Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0706

    Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2006 af 8. maj 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 med hensyn til den periode, i hvilken medlemsstaterne kan udstede godkendelser eller beviser af en begrænset varighed (EØS-relevant tekst)

    EUT L 122 af 9.5.2006, p. 16–16 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 330M af 28.11.2006, p. 391–391 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 09/09/2012; ophævet ved 32012R0748

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/706/oj

    9.5.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 122/16


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 706/2006

    af 8. maj 2006

    om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 med hensyn til den periode, i hvilken medlemsstaterne kan udstede godkendelser eller beviser af en begrænset varighed

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (1) særlig artikel 5, stk. 4, og artikel 6, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1592/2002 blev gennemført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (2).

    (2)

    I artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1702/2003 foreskrives det, at medlemsstaterne uanset punkt 21.A.159 i bilaget kan udstede godkendelser af begrænset varighed indtil den 28. september 2005.

    (3)

    I artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1702/2003 foreskrives det, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) på et passende tidspunkt skal foretage en vurdering af virkningen af denne forordnings bestemmelser for godkendelsernes gyldighedsperiode med henblik på afgivelse af en udtalelse til Kommissionen. Denne udtalelse omfatter også eventuelle ændringer af forordningen.

    (4)

    Agenturet har foretaget denne vurdering og konkluderet, at der bør fastsættes en ny frist, så medlemsstaterne kan tilpasse deres nationale lovgivning til systemet for tidsubegrænsede godkendelser.

    (5)

    Der er ikke længere behov for bestemmelsen om en vurdering foretaget af agenturet. Denne bestemmelse bør udgå.

    (6)

    Forordning (EF) nr. 1702/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (7)

    Foranstaltningerne, som foreskrives i denne forordning, bygger på den udtalelse, som agenturet har afgivet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, litra b), og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1592/2002.

    (8)

    Foranstaltningerne, som foreskrives i denne forordning, er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, som er nedsat i henhold til artikel 54 i forordning (EF) nr. 1592/2002 —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 5 i forordning (EF) nr. 1702/2003 foretages følgende ændringer:

    a)

    I stk. 2 ændres »28. september 2005« til »28. september 2007«.

    b)

    Stk. 5 udgår.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2006.

    På Kommissionens vegne

    Jacques BARROT

    Næstformand


    (1)  EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).

    (2)  EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 381/2005 (EUT L 61 af 8.3.2005, s. 3).


    Top