BILAG I

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ

1.   Mål med overvågningsprogrammerne

Målene med overvågningsprogrammerne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ er at underrette den kompetente myndighed om cirkulation af aviær influenza-virus med henblik på at bekæmpe sygdommen i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF ved hjælp af det årlige påvisningsarbejde via aktiv overvågning for:

a)	lavpatogen aviær influenza (LPAI) af subtype H5 og H7 hos hønsefugle (især hønekyllinger, kalkuner, perlehøns, fasaner, agerhøns og vagtler) og strudsefugle, som et supplement til andre, allerede eksisterende systemer for tidlig påvisning

b)	LPAI af subtype H5 og H7 og højpatogen aviær influenza (HPAI) hos opdrættede svømmefugle (især gråænder, andre ænder og gæs til genopbygning af vildtbestande).

2.   Tilrettelæggelse af overvågningen

Der gennemføres prøveudtagning og serologiske undersøgelser på fjerkræbedrifter med henblik på påvisning af forekomst af antistoffer mod aviær influenza som defineret i direktiv 2005/94/EF.

Denne aktive overvågning supplerer de systemer for tidlig påvisning, der allerede er etableret i medlemsstaterne i henhold til beslutning 2005/734/EF og kapitel II i den diagnosticeringsmanual for aviær influenza, der er godkendt ved Kommissionens beslutning 2006/437/EF (i det følgende benævnt »diagnosticeringsmanualen«), især systemer, der er etableret på fjerkræbedrifter, som vurderes at være i større risiko for at blive inficeret med aviær influenza.

De to vigtigste internationalt anerkendte metoder til overvågning af dyresygdomme er a) risikobaseret overvågning og b) overvågning baseret på repræsentativ prøveudtagning.

2.1.   Risikobaseret overvågning

Risikobaseret overvågning prioriteres som den foretrukne metode til målrettet og omkostningseffektiv gennemførelse af overvågning for aviær influenza.

Medlemsstater, der vælger denne metode, skal nærmere angive de relevante risikokanaler for infektion af fjerkræflokke samt stikprøvegrundlaget for fjerkræbedrifter, der anses for at være i større risiko for at blive inficeret med aviær influenza.

Listen over kriterier og risikofaktorer i punkt 4.1 er ikke udtømmende, men giver et indtryk af, hvordan prøveudtagning og undersøgelse af fjerkræarter og fjerkræproduktionskategorier i forskellige avlssystemer målrettes. Vægtningen af kriterierne/faktorerne vil kunne variere alt efter dyresundhedssituationen i den enkelte medlemsstat.

2.2.   Overvågning baseret på repræsentativ prøveudtagning

Medlemsstater, der ikke er i stand til at gennemføre en tilstrækkeligt veldokumenteret vurdering af risikokanalerne for infektion af fjerkræflokke på deres område, gennemfører overvågning baseret på en repræsentativ prøveudtagningsordning. Der udtages prøver på et antal fjerkræbedrifter svarende til det i tabel 1 og 2 angivne i overensstemmelse med, hvilke fjerkræarter der er tale om.

Prøveudtagning med henblik på serologisk undersøgelse for aviær influenza gennemføres stratificeret i hele medlemsstaten, sådan at prøverne kan betegnes som repræsentative for hele medlemsstaten.

3.   Målpopulationer

Overvågningsprogrammet skal omfatte udtagning af prøver af følgende fjerkræarter og produktionskategorier:

a)	æglæggende høner

b)	æglæggende frilandshøner

c)	avlskyllinger

d)	avlskalkuner

e)

avlsænder

f)

avlsgæs

g)	slagtekalkuner

h)	slagteænder

i)

slagtegæs

j)	opdrættet fuglevildt (hønsefugle), med fokus på voksne fugle såsom avlsfugle

k)	opdrættet fuglevildt (svømmefugle)

l)	strudsefugle.

Under nedenfor beskrevne særlige omstændigheder kan overvågningsprogrammet dog også omfatte følgende fjerkrækategorier:

m)	slagtekyllinger, men kun hvis: i) de holdes i betydeligt antal i frilandsproduktion, og ii) de anses for at udgøre en højere risiko for så vidt angår infektion med aviær influenza

n)

hobbyflokke: Disse spiller generelt en mindre væsentlig rolle for cirkulation og spredning af virus, og det er ressourcekrævende at udtage prøver af dem; i visse medlemsstater kan hobbyflokke dog udgøre en højere risiko for så vidt angår aviær influenza, fordi der er mange af dem, fordi de ligger tæt på erhvervsdrivende fjerkræbedrifter, fordi de indgår i handelen på lokalt/regionalt plan, eller på grund af andre af de i punkt 4.1 angivne kriterier og risikofaktorer, navnlig for så vidt angår artssammensætningen.

Hvis det på behørig vis dokumenteres, at det er berettiget med hensyn til risikoniveauet, kan en fjerkræproduktionskategori (f.eks. avlskyllinger, der holdes under forhold med et højt biosikkerhedsniveau) dog også undtages fra prøveudtagningsordningen.

4.   Risikobaseret overvågningsmetode

Valget af risikobaseret overvågningsmetode træffes på grundlag af en vurdering på medlemsstatsniveau, idet som et minimum følgende kriterier og risikofaktorer tages i betragtning:

4.1.   Kriterier og risikofaktorer

4.1.1.   Kriterier og risikofaktorer med hensyn til indslæbning af virus på fjerkræbedrifter som følge af direkte eller indirekte eksponering for vilde fugle, især fugle af arter, der er identificeret som »målarter«

a)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i nærheden af vådområder, damme, sumpområder, søer, floder eller kyster, hvor der er sandsynlighed for, at trækkende arter af vilde vandfugle samles.

b)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i områder med en høj koncentration af vilde trækfugle, især fugle, der karakteriseres som »målarter« med hensyn til påvisning af HPAI H5N1 og er opført i bilag II, del 2.

c)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i nærheden af hvile- og ynglesteder for trækkende arter af vilde vandfugle, især hvor disse områder er forbundet via trækfugles bevægelser til områder, hvor HPAI H5N1 vides at forekomme hos vilde fugle eller fjerkræ.

d)	Fjerkræbedrifter med frilandsproduktion eller fjerkræbedrifter, hvor fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes på udendørsarealer, hvor kontakt med vilde fugle ikke i tilstrækkelig grad kan forebygges.

e)	Fjerkræbedrifter med et lavt biosikkerhedsniveau, blandt andet med hensyn til opbevaring af foder og anvendelse af overfladevand.

4.1.2.   Kriterier og risikofaktorer med hensyn til spredning af virus på og mellem fjerkræbedrifter og konsekvenserne af spredning af aviær influenza mellem fjerkræ og mellem fjerkræbedrifter

a)	Forekomst af mere end én fjerkræart på samme fjerkræbedrift, især tamænder og -gæs sammen med andre fjerkræarter.

b)	Type fjerkræproduktion og fjerkræarter på bedriften, for hvilke overvågningsdata har vist en stigning i antallet af påviste tilfælde af infektion med aviær influenza i medlemsstaten, f.eks. andebedrifter og fjerkræ til genopbygning af vildtbestande (især opdrættede gråænder).

c)	Fjerkræbedriftens beliggenhed i områder med en høj fjerkræbedriftstæthed.

d)	Handelsmønstre, herunder import og intensiteten af dermed forbundne flytninger — både direkte og indirekte — af fjerkræ og andre faktorer vedrørende bl.a. køretøjer, udstyr og personer.

e)	Forekomst af kategorier af fjerkræ med lang levetid og forskellige aldersgrupper af fjerkræ på bedriften (såsom æglæggere).

4.2.   Målretning efter risikopopulationer

Målretningsniveauet skal afspejle antallet og vægtningen på lokalt plan af risikofaktorer på fjerkræbedriften.

Den kompetente myndighed kan i sin vurdering i forbindelse med tilrettelæggelsen af overvågningen også tage hensyn til andre risikofaktorer, som så angives nærmere og begrundes i overvågningsprogrammet.

4.3.   Målretning efter fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver

Tabel 1 og 2 kan lægges til grund for beslutningen om, hvor mange fjerkræbedrifter der skal udtages prøver på pr. risikopopulation.

5.   Repræsentativ prøveudtagningsmetode

Hvis der gennemføres repræsentativ prøveudtagning som omhandlet i punkt 2.2, baseres beregningen af, hvor mange fjerkræbedrifter der skal udtages prøver på, på tallene i tabel 1 og 2, i overensstemmelse med, hvilke fjerkræarter der er til stede på fjerkræbedriften.

5.1.   Antal fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver til serologisk undersøgelse for aviær influenza

5.1.1.   Antal fjerkræbedrifter (bortset fra bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs), hvorpå der skal udtages prøver

For hver fjerkræproduktionskategori (undtagen gråænder, andre ænder og gæs) fastlægges antallet af fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver, således, at der ved en prævalens af inficerede fjerkræbedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed findes mindst én inficeret bedrift.

Prøverne udtages i overensstemmelse med tabel 1:

Tabel 1

Antal fjerkræbedrifter (bortset fra bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs), hvorpå der skal udtages prøver i hver enkelt fjerkræproduktionskategori

Antal bedrifter pr. fjerkræproduktionskategori pr. medlemsstat	Antal fjerkræbedrifter, hvorpå der skal udtages prøver
Til og med 34	Alle
35-50	35
51-80	42
81-250	53
> 250	60

5.1.2.   Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver  (1)

Antallet af bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, som skal testes, fastlægges således, at der ved en prævalens af inficerede fjerkræbedrifter på mindst 5 % med et konfidensinterval på 99 % med sikkerhed påvises mindst én smitteramt bedrift (jf. tabel 2).

Prøverne udtages i overensstemmelse med tabel 2:

Tabel 2

Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver

Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs pr. medlemsstat	Antal bedrifter med gråænder/andre ænder/gæs, hvorpå der skal udtages prøver
Til og med 46	Alle
47-60	47
61-100	59
101-350	80
> 350	90

5.2.   Antal fjerkræ (fugle), hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften

Tallene i punkt 5.2.1 og 5.2.2 gælder både for fjerkræbedrifter, hvorpå der er udtaget prøver på grundlag af risikobaseret overvågning, og for bedrifter omfattet af repræsentativ prøveudtagning.

5.2.1.   Antal fugle (bortset fra gråænder, andre ænder og gæs), hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften

Antallet af fugle, hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften, fastlægges således, at der med en prævalens af seropositive fugle på ≥ 30 % er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, der testes seropositiv.

Der indsamles blodprøver til serologisk undersøgelse fra alle fjerkræproduktionskategorier og fjerkræarter, fra mindst 5-10 fugle (bortset fra gråænder, andre ænder og gæs) pr. fjerkræbedrift og fra hver enkelt stald, såfremt der er mere end én stald på bedriften.

Hvis der er adskillige stalde, udtages der prøver fra mindst fem fugle pr. stald.

5.2.2.   Antal gråænder, andre ænder og gæs, hvorfra der skal udtages prøver på bedriften

Antallet af gråænder, andre ænder og gæs, hvorfra der skal udtages prøver på fjerkræbedriften, fastlægges således, at der med en prævalens af seropositive fugle på ≥ 30 % er 95 % sandsynlighed for at finde mindst én fugl, der testes seropositiv.

Der tages 20 blodprøver (2) til serologisk undersøgelse fra hver enkelt udvalgt fjerkræbedrift.

6.   Procedurer for udtagning af prøver til serologisk undersøgelse

Tidspunktet for prøveudtagningen på fjerkræbedriften skal falde sammen med årstidsbestemt produktion for hver enkelt fjerkræproduktionskategori, og prøveudtagning kan også finde sted på slagteriet. Denne prøveudtagningspraksis må ikke lægge hindringer i vejen for fremgangsmåden med målretning på grundlag af risiko i overensstemmelse med de kriterier og risikofaktorer, der er angivet i punkt 4.1.

For at sikre størst mulig effektivitet, og også for at undgå unødvendig færden på fjerkræbedrifterne, kombineres prøveudtagningen så vidt muligt med prøveudtagning til andre formål, f.eks. som led i bekæmpelsen af salmonella og mykoplasma. Sådan kombineret prøveudtagning må dog ikke rokke ved betingelserne for risikobaseret overvågning.

7.   Udtagning af prøver til virologisk undersøgelse

Prøveudtagning med henblik på virologisk undersøgelse for aviær influenza må ikke erstatte serologiske undersøgelser og skal udelukkende gennemføres som led i undersøgelser til opfølgning på positive resultater af serologiske test for aviær influenza.

8.   Testhyppighed og -periode

Der udtages prøver på fjerkræbedrifterne hvert år. Medlemsstaterne kan dog, på grundlag af en risikovurdering, beslutte at gennemføre prøveudtagning og test med større hyppighed. En sådan beslutning begrundes detaljeret i overvågningsprogrammet.

Prøveudtagningen gennemføres i overensstemmelse med det godkendte overvågningsprogram fra den 1. januar til den 31. december i det år, hvor programmet gennemføres.

9.   Laboratorieundersøgelser

Analyser af prøver gennemføres på de nationale referencelaboratorier for aviær influenza i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale referencelaboratoriers tilsyn.

Laboratorieundersøgelser gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen, som beskriver metoderne til bekræftelse og differentialdiagnosticering af aviær influenza.

Ønsker en medlemsstat imidlertid at gøre brug af laboratorieundersøgelsesmetoder, der ikke er beskrevet i diagnosticeringsmanualen og heller ikke i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), skal de pågældende metoder godkendes som egnede til formålet af EU-referencelaboratoriet på grundlag af validerede data, inden de bringes i anvendelse.

Alle positive serologiske resultater skal bekræftes af de nationale referencelaboratorier med en hæmagglutinations-inhibitionstest af dertil udvalgte stammer, som leveres af EU-referencelaboratoriet:

a)	for subtype H5: i) en første test med teal/England/7894/06 (H5N3) ii) test af alle dyr, som reagerer positivt, med chicken/Scotland/59(H5N1) for at udelukke antistoffer, der krydsreagerer med N3

b)	for subtype H7: i) en første test med Turkey/England/647/77 (H7N7) ii) test af alle dyr, som reagerer positivt, med African starling/983/79 (H7N1) for at udelukke antistoffer, der krydsreagerer med N7.

Der følges op på alle positive serologiske resultater på fjerkræbedriften med epidemiologiske undersøgelser og yderligere prøveudtagning med henblik på virologisk undersøgelse for at fastslå, hvorvidt der forekommer aktiv infektion med aviær influenza-virus på fjerkræbedriften. Konklusionerne på alle disse undersøgelser meddeles til Kommissionen.

Alle virusisolater af aviær influenza sendes til EU-referencelaboratoriet i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med de nationale referencelaboratoriers funktioner og opgaver i henhold til bilag VIII til direktiv 2005/94/EF, medmindre der er givet dispensation i henhold til diagnosticeringsmanualens kapitel V, punkt 4, litra d). Vira af subtype H5/H7 indsendes straks til EU-referencelaboratoriet og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

Dertil anvendes de særlige protokoller, som stilles til rådighed af EU-referencelaboratoriet til brug i forbindelse med indsendelse af prøver og diagnosticeringsmateriale. De kompetente myndigheder sørger for en god informationsudveksling mellem EU-referencelaboratoriet og de nationale referencelaboratorier.

---

(1)  Der opereres med et højere konfidensniveau for påvisning af positive ande- og gåsebedrifter, fordi sandsynligheden for, at inficerede ande- og gåsebedrifter findes ved hjælp af programmer for passiv overvågning eller systemer for tidlig påvisning, bevisligt er mindre, end det er tilfældet for hønsefugle.

(2)  Det større antal stikprøver i forhold til det under punkt 5.2.1 angivne er nødvendigt, fordi den diagnostiske test er mindre følsom, når den anvendes på svømmefugle.

BILAG II

DEL 1

Retningslinjer for gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos vilde fugle

1.   Mål med overvågningen

Målet med overvågningsprogrammet vedrørende aviær influenza hos vilde fugle er tidlig påvisning af HPAI af subtype H5N1 hos vilde fugle med henblik på at beskytte fjerkræ på fjerkræbedrifter samt veterinære aspekter af folkesundheden.

2.   Tilrettelæggelse af overvågningen

a)	Der gennemføres risikobaseret overvågning som et »passivt« overvågningssystem med laboratorieundersøgelser af fundne døende eller døde vilde fugle, idet overvågningen fokuseres på vandfuglearter.

b)	Vilde fugle, især trækkende arter af vandfugle, som har vist sig at være i større risiko for at blive inficeret med og overføre HPAI H5N1-virus (målarter), overvåges som en specifik målgruppe.

c)	Overvågningen målrettes mod områder, der ligger tæt på hav, søer og vandløb, hvor der er fundet døde fugle, navnlig hvis de pågældende områder ligger i umiddelbar nærhed af fjerkræbedrifter, og især i områder med en høj fjerkræbesætningstæthed.

d)	Der sikres et tæt samarbejde med epidemiologer og ornitologer og den kompetente naturbeskyttelsesmyndighed om udformning af overvågningsprogrammet, hjælp til artsidentifikation og optimering af prøveudtagningen i overensstemmelse med forholdene i den enkelte medlemsstat.

e)

Hvis den epidemiologiske situation med hensyn til HPAI H5N1-virus kræver det, udvides overvågningsindsatsen med oplysningsaktiviteter og aktiv søgning efter og registrering af døde og døende vilde fugle, især fugle af målarter. En grund til en sådan udvidelse af indsatsen kunne være påvisning af HPAI H5N1-virus hos fjerkræ og/eller vilde fugle i nabomedlemsstater og tilgrænsende tredjelande eller i lande, der er forbundet med den pågældende medlemsstat via vilde trækfugles bevægelser, især fugle af målarter. I sådanne tilfælde tages der hensyn til de vilde fugles trækmønstre og artssammensætning i den pågældende medlemsstat, idet billedet kan variere fra land til land.

3.   Prøveudtagningsprocedurer

a)	Prøveudtagningsprocedurerne gennemføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

b)	Der tages kloaksvaberprøver og svaberprøver fra luftrør/svælg og/eller prøver af væv fra fundne døde eller døende vilde fugle med henblik på molekylær påvisning (PCR) og/eller virusisolation.

c)

Der sikres optimale betingelser for opbevaring og transport af prøver i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualens kapitel IV, punkt 5 og 6. Alle virusisolater af aviær influenza fra vilde fugle sendes til EU-referencelaboratoriet, medmindre der er givet dispensation i henhold til diagnosticeringsmanualens kapitel V, punkt 4, litra d). Vira af subtype H5/H7 indsendes straks til EU-referencelaboratoriet og underkastes standardkarakteriseringstest (analyse af nukleotidsekvensen/IVPI) i henhold til diagnosticeringsmanualen.

d)	Prøveudtagningen afsluttes senest den 31. december i det år, hvor overvågningsprogrammet gennemføres.

4.   Laboratorieundersøgelser

Laboratorieundersøgelser udføres i overensstemmelse med diagnosticeringsmanualen.

Analyser af prøver gennemføres på de nationale referencelaboratorier i medlemsstaterne eller af andre laboratorier, der er godkendt til formålet af de kompetente myndigheder og arbejder under de nationale referencelaboratoriers tilsyn.

Ønsker en medlemsstat at gøre brug af laboratorieundersøgelsesmetoder, der ikke er beskrevet i diagnosticeringsmanualen og heller ikke i Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals fra OIE, skal de pågældende metoder godkendes som egnede til formålet af EU-referencelaboratoriet på grundlag af validerede data, inden de bringes i anvendelse.

Der foretages en første screeningtest ved anvendelse af M-gen-PCR, efterfulgt af hurtige test for H5-positive prøver, som skal gennemføres inden for højst to uger. I tilfælde af en H5-positiv reaktion analyseres kløvningsstedet hurtigst muligt for at fastslå, hvorvidt dets motiv er højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI). Hvis forekomst af H5 HPAI bekræftes, foretages der hurtigt yderligere analyser for at bestemme N-typen, selv om dette kun kan give dokumentation for, at N1 kan udelukkes.

5.   Opfølgning

—

Hvis HPAI H5 (N1)-positive tilfælde bekræftes (1) ennemføres de bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastsat ved Kommissionens beslutning 2006/563/EF af 11. august 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/115/EF (2).

—

Det er vigtigt som led i epidemiologiske undersøgelser at identificere områder, der har forbindelse til de pågældende sygdomstilfælde, med henblik på om muligt at forudse yderligere tilfælde af aviær influenza, især i områder af betydning for fjerkræproduktionen, f.eks. områder med en høj fjerkræbesætningstæthed.

DEL 2

Liste over arter af vilde fugle, der skal gøres til genstand for målrettet prøveudtagning og testning for aviær influenza (målarter)

Nr.	Videnskabeligt navn	Almindeligt anvendt navn
1.	Accipiter gentilis	Duehøg
2.	Accipiter nisus	Spurvehøg
3.	Anas acuta	Spidsand
4.	Anas clypeata	Skeand
5.	Anas crecca	Krikand
6.	Anas penelope	Pibeand
7.	Anas platyrhynchos	Gråand
8.	Anas querquedula	Atlingand
9.	Anas strepera	Knarand
10.	Anser albifrons albifrons	Blisgås (europæisk underart)
11.	Anser anser	Grågås
12.	Anser brachyrhynchus	Kortnæbbet gås
13.	Anser erythropus	Dværggås
14.	Anser fabalis	Sædgås
15.	Ardea cinerea	Fiskehejre
16.	Aythya ferina	Taffeland
17.	Aythya fuligula	Troldand
18.	Branta bernicla	Knortegås
19.	Branta canadensis	Canadagås
20.	Branta leucopsis	Bramgås
21.	Branta ruficollis	Rødhalset gås
22.	Bubo bubo	Stor hornugle
23.	Buteo buteo	Musvåge
24.	Buteo lagopus	Fjeldvåge
25.	Cairina moschata	Moskusand
26.	Ciconia ciconia	Hvid stork
27.	Circus aeruginosus	Rørhøg
28.	Cygnus columbianus	Pibesvane
29.	Cygnus cygnus	Sangsvane
30.	Cygnus olor	Knopsvane
31.	Falco peregrinus	Vandrefalk
32.	Falco tinnunculus	Tårnfalk
33.	Fulica atra	Blishøne
34.	Larus canus	Stormmåge
35.	Larus ridibundus	Hættemåge
36.	Limosa limosa	Stor kobbersneppe
37.	Marmaronetta angustirostris	Marmorand
38.	Mergus albellus	Lille skallesluger
39.	Milvus migrans	Sort glente
40.	Milvus milvus	Rød glente
41.	Netta rufina	Rødhovedet and
42.	Phalacrocorax carbo	Skarv
43.	Philomachus pugnax	Brushane
44.	Pica pica	Husskade
45.	Pluvialis apricaria	Hjejle
46.	Podiceps cristatus	Toppet lappedykker
47.	Podiceps nigricollis	Sorthalset lappedykker
48.	Porphyrio porphyrio	Sultanhøne
49.	Tachybaptus ruficollis	Lille lappedykker
50.	Vanellus vanellus	Vibe

---

(1)  Sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger gennemføres på grundlag af bekræftet forekomst af HPAI H5 og mistanke om N1.

(2)  EUT L 222 af 15.8.2006, s. 11.