27.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 344/15

(1)

På lufttransportområdet bør handling fra Fællesskabets side først og fremmest sigte mod at sikre passagererne vidtgående beskyttelse mod sikkerhedsrisici. Derudover bør der tages fuldt hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav i almindelighed.

(2)

En fællesskabsliste over luftfartsselskaber, der ikke opfylder relevante sikkerhedskrav, bør stilles til passagerernes rådighed for at sikre størst mulig gennemsigtighed. Denne fællesskabsliste bør være baseret på fælles kriterier fastlagt på fællesskabsplan.

(3)

De luftfartsselskaber, der er opført på denne fællesskabsliste, bør være underlagt et driftsforbud. De driftsforbud, der er anført på fællesskabslisten, bør finde anvendelse på medlemsstaternes område, hvor traktaten finder anvendelse.

(4)

Luftfartsselskaber, der ikke har trafikrettigheder i en eller flere medlemsstater, kan ikke desto mindre flyve til og fra Fællesskabet, hvis deres fly med eller uden besætning er leaset af selskaber, der har sådanne rettigheder. Der bør fastsættes bestemmelser, således at et driftsforbud, der er anført på fællesskabslisten, også gælder for sådanne luftfartsselskaber, da de ellers vil kunne flyve i Fællesskabet uden at opfylde de relevante sikkerhedsnormer.

(5)

Et luftfartsselskab, der har driftsforbud, vil kunne få tilladelse til at udøve trafikrettigheder ved at bruge fly, som er leaset med besætning (»wet leaset«) af et luftfartsselskab, der ikke har driftsforbud, forudsat at de relevante sikkerhedsnormer er opfyldt.

(6)

Proceduren for ajourføring af fællesskabslisten bør åbne mulighed for, at der kan træffes hurtige afgørelser med henblik på at skaffe relevante og ajourførte sikkerhedsoplysninger til flypassagerer, og sikre, at luftfartsselskaber, der har afhjulpet sikkerhedsmangler, slettes af listen så hurtigt som muligt. Samtidig bør procedurerne respektere luftfartsselskabernes ret til forsvar, og de bør ikke berøre internationale aftaler og konventioner, som medlemsstaterne eller Fællesskabet er parter i, især Chicago-konventionen angående international civil luftfart fra 1944. Gennemførelsesbestemmelserne for procedurespørgsmål, som skal vedtages af Kommissionen, bør især tage hensyn til disse krav.

(7)

Når et luftfartsselskab har fået driftsforbud, bør der træffes relevante foranstaltninger for at hjælpe det pågældende luftfartsselskab med at afhjælpe de mangler, der førte til det pågældende forbud.

(8)

I særlige tilfælde bør medlemsstaterne have tilladelse til at træffe ensidige foranstaltninger. I nødstilfælde, og når de stilles over for uforudsete sikkerhedsproblemer, bør medlemsstaterne have mulighed for straks at udstede driftsforbud for deres eget område. Desuden bør medlemsstaterne, hvis Kommissionen har besluttet ikke at opføre et luftfartsselskab på fællesskabslisten, også kunne udstede eller opretholde et driftsforbud i forbindelse med et sikkerhedsproblem, som ikke eksisterer i andre medlemsstater. Medlemsstaterne bør i Fællesskabets interesse og for at sikre en fælles holdning til luftfartssikkerhed gøre begrænset brug af disse muligheder. Dette bør ikke berøre artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (3) og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (4).

(9)

Sikkerhedsoplysninger om luftfartsselskaberne bør offentliggøres på en effektiv måde, f.eks. på internettet.

(10)

For at selskaberne og passagererne skal få størst muligt udbytte af konkurrenceforholdene i lufttransportsektoren, er det vigtigt, at forbrugerne får alle nødvendige oplysninger til, at de kan træffe valg på et oplyst grundlag.

(11)

Identiteten på det luftfartsselskab, der faktisk udfører en given flyvning, er en væsentlig oplysning. Men forbrugere, der indgår en transportkontrakt, som kan omfatte både en udgående flyvning og en returflyvning, oplyses ikke altid om identiteten på det faktisk transporterende luftfartsselskab.

(12)

Efter Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (5), skal forbrugerne have visse oplysninger, herunder dog ikke oplysning om det transporterende luftfartsselskabs identitet.

(13)

Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89 af 24. juli 1989 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer (CRS) (6) giver forbrugere, der bestiller billet via et CRS, ret til oplysning om identiteten på det transporterende luftfartsselskab. Inden for ruteflyvning indebærer luftfartsselskabers praksis med at anvende wet lease eller fælles rutenummer, hvor bestilling er foregået uden om et CRS, at der opstår situationer, hvor det luftfartsselskab, der har solgt flyvningen i eget navn, ikke selv udfører den, og hvor passagererne ikke på nuværende tidspunkt har noget lovfæstet krav på at få oplyst identiteten på det luftfartsselskab, der faktisk udfører en given flyvning.

(14)

Denne praksis øger fleksibiliteten og muliggør bedre betjening af passagererne. Desuden kan ændringer i sidste øjeblik af især tekniske årsager ikke helt undgås og bidrager også til øget sikkerhed i lufttrafikken. Hensynet til denne fleksibilitet bør imidlertid afvejes med kontrollen af, at de selskaber, som rent faktisk gennemfører flyvningerne, opfylder sikkerhedskravene og med hensynet til gennemsigtighed for forbrugerne med henblik på at sikre deres ret til at træffe et valg på et fyldestgørende grundlag. Der bør tilstræbes en rimelig balance mellem luftfartsselskabernes kommercielle levedygtighed og passagerernes adgang til oplysninger.

(15)

Luftfartsselskaberne bør tilstræbe gennemsigtighed for passagererne i forbindelse med sikkerhedsoplysninger. Offentliggørelse af sådanne oplysninger vil være med til at øge passagerernes bevidsthed om, hvor pålidelige luftfartsselskaberne er for så vidt angår sikkerhed.

(16)

Luftfartsselskaberne bør have pligt til at indberette sikkerhedsmangler til de nationale luftfartsmyndigheder og til straks at afhjælpe sådanne mangler. Det bør forventes, at flybesætninger og lufthavnspersonale træffer passende foranstaltninger, når de får kendskab til indlysende sikkerhedsmangler. Det ville ikke være i luftfartssikkerhedens interesse, hvis det pågældende personale straffes for dette, jf. artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart (7).

(17)

Bortset fra de situationer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser (8), bør de berørte passagerer have ret til refusion eller til omlægning af rejsen i visse specifikke situationer, der er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, hvis der er en tilstrækkelig tæt forbindelse til Fællesskabet.

(18)

Ud over de bestemmelser, der er fastsat i denne forordning, bør konsekvenserne af ændringer i det transporterende luftfartsselskabs identitet for udførelsen af transportkontrakten være underlagt medlemsstaternes lovgivning om kontrakter og relevant fællesskabslovgivning, især direktiv 90/314/EØF og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (9).

(19)

Denne forordning er et led i en lovgivningsprocedure med henblik på en effektiv og konsekvent politik til forbedring af luftfartssikkerheden i Fællesskabet, hvori Det Europæiske Luftfartsikkerhedsagentur spiller en vigtig rolle. Gennem en styrkelse af dette agenturs beføjelser, f.eks. vedrørende tredjelandes fly, kan dets rolle i henhold til denne forordning styrkes yderligere. Der bør især lægges vægt på at højne kvaliteten og øge antallet af flysikkerhedsinspektioner og harmonisere disse inspektioner.

(20)

I tilfælde af en sikkerhedsrisiko, som de berørte medlemsstater ikke har afhjulpet, bør Kommissionen have mulighed for straks at vedtage foranstaltninger af midlertidig karakter. I sådanne tilfælde bør det udvalg, der bistår Kommissionen i dens arbejde i henhold til denne forordning, handle efter rådgivningsproceduren i artikel 3 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).

(21)

I alle andre tilfælde bør det udvalg, der bistår Kommissionen i dens arbejde i henhold til denne forordning, handle efter forskriftsproceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF.

(22)

For at undgå uklarhed mellem denne forordning og artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (11), bør denne artikel ophæves, således at der skabes retssikkerhed.

(23)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i kapitel III i denne forordning og sikre, at disse sanktioner anvendes. Sådanne sanktioner kan være af civilretlig eller administrativ art og bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(24)

Kommissionen bør analysere, hvordan forordningen anvendes, og efter en tilstrækkelig lang periode aflægge rapport om, hvor effektive dens bestemmelser har været.

(25)

Enhver kompetent civil luftfartsmyndighed i Fællesskabet kan beslutte, at luftfartsselskaber, herunder dem, der ikke flyver til og fra de medlemsstaters område, hvor traktaten gælder, kan anmode denne myndighed om at underkaste det pågældende luftfartsselskab en systematisk kontrol med henblik på at vurdere sandsynligheden for, at det vil opfylde de relevante sikkerhedsnormer.

(26)

Denne forordning bør ikke hindre medlemsstaterne i på nationalt plan og i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen at indføre et kvalitetsmærkningssystem for luftfartsselskaber, hvor kriterierne omfatter andre hensyn end de sikkerhedsmæssige minimumskrav.

(27)

En ordning vedrørende udvidet samarbejde om anvendelsen af lufthavnen i Gibraltar blev vedtaget i London den 2. december 1987 af Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige i form af en fælles erklæring fra de to landes udenrigsministre. Denne ordning er endnu ikke iværksat —

a)

om etablering og offentliggørelse af en fællesskabsliste, baseret på fælles kriterier, over luftfartsselskaber, der af sikkerhedsgrunde er underlagt et driftsforbud i Fællesskabet,

og

b)

om oplysning til passagerer om identiteten af de luftfartsselskaber, der udfører de flyvninger, som passagererne benytter.

a)

»luftfartsselskab«: et lufttrafikforetagende med en gyldig licens eller tilsvarende

b)

»transportkontrakt«: en kontrakt om lufttransportydelser eller en kontrakt, som omfatter lufttransportydelser, også i tilfælde af at transporten er sammensat af to eller flere flyvninger, der foretages af samme eller forskellige luftfartselskaber

c)

»kontraherende selskab«: et luftfartsselskab, der har indgået en transportkontrakt med en passager eller, ved en kontrakt indgået om en pakkerejse, rejsearrangøren. Enhver flybilletudsteder anses ligeledes for at være et kontraherende selskab

d)

»flybilletudsteder«: en sælger af en flybillet, der formidler en transportkontrakt med en passager, uanset om billetten kun gælder for en flyvning eller er en del af en pakkerejse, dog ikke et luftfartselskab eller en rejsearrangør

e)

»transporterende luftfartsselskab«: et lufttrafikforetagende, der udfører eller har til hensigt at udføre en flyvning i henhold til en transportkontrakt med en passager eller på vegne af en juridisk eller fysisk person, der har transportkontrakt med denne passager

f)

»tilladelse til at udføre flyvning eller teknisk tilladelse«: enhver lovgivningsmæssig eller administrativ akt fra en medlemsstats side, hvorved et luftfartsselskab enten får tilladelse til at beflyve medlemsstatens lufthavne eller dens luftrum, eller hvorved luftfartsselskabet kan udøve trafikrettigheder

g)

»driftsforbud«: nægtelse, suspendering, tilbagekaldelse eller begrænsning af et luftfartsselskabs driftstilladelse eller tekniske tilladelse af sikkerhedsmæssige grunde eller tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger over for et luftfartsselskab, der ikke har trafikrettigheder i Fællesskabet, men hvis fly ellers ville foretage flyvninger i Fællesskabet i henhold til en leasingaftale

h)

»pakkerejse«: de ydelser, der er defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 90/314/EØF

i)

»reservation«: en billet eller et andet bevis, hvoraf det fremgår, at passagerens reservation er blevet accepteret og registreret af det kontraherende selskab

j)

»relevante sikkerhedsnormer«: de internationale sikkerhedsnormer i Chicago-konventionen og bilagene hertil, samt i givet fald sikkerhedsnormer i relevant fællesskabslovgivning.

a)

for at udstede driftsforbud over for et luftfartsselskab og opføre dette luftfartsselskab på fællesskabslisten på grundlag af de fælles kriterier

b)

for at slette et luftfartsselskab fra fællesskabslisten, såfremt de sikkerhedsmangler, der gav anledning til, at luftfartsselskabet blev opført på fællesskabslisten, er blevet afhjulpet, og der på grundlag af de fælles kriterier ikke er nogen anden grund til, at luftfartsselskabet fortsat skal stå på fællesskabslisten

c)

for at ændre betingelserne for et driftsforbud for et luftfartsselskab, der er opført på fællesskabslisten.

a)

flyvningen afgår fra en lufthavn på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse,

eller

b)

flyvningen afgår fra en lufthavn i et tredjeland og ankommer til en lufthavn på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse,

eller

c)

flyvningen afgår fra en lufthavn i et tredjeland og ankommer til en anden sådan lufthavn.

a)

det til passageren oplyste transporterende luftfartsselskab er opført på fællesskabslisten og har fået driftsforbud, hvilket har medført aflysning af den pågældende flyvning eller ville have medført en sådan aflysning, hvis den pågældende flyvning var blevet udført i Fællesskabet,

eller

b)

det til passageren oplyste transporterende luftfartsselskab er blevet erstattet af et andet transporterende luftfartsselskab, som er blevet opført på fællesskabslisten og har fået driftsforbud, hvilket har medført aflysning af den pågældende flyvning eller ville have medført en sådan aflysning, hvis den pågældende flyvning var blevet udført i Fællesskabet