Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0109

    Kommissionens forordning (EU) nr. 109/2010 af 5. februar 2010 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 36 af 9.2.2010, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/109/oj

    9.2.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 36/7


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 109/2010

    af 5. februar 2010

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget—

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2010.

    For Kommissionen På formandens vegne

    László KOVÁCS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En vare bestående af:

    en cylinderformet stålbeholder af højde ca. 33 cm og med en diameter på ca. 29 cm,

    et stållåg med to cirkelrunde åbninger med en diameter på henholdsvis ca. 5 cm og 6 cm,

    et cylinderformet stålgitter af højde ca. 8 cm og med en diameter på ca. 12,5 cm,

    en bøjelig stålslange og

    et sugemundstykke.

    Stålgitteret fastgøres på undersiden af låget under en af åbningerne.

    Slangen med sugemundstykket fastgøres til den anden åbning.

    Varen skal anvendes til rengøring af fx ildsteder, idet den anvendes sammen med en støvsuger, hvor støvsugerslangen fastgøres på oversiden af låget til åbningen med gitteret.

    Under støvsugningen forbliver grove partikler på bunden af beholderen, mens luftbårne partikler filtreres ud af luftstrømmen ved hjælp af gitteret.

    8421 39 20

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 f) til afsnit XV og teksten til KN-kode 8421, 8421 39 og 8421 39 20.

    Da det cylinderformede gitter opfanger de luftbårne partikler og kun lader den rensede luft passere, fungerer det som filter. Varen har derfor karakteristika som et apparat til filtrering eller rensning henhørende under pos. 8421.

    Tarifering under pos. 7323 som en husholdningsartikel af stål er udelukket, da dette afsnit i henhold til bestemmelse 1 f) til afsnit XV ikke omfatter varer henhørende under afsnit XVI.

    Varen skal tariferes under KN-kode 8421 39 20 som et apparat til filtrering eller rensning af luft.


    Top