Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1756

    Rådets forordning (EF) nr. 1756/2006 af 28. november 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur

    EUT L 332 af 30.11.2006, p. 18–18 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 335M af 13.12.2008, p. 527–529 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1756/oj

    30.11.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 332/18


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1756/2006

    af 28. november 2006

    om ændring af forordning (EF) nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 181 A, stk. 2, første punktum,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den fællesskabsbistand, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 1628/96 og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89 og (EØF) nr. 1360/90 og af afgørelse 97/256/EF og 1999/311/EF (2) (»CARDS-programmet«), ydes i Serbien og Montenegro, herunder i Kosovo som defineret i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999, og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien gennem Det Europæiske Genopbygningsagentur, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2667/2000 (3).

    (2)

    Forordning (EF) nr. 2667/2000 anvendes indtil den 31. december 2006.

    (3)

    Forordning (EF) nr. 2667/2000 fastsætter, at Kommissionen aflægger rapport til Rådet om Det Europæiske Genopbygningsagenturs fremtidige mandat.

    (4)

    Kommissionen aflagde denne rapport til Rådet og til Europa-Parlamentet, til orientering, den 23. december 2005.

    (5)

    I denne rapport foreslog Kommissionen at nedlægge Det Europæiske Genopbygningsagentur, men dog videreføre agenturets aktiviteter med dets nuværende mandat og status i yderligere to år, indtil den 31. december 2008, med henblik på udfasning af dets aktiviteter under CARDS-programmet.

    (6)

    Forordning (EF) nr. 2667/2000 bør derfor ændres —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 16 i forordning (EF) nr. 2667/2000 ændres datoen »31. december 2006« til »31. december 2008«.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2006.

    På Rådets vegne

    E. HEINÄLUOMA

    Formand


    (1)  Udtalelse af 12.10.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2)  EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 23).

    (3)  EFT L 306 af 7.12.2000, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 389/2006 (EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5).


    Top