21.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 335/13

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 550/2004 skal Kommissionen fastlægge fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester overalt i Fællesskabet. En forordning, der gælder umiddelbart, er det bedst egnede middel hertil.

(2)

Udøvelsen af luftfartstjenester i Fællesskabet bør undergives krav om certificering fra medlemsstaterne. Der bør i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 550/2004 udstedes et certifikat til luftfartstjenesteudøvere, som opfylder de fælles krav. De luftfartstjenesteudøvere, som må drive virksomhed uden certifikat, bør bestræbe sig på at opfylde de fælles krav i hele den udstrækning, deres retlige status gør det muligt.

(3)

Anvendelsen af de fælles krav, der skal fastlægges i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 550/2004, bør ikke berøre medlemsstaternes højhedsret over deres luftrum og medlemsstaternes krav, for så vidt angår den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsspørgsmål som omhandlet i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen) (2). De fælles krav bør ikke omfatte militære operationer og militær træningsflyvning, som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004.

(4)

Ved fastlæggelsen af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester bør der tages behørigt hensyn til den retlige status, som luftfartstjenesteudøverne har i medlemsstaterne. Når en organisation udøver anden virksomhed end luftfartstjenester, bør de fælles krav, der skal fastlægges i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 550/2004, desuden ikke finde anvendelse på sådan anden virksomhed eller på ressourcer, der anvendes til andre aktiviteter end udøvelse af luftfartstjenester, medmindre andet er fastsat.

(5)

Anvendelsen af de fælles krav til luftfartstjenesteudøvere bør stå i et rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med særtrækkene ved den enkelte tjeneste såsom antallet, arten og/eller andre kendetegn ved de behandlede flybevægelser. Hvis nogle luftfartstjenesteudøvere vælger ikke at benytte sig af muligheden for at udøve tjenester på tværs af grænserne og derved giver afkald på retten til gensidig anerkendelse i det fælles europæiske luftrum, bør en national tilsynsmyndighed kunne give disse tjenesteudøvere mulighed for i rimeligt omfang at opfylde visse almindelige krav for udøvelse af luftfartstjenester og visse særlige krav for udøvelse af lufttrafiktjenester. De betingelser, der knyttes til certifikatet, bør derfor afspejle undtagelsens art og anvendelsesområde.

(6)

For at sikre, at certificeringsordningen fungerer hensigtsmæssigt bør medlemsstaterne i forbindelse med deres årsrapporter give Kommissionen alle relevante oplysninger om de undtagelser, som deres nationale tilsynsmyndighed indrømmer.

(7)

Der fastlægges ikke nødvendigvis samme krav til de forskellige typer luftfartstjenester. Det er derfor nødvendigt at tilpasse de fælles krav til særtrækkene ved hver type tjeneste.

(8)

Bevisbyrden for, at kravene er opfyldt i hele certifikatets gyldighedsperiode og for alle omfattede tjenester, bør påhvile luftfartstjenesteudøverne.

(9)

For at sikre en effektiv anvendelse af de fælles krav bør der oprettes et system for regelmæssigt tilsyn med og regelmæssig inspektion af opfyldelsen af de fælles krav og af de i certifikatet fastsatte betingelser. Den nationale tilsynsmyndighed bør undersøge en tjenesteudøvers egnethed, før den udsteder et certifikat, og den bør årligt vurdere, om kravene fortsat opfyldes af de luftfartstjenesteudøvere, som den har certificeret. Den bør derfor fastlægge og årligt ajourføre et vejledende inspektionsprogram, som omfatter alle de tjenesteudøvere, som den har certificeret, på grundlag af en risikovurdering. Programmet bør gøre det muligt at inspicere alle luftfartstjenesteudøvernes relevante afdelinger inden for en passende tidsramme. Ved vurderingen af udpegede lufttrafik- og vejrtjenesteudøveres opfyldelse af kravene bør den nationale tilsynsmyndighed bemyndiges til at efterprøve relevante krav i henhold til de internationale forpligtelser, som påhviler medlemsstaten.

(10)

Overalt i Fællesskabet bør en fælles fremgangsmåde for tilsyn med luftfartstjenesteudøvere fremmes under anvendelse af kollegiale evalueringer (peer reviews) udført af de nationale tilsynsmyndigheder. Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne tilrettelægge disse kollegiale evalueringer, som bør koordineres med de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af overvågnings- og støtteprogrammet til implementering (ESIMS) af Eurocontrols sikkerhedskrav (ESARR) og det universelle evalueringsprogram for kontrol med sikkerheden (USOAP), der administreres af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). Derved undgås dobbeltarbejde. For at gøre det muligt at udveksle erfaringer og bedste praksis under en kollegial evaluering bør de nationale eksperter helst komme fra en national tilsynsmyndighed eller en anerkendt organisation.

(11)

Eurocontrol har udviklet sikkerhedskrav (ESARR), der er af den allerstørste betydning for sikker udøvelse af lufttrafiktjenester. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 550/2004 bør Kommissionen fastlægge og vedtage de relevante bestemmelser i ESARR 3 om den brug, som tjenesteudøvere inden for lufttrafikstyring (ATM) gør af flyvesikkerhedsstyringssystemer, ESARR 4 om risikovurdering og -reduktion i ATM og ESARR 5 om ATM-tjenesternes personale og kravene til det tekniske personale, som udfører operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver. I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 550/2004 har Kommissionen fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et EU-flyveledercertifikat (3), som omfatter bestemmelserne i ESARR 5 vedrørende flyveledere. Disse bestemmelser bør derfor ikke gentages i denne forordning. Dog bør der træffes bestemmelse om, at en national tilsynsmyndighed skal efterprøve, om en lufttrafiktjenesteudøvers personale, navnlig flyveledere, er behørigt certificeret, hvis en sådan certificering kræves.

(12)

Det er ikke hensigtsmæssigt at gentage bestemmelserne i ESARR 2 om indberetning og vurdering af flyvesikkerhedshændelser i ATM, som er fastsat i Rådets direktiv 94/56/EF af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart (4) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart (5). Dog bør der fastsættes nye bestemmelser om flyvesikkerhedshændelser med henblik på at kræve, at en national tilsynsmyndighed efterprøver, om en lufttrafiktjenesteudøver og en udøver af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester opfylder kravene til indberetning og vurdering af sådanne hændelser. De relevante bestemmelser i ESARR 1 om kontrol med flyvesikkerheden i ATM og i ESARR 6 om software i ATM-systemer bør fastlægges og vedtages ved separate fællesskabsretsakter.

(13)

Det bør navnlig anerkendes, for det første at flyvesikkerhedsstyring er den funktion inden for udøvelse af lufttrafiktjenester, som sikrer, at alle flyvesikkerhedsrisici er identificeret, vurderet og reduceret på tilfredsstillende vis, og for det andet at en formel og systematisk fremgangsmåde for flyvesikkerhedsstyring vil øge flyvesikkerheden på en synlig og konstaterbar måde. Kommissionen bør ajourføre flyvesikkerhedskravene til luftfartstjenester og præcisere dem med henblik på at sikre det højest mulige flyvesikkerhedsniveau uden at dette dog bør begrænse den fremtidige rolle, som måtte blive fastlagt for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur på dette område.

(14)

Luftfartstjenesteudøvere bør arbejde i overensstemmelse med de relevante ICAO-standarder. For at lette udøvelsen af tjenester på tværs af grænserne bør medlemsstaterne og Kommissionen i tæt samarbejde med Eurocontrol arbejde for at reducere de forskelle, som medlemsstaterne har indberettet vedrørende anvendelsen af ICAO-standarderne på området luftfartstjenester med henblik på at nå frem til et fælles sæt standarder for medlemsstaterne i det fælles europæiske luftrum, navnlig med det formål at udvikle fælles lufttrafikregler.

(15)

Forskelle mellem nationale ordninger om erstatningsansvar bør ikke forhindre en luftfartstjenesteudøver i at indgå aftaler om udøvelse af tjenester på tværs af grænserne, når der ved disse er fastsat ordninger til dækning af tab som følge af skader, hvortil der er knyttet et erstatningsansvar i henhold til gældende ret. Den benyttede metode bør følge kravene i henhold til national ret. Medlemsstater, der tillader udøvelse af luftfartstjenester uden certificering i hele eller en del af det luftrum, som hører ind under deres ansvarsområde, i henhold til forordning (EF) nr. 550/2004, bør hæfte for de pågældende tjenesteudøveres erstatningsansvar.

(16)

Medens der i ESARR 4 er fastlagt en maksimal tolerabel sandsynlighed for, at ATM direkte medvirker til havarier i området dækket af ECAC (European Civil Aviation Conference), er der endnu ikke fastlagt maksimale tolerable sandsynligheder for alle alvorlighedsgrader. Medlemsstaterne og Kommissionen bør i samarbejde med Eurocontrol færdiggøre og ajourføre disse sandsynligheder og udvikle mekanismer til anvendelse deraf under forskellige omstændigheder.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for det fælles luftrum, der er nedsat ved artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 —

a)

andre aktiviteter end en tjenesteudøvers udøvelse af luftfartstjenester

b)

ressourcer, der afsættes til andre aktiviteter end udøvelse af luftfartstjenester.

a)

ESARR 3 om den brug, som tjenesteudøvere inden for lufttrafikstyring (ATM-udøvere) gør af flyvesikkerhedsstyringssystemer, udstedt den 17. juli 2000

b)

ESARR 4 om risikovurdering og -reduktion i ATM, udstedt den 5. april 2001

c)

ESARR 5 om ATM-tjenesternes personale og kravene til det tekniske personale, som udfører operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver, udstedt den 11. april 2002.

a)

»arbejdsflyvning«: en flyvning, hvor et luftfartøj anvendes til særlige tjenester såsom landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fotografering, landmåling, overvågning og patruljering, eftersøgnings- og redningsarbejde eller reklameflyvning

b)

»erhvervsmæssig lufttransport«: en flyvning, hvor der befordres passagerer, gods eller post mod betaling af vederlag eller leje

c)

»funktionssystem«: en kombination af systemer, procedurer og menneskelige ressourcer, der er organiseret med henblik på at udfylde en funktion i lufttrafikstyringen

d)

»almenflyvning«: al civil luftfart, bortset fra erhvervsmæssig lufttransport og arbejdsflyvning

e)

»national tilsynsmyndighed«: det eller de organer, der er udpeget eller oprettet af medlemsstaterne som deres nationale myndighed i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 549/2004

f)

»fare«: ethvert forhold og enhver begivenhed eller omstændighed, som kan føre til et havari

g)

»driftsorganisation«: en organisation, der er ansvarlig for de tekniske tjenester, som støtter lufttrafik-, kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester

h)

»risiko«: kombinationen af den overordnede sandsynlighed for eller hyppighed af en skadelig virkning, der er forårsaget af en fare, og alvoren af en sådan virkning

i)

»sikring af flyvesikkerhed«: alle planlagte og systematisk udførte handlinger, som er nødvendige for at skabe tilstrækkelig tillid til, at et produkt, en tjeneste, en virksomhed eller et funktionssystem opnår acceptabel eller tolerabel flyvesikkerhed

j)

»flyvesikkerhedsmål«: en kvalitativ eller kvantitativ opgørelse, som fastlægger den maksimale hyppighed eller sandsynlighed for, at en fare kan imødeses at blive virkelighed

k)

»flyvesikkerhedskrav«: et middel til risikoreduktion, der er fastlagt på grundlag af strategien for risikoreduktion, og hvorved der opfyldes et særligt flyvesikkerhedsmål, herunder krav, der vedrører organisation, drift, procedure, funktion, resultater, interoperabilitet eller miljøegenskaber

l)

»tjenester«: enten en luftfartstjeneste eller et bundt af luftfartstjenester.

a)

almenflyvning

b)

arbejdsflyvning

c)

erhvervsmæssig lufttransport begrænset til luftfartøjer med en maksimal startmasse på mindre end 10 tons eller færre end 20 passagersæder

d)

erhvervsmæssig lufttransport med færre end 10 000 flybevægelser om året uanset den maksimale startmasse og antallet af passagersæder, idet »flybevægelser« opgøres som summen af starter og landinger og beregnes som de foregående tre års gennemsnit.

a)

del 1, teknisk og operativ kompetence og kapacitet

b)

del 3.1, flyvesikkerhedsstyring

c)

del 5, menneskelige ressourcer

d)

del 8.1, åben og gennemskuelig udøvelse af tjenester.

a)

ansvar for flyvesikkerhedsstyring og eksterne tjenester og leverancer (under del 3.1.2)

b)

flyvesikkerhedsundersøgelser (under del 3.1.3)

c)

flyvesikkerhedskrav med henblik på risikovurdering og -reduktion i henseende til ændringer (del 3.2).

a)

i de betingelser, der knyttes til certifikatet, specificere arten af og anvendelsesområdet for undtagelsen under angivelse af dens retsgrundlag

b)

begrænse certifikatets gyldighedsperiode

c)

overvåge, om luftfartstjenesteudøverne fortsat er berettigede til at være omfattet af undtagelsen.

a)

at undersøge relevante opgørelser, data og procedurer samt ethvert andet materiale af relevans for udøvelsen af luftfartstjenester

b)

at tage kopier eller uddrag af sådanne opgørelser, data og procedurer samt andet materiale

c)

at anmode om en mundtlig forklaring på stedet

d)

at få adgang til relevante lokaler, arealer og transportmidler.

a)

fastsætte passende flyvesikkerhedsrelaterede regler for det tekniske personale, som udfører operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver

b)

sikre hensigtsmæssigt og passende flyvesikkerhedsmæssigt tilsyn med det tekniske personale, som af en driftsorganisation udpeges til at udføre operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver

c)

med rimelig begrundelse og efter behørig undersøgelse træffe passende foranstaltninger over for den driftsorganisation og/eller dennes tekniske personale, som ikke overholder bestemmelserne i bilag II, del 3.3

d)

forvisse sig om, at der er fastsat passende metoder til sikring af, at tredjeparter, der udpeges til at udføre operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver, overholder bestemmelserne i bilag II, del 3.3.