4.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (1) indeholder klare forpligtelser for de nationale myndigheder til at samarbejde og pålægger medlemsstaterne ansvaret for at skabe de nødvendige betingelser for et sådant samarbejde. Disse forpligtelser omfatter, at medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpeger en eller flere kontrolmyndigheder, der er i stand til effektivt og hurtigt at håndtere anmodninger om oplysninger vedrørende de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er omfattet af direktiv 96/71/EF.

(2)

Ifølge direktiv 96/71/EF er medlemsstaterne endvidere klart forpligtet til at sikre, at oplysningerne om arbejds- og ansættelsesvilkår er tilgængelige ikke kun for udenlandske leverandører af tjenesteydelser, men også for de berørte udstationerede arbejdstagere.

(3)

Trods øget adgang til information er der stadig berettiget bekymring over den måde, medlemsstaterne har gennemført og/eller i praksis anvender bestemmelserne om administrativt samarbejde, jf. direktiv 96/71/EF (2). Det skal der rettes op på (3), så man opnår en tilfredsstillende gennemførelse, korrekt anvendelse, faktisk efterlevelse og praktisk håndhævelse af direktiv 96/71/EF.

(4)

Den overvågning, som Kommissionen iværksatte med udgangspunkt i sin meddelelse »Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser« (4), viste endvidere, at mange medlemsstater har en tendens til kun at benytte deres egne nationale foranstaltninger og instrumenter til at overvåge, hvorvidt leverandører af tjenesteydelser faktisk efterlever arbejds- og ansættelsesvilkårene for udstationerede arbejdstagere. Situationen kan meget vel være affødt af eller skyldes manglende administrativt samarbejde, den stadig utilfredsstillende adgang til information og håndhævelsesproblemer på tværs af grænserne (5).

(5)

Myndighederne i de medlemsstater, hvor serviceydelserne leveres, anvender en række kontrolforanstaltninger eller administrative formaliteter over for udstationeringsvirksomheder for at sikre efterlevelse af deres arbejds- og ansættelsesvilkår (6). Behovet for forebyggende foranstaltninger og passende sanktioner for at beskytte udstationerede arbejdstagere er uomtvisteligt. Analysen af de kontrolforanstaltninger, medlemsstaterne anvender, viser imidlertid, at de er vidt forskellige, og det fremgår også, at en del af dem er ude af proportioner og måske derfor ikke i overensstemmelse hverken med artikel 49 i traktaten, som fortolket af EF-Domstolen, eller med direktiv 96/71/EF.

(6)

Berettigede tilsynsbehov kan ikke opfyldes og fuldt ud være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, medmindre medlemsstaterne forbedrer og i givet fald udbygger den måde, de faktisk samarbejder på, og/eller medmindre adgangen til oplysninger forbedres, jf. direktiv 96/71/EF (7).

(7)

Relevant og effektiv gennemførelse og håndhævelse er nøgleelementer i beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres retttigheder, hvorimod dårlig håndhævelse underminerer effektiviteten af fællesskabsbestemmelserne på dette område. Nært samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne er derfor afgørende, selvom man ikke må glemme den vigtige rolle, som arbejdstilsynene og arbejdsmarkedsparterne spiller i den forbindelse.

(8)

For så vidt angår udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, udgør forskellige administrative kulturer, strukturer og sprog samt mangel på klart etablerede procedurer og klart udpegede aktører væsentlige hindringer for et effektivt arbejdssamarbejde medlemsstaterne imellem på dette område. Anvendelse af et velegnet og velfungerende elektronisk informationssystem, der er udviklet med henblik på at fremme gensidig bistand og udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem, er et meget effektivt værktøj til at nedbryde en lang række af disse barrierer og derfor afgørende for at sætte medlemsstaterne i stand til at indgå i et nært samarbejde med hinanden. Et sådant system bør gøre det muligt for kompetente myndigheder og andre berørte aktører, som f.eks. arbejdsmarkedets parter, let at identificere deres samarbejdspartnere i andre medlemsstater og at kommunikere på en effektiv måde. Endvidere bør det medvirke til at skabe et klima af gensidig tillid, der er af afgørende betydning for, at administrativt samarbejde kan fungere effektivt.

(9)

Let tilgængelige, præcise og ajourførte oplysninger til virksomheder og arbejdstagere om de arbejds- og ansættelsesvilkår, der gælder for udstationerede arbejdstagere i værtsmedlemsstaten, bidrager positivt til forebyggelse af konflikter, problematiske situationer og misbrug. Derfor bør der iværksættes de fornødne foranstaltninger med henblik på at give effektiv adgang til oplysninger for udstationerede arbejdstagere og deres arbejdsgivere (8).

(10)

Der kræves en hurtig indsats for at rette op på manglende gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af lovgivningen om udstationering af arbejdstagere, hvilket bør ske ved at udbygge det administrative samarbejde medlemsstaterne imellem, anvende mere effektive systemer til udveksling af oplysninger, give øget adgang til oplysninger og fremme udveksling af oplysninger og bedste praksis —

1)

indkredser de vigtigste emner og spørgsmål, som der skal udveksles oplysninger om, og som derfor skal indgå i systemet til udveksling af oplysninger

2)

fastsætter, hvilke kompetente myndigheder og i givet fald andre aktører, som er inddraget i overvågning og kontrol af arbejds- og ansættelsesvilkårene for udstationerede arbejdstagere, der vil blive tilknyttet udvekslingssystemet

3)

præciserer forbindelseskontorernes rolle

4)

undersøger spørgsmålet om passende sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med beskyttelse af personoplysninger, der udveksles som led i udveksling af oplysninger medlemsstaternes myndigheder og i givet fald andre involverede aktører imellem (10).

1)

undgå at henvise til eller videregive generelle oplysninger om arbejdsretten alene, men i stedet klart angive, hvilke arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller hvilken del af deres (nationale og/eller regionale) lovgivning der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere på deres område

2)

iværksætte de fornødne foranstaltninger for at gøre oplysninger alment tilgængelige om, hvilke kollektive aftaler der finder anvendelse (og på hvem), og hvilke arbejds- og ansættelsesvilkår der skal anvendes af udenlandske leverandører af tjenesteydelser; om muligt bør der afgives oplysninger om eksisterende internetsteder og andre kontaktpunkter, navnlig relevante arbejdsmarkedsparter

3)

stille disse oplysninger til rådighed for arbejdstagere og leverandører af tjenesteydelser på andre sprog end det/de nationale sprog i det land, hvor tjenesteydelserne leveres, om muligt i form af en kortfattet brochure, hvoraf de vigtigste arbejdsvilkår fremgår

4)

gøre bedre brug af de muligheder, internettet tilbyder, og gøre oplysninger på nationale netsteder lettere tilgængelige og klarere (11).

5)

stille en effektivt organiseret struktur til rådighed for forbindelseskontorerne og bemande dem med kompetent personale og andre ressourcer, så de kan opfylde deres forpligtelser om at levere oplysninger

6)

om muligt anvise en kontaktperson i forbindelseskontoret, der er ansvarlig for at behandle anmodninger om oplysninger.