative virkninger i form af omkostningsstigninger for visse brugere, men de vil sandsynligvis blive opvejet af de forventede fordele for producenterne og deres leverandører.

(151)

Det konkluderes midlertidigt på grundlag af ovenstående, at der alt taget i betragtning ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Denne foreløbige vurdering kan imidlertid kræve en yderligere omhyggelig analyse under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra de interesserede parter.

(152)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger over for import af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina for at forhindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(153)

De midlertidige foranstaltninger over for importen med oprindelse i Kina bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen, uden at overstige den konstaterede dumpingmargin. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, findes det, at enhver foranstaltning bør gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport.

(154)

EU-erhvervsgrenen har gjort gældende, at der for fastsættelsen af skadestærsklen bør anvendes en målfortjeneste på 12 % til 15 %. Det fremgår imidlertid indtil videre ikke på overbevisende vis af den fremlagte dokumentation, at en sådan fortjeneste er det minimum, som er nødvendigt for at sikre EU-erhvervsgrenen en bæredygtig økonomisk aktivitet i denne sektor. Da der ikke foreligger solid dokumentation for en højere målfortjeneste, konstateres det midlertidigt, at en målfortjeneste på 5 % vil være passende for fastsættelsen af skadestærsklen.

(155)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at trække den faktiske fortjenstmargen fra prisen, ab fabrik, og lægge ovennævnte målfortjenstmargen til den således beregnede nulpunktspris.

(156)

Følgende skadestærskler er på dette grundlag midlertidigt blevet fastsat:

(157)

På baggrund af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadestærsklen i henhold til reglen om den lavest mulige told, hvilket i alle tilfælde er dumpingmargenen.

(158)

(159)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle virksomheder i denne forordning er fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte, kan ikke være omfattet af disse satser, men er underlagt tolden for »alle andre virksomheder«.

(160)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(161)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for alle andre virksomheder ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(162)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor Nerv- 105

B-1049 Bruxelles