31.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/31

(1)

Den europæiske økonomi står over for en alvorlig nedgang som følge af krisen på finansmarkederne. Der skal gøres en ekstraordinær og omgående indsats for at imødegå denne alvorlige økonomiske situation, som er uden fortilfælde. Med henblik på at genoprette tilliden hos markedsaktørerne skal der hurtigst muligt udarbejdes foranstaltninger, der har virkning på økonomien.

(2)

Det står samtidig klart, at den europæiske økonomis styrke og bæredygtighed på lang sigt forudsætter en omstilling, så problemstillingerne omkring energiforsyningssikkerhed og reduktion af drivhusgasemissioner kan løses. Et øget pres for at sikre pålidelige gasleverancer styrker denne konklusion.

(3)

På denne baggrund godkendte Det Europæiske Råd den 11. og 12. december 2008 i sine konklusioner den europæiske økonomiske genopretningsplan (genopretningsplan), som Kommissionen forelagde den 26. november 2008, og som beskriver, hvordan medlemsstaterne og Den Europæiske Union kan samordne deres politikker og skabe nye impulser for den europæiske økonomi, idet indsatsen fokuseres på Fællesskabets langsigtede mål.

(4)

Et vigtigt led i genopretningsplanen er forslaget om at øge Fællesskabets udgifter i nærmere bestemte strategiske sektorer for at afhjælpe den manglende tillid blandt investorerne og bidrage til udviklingen af en styrket økonomi fremover. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at forelægge en liste med konkrete projekter, som skulle tage hensyn til en passende geografisk fordeling, med sigte på at styrke investeringerne i udviklingen af navnlig infrastrukturprojekter.

(5)

For at genopretningsplanen kan blive effektiv, er det afgørende at finansiere foranstaltninger, som hurtigt kan bidrage til såvel løsning af den økonomiske krise som løsning af Fællesskabets alvorlige energiproblemer. Særprogrammet, som oprettes ved denne forordning, bør dog ikke danne præcedens for fremtidige samfinansieringssatser i forbindelse med investeringer på infrastrukturområdet.

(6)

Med henblik på en mærkbar og væsentlig virkning bør investeringerne fokuseres på få, specifikke sektorer, hvor en indsats klart vil kunne bidrage til målene for energiforsyningssikkerhed og reduktion af drivhusgasemissionerne, hvor der findes store og modne projekter, som på en virkningsfuld og effektiv måde kan udnytte en betydelig finansiel støtte, og hvor der kan katalyseres betydelige investeringsmidler fra andre kilder, herunder Den Europæiske Investeringsbank, og en indsats på europæisk plan vil kunne give en merværdi. Disse kriterier er opfyldt, når det gælder gas- og elinfrastruktur, offshore-vindkraftanlæg og CO2-opsamling og -lagring. Valget af disse sektorer afspejler de særlige omstændigheder i forbindelse med genopretningsplanen og bør ikke sætte spørgsmålstegn ved den høje prioritet, der tillægges energieffektivitet og fremme af energi fra vedvarende energikilder, som er omhandlet i genopretningsplanen.

(7)

Kommissionen har erklæret, at den, når den aflægger rapport om denne forordnings gennemførelse i 2010, hvis det er hensigtsmæssigt, agter at foreslå foranstaltninger, som gør det muligt at finansiere projekter, der er forenelige med genopretningsplanen, bl.a. projekter inden for energieffektivitet og energi fra vedvarende energikilder, såfremt det ikke bliver muligt at indgå forpligtelser for alle midlerne inden udgangen af 2010.

(8)

Hvad angår gas- og elinfrastrukturen, er visse udfordringer blevet større i de senere år. De seneste gasleverancekriser (vintrene 2006 og 2009) og stigningen i oliepriserne frem til midten af 2008 har vist, hvor sårbar Europa er. Vore egne gas- og olieressourcer svinder, og dermed bliver Europa i stigende grad afhængig af importeret energi. Energiinfrastrukturen kommer til at spille en vigtig rolle i denne sammenhæng.

(9)

Den nuværende økonomiske og finansielle krise har dog indvirkning på gennemførelsen af energiinfrastrukturprojekter. Nogle vigtige projekter, herunder projekter af fællesskabsinteresse, kan blive alvorligt forsinket på grund af manglende finansiering. Det er derfor hensigtsmæssigt hurtigst muligt at støtte investeringer i energiinfrastruktur. På baggrund af den lange tidshorisont for planlægning og gennemførelse af denne type projekter er det vigtigt, at Fællesskabet umiddelbart investerer i denne type infrastruktur, således at navnlig udviklingen af projekter, der er særlig vigtige for energiforsyningssikkerheden i Fællesskabet, fremskyndes. Dette er en væsentlig forudsætning for at sikre Fællesskabets energiforsyning til konkurrencedygtige priser, når det økonomiske opsving kommer, og den globale energiefterspørgsel øges igen.

(10)

Blandt energiinfrastrukturprojekterne er det nødvendigt at udvælge de projekter, der er af betydning for et velfungerende indre energimarked og for energiforsyningssikkerheden, og som også bidrager til den økonomiske genopretning.

(11)

For så vidt angår CO2-opsamling og -lagring og offshore-vindkraftanlæg i særdeleshed bør denne forordning bygge på den strategiske energiteknologiplan for EU, der blev præsenteret af Kommissionen den 22. november 2007, og som opfordrede til at lave en fælles strategiplan for energiforskning og innovation forenelig med Fællesskabets energipolitiske mål og en forpligtelse til at oprette seks europæiske industriinitiativer. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra mødet den 16. oktober 2008 Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af den strategiske energiteknologiplan for EU væsentligt. Programmet igangsætter finansiering af projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring og offshore-vindkraftanlæg, uden at det berører de seks industriinitiativer vedrørende energidemonstrationsprojekter, som er beskrevet i den strategiske energiteknologiplan for EU.

(12)

Med henblik på en umiddelbar virkning på den økonomiske krise er det afgørende, at denne forordning oplister projekter, som umiddelbart kan modtage finansiel støtte, hvis de opfylder kriterier, der sikrer indre og ydre effektivitet, og hvis de kan dækkes af den fastsatte finansieringsramme.

(13)

For gas- og elinfrastrukturprojekter bør en liste opstilles i henhold til projektets bidrag til de mål for forsyningssikkerhed og -spredning, der er anført i Kommissionens anden strategiske energiredegørelse af 13. november 2008 og godkendt af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 3. februar 2009 og af Rådet i dets konklusioner af 19. februar 2009. Projekter bør udvælges på grundlag af, om de gennemfører de prioriteter, der er udpeget i energiredegørelsen, har en rimelig modenhedsgrad og bidrager til sikring og spredning af energikilderne og -forsyningen, til optimering af nettets kapacitet og færdiggørelse af det indre energimarked, navnlig vedrørende grænseoverskridende strækninger, udvikling af nettet med henblik på at bidrage til større økonomisk og social samhørighed ved at mindske de mindst gunstigt stillede områders og øers isolation, tilslutning af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, de sammenkoblede nets sikkerhed, pålidelighed og interoperabilitet, og solidaritet blandt medlemsstaterne. Gennemførelsen af disse projekter forudsætter et engagement fra de nationale, regionale og lokale myndigheders side om at fremskynde administrative procedurer og tilladelser. Mange projekter vil ikke kunne gives støtte inden for den fastsatte tidsramme, hvis de ikke fremskyndes.

(14)

Hvad angår offshore-vindkraftanlæg, bør denne liste omfatte projekter — som ud fra oplysninger indsamlet hos interessenterne inden for rammerne af den europæiske teknologiske platform for vindenergi, industrien og andre kilder — kan anses for at være godkendt og klar til gennemførelse, at være innovative, men baseret på veletablerede koncepter, at kunne fremskyndes, hvis der stilles finansielle midler til rådighed, at være af grænseoverskridende karakter, at være storskalaprojekter og at være i stand til at demonstrere, hvordan resultaterne af de teknologiske fremskridt vil blive formidlet effektivt i lyset af de mål og strukturer, der støttes af den strategiske energiteknologiplan for EU. Finansiel støtte bør målrettes mod de projekter, hvis projektudvikling kan fremskyndes væsentligt i 2009 og 2010.

(15)

Hvad angår CO2-opsamling og -lagring bør listen i hovedsagen udarbejdes på grundlag af oplysningerne fra interessenterne inden for rammerne af forummet for fossile brændstoffer, teknologiplatformen for elproduktion med fossile brændsler uden emissioner og andre kilder. Finansiel støtte bør målrettes mod de projekter, hvis projektudvikling kan fremskyndes væsentligt i 2009 og 2010. Hvorvidt projekterne er klar til gennemførelse, bør vurderes på grundlag af, om der foreligger modne og gennemførlige koncepter for det pågældende industrianlæg, herunder for CO2-opsamlingsdelen, og hvorvidt der er et modent og gennemførligt koncept for transporten og lagringen af CO2 samt om der foreligger et udtrykkeligt tilsagn fra de lokale myndigheder om at støtte projektet. Projekterne bør også demonstrere, hvordan resultaterne af de teknologiske fremskridt vil blive formidlet effektivt, og hvordan de vil fremskynde realiseringen af målene i den strategiske energiteknologiplan for EU.

(16)

Det vil være nødvendigt at foretage en udvælgelse blandt støtteberettigede forslag. En sådan udvælgelse bør bl.a. sikre, at der kun gives støtte til ét forslag vedrørende CO2-opsamling og -lagring i hver medlemsstat, så det sikres, at en lang række geologiske lagringsforhold undersøges, og at den økonomiske genopretning støttes i hele Europa.

(17)

Fællesskabsstøtte bør ikke uretmæssigt fordreje konkurrencen eller det indre markeds funktion, navnlig under hensyntagen til reglerne om tredjeparters adgang og eventuelle undtagelser i forbindelse med tredjeparters adgang. Al støtte ud over denne fællesskabsstøtte, som ydes af de enkelte lande, bør overholde reglerne for statsstøtte. Uanset formen bør fællesskabsstøtten tildeles i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) (»finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende forordning.

(18)

Da det haster med at finde løsninger på den økonomiske krise og Fællesskabets energiproblemer, indeholder denne forordning allerede detaljerede bestemmelser om reglerne for den finansielle støtte, herunder en liste over støtteberettigede projekter. Da det desuden haster med stimulering, bør alle retlige forpligtelser med henblik på gennemførelse af budgetforpligtelser indgået i 2009 og 2010 indgås inden udgangen af 2010.

(19)

Ved gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning, bør Fællesskabets finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, ved effektive kontrolforanstaltninger og ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, i tilfælde af uregelmæssigheder, ved hjælp af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (7).

(20)

Med tanke på de forskellige typer emner i delprogrammerne bør Kommissionen bistås af forskellige udvalg ved udvælgelsen af forslag, der gives støtte til, og fastlæggelsen af, hvilke beløb der gives som støtte under de enkelte delprogrammer.

(21)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(22)

Målene for denne forordning, nemlig at støtte den økonomiske genopretning i Fællesskabet, løse energiforsyningsproblemerne og reducere drivhusgasemissionerne ved at øge udgifterne i udpegede strategiske sektorer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings anvendelsesområde og arten af sektorerne og de udvalgte projekter bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(23)

Da det haster med at finde løsninger på den økonomiske krise og Fællesskabets alvorlige energiproblemer, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

gas- og elinfrastruktur

b)

offshore-vindkraftanlæg, og

c)

CO2-opsamling og -lagring.

i)

alle højspændingsforbindelser, bortset fra dem, der anvendes inden for distributionsnet, og undersøiske kabler, for så vidt denne infrastruktur anvendes til interregional eller international transmission eller tilslutning

ii)

højtryksgasrørledninger, bortset fra dem, der anvendes i distributionsnet

iii)

underjordiske lagerfaciliteter tilsluttet de i nr. ii) omhandlede højtryksgasrørledninger

iv)

faciliteter til modtagelse, oplagring og forgasning af flydende naturgas (LNG), og

v)

alt udstyr og alle anlæg, der er nødvendige for, at den i nr. i), ii), iii) eller iv) nævnte infrastruktur kan fungere tilfredsstillende, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer

a)

projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur: 2 365 000 000 EUR

b)

projekter vedrørende offshore-vindkraftanlæg: 565 000 000 EUR

c)

projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring: 1 050 000 000 EUR.

a)

sikring og spredning af energikilderne, -ruterne og -forsyningen

b)

optimering af energinettets kapacitet og færdiggørelse af det indre energimarked, herunder navnlig grænseoverskridende strækninger

c)

udvikling af nettet med henblik på at bidrage til større økonomisk og social samhørighed ved at mindske isolationen af de mindst gunstigt stillede områder eller øer i Fællesskabet

d)

tilslutning og integration af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, og

e)

de sammenkoblede energinets sikkerhed, pålidelighed og interoperabilitet, herunder muligheden for om nødvendigt at anvende multidirektionale gasstrømme.

a)

af en eller flere medlemsstater i fællesskab

b)

med samtykke fra alle medlemsstater, som umiddelbart berøres af det pågældende projekt:

a)

hvorvidt den valgte strategi er fornuftig og den tekniske kvalitet tilstrækkelig

b)

hvorvidt den finansielle pakke er holdbar i hele foranstaltningens investeringsfase.

a)

modenhed, hvilket vil sige, at forslaget ved udgangen af 2010 er nået til investeringsfasen, og at der er afholdt betydelige kapitaludgifter

b)

i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen

c)

i hvilken grad genopretningsstøtte vil stimulere finansiering fra offentlige og private kilder

d)

de samfundsøkonomiske virkninger

e)

miljøvirkningerne

f)

projektets bidrag til energinettets kontinuitet og interoperabilitet og til optimering af nettets kapacitet

g)

projektets bidrag til forbedret kvalitet af tjenesteydelser og sikkerhed

h)

projektets bidrag til oprettelse af et velintegreret energimarked.

a)

hvorvidt den valgte strategi er fornuftig og den tekniske kvalitet tilstrækkelig

b)

hvorvidt den finansielle pakke er holdbar i hele projektets investeringsfase.

a)

modenhed, hvilket vil sige, at forslaget ved udgangen af 2010 er nået til investeringsfasen, og at der er afholdt betydelige kapitaludgifter

b)

i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen

c)

i hvilken grad projektet forbedrer eller udvider anlæg og infrastruktur, der allerede er under opførelse eller i planlægningsfasen

d)

i hvilken grad projektet omfatter konstruktion af anlæg eller infrastruktur i fuld eller industriel skala, og hvorvidt projektet navnlig vedrører:

e)

projektets innovative træk, og i hvilken grad projektet demonstrerer implementeringen af sådanne træk

f)

virkningen af projektet og dets bidrag til Fællesskabets system af offshore-vindkraftanlæg, herunder dets replikationspotentiale

g)

det engagement, som støttemodtagerne demonstrerer, når det gælder formidlingen af resultaterne af projektets teknologiske fremskridt til andre europæiske operatører i overensstemmelse med Fællesskabsretten og navnlig med de mål og strukturer, der er beskrevet i den strategiske energiteknologiplan for EU.

a)

Projekterne dokumenterer, at de kan opsamle mindst 80 % af CO2-mængden i industrianlæg og transportere og lagre denne CO2 sikkert i undergrunden.

b)

I kraftanlæg påvises CO2-opsamling på et anlæg med en elproduktion på mindst 250 MW eller tilsvarende.

c)

Projektiværksættere afgiver en bindende erklæring om, at den generiske viden, der skabes med demonstrationsanlægget, vil blive gjort tilgængelig for branchen generelt og Kommissionen med henblik på at bidrage til den strategiske energiteknologiplan for EU.

a)

hvorvidt den valgte strategi er fornuftig og den tekniske kvalitet tilstrækkelig

b)

modenhed, hvilket vil sige, at forslaget ved udgangen af 2010 er nået til investeringsfasen, hvilket omfatter udforskning og udvikling af oplagringsmuligheder, og at der er afholdt betydelige investeringsudgifter i forbindelse med projektet

c)

hvorvidt den finansielle pakke er holdbar i hele projektets investeringsfase

d)

hvorvidt alle nødvendige tilladelser til opførelse og drift af projektet på den eller de foreslåede lokalitet(er) er identificeret, og om der findes en strategi for at opnå disse tilladelser.

a)

i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen

b)

ønsket finansiering pr. ton fjernet CO2 i projektets første fem driftsår

c)

projektets kompleksitet og innovationsgrad for anlægget som helhed, herunder også andre tilhørende forskningsaktiviteter, og det engagement, som støttemodtagerne demonstrerer, når det gælder formidlingen af resultaterne af projektets teknologiske fremskridt til andre europæiske operatører på en måde, som er forenelig med Fællesskabsretten og navnlig med de mål og strukturer, der er beskrevet i den strategiske energiteknologiplan for EU

d)

hvorvidt forvaltningsplanen er fornuftig og tilstrækkelig, herunder i forbindelse med de videnskabelige, konstruktionsmæssige og tekniske oplysninger og data, hvorvidt disse dokumenterer, at det foreslåede koncept kan sættes i drift senest 31. december 2015.

a)

i forbindelse med projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur det udvalg, der er nedsat ved artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (9)

b)

i forbindelse med projekter vedrørende offshore-vindkraftanlæg det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Samarbejde til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (10)

c)

i forbindelse med projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i beslutning 2006/971/EF.