EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0557

2009/557/EF: Kommissionens beslutning af 22. juli 2009 om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien i 2008 (meddelt under nummer K(2009) 5608)

EUT L 191 af 23.7.2009, p. 72–73 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/557/oj

23.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/72


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. juli 2009

om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien i 2008

(meddelt under nummer K(2009) 5608)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(2009/557/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Smitsomt blæreudslæt er en infektiøs virussygdom hos svin, der klinisk ikke kan skelnes fra mund- og klovesyge, og som derfor forårsager forstyrrelser i handelen inden for Fællesskabet og eksporten til tredjelande.

(2)

I tilfælde af et udbrud af smitsomt blæreudslæt hos svin er der en risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre svinebedrifter i den pågældende medlemsstat, men også til andre medlemsstater og tredjelande via handel med levende svin eller produkter heraf.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2005/779/EF af 8. november 2005 om dyresundhedsforanstaltninger til beskyttelse mod smitsomt blæreudslet hos svin i Italien (2) er der fastsat dyresundhedsbestemmelser vedrørende smitsomt blæreudslæt hos svin for regioner i Italien, der er anerkendt som fri for smitsomt blæreudslæt hos svin, og for regioner, der ikke er anerkendt som fri for sygdommen. De italienske myndigheder har opfyldt informationskravene i beslutningens artikel 11.

(4)

Ved beslutning 90/424/EØF er der fastsat procedurer vedrørende EF-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. I henhold til beslutningens artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaterne få et finansielt tilskud på den betingelse, at der træffes foranstaltninger til at udrydde smitsomt blæreudslæt hos svin.

(5)

Ved artikel 3, stk. 5, første led, i beslutning 90/424/EØF er der fastsat bestemmelser om, hvor stor en andel af medlemsstaternes udgifter der kan dækkes af EF-tilskuddet.

(6)

Udbetalingen af EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til udryddelse af smitsomt blæreudslæt hos svin er omfattet af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (3).

(7)

Italien har opfyldt alle sine tekniske og administrative forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 3, i beslutning 90/424/EØF og artikel 6 i forordning (EF) nr. 349/2005.

(8)

Den 10. december 2008 indsendte Italien et overslag over de udgifter, der er afholdt til udryddelse af smitsomt blæreudslæt hos svin.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

EF-tilskud til Italien

Der kan ydes EF-tilskud til Italien til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger i medfør af artikel 3, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF til bekæmpelse af smitsomt blæreudslæt hos svin i 2008.

Artikel 2

Adressat

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(2)  EUT L 293 af 9.11.2005, s. 28.

(3)  EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.


Top