Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0332

    2008/332/EF: Kommissionens beslutning af 24. april 2008 om EF-tilskud for 2008 til visse EF-referencelaboratorier, som beskæftiger sig med dyresundhed og levende dyr (meddelt under nummer K(2008) 1570)

    EUT L 114 af 26.4.2008, p. 99–102 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/332/oj

    26.4.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 114/99


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 24. april 2008

    om EF-tilskud for 2008 til visse EF-referencelaboratorier, som beskæftiger sig med dyresundhed og levende dyr

    (meddelt under nummer K(2008) 1570)

    (Kun den danske, den engelske, den franske, den spanske, den svenske og den tyske udgave er autentiske)

    (2008/332/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 28, stk. 2,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (2), særlig artikel 32, stk. 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 28, stk. 1, i beslutning 90/424/EØF kan der ydes fællesskabsstøtte til EF-referencelaboratorier, som beskæftiger sig med dyresundhed og levende dyr.

    (2)

    I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1754/2006 af 28. november 2006 om bestemmelser om EF-tilskud til EF-referencelaboratorier for foderstoffer, fødevarer og dyresundhedsområdet (3) kan der udbetales EF-tilskud, hvis de godkendte arbejdsprogrammer gennemføres effektivt, og støttemodtagerne forelægger al den nødvendige dokumentation inden for en bestemt frist.

    (3)

    I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 1754/2006 er forholdet mellem Kommissionen og EF-referencelaboratorierne fastlagt i en partnerskabsaftale, som ledsages af et flerårigt arbejdsprogram.

    (4)

    Kommissionen har foretaget en vurdering af de arbejdsprogrammer og dertil hørende budgetter, som EF-referencelaboratorierne har forelagt for 2008.

    (5)

    I overensstemmelse hermed bør der ydes EF-tilskud til de EF-referencelaboratorier, der er blevet udpeget til at varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i følgende retsakter:

    Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (4)

    Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (5)

    Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (6)

    Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin (7)

    Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutning 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (8)

    Rådets direktiv 93/53/EØF af 24. juni 1993 om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme (9)

    Rådets direktiv 95/70/EF af 22. december 1995 om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse sygdomme hos toskallede bløddyr (10)

    Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest (11)

    Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (12)

    Rådets beslutning 2000/258/EF af 20. marts 2000 om udpegning af et institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (13)

    forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår brucellose

    Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (14)

    Rådets beslutning 96/463/EF af 23. juli 1996 om udpegelse af det referenceorgan, som skal deltage i arbejdet med at gøre prøvemetoderne og vurderingen af prøveresultaterne ensartede for racerent avlskvægs vedkommende (15).

    (6)

    Tilskud til EF-referencelaboratoriers arbejde og tilrettelæggelse af workshopper bør endvidere være i overensstemmelse med de regler for støtteberettigelse, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1754/2006.

    (7)

    I henhold til artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (16) skal programmer for udryddelse og bekæmpelse af dyresygdomme (veterinærforanstaltninger) finansieres via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Udgifter til administration og personale, der afholdes af medlemsstaterne og af modtagerne af støtte fra EGFL, kan i de foreliggende tilfælde imidlertid ikke finansieres af fonden, da der ikke er tale om behørigt begrundede undtagelsestilfælde. Hvad angår finanskontrollen anvendes artikel 9, 36 og 37 i forordning (EF) nr. 1290/2005.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Hvad angår klassisk svinepest ydes der EF-tilskud til, at Institut für Virologie der Tierärztlichen Hochschule Hannover, Hannover, Tyskland, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag IV til direktiv 2001/89/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af instituttet til arbejdsprogrammet, dog højst 241 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008, hvoraf maksimalt 18 000 EUR afsættes til tilrettelæggelse af en faglig workshop om metoder til diagnosticering af klassisk svinepest.

    Artikel 2

    Hvad angår Newcastle disease ydes der EF-tilskud til, at Veterinary Laboratories Agency (VLA), New Haw, Weybridge, Det Forenede Kongerige, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag V til direktiv 92/66/EØF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 78 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 3

    Hvad angår aviær influenza ydes der EF-tilskud til, at Veterinary Laboratories Agency (VLA), New Haw, Weybridge, Det Forenede Kongerige, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag VII til direktiv 2005/94/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 414 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 4

    Hvad angår smitsomt blæreudslæt hos svin ydes der EF-tilskud til, at AFRC Institute for Animal Health, Pirbright Laboratory, Pirbright, Det Forenede Kongerige, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag III til direktiv 92/119/EØF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 135 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 5

    Hvad angår mund- og klovesyge ydes der EF-tilskud til, at Institute for Animal Health, Pirbright Laboratory, der hører under Biotechnology and Biological Sciences Research Council (BBSRC), Pirbright, Det Forenede Kongerige, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag XVI til direktiv 2003/85/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 312 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 6

    Hvad angår fiskesygdomme ydes der EF-tilskud til, at Statens Veterinære Serumlaboratorium, Århus, Danmark, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag C til direktiv 93/53/EØF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 212 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 7

    Hvad angår sygdomme hos toskallede bløddyr ydes der EF-tilskud til, at Ifremer, La Tremblade, Frankrig, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag B til direktiv 95/70/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af instituttet til arbejdsprogrammet, dog højst 100 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 8

    Hvad angår afrikansk hestepest ydes der EF-tilskud til, at Laboratorio Central de Sanidad Animal de Algete, Algete (Madrid), Spanien, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag III til direktiv 92/35/EØF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 70 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 9

    Hvad angår bluetongue ydes der EF-tilskud til, at AFRC Institute for Animal Health, Pirbright Laboratory, Pirbright, Det Forenede Kongerige, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i afsnit B i bilag II til direktiv 2000/75/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 313 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 10

    Hvad angår rabiesserologi ydes der EF-tilskud til, at AFSSA, Laboratoire d’études sur la rage et la pathologie des animaux sauvages, Nancy, Frankrig, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag II til beslutning 2000/258/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 200 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 11

    Hvad angår brucellose ydes der EF-tilskud til, at AFSSA, Laboratoire d’études et de recherches en pathologie animale et zoonoses, Maisons-Alfort, Frankrig, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i artikel 32, stk. 2, i forordning (EF) nr. 882/2004.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af laboratoriet til arbejdsprogrammet, dog højst 246 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008, hvoraf maksimalt 26 000 EUR afsættes til tilrettelæggelse af en faglig workshop om metoder til diagnosticering af brucellose.

    Artikel 12

    Hvad angår afrikansk svinepest ydes der EF-tilskud til, at Centro de Investigación en Sanidad Animal, Valdeolmos, Madrid, Spanien, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag V til direktiv 2002/60/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af forskningscentret til arbejdsprogrammet, dog højst 160 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 13

    Hvad angår arbejdet med at gøre prøvemetoderne og vurderingen af prøveresultaterne ensartede for racerent avlskvægs vedkommende ydes der EF-tilskud til, at Interbull Centre, Institutionen för husdjursgenetik, Sveriges lantbruksuniversitet, Uppsala Uppsala, Sverige, kan varetage de funktioner og opgaver, der er fastsat i bilag II til beslutning 96/463/EF.

    EF-tilskuddet udgør 100 % af de støtteberettigede udgifter, jf. forordning (EF) nr. 1754/2006, der afholdes af centret til arbejdsprogrammet, dog højst 90 000 EUR, i perioden 1. januar-31. december 2008.

    Artikel 14

    Denne beslutning er rettet til:

    Institut für Virologie der Tierärztlichen Hochschule, Bischofscholer Damm 15 D-3000, Hannover

    Veterinary Laboratories Agency (VLA) Weybridge, New Haw, Addelstone Surrey KT15 3NB, Det Forenede Kongerige

    AFRC Institute for Animal Health, Pirbright Laboratory, Pirbright, Woking, Surrey GU24 ONF, Det Forenede Kongerige

    Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, DK-8200 Århus N

    Ifremer, BP 133, F-17390 La Tremblade

    Laboratorio Central de Sanidad Animal de Algete, Ctra. de Algete km. 8, E-28110, Algete (Madrid)

    AFSSA, laboratoire d’études sur la rage et la pathologie des animaux sauvages, site de Nancy, domaine de Pixérécourt, BP 9, F-54220 Malzéville

    AFSSA, laboratoire d’études et de recherches en pathologie animale et zoonoses, 23, avenue du Général-de–Gaulle, F- 94706 Maisons-Alfort, Cedex

    Centro de Investigación en Sanidad Animal, Ctra. de Algete a El Casar, E-28139 Valdeolmos 28130, (Madrid)

    Interbull Centre, Institutionen för husdjursgenetik, Sveriges lantbruksuniversitet, Box 7023, S-75007 Uppsala.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2008.

    På Kommissionens vegne

    Androulla VASSILIOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

    (2)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 301/2008 (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 85).

    (3)  EUT L 331 af 29.11.2006, s. 8.

    (4)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2007/729/EF (EUT L 294 af 13.11.2007, s. 26).

    (5)  EFT L 260 af 5.9.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).

    (6)  EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

    (7)  EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/10/EF (EUT L 63 af 1.3.2007, s. 24).

    (8)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF.

    (9)  EFT L 175 af 19.7.1993, s. 23. Senest ændret ved beslutning 2007/729/EF.

    (10)  EFT L 332 af 30.12.1995, s. 33. Senest ændret ved beslutning 2007/729/EF.

    (11)  EFT L 157 af 10.6.1992, s. 19. Senest ændret ved beslutning 2007/729/EF.

    (12)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74. Senest ændret ved beslutning 2007/729/EF.

    (13)  EFT L 79 af 30.3.2000, s. 40. Ændret ved Kommissionens beslutning 2003/60/EF (EFT L 23 af 28.1.2003, s. 30).

    (14)  EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27. Senest ændret ved beslutning 2007/729/EF.

    (15)  EFT L 192 af 2.8.1996, s. 19.

    (16)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1437/2007 (EUT L 322 af 7.12.2007, s. 1).


    Top