EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1412

Rådets forordning (EF) nr. 1412/2004 af 3. august 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

EUT L 257 af 4.8.2004, p. 1–1 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 352M af 31.12.2008, p. 9–9 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1412/oj

4.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1412/2004

af 3. august 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60 og 301,

under henvisning til fælles holdning 2004/553/FUSP af 19. juli 2004 om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak (1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1483(2003) er der ved forordning (EF) nr. 1210/2003 (2) indrømmet visse immuniteter med hensyn til retsforfølgning og fuldbyrdelsesforanstaltninger i forbindelse med visse irakiske pengemidler og varer, som gælder indtil den 31. december 2007.

(2)

Ifølge FN's Sikkerhedsråds resolution 1546(2004) gælder immuniteterne for Iraks olieeksport og udviklingsfonden for Irak ikke endelige afgørelser, der er affødt af kontraktlige forpligtelser, som Irak har indgået efter den 30. juni 2004.

(3)

Den 28. juni 2004 ophørte den midlertidige koalitionsmyndighed med at eksistere, og Irak genvandt fuld suverænitet.

(4)

Fælles holdning 2004/553/FUSP ændrer de tilsvarende bestemmelser i fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak for at bringe denne i overensstemmelse med resolution 1546(2004).

(5)

Forordning (EF) nr. 1210/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1210/2003 tilføjes følgende stykke:

»3.   Stk. 1, litra a), b) og d), gælder ikke retsforfølgninger, der vedrører en kontraktlig forpligtelse, som Irak, herunder navnlig Iraks midlertidige regering, Iraks centralbank og udviklingsfonden for Irak, har indgået efter den 30. juni 2004, og heller ikke en endelig afgørelse, der er affødt af en sådan kontraktlig forpligtelse.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. august 2004.

På Rådets vegne

B. BOT

Formand


(1)  EUT L 246 af 20.7.2004, s. 32.

(2)  EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1086/2004 (EUT L 207 af 10.6.2004, s. 10).


Top