Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0613

    Kommissionens forordning (EF) nr. 613/2008 af 26. juni 2008 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

    EUT L 166 af 27.6.2008, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/613/oj

    27.6.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 166/27


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 613/2008

    af 26. juni 2008

    om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, litra a), og artikel 32, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 32, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, stk. 1, litra b), c), d), og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution, når disse produkter udføres i form af varer, der er anført i bilag VII til nævnte forordning.

    (2)

    I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag VII til forordning (EF) nr. 318/2006.

    (3)

    I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen hver måned pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter.

    (4)

    I henhold til artikel 32, stk. 4, i forordning (EF) nr. 318/2006 må eksportrestitutionen for et produkt, der er iblandet en vare, ikke være større end restitutionen for dette produkt, når det udføres i uændret stand.

    (5)

    De restitutioner, der er fastsat i denne forordning, kan forudfastsættes, da markedssituationen for de kommende måneder ikke kan forudses på nuværende tidspunkt.

    (6)

    Hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser, er der risiko for, at de forpligtelser, der indgås om restitutioner, der kan ydes ved udførsel af landbrugsprodukter, der er iblandet varer uden for traktatens bilag I, ikke kan opfyldes. Der bør derfor træffes beskyttelsesforanstaltninger i disse situationer, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelse af en særlig restitutionssats i forbindelse med forudfastsættelse af restitutioner er en foranstaltning, der kan sikre, at disse forskellige målsætninger bliver opfyldt.

    (7)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Restitutionssatserne for de i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005 og de i artikel 1, stk. 1 og artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag VII til forordning (EF) nr. 318/2006, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 27. juni 2008.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2008.

    På Kommissionens vegne

    Heinz ZOUREK

    Generaldirektør for erhvervspolitik


    (1)  EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1260/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 1). Med virkning fra den 1. oktober 2008 erstattes forordning (EF) nr. 318/2006 af forordning (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

    (2)  EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 246/2008 (EUT L 75 af 18.3.2008, s. 64).


    BILAG

    Restitutionssatser fra 27. juni 2008 for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, der ikke omfattes af traktatens bilag I (1)

    KN-kode

    Varebeskrivelse

    Restitutionssatser i EUR/100 kg

    i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne

    i andre tilfælde

    1701 99 10

    Hvidt sukker

    25,70

    25,70


    (1)  De i bilaget anførte satser finder ikke anvendelse ved udførsel til

    a)

    tredjelande: Andorra, Liechtenstein, Pavestolen (Vatikanstaten), Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien (), Montenegro, Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og de finder ikke anvendelse ved udførsel til Det Schweiziske Forbund af de varer, der er anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972

    b)

    EU-medlemsstaters områder, der ikke er omfattet af Fællesskabets toldområde: Færøerne, Grønland, Helgoland, Ceuta, Melilla, kommunerne Livigno og Campione d’Italia samt de områder af Republikken Cypern, hvor regeringen for Republikken Cypern ikke udøver faktisk kontrol.

    c)

    Europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en medlemsstat, og som ikke er en del af Fællesskabets toldområde: Gibraltar.

    (2)  Herunder Kosovo, som defineret af De Forenede Nationer i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999.


    Top