EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0490

2010/490/EU: Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

EUT L 243 af 16.9.2010, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/490/oj

Related international agreement

16.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/2


RÅDETS AFGØRELSE

af 26. juli 2010

om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

(2010/490/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b), og artikel 74, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 21, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (1) skal de lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltage i agenturet. Vilkårene for deres deltagelse skal fastlægges i efterfølgende ordninger, der skal indgås mellem Unionen og disse lande.

(2)

Efter at have fået bemyndigelse hertil den 11. marts 2008 har Kommissionen afsluttet forhandlingerne med Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om en aftale om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser.

(3)

Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 træder Den Europæiske Union i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab.

(4)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne afgørelse til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (2). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(6)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(7)

Aftalen bør indgås —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (4) (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at deponere det i aftalens artikel 9, stk. 4, omhandlede godkendelsesinstrument som udtryk for Unionens samtykke i at være bundet af aftalen og foretage følgende notifikation:

»Som en følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 træder Den Europæiske Union i stedet for og efterfølger Det Europæiske Fællesskab og udøver fra nævnte dato alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser. Henvisninger i aftalen til »Det Europæiske Fællesskab« gælder i givet fald som henvisninger til »Den Europæiske Union«.«

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juli 2010.

På Rådets vegne

S. VANACKERE

Formand


(1)  EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(2)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(3)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(4)  Se side 4 i denne EUT.


Top

16.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/4


AFTALE

mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,

på den ene side, og

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

i det følgende benævnt »Schweiz«, og

FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEIN,

i det følgende benævnt »Liechtenstein«,

på den anden side,

ER —

UNDER HENVISNING TIL aftalen undertegnet den 26. oktober 2004 mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, herefter benævnt »associeringsaftalen«,

UNDER HENVISNING TIL protokollen undertegnet den 28. februar 2008 mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, herefter benævnt »protokollen«,

UNDER HENVISNING TIL fælleserklæringen fra Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der er knyttet til protokollen,

UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser, (1) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, (2) herefter benævnt »forordningen«, har Det Europæiske Fællesskab oprettet Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, herefter benævnt »agenturet«.

(2)

Forordningen udgør en udvikling af Schengenreglerne i betydningen i associeringsaftalen og protokollen.

(3)

I forordningen bekræftes det, at de lande, der er associeret gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, i fuldt omfang skal deltage i agenturets arbejde, om end med begrænset stemmeret.

(4)

Fyrstendømmet Liechtenstein har ingen ydre grænser, som Schengengrænsekodeksen finder anvendelse på.

(5)

Associeringsaftalen og protokollen indeholder ingen bestemmelser om vilkårene for Schweiz' og Liechtensteins deltagelse i arbejdet i nye organer, der oprettes af Den Europæiske Union som led i videreudviklingen af Schengenreglerne, og visse aspekter i forbindelse med deres deltagelse i agenturet bør derfor fastlægges i en supplerende aftale mellem de kontraherende parter i associeringsaftalen og protokollen —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Bestyrelsen

1.   Schweiz' og Liechtenstein repræsenteres i agenturets bestyrelse som fastsat i forordningens artikel 21, stk. 3.

2.   Schweiz har stemmeret:

a)

når der træffes beslutning angående konkrete aktiviteter, som skal gennemføres ved dets ydre grænser. Vedtagelse af forslag til sådanne beslutninger kræver, at deres repræsentant i bestyrelsen har stemt for det

b)

når der træffes beslutning angående konkrete aktiviteter i henhold til artikel 3 (fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser), artikel 7 (forvaltning af teknisk udstyr), artikel 8 (støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser) og artikel 9, stk. 1, første punktum (fælles tilbagesendelsesaktioner), der gennemføres med personale og/eller udstyr stillet til rådighed af Schweiz

c)

når der træffes beslutning angående risikoanalyser (udvikling af den fælles, integrerede risikoanalysemodel og generelle og specifikke risikoanalyser), jf. artikel 4, der direkte berører Schweiz

d)

når der træffes beslutning angående uddannelsesaktiviteter i henhold til artikel 5, undtagen beslutninger angående det fælles grundlæggende uddannelsesprogram.

3.   Liechtenstein har stemmeret:

a)

når der træffes beslutning angående konkrete aktiviteter i henhold til artikel 3 (fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser), artikel 7 (forvaltning af teknisk udstyr), artikel 8 (støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser) og artikel 9, stk. 1, første punktum (fælles tilbagesendelsesaktioner), der gennemføres med personale og/eller udstyr stillet til rådighed af Liechtenstein

b)

når der træffes beslutning angående risikoanalyser (udvikling af den fælles, integrerede risikoanalysemodel og generelle og specifikke risikoanalyser), jf. artikel 4, der direkte berører Liechtenstein

c)

når der træffes beslutning angående uddannelsesaktiviteter i henhold til artikel 5, undtagen beslutninger angående det fælles grundlæggende uddannelsesprogram.

Artikel 2

Finansielt bidrag

Schweiz bidrager til agenturets budget med den procentdel, der er fastsat i associeringsaftalens artikel 11, stk. 3.

Liechtenstein bidrager til agenturets budget i henhold til protokollens artikel 3, der henviser til bidragsmetoden i associeringsaftalens 11, stk. 3.

Artikel 3

Databeskyttelse og -fortrolighed

1.   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3) finder anvendelse på agenturets fremsendelse af personoplysninger til myndigheder i Schweiz og Liechtenstein.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) finder anvendelse, når myndighederne i Schweiz og Liechtenstein fremsender oplysninger til agenturet.

3.   Schweiz og Liechtenstein skal overholde reglerne i bestyrelsens forretningsorden om fortrolig behandling af dokumenter i agenturets besiddelse.

Artikel 4

Retlig status

Agenturet skal i henhold til lovgivningen i Schweiz og lovgivningen i Liechtenstein anses for en juridisk person og skal i disse lande have den mest omfattende retsevne, juridiske personer kan have i henhold til lovgivningen i Schweiz og lovgivningen i Liechtenstein. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i en retssag.

Artikel 5

Erstatningsansvar

Agenturets ifalder erstatningsansvar i henhold til forordningens artikel 19, stk. 1, 3 og 5.

Artikel 6

Domstolen

1.   Schweiz og Liechtenstein anerkender EF-Domstolens kompetence i forhold til agenturet, jf. forordningens artikel 19, stk. 2 og 4.

2.   Tvister angående civilretligt erstatningsansvar afgøres efter artikel 10b, stk. 4, i forordningen som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser (5).

Artikel 7

Privilegier og immuniteter

1.   Schweiz og Liechtenstein anvender reglerne i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der er optaget som bilag til denne aftale, på agenturet og dets personale.

2.   Bilaget til denne aftale samt, for så vidt angår Schweiz, tillægget om proceduren for anvendelse af protokollen vedrørende privilegier og immuniteter, udgør en integreret del af denne aftale.

Artikel 8

Personale

1.   Schweiz og Liechtenstein anvender reglerne om agenturets personaleforhold, der vedtages i henhold til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

2.   Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne kan statsborgere i Schweiz og Liechtenstein, som råder over alle deres borgerrettigheder, blive ansat på kontrakt af agenturets administrerende direktør.

3.   Dog kan statsborgere i Schweiz og Liechtenstein ikke udnævnes til at beklæde stillingerne som agenturets administrerende direktør eller vicedirektør.

4.   Statsborgere i Schweiz og Liechtenstein kan ikke vælges som formand eller næstformand for bestyrelsen.

Artikel 9

Ikrafttrædelse

1.   Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne aftale.

2.   Det Europæiske Fællesskab, Schweiz og Liechtenstein godkender denne aftale efter hver deres procedurer.

3.   For at kunne træde i kraft skal denne aftale godkendes af Det Europæiske Fællesskab og mindst en anden part i aftalen.

4.   Aftalen træder i kraft i forhold til en part i aftalen på den første dag i den første måned efter deponeringen af partens godkendelsesinstrument hos depositaren.

5.   I forhold til Liechtenstein finder denne aftale anvendelse fra den dato, hvor de i protokollens artikel 2 omhandlede bestemmelser får virkning i overensstemmelse med protokollens artikel 10.

Artikel 10

Gyldighed og ophør

1.   Denne aftale indgås for en ubegrænset periode.

2.   Denne aftale ophører med at gælde seks måneder efter, at associeringsaftalen er opsagt af Schweiz eller ved beslutning truffet af Rådet for Den Europæiske Union eller på anden måde er bragt til ophør efter procedurerne i associeringsaftalens artikel 7, stk. 4, artikel 10 eller artikel 17.

3.   Denne aftale ophører med at gælde seks måneder efter, at protokollen er opsagt af Liechtenstein eller ved beslutning truffet af Rådet for Den Europæiske Union eller på anden måde er bragt til ophør efter procedurerne i protokollens artikel 3, artikel 5, stk. 4, artikel 11, stk. 1, eller artikel 11, stk. 3.

Denne aftale og de dertil knyttede erklæringer er udfærdiget i et enkelt eksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на тридесети септември две хиляди и девета година.

Hecho en Bruselas el treinta de septiembre de dos mil nueve.

V Bruselu dne třicátého září dva tisíce devět.

Udfærdiget i Bruxelles den tredivte september to tusind og ni.

Geschehen zu Brüssel am dreißigsten September zweitausendneun.

Kahe tuhande üheksanda aasta septembrikuu kolmekümnendal päeval Brüsselis.

’Εγινε στις Βρυξέλλες, στις τριάντα Σεπτεμβρίου δύο χιλιάδες εννιά.

Done at Brussels on the thirtieth day of September in the year two thousand and nine.

Fait à Bruxelles, le trente septembre deux mille neuf.

Fatto a Bruxelles, addì trenta settembre duemilanove.

Briselē, divi tūkstoši devītā gada trīsdesmitajā septembrī

Priimta du tūkstančiai devintų metų rugsėjo trisdešimtą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-kilencedik év szeptember harmincadik napján.

Magħmul fi Brussell, it-tletin jum ta’ Settembru tas-sena elfejn u disgħa.

Gedaan te Brussel, de dertigste september tweeduizend negen.

Sporządzono w Brukseli dnia trzydziestego września dwa tysiące dziewiątego roku.

Feito em Bruxelas, em trinta de Setembro de dois mil e nove.

Încheiat la Bruxelles, la treizeci septembrie două mii nouă.

V Bruseli dňa tridsiateho septembra dvetisícdeväť.

V Bruslju, dne tridesetega septembra leta dva tisoč devet.

Tehty Brysselissä kolmantenakymmenentenä päivänä syyskuuta vuonna kaksituhattayhdeksän.

Som skedde i Bryssel den trettionde september tjugohundranio.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Image

За Конфедерация Швейцария

Por la Confederación Suiza

Za Švýcarskou konfederaci

For Det Schweiziske Forbund

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Šveitsi Konföderatsiooni nimel

Για την Ελβετική Συνομοσπονδία

For the Swiss Confederation

Pour la Confédération suisse

Per la Confederazione svizzera

Šveices Konfederācijas vārdā

Šveicarijos Konfederacijos vardu

A Svájci Államszövetség részéről

Għall-Konfederazzjoni Svizzera

Voor de Zwitserse Bondsstaat

W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej

Pela Confederação Suíça

Pentru Confederația Elvețiană

Za Švajčiarsku konfederáciu

Za Švicarsko konfederacijo

Sveitsin valaliiton puolesta

För Schweiziska edsförbundet

Image

За Княжество Лихтенщайн

Por el Principado de Liechtenstein

Za Lichtenštejnské knížectví

For Fyrstendømmet Liechtenstein

Für das Fürstentum Liechtenstein

Liechtensteini Vürstiriigi nimel

Για το Πριγκιπάτο του Λιχτενστάιν

For the Principality of Liechtenstein

Pour la Principauté de Liechtenstein

Per il Principato del Liechtenstein

Lihtenšteinas Firstistes vārdā

Lichtenšteino Kunigaikštystės vardu

A Liechtensteini Hercegség részéről

Għall-Prinċipat ta’ Liechtenstein

Voor het Vorstendom Liechtenstein

W imieniu Księstwa Liechtensteinu

Pelo Principado do Liechtenstein

Pentru Principatul Liechtenstein

Za Lichtenštajnské kniežatstvo

Za Kneževino Lihtenštajn

Liechtensleinin ruhtinaskunnan puolesta

För Furstendömet Liechtenstein

Image


(1)  EUT L 188 af 20.7.2007, s. 19.

(2)  EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(3)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(4)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(5)  EUT L 199 af 31.7.2007, s. 30.


BILAG

Protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Investeringsbank i henhold til artikel 28 i traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for disse Fællesskaber på medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til denne traktat:

KAPITEL I

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS EJENDOM, PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER

Artikel 1

Fællesskabernes lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Fællesskabernes ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Fællesskabernes arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Fællesskaberne, deres aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter. Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Fællesskaberne til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Fællesskaberne.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Fællesskaberne er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.

Fællesskaberne er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af deres publikationer.

Artikel 5

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab må ligge inde med valuta af enhver art og have konti i enhver møntsort.

KAPITEL II

MEDDELELSER OG PASSERSEDLER

Artikel 6

Fællesskabernes institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Fællesskabernes institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 7

1.   Formændene for Fællesskabernes institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passersedler, hvis form bestemmes af Rådet, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passersedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Fællesskaberne. Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passersedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.

2.   Bestemmelserne i artikel 6 i protokollen vedrørende privilegier og immuniteter for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab finder dog fortsat anvendelse på de medlemmer og andre ansatte i institutionerne, der ved denne traktats ikrafttræden er i besiddelse af den i nævnte artikel omhandlede passerseddel, indtil bestemmelserne i stk. 1 ovenfor tages i anvendelse.

KAPITEL III

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:

a)

af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv

b)

af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 9

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 10

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a)

på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b)

på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

KAPITEL IV

REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS INSTITUTIONER

Artikel 11

Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Fællesskabernes institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.

KAPITEL V

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE

Artikel 12

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte skal, uanset deres nationalitet, på hver af medlemsstaternes områder nyde følgende privilegier og immuniteter:

a)

fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Fællesskaberne, dels om Domstolens kompetence til at afgøre tvister mellem Fællesskaberne og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør

b)

fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge

c)

med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligt indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer

d)

ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele, samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne

e)

ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne.

Artikel 13

Løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.

Artikel 14

Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Fællesskabernes tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Fællesskabernes tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Fællesskabernes medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af, at denne var beliggende i en af Fællesskabernes medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen i det omfang, denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Artikel 15

På forslag af Kommissionen fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 16

På forslag af Kommissionen og efter høring af andre interesserede institutioner, bestemmer Rådet, på hvilke grupper af Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artiklerne 12, 13, stk. 2, og 14 finder anvendelse helt eller delvis.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.

KAPITEL VI

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR TREDJELANDE, DER ER AKKREDITERET DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Artikel 17

Den medlemsstat, på hvis område Fællesskabernes hovedsæde befinder sig, indrømmer de repræsentationer for tredjelande, der er akkrediteret Fællesskaberne, sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.

KAPITEL VII

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 18

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabernes interesse.

Enhver af Fællesskabernes institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Fællesskabernes interesser.

Artikel 19

Ved anvendelse af denne protokol handler Fællesskabernes institutioner i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 20

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.

Artikel 21

Artiklerne 12-15 og 18 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter samt på medlemmerne af og justitssekretæren ved Retten i Første Instans med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om Domstolens statut vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 22

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.

Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.

Artikel 23

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.

Ovennævnte bestemmelser gælder også for Det Europæiske Monetære Institut. Opløsning eller likvidation af instituttet giver ikke anledning til beskatning.


FÆLLESERKLÆRING AFGIVET AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUNDS OG FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEINS REGERINGER ANGÅENDE AFTALEN OM VILKÅRENE FOR DET SCHWEIZISKE FORBUNDS OG FYRSTENDØMMET LIECHTENSTEINS DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE AGENTUR FOR FORVALTNING AF DET OPERATIVE SAMARBEJDE VED EU-MEDLEMSSTATERNES YDRE GRÆNSER

Det Europæiske Fællesskab,

Det Schweiziske Forbunds regering

og

Fyrstendømmet Liechtensteins regering

der har indgået aftale om vilkårene for Det Schweiziske Forbunds og Fyrstendømmet Liechtensteins deltagelse i det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004,

erklærer hermed i fællesskab følgende:

Den stemmeret, der indrømmes ved aftalen, er begrundet i det særlige forhold med Schweiz og Liechtenstein, der skyldes disse staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.

Denne stemmeret er af ekstraordinær karakter og beror på Schengensamarbejdets særlige karakter og Schweiz′ og Liechtensteins særlige stilling.

Den må derfor ikke hverken i retlig eller politisk henseende anses for at danne præcedens for nogen anden form for samarbejde mellem parterne i aftalen eller for andre tredjelandes deltagelse i andre af Unionens agenturer.

Denne stemmeret må under ingen omstændigheder udøves, når der træffes beslutninger af lovgivningsmæssig karakter.


FÆLLESERKLÆRING AFGIVET AF DE KONTRAHERENDE PARTER OM ANVENDELSEN AF BESTEMMELSERNE OM CIVILRETLIGT ERSTATNINGSANSVAR

Når der indsættes hold til hurtig grænseindsats inden for rammerne af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, finder artikel 10, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, med hensyn til denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser anvendelse, med hensyn til civilretligt ansvar.

Top