This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010D0763
2010/763/EU: Council Decision of 6 December 2010 on the conclusion of a Fisheries Partnership Agreement between the European Union and Solomon Islands
2010/763/EU: Rådets afgørelse af 6. december 2010 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne
2010/763/EU: Rådets afgørelse af 6. december 2010 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne
EUT L 324 af 9.12.2010, p. 48–48
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
|
9.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 324/48 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 6. december 2010
om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne
(2010/763/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
På grundlag af Rådets afgørelse af 22. september 2009 om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Fællesskabets vegne om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale med Salomonøerne har Fællesskabet med Salomonøerne forhandlet en fiskeripartnerskabsaftale på plads, der giver EU-fartøjer mulighed for at fiske i farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Salomonøernes højhedsområde eller jurisdiktion. |
|
(2) |
Som følge heraf paraferedes en ny fiskeripartnerskabsaftale den 26. september 2009. |
|
(3) |
Ved Rådets afgørelse 2010/397/EU (1) er fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne blevet undertegnet og har fundet midlertidig anvendelse siden den 9. oktober 2009. |
|
(4) |
Aftalen bør indgås — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne godkendes herved (2).
Artikel 2
Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, som på Unionens vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i aftalens artikel 18, med henblik på at udtrykke Unionens samtykke i at blive bundet af aftalen (3).
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2010.
På Rådets vegne
J. MILQUET
Formand
(1) EUT L 190 af 22.7.2010, s. 1.
(2) Aftalens tekst er offentliggjort i EUT L 190 af 22.7.2010, s. 3, sammen med afgørelsen om undertegnelse.
(3) Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.