Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0215

    Kommissionens forordning (EF) nr. 215/2009 af 18. marts 2009 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 73 af 19.3.2009, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/215/oj

    19.3.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 73/17


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 215/2009

    af 18. marts 2009

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den i kolonne 2 nævnte KN-kode i henhold til den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2009.

    På Kommissionens vegne

    László KOVÁCS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    Et såkaldt »radiotunermodul«, beregnet til indbygning i radiofonimodtagere af den art der anvendes i motorkøretøjer, sammen med andre komponenter såsom en strømforsyningsenhed, signalprocessorer, lydforstærkere og kredsløb til kanallagring.

    Modulet består af en radiofrekvensblok, en mellemfrekvensblok og AM/FM-demodulationskredsløb.

    Modulet isolerer radiofrekvensen og demodulerer lydsignalet uden yderligere behandling.

    8527 29 00

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 2 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8527 og 8527 29 00.

    Da modulet har alle de nødvendige komponenter (en radiofrekvensblok, en mellemfrekvensblok og AM/FM-demodulationskredsløb) til at modtage og behandle radiofonisignaler, skal det i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 2 a) anses for at fremtræde som et i det væsentlige komplet eller færdigt produkt henhørende under pos. 8527. Modulet skal derfor tariferes under den position.

    Tarifering under pos. 8529 som en del, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes sammen med et apparat henhørende under pos. 8527, er derfor udelukket.

    Modulet skal derfor tariferes under pos. 8527 som en radiofonimodtager, som ikke kan fungere uden ydre energikilde, af den art der anvendes i motorkøretøjer.


    Top