8.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/11

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 9. september 2004 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af polytetrafluorethylenharpiks som granulater (»PTFE«) med oprindelse i Rusland og Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 26. juli 2004 af European Chemical Industry Council (»CEFIC« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 80 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af PTFE. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Rusland og i Kina, importører/forhandlere og deres sammenslutninger, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, de pågældende eksportlandes repræsentanter samt klageren og alle kendte EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

På baggrund af det store antal kinesiske eksporterende producenter, der var anført i klagen, blev stikprøver i indledningsmeddelelsen nævnt som en mulighed for at fastsætte dumpingens omfang, jf. artikel 17 i grundforordningen.

(5)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter fra Kina anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og, som angivet i indledningsmeddelelsen, at fremlægge grundlæggende oplysninger om deres PTFE-relaterede aktiviteter i undersøgelsesperioden (1. juli 2003 til 30. juni 2004).

(6)

Efter en gennemgang af oplysningerne fra de eksporterende producenter og på grund af det lave antal besvarelser af stikprøvespørgsmålene blev det besluttet, at der ikke var brug for stikprøveudtagning med hensyn til eksportørerne i Kina.

(7)

For at give eksporterende producenter i Kina mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen formularer til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen. Tre eksporterende producenter returnerede formularen med anmodning om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis det som led i undersøgelsen blev fastlagt, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(8)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra tre kinesiske eksporterende producenter, to russiske eksporterende producenter, tre EF-producenter og en ikke-forretningsmæssigt forbundet importør.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig fastlæggelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(10)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for de eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, i dette tilfælde Amerikas Forenede Stater (»USA«):

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for skadesvurderingen, omfattede perioden fra 1. januar 2001 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(12)

Fluorholdige polymerer er en højperformant plastgruppe, hvoraf polytetrafluorethylen (PTFE) er det produkt, der er bedst kendt og mest anvendt.

(13)

PTFE i granulatform er et kemisk produkt (en fluorholdig polymer), som har en række fremragende resistensegenskaber (f.eks. har det højt smeltepunkt, stor termisk stabilitet, kan ikke opløses, er ikke brændbart og har lav dielektricitetskonstant). Det bruges som komponent i en lang række forskellige industrisektorer, f.eks. den kemiske, mekaniske og elektriske sektor (isolator i kabler), automobilsektoren, byggesektoren (som isolationsmateriale), køkkengrej (pander), tekstilsektoren eller den biomedicinske sektor (kirurgiske instrumenter). Det mest kendte handelsmærke, som dette produkt markedsføres under, er »Teflon«.

(14)

Den pågældende vare er såkaldt polytetrafluorethylen (PTFE) i granulatform, med indhold på ikke over 3 % af andre monomerenheder end tetrafluoroethylen, uden fyldstoffer, i form af pulver eller pellets, undtagen mikroniserede materialer, samt råpolymerer heraf (reagenskugler), sidstnævnte i både våd og tør form. Uanset at der findes flere forskellige produkttyper på grund af forskellig form, gennemsnitlig partikelstørrelse, varmebehandling eller indhold af blandede monomerer, udgør de alle en og samme vare i forbindelse med denne procedure, da de har samme fysiske egenskaber og i det væsentlige også samme grundlæggende anvendelsesformål. Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 3904 61 00.

(15)

Det blev konkluderet, at den pågældende vare og det PTFE, der blev produceret og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, det PTFE, der blev produceret og solgt på hjemmemarkedet i begge eksportlandene, og det PTFE, der blev produceret og solgt på hjemmemarkedet i referencelandet, i det væsentlige havde de samme fysiske og tekniske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(16)

De to importører hævdede, at i forbindelse med visse anvendelsesformål konkurrerer den vare, der importeres fra Rusland og Kina, ikke med det PTFE, der fremstilles og sælges på EF-markedet. Dette gælder primært PTFE-skrot eller »off-spec«-materialer (dvs. materialer, der ikke opfylder specifikationerne), som bruges til at fremstille PTFE med fin partikelstørrelse. Dette produkt med fin partikelstørrelse bruges f.eks. som tilsætningsstof i plastforarbejdning, i trykfarver eller i overfladebelægninger til metaller. Denne påstand måtte afvises, da det blev konstateret, at EF-erhvervsgrenen også fremstiller skrot eller »off-spec«-materialer, som sælges til de samme kunder.

(17)

I det følgende beskrives den generelle metode. I den efterfølgende redegørelse for undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for de pågældende lande beskrives derfor kun aspekter, der er specifikke for hvert enkelt eksportland.

(18)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev det først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter undersøgt, om deres hjemmemarkedssalg af PTFE var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet set udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(19)

Kommissionen undersøgte derefter, hvilke af de typer PTFE, der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. Med hensyn til undersøgelsen på grundlag af varetype fandt Kommissionen, at de varetyper, der blev solgt på hjemmemarkedet og eksporteret, og som havde nogenlunde samme gennemsnitlige partikelstørrelse, varmebehandling og indhold af comonomerer, var identiske eller direkte sammenlignelige.

(20)

For hver type, som de eksporterende producenter solgte på hjemmemarkedet, og som fandtes at være direkte sammenlignelige med den type PTFE, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type PTFE blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type PTFE, der eksporteredes til Fællesskabet.

(21)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget af hver type PTFE, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende type PTFE. Eftersom salgsmængden af hver type PTFE, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(22)

Eksportprisen blev i alle tilfælde fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(23)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede.

(24)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev dumpingmargenen for hver af de eksporterende producenter fastslået på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen pr. varetype.

(25)

I antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1 til 6, for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(26)

Til orientering er de kriterier i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, som de ansøgende selskaber skal godtgøre, at de opfylder, kort beskrevet nedenfor:

(27)

Tre eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos disse selskaber for at indhente og efterprøve alle de nødvendige oplysninger, som var afgivet i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling.

(28)

Undersøgelsen viste, at ingen af ovennævnte tre selskaber opfyldte de påkrævne kriterier, og deres anmodninger måtte derfor afvises. Følgende tabel viser resultatet for de tre selskaber med hensyn til opfyldelsen af hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(29)

De pågældende selskaber fik mulighed for at kommentere ovennævnte undersøgelsesresultater. Alle tre selskaber var uenige i de afgørelser, der var truffet, og fremførte, at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(30)

Et selskab satte spørgsmålstegn ved, om Kommissionens praksis med at vurdere markedsøkonomisk behandling på grundlag af de fem kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), kunne anses for at være i overensstemmelse med GATT/WTO-bestemmelserne. Det blev yderligere fremført, at Kommissionen baserede sine afgørelser på indikationer og formodninger, og at artikel 2, stk. 7, i grundforordningen ikke blev anvendt på objektiv vis.

(31)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne undersøgelse, herunder vurderingen af, om en eksporterende producent driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, finder sted i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i grundforordningen, som er i fuld overensstemmelse med WTO-forpligtelserne.

(32)

Som Retten i Første Instans har bekræftet det, har den eksporterende producent bevisbyrden for at påvise, at den opfylder betingelser i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Hvis der ikke fremlægges bevis herfor, skal anmodningen om markedsøkonomisk behandling afvises. En sådan konklusion træffes på grundlag af en objektiv analyse af underbygget dokumentation, som de pågældende selskaber har fået forelagt, og som kan underkastes domstolsprøvelse.

(33)

Hvad angår det første kriterium, dvs. at virksomhedernes beslutninger skal træffes som reaktion på markedssignaler uden nogen omfattende statslig indgriben, og at omkostningerne skal afspejle markedsværdierne, blev det for et selskabs vedkommende konkluderet, at der ikke forelå noget bevis for, at det overholdt sine vedtægter. Der forelå således ikke noget bevis for, at dette selskabs beslutninger ikke i betydeligt omfang kunne påvirkes af staten, bl.a. gennem den statsejede aktionær. Selskabet gjorde indsigelse mod Kommissionens konklusioner, idet det fremførte, at dets vedtægter er en pålidelig garanti for, at staten ikke kan udøve nogen betydelig indflydelse på dets beslutninger, og at den statsejede aktionær under alle omstændigheder er et forvaltningsorgan, som handler på vegne af et privat selskab. Selskabsvedtægterne fastlægger ikke desto mindre selskabets organisation og beslutningsprocedurer. Da det fremgik af undersøgelsen, at selskabsvedtægterne ikke blev overholdt og nemt kunne ændres af selskabet selv, kan det med rimelighed konkluderes, at selskabsvedtægternes eventuelle bestemmelser med henblik på at sikre, at staten ikke i betydeligt omfang kan påvirke selskabets beslutninger, er upålidelige og ikke giver nogen garanti i så henseende. Desuden fremkom selskabet ikke med nogen anden forklaring end »synliggørelse« til spørgsmålet om, hvorfor den statsejede trustfond var dets faktiske aktionær. Under et kontrolbesøg på stedet blev det derimod hævdet, at selskabet derved bl.a. kunne få bedre adgang til finansiering i fremtiden. Risikoen for statslig indgriben blev derfor anset for at være betydelig.

Selskabet fremførte desuden det argument, at priserne på dets råvarer – i modsætning til Kommissionens konklusioner – faktisk afspejlede markedsværdierne. Ud over den omstændighed, at der ikke blev forelagt noget bevis herfor, blev der foretaget lignende indkøb af råvarer til forskellige priser, og selskabet kunne ikke give nogen rimelig forklaring på disse store prisforskelle.

Det måtte derfor konkluderes, at den eksporterende producent ikke fremlagde tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet drev virksomhed under markedsøkonomiske vilkår. Ingen af de argumenter, der blev fremført af det pågældende selskab, efter at det havde fået forelagt de pågældende oplysninger, kunne ændre denne konklusion, og påstanden måtte afvises.

(34)

Et selskab fremførte det argument, at den manglende tilstedeværelse af et beslutningsdygtigt flertal på generalforsamlingerne, som giver den statsejede aktionær mulighed for at udøve betydelig indflydelse på selskabets beslutninger, ikke var relevant, da de driftsmæssige beslutninger ikke afhang af sådanne forsamlinger. Den statslige indflydelse er imidlertid også relevant, når den ikke udelukkende vedrører driftsmæssige beslutninger. Ifølge selskabets vedtægter har generalforsamlingen desuden bl.a. beføjelse til at træffe afgørelser om drift og investeringsplaner og undersøge og godkende budget og slutregnskaber samt planen for selskabets overskudsfordeling. Derfor kan staten i betydeligt omfang påvirke selskabets beslutninger om den slags vigtige spørgsmål. Det blev også fremført, at den omstændighed at eksportsalget fandt sted via en delvis statsejet forhandler i det halve af undersøgelsesperioden, ikke var en begrundelse for at konkludere, at der var tale om statslig indgriben. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den pågældende forhandler var involveret i salg af den pågældende vare (herunder undertegnelse af kontrakter, modtagelse af betalinger og udstedelse af fakturaer til kunder), men ikke indgav anmodning om markedsøkonomisk behandling. Selskabet var således ikke i stand til at påvise, at det drev virksomhed uden omfattende statslig indgriben.

(35)

Et selskab påstod også, at den statsejede aktionær, der ejede aktiemajoriteten i selskabet, og som derfor udpegede flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, ikke kunne udøve nogen betydelig indflydelse på selskabets beslutninger. Det skal i den sammenhæng erindres, at det i de tilfælde, hvor staten har mulighed for at udøve betydelig indflydelse på selskabets beslutninger, uanset om dette er en juridisk eller faktisk mulighed, i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis vurderes, at det første kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen ikke er opfyldt. Påstanden måtte derfor afvises.

(36)

Hvad angår det andet kriterium, dvs. at selskaberne skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, påstod alle tre selskaber, at de opfyldte kriteriet, fordi deres regnskaber blev revideret uafhængigt. Det blev imidlertid konstateret, at revisorernes rapporter for selskaberne indeholdt betydelige uoverensstemmelser i forhold til selskabsregnskaberne, eller at ændringer i de pågældende selskabers regnskabspolitik ikke var behandlet, således som det ifølge internationale regnskabsstandarder ellers er påkrævet. I et tilfælde blev det også konstateret, at de beløb, der var anført i revisorens regnskabsbemærkninger, ikke var i overensstemmelse med selskabsregnskaberne. Et andet selskab fremlagde ikke en engelsk udgave af de fuldstændige årsregnskaber, herunder revisorens bemærkninger dertil, hvilket gjorde det umuligt at foretage en korrekt undersøgelse. Det måtte derfor konkluderes, at ingen af de pågældende tre selskabers regnskaber blev revideret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, jf. artikel 2, stk. 7, litra c), andet led, i grundforordningen, og påstandene blev afvist.

(37)

Med hensyn til det tredje kriterium påstod de tre selskaber, at der i modsætning til, hvad Kommissionen havde konkluderet, ikke var overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Et selskab var ikke enigt i, at der ikke forelå nogen dokumentation for, at dets brugsret til jord afspejlede markedsværdierne, og det forelagde offentlig information vedrørende jordpriser. Denne information blev forelagt betydeligt efter fristen for at indgive en veldokumenteret anmodning om markedsøkonomisk behandling og kunne ikke længere efterprøves, hvorfor den måtte afvises. Hvad angik det andet selskab, blev det konstateret, at det havde købt sine produktionsfaciliteter for den pågældende vare fra et statsejet selskab, men med betydelig rabat i forhold til den værdi, der var fastlagt af uafhængige vurderingsmænd. Dets nedskrivning af anlægsaktiver blev også anset for at være i uoverensstemmelse med reglerne. For det tredje selskabs vedkommende blev det konstateret, at det modtog banklånsgarantier fra sin statsejede aktionær og håndterede en afregningskonto på en sådan måde, at det ikke var muligt at forbinde fakturaer og betalinger. Det betyder, at der er overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(38)

Det blev derfor konkluderet, at de pågældende selskaber ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), tredje led, i grundforordningen, og deres påstande måtte derfor afvises.

(39)

Det selskab, som ikke opfyldte det fjerde kriterium, anførte, at konkurslovgivningen gav retlig sikkerhed og stabilitet, i modsætning til det, som Kommissionen havde konkluderet. Kommissionen fandt imidlertid, at dette selskab havde betydelige finansielle vanskeligheder efter i en række år at have været tabsgivende, og at det var blevet reddet af sin statsejede aktionær. Selv om sådanne betydelige finansielle vanskeligheder, som selskabet anførte det, ikke nødvendigvis fører til konkurs, tyder det forhold, at den statsejede aktionær reddede selskabet (bl.a. gennem gældsafskrivning) i en situation, hvor en aktionær under normale markedsvilkår ikke ville have gjort dette, på, at anvendelsen af den pågældende lovgivning på dette særlige tilfælde er tvivlsom. Det måtte derfor konkluderes, at der ikke forelå noget bevis for, at konkurslovgivningen i praksis blev anvendt på selskabet. Da der ikke forelå noget bevis herfor, blev dette kriterium anset for ikke at være opfyldt.

(40)

Det rådgivende udvalg blev hørt, og de direkte berørte parter blev informeret herom. Eksportørernes vigtigste argumenter er allerede behandlet ovenfor. EF-erhvervsgrenen fik også mulighed for at fremsætte bemærkninger, og den tilsluttede sig afgørelserne med hensyn til markedsøkonomisk behandling.

(41)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, med undtagelse af de tilfælde, hvor selskaberne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for at få individuel behandling, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(42)

Ud over markedsøkonomisk behandling anmodede de tre eksporterende producenter også om individuel behandling, i tilfælde af at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(43)

Da ingen af de tre selskaber var i stand til at påvise, at den faktiske eller potentielle statslige indgriben ikke var af en sådan art, at den kunne påvirke deres eksportpriser og -mængder eller deres salgsbetingelser, måtte det konkluderes, at de ikke opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra b).

(44)

På samme måde blev det også for alle tre selskabers vedkommende fundet, at risikoen for omgåelse af foranstaltningerne ikke kunne udelukkes, hvis disse eksportører blev indrømmet individuelle toldsatser. Denne risiko er en følge af ovennævnte faktiske eller potentielle statslige indgriben i selskabernes drift. I betragtning af PTFE-produktets art og fremtrædelsesform er det sædvanligvis meget vanskeligt, især for toldmyndighederne, at identificere, hvem der har produceret det PTFE, der importeres. Derfor blev risikoen for omgåelse af foranstaltninger gennem eksport via et selskab med en lavere toldsats anset for at være betydelig, og dette forhold forværres yderligere af den omstændighed, at der er betydelig risiko for statslig indgriben. Betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra e), var derfor ikke opfyldt.

(45)

Da ingen af selskaberne opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, besluttes det foreløbigt, at de ikke indrømmes individuel behandling.

(46)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«).

(47)

I indledningsmeddelelsen blev USA nævnt som et egnet tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger hertil. To eksporterende producenter i Kina fremførte, at USA ikke var et hensigtsmæssigt valg, og foreslog i stedet Rusland. Det blev fremført, at USA’s marked for PTFE ikke er tilstrækkeligt konkurrencepræget, eftersom der siden 1988 har været indført antidumpingtold på import fra Italien og Japan. Det blev også fremført, at den største producent i USA er forretningsmæssigt forbundet med en af klagerne i EU. Desuden blev det fremført, at der er forskelle på det tekniske niveau og med hensyn til kvalitet og endeligt anvendelsesformål mellem det PTFE, der sælges på USA’s marked, og det PTFE, kinesiske producenter eksporterer til Fællesskabet. Det blev endvidere fremført, at der er forskelle med hensyn til adgangen til råvarer, da USA-producenterne er nødt til at importere flusspat og dermed er konfronteret med de eksportkontingenter, der er indført af Kina, som tegner sig for 50 % af verdensproduktionen af dette produkt. De kinesiske eksportører kunne på den anden side få direkte adgang til flusspat produceret i Kina. Endelig blev det fremført, at Kinas økonomiske udvikling (med lavere arbejdskraftomkostninger end i USA) ligger tættere på Ruslands, som også er genstand for den samme undersøgelse.

(48)

Det skal bemærkes, at PTFE kun fremstilles i nogle få lande. En indisk producent henvendte sig for at støtte påstandene om dumping mod de kinesiske eksporterende producenter og blev anmodet om at samarbejde som en producent i et potentielt referenceland. Den indiske producent ønskede imidlertid ikke at samarbejde.

(49)

Hvad angår det foreslåede valg af Rusland, blev de oplysninger vedrørende den normale værdi, der var forelagt af de russiske eksporterende producenter, af de grunde, der er anført i betragtning 70 til 75, anset for at være upålidelige og kunne derfor ikke bruges. Følgelig kunne anvendelsen af sådanne oplysninger til fastsættelsen af den normale værdi for kinesiske eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke accepteres. Desuden anses et land, som også er genstand for en undersøgelse, normalt ikke for at været et egnet referenceland, da dets hjemmemarked kan være fordrejet.

(50)

Med hensyn til valget af USA viste analysen af alle de foreliggende oplysninger, at USA syntes at være det mest hensigtsmæssige referenceland. USA har et stort og yderst konkurrencepræget marked for den pågældende vare, med tre producenter og — trods antidumpingtolden — en betydelig import (over 20 % af hjemmemarkedet), bl.a. fra Kina og Rusland. Tolden på import af PTFE er lavere i USA (5,8 %) end i Rusland (10 %).

(51)

Hvad angår forbindelserne mellem en producent i referencelandet og i Fællesskabet, er dette ikke i sig selv en grund til at betragte valget af USA som urimeligt. De oplysninger, som producenterne i USA indgav, blev kontrolleret af Kommissionen, som var fuldt ud tilfreds med både deres relevans og pålidelighed.

(52)

Argumentet vedrørende forskellene med hensyn til adgangen til råvarer (flusspat) blev heller ikke anset for at være en hindring for at vælge USA. Der blev ikke forelagt nogen beviser for, hvilken virkning de kinesiske eksportkontingenter har for USA-markedet, således at der kunne sættes tal på en sådan eventuel virkning. Det blev imidlertid konstateret, at flusspat kun er den fjerdevigtigste råvare i PTFE og derfor kun bør tegne sig en meget beskeden del af produktionsomkostningerne (skønsmæssigt mindre end 5 %). Under disse omstændigheder vil de kinesiske eksportkontingenters virkninger for USA-markedet for PTFE være minimale. Desuden er chloroform et langt vigtigere PTFE-input, og her er Kina ufordelagtigt stillet på grund af sin afhængighed af import og den høje antidumpingtold, der gælder over for adskillige eksportlande. Derfor blev det konkluderet, at de eventuelle forskelle med hensyn til adgangen til råvarer mellem USA og Kina ikke er af et sådant omfang, at de gør det urimeligt at vælge USA som referenceland.

(53)

Hvad angår de fysiske og tekniske forskelle og endelige anvendelsesformål, fremgår det af de foreliggende oplysninger, at den vare, der eksporteres af de kinesiske producenter, selv om den på grund af forskellige forureningsgrader normalt er af lavere kvalitet end det PTFE, der fremstilles i USA, dog er i overensstemmelse med industristandarderne og generelt anvendes til samme formål. For dog at tage hensyn til muligheden for forskellige forureningsgrader mellem den pågældende vare og den samme vare, og da der ikke foreligger noget andet grundlag, blev der foreløbigt fastsat en justering på 10 % på grundlag af skøn fra producenterne i USA.

(54)

Endelig blev der med hensyn til forskellen mellem den økonomiske udvikling i USA og Kina ikke forelagt nogen dokumentation, der kunne påvise, om og i hvilket omfang den normale værdi var berørt af en sådan forskel. Desuden er en sådan forskel i sig selv ikke en relevant faktor for valget af et referenceland. Rent faktisk vil det formodentlig føre til en lavere normal værdi at vælge et moderne og omkostningseffektivt marked med en kraftig konkurrence frem for et referenceland med nogenlunde samme økonomiske udvikling som det ikke-markedsøkonomiske land.

(55)

I betragtning af ovenstående blev det konkluderet, at USA var det mest egnede referenceland, og at valget af USA derfor forekom rimeligt og berettiget, jf. artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(56)

Kommissionen sendte et mere detaljeret spørgeskema til producenterne i USA og anmodede om oplysninger vedrørende salgspriserne på hjemmemarkedet og produktionsomkostningerne for den samme vare. Producentens besvarelse blev efterprøvet på stedet.

(57)

I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen blev den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter fastsat på grundlag af kontrollerede oplysninger fra to producenter i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på USA’s hjemmemarked for sammenlignelige varetyper, idet disse blev anset for at være solgt i normal handel og i repræsentative mængder.

(58)

Til fastsættelsen af den normale værdi benyttede Kommissionen samme metode som den, der er beskrevet i betragtning 18 til 28.

(59)

Alt eksportsalget til Fællesskabet fra de kinesiske eksporterende producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(60)

Der blev foretaget justeringer for forskelle i rabatter og afslag, provision og omkostninger til transport, forsikring, emballage, kredit, kundeservice og bankgebyrer i de tilfælde, hvor det var hensigtsmæssigt og berettiget.

(61)

Som anført i betragtning 53 blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), foretaget en justering af den normale værdi for forskellige forureningsgrader mellem den vare, de kinesiske producenter solgte til Fællesskabet, og den vare, der blev solgt på hjemmemarkedet i USA.

(62)

Desuden undergik en af de varetyper, der blev eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter, en anderledes varmebehandling i forhold til den sammenlignelige varetype, der blev solgt i referencelandet. Der blev derfor foretaget en justering i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra a), i grundforordningen. I mangel af mere pålidelige oplysninger blev justeringen foretaget på grundlag af den prisforskel, der blev konstateret i referencelandet for disse specifikke egenskaber.

(63)

Hvad angik en varetype, der blev eksporteret af de kinesiske producenter, med en gennemsnitlig partikelstørrelse på mellem 100 og 400 mikron, blev der i undersøgelsesperioden ikke fremstillet nogen direkte tilsvarende varetype af de samarbejdsvillige producenter i USA, og der kunne ikke fastlægges noget skøn over markedsforskellen. Ikke desto mindre blev det på grundlag af oplysningerne fra en producent i USA foreløbigt konkluderet, at denne varetype med uens partikelstørrelser, som de kinesiske eksportører solgte, havde kendetegn, der lå tæt op ad kendetegnene for non-free flow-PTFE (eller mindre end 100 mikron). Det blev derfor anset for at være hensigtsmæssigt foreløbigt at basere den normale værdi for den pågældende type på den normale værdi, der var konstateret for non-free flow-PTFE ved salg på USA's marked.

(64)

Der blev også foretaget en justering for de anførte forskelle i den kinesiske momsgodtgørelse.

(65)

For hver af de kinesiske eksporterende producenter blev den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat i referencelandet for de varetyper, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende varetype, der eksporteredes til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(66)

Som anført i betragtning 41 til 43 blev ingen af de tre samarbejdsvillige kinesiske selskaber indrømmet individuel behandling. Derfor blev der fastlagt en landsdækkende dumpingmargen på grundlag af det vejede gennemsnit af den dumpingmargen, der var konstateret for hver af de tre kinesiske producenter.

(67)

Udtrykt i procent af nettoprisen cif Fællesskabets grænse, ufortoldet, er den landsdækkende dumpingmargen på 99,7 %.

(68)

Eftersom de tre kendte eksporterende producenter syntes at tegne sig for hele den kinesiske eksport af den pågældende vare til Fællesskabet, var der ingen grund til at antage, at der var nogen eksporterende producent, som ikke samarbejdede. Derfor konkluderes det foreløbigt, at den landsdækkende dumpingmargen bør fastsættes til samme niveau.

(69)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaer fra to kendte eksporterende producenter og fra selskaber, der var forretningsmæssigt forbundet med en af eksportørerne (en forhandler i Rusland og en importør i Fællesskabet).

(70)

Begge selskabers besvarelser var særdeles mangelfulde. Desuden fremgik det ved kontrol på stedet i begge tilfælde, at disse selskaber havde videregivet ufuldstændige, urigtige og vildledende oplysninger.

(71)

I et af selskaberne var regnskaberne således særdeles mangelfulde og blev anset for at være upålidelige. Derfor kunne det ikke kontrolleres, om de videregivne oplysninger var komplette og nøjagtige. Desuden var der betydelige dele af besvarelsen af spørgeskemaet, som slet ikke kunne kontrolleres (eftersom selskabet ikke havde forelagt nogen afstemning med sine regnskaber), og i nogle tilfælde nægtede selskabet tilmed at forelægge visse oplysninger, der var nødvendige for beregningen af dumpingmargenen, eller indgav ikke sådanne oplysninger rettidigt, hvilket betød, at de ikke længere kunne kontrolleres.

(72)

Det andets selskabs besvarelse var også mangelfuld, og ved kontrol på stedet blev det konstateret, at selskabet havde videregivet vildledende oplysninger af væsentlig art vedrørende sin organisationsstruktur. F.eks. blev det ved kontrol på stedet konstateret, at selskabet i begyndelsen af undersøgelsesperioden faktisk var blevet opdelt i to enheder (hvoraf den ene fremstillede den pågældende vare). Den omstændighed, at der ikke var givet oplysning om den komplekse selskabsstruktur før kontrolbesøget, hæmmede i væsentlig grad undersøgelsen på grund af de vidtrækkende konsekvenser med hensyn til regnskaber og fastlæggelse af omkostninger.

(73)

Desuden forelagde selskabet ikke visse væsentlige elementer af besvarelsen, herunder reviderede årsregnskaber, idet det påstod, at disse ikke var til rådighed. Under kontrolbesøget viste det sig imidlertid at være forkert. Dertil kom, at selskabet i begyndelsen af undersøgelseskontrollen genindgav væsentlige dele af sin besvarelse af spørgeskemaet og dermed forhindrede en kontrol heraf.

(74)

Nævnte selskabs forretningsmæssigt forbundne forhandler i Rusland, jf. ovenstående betragtning, samarbejdede ikke. Selskabet forhindrede faktisk kontrollen ved at nægte adgang til oplysninger om dets organisation, salg af den pågældende vare og betalinger, således at denne part ikke kunne anses for at være en samarbejdsvillig part. Og endelig kunne den forretningsmæssigt forbundne forhandler i UK ikke forelægge nogen finansielle tal for undersøgelsesperioden.

(75)

På denne baggrund blev det konkluderet, at dumpingmargenen for begge eksporterende producenter ikke kunne fastsættes på grundlag af deres egne oplysninger. Dumpingmargenen blev derfor foreløbig fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen.

(76)

Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den normale værdi foreløbigt beregnet på grundlag af oplysningerne i klagen. Der blev beregnet en gennemsnitlig normal værdi på grundlag af de priser, der var anført i begge eksporterende producenters prislister for hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. I mangel af et mere hensigtsmæssigt grundlag blev der beregnet en samlet normal værdi for den pågældende vare som helhed.

(77)

Eksportprisen blev foreløbigt beregnet på grundlag af Eurostat-data for undersøgelsesperioden.

(78)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e), blev der foretaget justeringer af den normale værdi for at tage hensyn til, at priserne i prislisterne indbefattede andre leveringsbetingelser end ab fabrik, og af eksportprisen for at tage hensyn til forskelle med hensyn til leveringsbetingelser og andre omkostninger mellem incoterms ab fabrik og cif.

(79)

Alle justeringer blev foretaget på grundlag af oplysninger fra klageren.

(80)

Den foreløbige dumpingmargen blev fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor.

(81)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen viste, at der forekom dumping. Udtrykt i procent af nettoprisen cif Fællesskabets grænse, ufortoldet, er den foreløbige dumpingmargen på 36,6 %.

(82)

Eftersom ovennævnte to selskaber tegnede sig for alt eksportsalget fra Rusland til Fællesskabet, og da der ikke var nogen grund til at antage, at der var nogen eksporterende producent, som havde afholdt sig fra at samarbejde, blev resttolden fastsat til samme niveau.

(83)

Det vides, at den pågældende vare i Fællesskabet fremstilles i Tyskland, Italien, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Polen af:

(84)

Kommissionen har konkluderet, at alle ovennævnte selskaber kan betragtes som EF-producenter, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen. Alle ovennævnte selskabers produktion udgør EF-produktionen, som er fastlagt ved at sammenlægge den produktionsmængde, der er indberettet af de tre producenter, som støtter klagen, og de to ikke-klagende producenters anslåede produktion som anført i klagen.

(85)

Den kumulerede produktion hos de tre EF-producenter, der samarbejdede med Kommissionen, udgør 81 % af den samlede produktion af PTFE i granulatform i Fællesskabet. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(86)

EF-forbruget blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængder på EF-markedet plus de andre EF-producenters salg plus importen fra Rusland, Kina og de øvrige tredjelande under KN-kode ex 3904 61 00. Det skal bemærkes, at importen fra Rusland under KN-kode 3904 61 00 omfatter den pågældende vare og andre varer. Den samlede import af PTFE fra Rusland blev derfor anslået på grundlag af den metode, der var fulgt i klagen. For de øvrige lande var der ingen oplysninger, som tydede på, at importen under den pågældende KN-kode omfattede andet end PTFE i granulatform.

(87)

Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt det åbenbare forbrug i Fællesskabet fra 16 185 tons til 14 725 tons, dvs. med 9 %. Dette fald i forbruget skyldtes i vid udstrækning den generelle økonomiske afmatning i perioden efter 2002.

(88)

Kommissionen undersøgte, om importen af PTFE i granulatform med oprindelse i Rusland og Kina skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(89)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra hvert af de pågældende lande, lå over minimumstærsklen som defineret i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og importmængden fra hvert af disse lande var ikke ubetydelig, jf. artikel 5, stk. 7, i grundforordningen (de tegnede sig for en markedsandel på henholdsvis 10,8 % og 23,7 % i undersøgelsesperioden).

(90)

Med hensyn til konkurrencevilkårene fremgik det af undersøgelsen, at det PTFE i granulatform, der blev importeret fra de pågældende lande, og det, der blev fremstillet af EF-erhvervsgrenen, var mage til hinanden hvad angik alle de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. På det grundlag var PTFE med oprindelse i Rusland og Kina på den ene side og PTFE produceret og solgt i Fællesskabet på den anden side indbyrdes ombyttelige. På samme måde blev de markedsført i Fællesskabet gennem sammenlignelige salgskanaler og på nogenlunde samme kommercielle vilkår. Kommissionen fandt også, at priserne på eksportvarerne fra Rusland og Kina havde fulgt nogenlunde samme tendens i den betragtede periode, og at de i begge tilfælde var betydeligt lavere end EF-priserne.

(91)

De russiske eksporterende producenter fremførte det argument, at PTFE importeret fra Rusland og PTFE importeret fra Kina var underlagt forskellige konkurrencevilkår, og at importen med oprindelse i Rusland derfor ikke burde indgå i kumulationen. Det blev i den forbindelse fremført, at tendenserne for importen fra Rusland var nedadgående i den betragtede periode, mens importen fra Kina fulgte en voksende tendens. For det andet blev det fremhævet, at importen fra Kina og Rusland primært var koncentreret i en enkelt medlemsstat (Italien). Derfor var russiske og kinesiske PTFE-produkter ikke konkurrerende produkter i de andre 24 medlemsstater.

(92)

Trods den faldende tendens er mængden af import fra Rusland imidlertid stadigvæk langtfra ubetydelig, med en markedsandel på 23,7 % af EF-forbruget i undersøgelsesperioden. Desuden var det PTFE, der blev eksporteret fra Rusland, af nogenlunde samme kvalitet som det PTFE, der blev eksporteret fra Kina, og var bestemt til lignende endelige anvendelsesformål. Som nævnt ovenfor fulgte priserne på eksportvarerne fra Rusland og Kina desuden nogenlunde samme tendens i den betragtede periode og var i begge tilfælde betydeligt lavere end EF-priserne. Endelig bør det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens salg også primært var koncentreret i Italien og derfor var i direkte konkurrence med importen fra Rusland og Kina. PTFE produceret af EF-erhvervsgrenen blev solgt gennem samme type distributionskanaler i Italien som PTFE fra Rusland og Kina. Det skal også bemærkes, at der ikke var nogen tegn på, at de russiske og kinesiske importvarer, der blev indført i Italien, ikke blev videresolgt til andre dele af EF-markedet og derfor ligeledes var i konkurrence med EF-varer også uden for Italien. Argumentet om, at der gjaldt forskellige konkurrencevilkår for den vare, der blev importeret fra Rusland, og den vare, der blev importeret fra Kina, måtte på den baggrund afvises.

(93)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at alle kriterierne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen var opfyldt, og at importen fra de pågældende lande burde vurderes kumulativt.

(94)

Selv om importen af den pågældende vare fra Rusland og Kina til Fællesskabet faldt fra 6 281 tons i 2001 til 4 838 tons i 2002, har den siden 2002 været voksende og nåede i undersøgelsesperioden op på 5 079 tons.

(95)

Den tilsvarende markedsandel faldt fra 38,8 % i 2001 til 34,5 % i undersøgelsesperioden, men var fortsat meget stor. Det skal bemærkes, at markedsandelen har været støt voksende siden 2002, nemlig fra 33,8 % til 34,5 % i undersøgelsesperioden.

(96)

De importerede varers gennemsnitspris faldt betydeligt. De faldt således fra 7 236 EUR/ton i 2001 til 4 092 EUR/ton i undersøgelsesperioden, dvs. med 43 % i løbet af den betragtede periode.

(97)

For at undersøge prisunderbuddet blev EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspriser pr. varetype ved salg til uafhængige kunder på EF-markedet sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpriser for den pågældende vare. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter. EF-erhvervsgrenens priser blev justeret til niveauet ab fabrik. Priserne på de pågældende importvarer var på cif-niveau med en justering for at tage hensyn til told og omkostninger efter import.

(98)

Nogle interesserede parter fremførte det argument, at kvaliteten af de varer, EF-erhvervsgrenen fremstiller, generelt er højere end kvaliteten af den pågældende vare, der importeres fra Kina og Rusland. På grundlag af den dokumentation, der kom frem under undersøgelsen, blev det foreløbigt konkluderet, at det var berettiget at foretage en justering for kvalitetsforskelle, som primært er kendetegnet ved materialets ringere fysiske egenskaber og uensartede karakter, dvs. væsentlige forskelle i partikelstørrelse i en varetype og urenheder. De russiske eksporterende producenter hævdede, at det PTFE, de fremstillede og eksporterede, følgelig kun kan bruges, hvis det forarbejdes yderligere, hvilket indebærer ekstra omkostninger. Der var imidlertid ikke nogen af de interesserede parter, som var i stand til at sætte præcise tal på markedsværdien af disse kvalitetsforskelle eller på omkostningerne til forarbejdningen af det importerede PTFE. En række parter skønnede, at der burde foretages en justering på 30 % på grundlag af den påståede prisforskel mellem de forskellige kvaliteter. Dette skøn svarede til de russiske eksporterende producenters skøn. På den baggrund og i betragtning af at der ikke var mere pålidelige oplysninger til rådighed i den sammenhæng, blev prisen cif Fællesskabets grænse foreløbigt justeret 30 % op for de samarbejdsvillige eksporterende producenter fra begge lande. Det skal bemærkes, at dette spørgsmål vil blive undersøgt yderligere med henblik på at nå frem til endelige konklusioner.

(99)

Det fremgik af en sammenligning, at de pågældende varer med oprindelse i Kina og Rusland blev solgt i Fællesskabet til priser, der underbød EF-erhvervsgrenens priser med henholdsvis 24 % og 17 % i undersøgelsesperioden udtrykt som procentdel af EF-erhvervsgrenens priser.

(100)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation fra 2001 til undersøgelsesperioden.

(101)

EF-erhvervsgrenens produktionsmængde voksede med 8 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden fra 6 798 tons til 7 326 tons. Trods et fald i EF-forbruget i samme periode bør det bemærkes, at EF-erhvervsgrenen på grund af dumpingimporten måtte sænke sine salgspriser for at kunne konkurrere med de pågældende importvarer. Det betød, at den måtte øge produktionen for at dække den øgede efterspørgsel efter sine produkter.

(102)

Produktionskapaciteten faldt en anelse, nemlig med 8 % i den betragtede periode. I samme periode forblev EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse stabil på 80 %. Faldet i kapacitetsudnyttelsen mellem 2001 og 2002 er en følge af forbrugsfaldet og den generelle økonomiske afmatning i denne periode. Som anført ovenfor måtte EF-erhvervsgrenen derfor sænke sine priser og således øge sit salg for at konkurrere med importvarerne fra de pågældende lande, for hvilke priserne var faldet med næsten 40 % i 2004 (jf. betragtning 96). EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse blev således genoprettet, men rentabiliteten faldt drastisk (jf. betragtning 110).

(103)

I løbet af den betragtede periode voksede EF-erhvervsgrenens EF-salg udtrykt i mængde med 15 % fra 4 223 tons i 2001 til 4 845 tons i undersøgelsesperioden. Denne udvikling bør ses i lyset af den omstændighed, at EF-erhvervsgrenen, da den var konfronteret med de importerede lavprisvarer fra Rusland og Kina, havde valget mellem enten at opretholde sine salgspriser og til gengæld se sine salgsmængder og markedsandel falde eller at sænke sine salgspriser for i videst muligt omfang at opretholde stordriftsfordelene. Alle EF-producenterne sænkede deres salgspriser fra og med 2001 i et forsøg på at opretholde eller endog øge deres salgsmængde for at nå op på den kritiske produktionsmasse, der er nødvendig for at dække de faste omkostninger.

(104)

EF-erhvervsgrenens markedsandel voksede fra 26,1 % i 2001 til 32,9 % i undersøgelsesperioden.

(105)

Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenens lagerniveauer faldt en anelse i den betragtede periode, men at de dog kan anses for at være generelt set stabile. Dette er i tråd med EF-erhvervsgrenens politik om at opretholde minimale lagerbeholdninger. Lagerbeholdningerne anses derfor ikke for at være en vigtig indikator for vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation. Det skal også bemærkes, at lagerbeholdningerne lå på et niveau, der af denne erhvervsgren anses for at være normal.

(106)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris pr. ton er faldet betydeligt mellem 2001 og undersøgelsesperioden, nemlig med 22 %. Dette konstante prisfald i den betragtede periode er en nøglefaktor i vurderingen af sagen. Det bemærkes, at prisfaldet for de russiske og kinesiske importvarer tilmed var betydeligt større end EF-erhvervsgrenens prisfald.

(107)

Mens EF-forbruget faldt med 9 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden, voksede EF-erhvervsgrenens markedsandel med 6,8 procentpoint fra 26,1 % i 2001 til 32,9 % i undersøgelsesperioden.

(108)

I løbet af 2001, da investeringsafkastet var betydeligt, foretog EF-erhvervsgrenen store investeringer, nemlig for 8,3 mio. EUR. Efter 2001 faldt investeringerne brat og faldt derefter yderligere fra 4,7 mio. EUR i 2002 til 3,4 mio. EUR i undersøgelsesperioden.

(109)

Med hensyn til evnen til at rejse kapital tilhører alle de samarbejdsvillige EF-producenter større grupper og finansieres via interne »cash pooling«-ordninger. Selv om ingen af selskaberne gav udtryk for at have nogen vanskeligheder med at rejse kapital til deres aktiviteter i den betragtede periode, kan denne indikator derfor ikke anses for på god vis at afspejle EF-erhvervsgrenens situation.

(110)

I løbet af den betragtede periode faldt EF-producenternes rentabilitet betydeligt, nemlig fra 9,3 % i 2001 til 0,1 % i undersøgelsesperioden. Investeringsafkastet fulgte nogenlunde samme nedadgående tendens som den, der sås for rentabiliteten. Denne dramatiske tendens i rentabilitet og investeringsafkast ville helt sikkert have været værre, hvis EF-erhvervsgrenen havde opretholdt sine priser, fordi den i så tilfælde ville have oplevet et fald i markedsandel og salgsmængder med deraf følgende mindskede stordriftsfordele.

(111)

Den likviditet, der hidrørte fra den samme vare, faldt betydeligt fra 10 mio. EUR i 2001 til 4,2 mio. EUR i undersøgelsesperioden, dvs. med 58 %.

(112)

Beskæftigelsen faldt med 10 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Produktiviteten voksede med 17 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden som følge af de vigtige foranstaltninger, der var truffet for at forbedre omkostningseffektiviteten, herunder personalenedskæringer og fjernelse af flaskehalse i produktionen.

(113)

Arbejdskraftomkostningerne voksede med 6 % i den betragtede periode, fra 6,2 mio. EUR i 2001 til 6,5 mio. EUR i undersøgelsesperioden. Denne udvikling følger blot stigningen i leveomkostningerne. Som følge af personalenedskæringerne steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faktisk med 17 %, fra 50 239 EUR til 58 842 EUR.

(114)

I betragtning af dumpingimportens omfang og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener, som også er væsentlige, ikke anses for at være ubetydelige.

(115)

EF-erhvervsgrenen var ikke i en situation, hvor den skulle overvinde følgerne af en tidligere skadevoldende dumping.

(116)

Selv om mængden af dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Kina faldt fra 6 281 tons til 5 079 tons mellem 2001 og undersøgelsesperioden, var den konstant høj i hele den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel faldt fra 38,8 % i 2001 til 34,5 % i undersøgelsesperioden, men var fortsat på et meget højt niveau. Dumpingimportens gennemsnitspriser faldt drastisk i den betragtede periode, nemlig med 43 %, og var konstant lavere end EF-erhvervsgrenens priser, hvilket resulterede i et betydeligt prisunderbud på 17,4 % for Ruslands vedkommende og på 24,5 % for Kinas vedkommende i undersøgelsesperioden.

(117)

Det fremgår af en undersøgelse af EF-erhvervsgrenens situation, jf. ovenfor, at EF-erhvervsgrenens generelle situation blev forværret mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Selv om udviklingen med hensyn til markedsandel og salgsmængder var positiv, forbedrede dette ikke den generelle negative situation. Således viste de vigtigste skadesindikatorer som f.eks. salgsværdi, rentabilitet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital, likviditet og beskæftigelse en negativ udvikling i den betragtede periode. Som det fremgår af betragtning 101, 102 og 103, skal EF-erhvervsgrenens øgede produktion og salgsmængder og større markedsandel ses i lyset af det betydelige prisfald i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenens deraf følgende beslutning om at sænke sine salgspriser for dermed at opretholde eller øge sin salgsmængde og nå op på den kritiske produktionsmasse, der er nødvendig for at dække de faste omkostninger. Dette havde yderst alvorlige følger for EF-erhvervsgrenens rentabilitet, som faldt væsentligt fra 9,3 % i 2001 til 0,1 % i undersøgelsesperioden, med betydelige tab i 2003 (– 3,2 %). Det skal desuden bemærkes, at forbruget kun faldt mellem 2001 og 2002, men var stabilt eller endda voksede en anelse mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen i det mindste kunne drage delvis fordel af denne beskedne stigning i forbruget ved at øge sin salgsmængde.

(118)

Endelig fandt Kommissionen, jf. betragtning 105, at den lette nedgang i lagerbeholdningerne ikke var en betydningsfuld faktor, eftersom den var i overensstemmelse med EF-erhvervsgrenens politik om at opretholde minimale lagerbeholdninger.

(119)

Nedgangen i rentabiliteten var sammenfaldende med et brat prisfald. Erhvervsgrenen kompenserede i en vis udstrækning for prisfaldet ved at øge produktion og salg, hvilket resulterede i en større markedsandel. Trods disse positive virkninger er EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldet kraftigt. Det blev derfor konkluderet, at den positive udvikling i skadesindikatorer som salgsmængde og markedsandel ikke opvejede EF-erhvervsgrenens generelt forværrede situation, da den ikke ændrede den omstændighed, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation virkelig var kritisk. Stigningen i salgsmængde og markedsandel blev derfor ikke anset for at være afgørende for vurderingen af EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(120)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 5, i grundforordningen.

(121)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det undersøgt, om dumpingimporten med oprindelse i Rusland og Kina har påført EF-erhvervsgrenen en sådan skade, at den må betragtes som væsentlig. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(122)

Det skal bemærkes, at selv om importen fra Rusland og Kina generelt faldt mellem 2001 og undersøgelsesperioden, har den dog siden 2002 udvist en voksende tendens. Importen faldt således fra 6 281 tons til 4 838 tons i perioden fra 2001 til 2002. Mellem 2002 og undersøgelsesperioden voksede den mængde af den pågældende vare, der blev importeret fra Rusland og Kina til Fællesskabet, imidlertid fra 4 838 tons til 5 079 tons. Den tilsvarende andel af EF-markedet voksede fra 33,8 % i 2002 til 34,5 % i undersøgelsesperioden.

(123)

Endnu vigtigere er det, at det generelle fald i de importerede mængder (som stadig forblev på meget høje niveauer og tegnede sig for større markedsandele end EF-erhvervsgrenens salgsmængder) blev ledsaget af et betydeligt fald i importvarernes priser. De kollapsede praktisk taget. Dette fandt sted samtidig med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation i samme periode. Denne forværring fremgår navnlig af salgspriser, rentabilitet, investeringsafkast, likviditet og beskæftigelse. Som nævnt ovenfor lå priserne på de varer, der blev importeret fra Rusland og Kina, betydeligt under EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser, med underbudsmargener på 17,4 % og 24,5 %.

(124)

Ved analysen af virkningerne af dumpingimporten blev det vurderet, at prisen er et vigtigt konkurrenceelement. Og selv når der ses bort fra kvalitetsforskellene, lå priserne på dumpingimporten betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser og priserne på de varer, der blev eksporteret fra andre tredjelande.

(125)

Med hensyn til såkaldte »modificerede« kvaliteter, som ikke produceres af de russiske eller kinesiske eksportører, blev det hos en af EF-producenterne kontrolleret, at der her ikke var nogen skadevoldende situation, hvilket blev bekræftet af en positiv udvikling i rentabiliteten. På de dele af markedet, hvor samme producent måtte konkurrere med dumpingimporten fra Rusland og Kina, var producentens finansielle situation imidlertid klart negativ.

(126)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at presset fra de pågældende importvarer, som fra 2002 tegnede sig for en voksende mængde og markedsandel og blev solgt til yderst lave dumpingpriser, spillede en afgørende rolle for forværringen af EF-erhvervsgrenens finansielle situation.

(127)

EF-forbruget var, selv om det var faldet med 12 % mellem 2001 og 2002, derefter stabilt frem til undersøgelsesperioden og voksede tilmed en anelse. Denne nedgang i forbruget svarer imidlertid ikke til nedgangen i den samlede EF-markedsværdi, som faldt med 39 % i samme periode og altså betydeligt mere end forbruget. Dette betydelige fald i markedsværdien skyldes et væsentlig fald i priserne på de importvarer, der er genstand for undersøgelsen, og EF-erhvervsgrenen var nødt til at følge dette prisfald for at opretholde sine markedsandele og sin kapacitetsudnyttelse. Det bemærkes, at den generelle nedgang i EF-forbruget ikke hindrede EF-erhvervsgrenen i at øge sine salgsmængder (med 15 % i den betragtede periode), men at de øgede salgsmængder blev ledsaget af et voldsomt fald i salgsværdien, som påførte EF-erhvervsgrenen betydelige finansielle tab. Dette viser, at den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, snarere skyldes nedgangen i salgsværdien end faldet i forbruget.

(128)

Som nævnt i betragtning 87 var årsagen til det faldende EF-forbrug den generelle, verdensomspændende økonomiske afmatning. I den forbindelse bør det bemærkes, at PTFE-markedet er cyklisk og stærkt afhængigt af den globale økonomiske udvikling. Denne afhængighed forklarer også, hvorfor forbruget faldt til trods for nedgangen i salgspriserne.

(129)

Det bør også bemærkes, at importpriserne faldt betydeligt mere end EF-forbruget i samme periode. Forbruget faldt således med 9 %, mens importpriserne faldt med 43 % i den betragtede periode. Importpriserne var betydeligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode og blev derudover sænket betydeligt i undersøgelsesperioden. I betragtning af det voldsomme og konstante prisfald (hvorimod forbruget, selv om det faldt mellem 2001 og 2002, dog var relativt stabilt derefter) blev det konkluderet, at den væsentlige skade, der var påført, ikke skyldtes en nedgang i forbruget, men snarere dumpingimporten fra de pågældende lande, som tvang EF-erhvervsgrenen til at sænke sine salgspriser.

(130)

Det skal understreges, at den pågældende vare kun er en del af de varer, der er tariferet under KN-kode 3904 61 00. Da der imidlertid ikke foreligger nogen oplysninger, som tyder på, at der importeres andre varer under denne KN-position end PTFE i granulatform, anses Eurostats importtal for hele KN-positionen for kun at vedrøre den pågældende vare. Importen fra andre tredjelande end Rusland og Pakistan faldt en smule fra 4 270 tons i 2001 til 3 699 tons i undersøgelsesperioden. Disse landes markedsandel faldt derfor samlet set fra 26,4 % i 2001 til 25,1 % i undersøgelsesperioden. De enkelte lande, der primært eksporterer den pågældende vare til Fællesskabet, er Japan og USA. USA øgede sin markedsandel fra 13 % i 2001 til 23 % i undersøgelsesperioden, mens Japans markedsandel faldt fra 15 % til 11 % i samme periode.

(131)

Ifølge Eurostat er gennemsnitsprisen for importvarer fra andre lande end Rusland og Kina stort set forblevet uændret eller er faldet en anelse i perioden mellem 2001 og undersøgelsesperioden. I hele perioden lå priserne på importvarer fra andre lande næsten 50 % over priserne på importvarer fra Rusland og Kina. De var også højere end EF-erhvervsgrenens priser. Importen fra andre tredjelande udgjorde derfor ikke i samme grad et konkurrencemæssigt pres for EF-erhvervsgrenen som importen fra Rusland og Kina.

(132)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at importen fra andre tredjelande ikke kan være en afgørende årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(133)

To EF-producenter, som tegner sig for ca. 19 % af den samlede EF-produktion, gav ikke udtrykkeligt udtryk for, at de hverken modsatte sig eller støttede klagen. Konklusionerne vedrørende øvrige EF-producenter blev i vid udstrækning baseret på skøn fra klageren, men også på oplysninger fra en af disse producenter. De øvrige EF-producenters salgsmængder faldt fra ca. 1 411 tons i 2001 til 1 102 tons i undersøgelsesperioden. Deres andel af EF-markedet faldt fra 25 % til 19 % i samme periode. Ifølge oplysningerne fra en af de ikke-klagende producenter var gennemsnitspriserne pr. enhed i den betragtede periode en anelse lavere end de samarbejdsvillige EF-producenters priser, men langt højere end de russiske og kinesiske producenters priser. På grundlag af disse oplysninger kan det med rimelighed antages, at de øvrige EF-producenter også led skade som følge af dumpingimporten, hvilket hovedsagelig kom til udtryk i form af tabte markedsandele. Derfor konkluderes det foreløbigt, at de varer, der blev produceret og solgt af de øvrige EF-producenter, ikke bidrog til den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(134)

EF-erhvervsgrenens eksport af PTFE til lande uden for Fællesskabet voksede en smule i den betragtede periode (med 3 %) og udgjorde 12,7 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg i undersøgelsesperioden. Rentabiliteten i forbindelse med denne eksport var imidlertid højere end fortjenesten af salg på EF-markedet i den betragtede periode. Derfor kan EF-erhvervsgrenens eksport ikke anses for at have haft nogen negativ indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(135)

EF-erhvervsgrenen tilstræbte i hele den betragtede periode konstant at rationalisere sin produktionsproces. EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger faldt således konstant i hele den betragtede periode og med 13 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Trods den betragtelige mindskelse af produktionsomkostningerne kunne EF-erhvervsgrenen ikke drage fordel af sin øgede effektivitet, men var tvunget til at sælge sine produkter til priser, som var lavere end eller lig med omkostningerne. EF-erhvervsgrenens rentabilitet faldt derfor betydeligt. På dette grundlag blev det konkluderet, at EF-erhvervsgrenen var levedygtig og effektiv, og at den påførte skade ikke var skyldtes ineffektive produktionsprocesser men derimod dumpingimporten fra de pågældende lande.

(136)

Den betydelige markedsandel, som importen fra Rusland og Kina tegnede sig for, og det betragtelige fald i deres salgspriser samt det prisunderbudsniveau, der blev konstateret i undersøgelsesperioden, var sammenfaldende med den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(137)

Udviklingen i EF-forbruget, importen fra andre tredjelande, EF-erhvervsgrenens eksport, de øvrige EF-producenters resultater og omkostningsudviklingen blev analyseret, men kunne ikke anses for at være en afgørende årsag til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(138)

På baggrund af ovennævnte analyse, hvor der er skelnet mellem alle kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det således foreløbigt, at importen fra Rusland og Kina har forvoldt Fællesskabet væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(139)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Det er blevet overvejet, hvilke virkninger eventuelle foranstaltninger vil have for alle parter i proceduren, og hvilke følger det vil få, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger.

(140)

Fluorholdige polymerer er en højperformant plastgruppe, hvoraf PTFE er det produkt, der er bedst kendt og mest anvendt. Alle de EF-producenter, som undersøgelsen har omfattet, er helt eller delvis specialiserede inden for PTFE, med individuelle kendetegn hvad angår produktionsproces, kvalitet, anvendelsesformål markedsføringskanaler osv.

(141)

Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere fordrejninger og genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet. EF-erhvervsgrenen skulle så kunne hæve sine salgspriser og dermed opnå rimelige fortjenstniveauer, som er nødvendige for at forbedre den finansielle situation og sætte den i stand til at foretage løbende investeringer i sine produktionsfaciliteter og dermed sikre sin overlevelse.

(142)

Hvis der derimod ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at forværringen af EF-erhvervsgrenens allerede alvorlige situation fortsætter. Erhvervsgrenen vil ikke være i stand til at foretage de investeringer, der kræves for at kunne konkurrere effektivt med dumpingimporten fra de pågældende tredjelande. Det vil sandsynligvis også i nær fremtid tvinge flere selskaber til at indstille produktionen og fyre deres ansatte. Hvis EF-produktionen indstilles, vil PTFE-brugerne blive mere afhængige af leverandører uden for Fællesskabet.

(143)

Derfor konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping, den har været udsat for, og derfor er i EF-erhvervsgrenens interesse.

(144)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte importører/forhandlere. Kun to importører/forhandlere, der tegner sig for næsten 30 % af den samlede import fra Rusland og Kina, besvarede spørgeskemaet. Kommissionen sendte også spørgeskemaer til alle kendte brugere i Fællesskabet (i alt ni) og modtog tre (delvise) besvarelser af spørgeskemaet. Brugerne tegnede sig for kun 14 % af EF-forbruget.

(145)

PTFE bruges som komponent i en lang række forskellige industrisektorer, herunder den kemiske, mekaniske og elektriske sektor (isolator i kabler), automobilsektoren, byggesektoren (som isolationsmateriale), køkkengrej (pander), tekstilsektoren, den biomedicinske sektor (kirurgiske instrumenter), sektoren for halvledere og rumfartssektoren. Det mest kendte handelsmærke, som dette produkt markedsføres under, er »Teflon«.

(146)

De samarbejdsvillige brugere var producenter af halvfabrikata, som videre blev brugt i flere forskellige industrisektorer som f.eks. automobilsektoren og den elektroniske sektor. Disse brugere hævdede, at de ikke kunne overvælte eventuelle stigninger i omkostningerne til PTFE (brugt som råvare) på deres kunder, fordi markedet for halvfabrikata var prisfølsomt. De fremførte det argument, at eventuelle prisstigninger vil sætte dem i en ikke-konkurrencedygtig position i forhold til producenter uden for Fællesskabet, som ikke ville være omfattet af en antidumpingtold på PTFE.

(147)

De samarbejdsvillige brugere indgav ingen oplysninger om det importerede PTFE’s andel af deres samlede produktionsomkostninger. Det var derfor ikke muligt at beregne de eventuelle virkninger af en antidumpingtold for disse brugere. Under alle omstændigheder bemærkes det, at PTFE i granulatform tegner sig for en forholdsvis lav andel af de samlede omkostninger i sektorer som f.eks. den kemiske industri, fremstilling af husholdnings- og fritidsartikler samt el-, maskin- eller automobilindustrien, idet PTFE ofte bruges i form af mikrokomponenter. PTFE bruges også i meget små mængder i forbrugsvarer; f.eks. kan der i en anorak være indlagt ca. 20 gram PTFE. På den baggrund blev det foreløbigt konkluderet, at de finansielle virkninger for de endelige brugere må anses for at være ubetydelige. Det blev også bemærket, at disse brugeres rentabilitet ifølge deres egne oplysninger var betydelig i undersøgelsesperioden. Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at virkningerne af en eventuel antidumpingtold ville være ubetydelige.

(148)

Endelig fremførte aftagerindustrien, at EF-erhvervsgrenen ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme EF-markedets efterspørgsel på PTFE.

(149)

Det skal understreges, at eventuelle foranstaltninger ikke skal hindre import til Fællesskabet, men sikre, at importen ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Som nævnt i betragtning 147 forventes det desuden, at virkningerne af antidumpingtolden for brugerindustrien vil være ubetydelige, og antidumpingtolden vil derfor ikke nødvendigvis forhindre de endelige brugere i at indhente PTFE fra de samme leverandører, selv om prisen er højere.

(150)

Det skal også bemærkes, at EF-forbruget faldt med 12 % fra 2001 til 2002 og derefter var praktisk taget stabilt frem til undersøgelsesperioden, med en beskeden vækst på 3 % siden 2002. Det skal endvidere understreges, at EF-producenterne stadig råder over uudnyttet produktionskapacitet. Denne kapacitet og eksporten fra andre tredjelande udgør alternative kilder, der kan sikre forsyningen til aftagerindustrien. Det er derfor usandsynligt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil føre til forsyningsmangel.

(151)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte EF-leverandører af de vigtigste råvarer (herunder chlorodifluormethan (R22) og vandfrit hydrogenfluorid) til EF-erhvervsgrenen. Der blev udvist meget stor samarbejdsvilje, idet der blev modtaget fem besvarelser, bl.a. fra tre leverandører, der var indbyrdes forbundet. Hovedparten af disse leverandører arbejdede tæt sammen med EF-erhvervsgrenen og andre producenter af PTFE i granulatform i Fællesskabet. En stor del af deres omsætning (75 %) stammede fra salget til PTFE-producenter. Derfor ville eventuelle mindskelser af EF-erhvervsgrenens indkøb få betydelige følger for situationen hos disse selskaber, som tilsammen beskæftigede 176 personer, der arbejdede direkte med produktionen af de pågældende råvarer.

(152)

En anden leverandør fremførte, at hvis der ikke blev indført foranstaltninger, ville der opstå risiko for, at EF-produktionen af PTFE ville blive flyttet til lande uden for Fællesskabet. Dette selskab hævdede, at råvareleverandørerne som følge heraf ville blive tvunget til at søge kunder uden for Fællesskabet på tredjelandsmarkeder, hvor de ville skulle konkurrere med de pågældende landes egne traditionelle råvareleverandører. Eksporten af råvarer ville desuden resultere i ekstra omkostninger, som ville undergrave leverandørindustriens allerede lave fortjenstmargener. Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger er i leverandørindustriens interesse.

(153)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende årsager til ikke at indføre foranstaltninger, og at det vil være i Fællesskabets interesse, at der anvendes foranstaltninger.

(154)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade.

(155)

Ved fastlæggelsen af toldsatserne blev der taget hensyn til de fastlagte dumpingmargener og den told, som vil være nødvendig for at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(156)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, blev det vurderet, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår. Til denne beregning blev der anvendt en fortjenstmargen på 9,3 % af omsætningen, som var EF-erhvervsgrenens fortjenstniveau inden det bratte fald i priserne på importvarerne fra de pågældende lande i 2001. Dette blev anset for at være et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå, hvis der ikke havde fundet skadevoldende dumping sted.

(157)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at justere EF-producenternes salgspriser med den faktiske fortjeneste eller det faktiske tab i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(158)

For Ruslands vedkommende blev skadesmargenen på grund af de russiske eksportørers manglende samarbejde, jf. betragtning 70 til 75, fastlagt på grundlag af eksporttallene fra Eurostat. Det skal bemærkes, jf. betragtning 98, at cif-eksportprisen blev justeret for at tage hensyn til kvalitetsforskellen mellem PTFE fremstillet i Fællesskabet og PTFE importeret fra Rusland og Kina. Eftersom alt eksportsalget af PTFE fra Rusland fandt sted til forhandlere, hvorimod EF-erhvervsgrenen primært solgte til brugere, blev der også foretaget en justering for at tage hensyn til forskellige handelsled. Da der ikke forelå andre, mere pålidelige oplysninger, blev denne justering foreløbigt sat til 5 %, hvilket blev anset for at være en rimelig fortjenstmargen for en uafhængig importør.

(159)

For Kinas vedkommende blev der, i betragtning af at ingen af de samarbejdsvillige kinesiske producenter blev indrømmet hverken markedsøkonomisk eller individuel behandling, beregnet en foreløbigt samlet, landsdækkende skadeafhjælpningsmargen som et vejet gennemsnit af de skadesmargener, der var fastsat for alle de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(160)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Rusland og Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(161)

Der foreslås følgende midlertidige antidumpingtold:

(162)

For at sikre en god forvaltning bør der fastsættes en periode, inden for hvilken interesserede parter, som gav sig til kende inden for den i indledningsmeddelelsen fastsatte frist, kan fremsætte deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told i forbindelse med denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af endelige foranstaltninger —