EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R2529

Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

EFT L 341 af 22.12.2001, p. 3–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2008; ophævet ved 32007R1234

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/2529/oj

32001R2529

Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

EF-Tidende nr. L 341 af 22/12/2001 s. 0003 - 0014


Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001

af 19. december 2001

om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bestemmelserne om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød er fastsat i en række forordninger. Af klarhedshensyn bør disse forordninger ophæves og afløses af en ny forordning. Rådets forordning (EØF) nr. 2644/80 af 14. oktober 1980 om indførelse af almindelige regler for intervention med hensyn til fåre- og gedekød(4), forordning (EØF) nr. 3901/89 af 12. december 1989 om fastlæggelse af definitionen af lam, der opfedes til tunge slagtekroppe(5), forordning (EØF) nr. 1323/90 af 14. maj 1990 om indførelse af en særlig støtte til fåre- og gedeopdræt i visse ugunstigt stillede områder i Fællesskabet(6), forordning (EØF) nr. 3493/90 af 27. november 1990 om almindelige regler for ydelse af præmien til fåre- og gedekødsproducenter(7), forordning (EØF) nr. 338/91 af 5. februar 1991 om fastlæggelse af EF-standardkvaliteten for ferske og kølede fårekroppe(8) og Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød(9) afløses af nye ordninger i nærværende forordning og bør derfor ophæves.

(2) En fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan udformes på forskellig måde, afhængigt af produktets art.

(3) For at nå de i traktatens artikel 33 anførte mål, navnlig at stabilisere markederne og sikre de pågældende landbrugere en rimelig levestandard, er det nødvendigt at træffe visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov. Der bør træffes foranstaltninger for det indre marked, bl.a. i form af præmier til fåre- og gedekødsproducenter og en ordning med privat oplagring.

(4) Størrelsen af den præmie, der skal ydes producenterne, må afhænge af den meget forskellige specialisering i produktionssystemerne i Fællesskabet. Præmien for modergeder bør ydes til producenter i bestemte områder, hvor gedeopdræt hovedsagelig tager sigte på gedekødsproduktion, og hvor der anvendes samme teknik til opdræt af geder og får.

(5) Der bør desuden betales en tillægspræmie til producenter i områder, hvor fåre- eller gedehold udgør en traditionel aktivitet eller bidrager væsentligt til økonomien i landdistrikterne. Tillægspræmien bør kun ydes til producenter, hvis bedrift for mindst 50 % af det udnyttede landbrugsareals vedkommende ligger i ugunstigt stillede områder, som fastlagt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 27. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger(10).

(6) Af administrative grunde bør præmierne tidligst udbetales den dag, hvor regnskabsåret begynder. For at få den ønskede økonomiske effekt skal præmierne ydes inden for visse frister.

(7) Der må være mulighed for at ændre præmiernes størrelse på baggrund af udviklingen i produktion, produktivitet og markedsforhold.

(8) For at undgå at fremme produktionen og øge udgifterne bør der fortsat være individuelle lofter for producenterne. Det samlede antal præmierettigheder, som de enkelte medlemsstater disponerer over, bør fastsættes på basis af allerede eksisterende niveauer.

(9) Nye producenter og allerede etablerede producenter, hvis individuelle lofter af forskellige grunde ikke svarer til udviklingen i deres besætninger, bør ikke udelukkes fra retten til præmie. Tilførslerne til og forvaltningen af de nationale reserver bør derfor finde sted efter EF-kriterier. Af samme grund bør der for overførsel af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften gælde regler, hvorefter en del af de overførte rettigheder inddrages uden godtgørelse og lægges til den nationale reserve.

(10) For at gøre det muligt for producenter at indskrænke deres produktion i en begrænset periode, bør medlemsstaterne kunne give tilladelse til midlertidig overførsel af præmierettigheder.

(11) Der bør skabes en forbindelse mellem følsomme områder eller lokaliteter og produktion af får og geder for at sikre, at disse former for produktion bibeholdes, især i områder, hvor denne produktion er vigtig for den lokale økonomi.

(12) Vilkårene for produktion af fåre- og gedekød og producenternes indkomstsituation varierer betydeligt i de forskellige produktionsområder i Fællesskabet. Der bør derfor indføres en fleksibel ordning i form af supplerende fællesskabsbetalinger, som fastlægges og foretages af medlemsstaterne inden for faste globale beløb og efter visse fælles kriterier, for på tilfredsstillende måde at kunne tilgodese de strukturelle og naturbetingede forskelle og de forskelligartede behov i sektoren. De globale beløb bør tildeles medlemsstaterne på grundlag af deres andel af den betalte præmie. De fælles kriterier har bl.a. til formål at forhindre, at de supplerende betalinger kommer til at virke diskriminerende, og fuldt ud at tage hensyn til Fællesskabets relevante multilaterale forpligtelser. Det er navnlig vigtigt, at medlemsstaterne forpligtes til at handle efter rent objektive kriterier, at sikre lige behandling og at undgå forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene.

(13) Interventionsforanstaltninger bør tage form af støtte til privat oplagring, som påvirker den normale afsætning af produkterne mindst muligt. For at denne støtte kan anvendes på rette måde, bør Kommissionen holde sig fuldt underrettet om prisudviklingen på det fælles marked for fåre- og gedekød.

(14) Når bestemte markedspriskriterier er opfyldt, bør beslutningen om at yde støtte til privat oplagring generelt træffes i forbindelse med en licitationsprocedure. Støtten til privat oplagring kan dog blive mere effektiv, hvis støttebeløbet forudfastsættes, når det i hastetilfælde er nødvendigt at anvende privat oplagring på baggrund af en særlig vanskelig markedssituation i et eller flere noteringsområder. Det er derfor nødvendigt at bemyndige Kommissionen til at anvende proceduren med forudfastsættelse af støttebeløbet, når en sådan markedssituation er konstateret, selv om de pågældende markedspriskriterier ikke er opfyldt.

(15) Sammen med prisordninger, præmier og interventionsordninger bør en handelsregulering med en afgiftsordning ved import kunne bidrage til en stabilisering af EF-markedet.

(16) De ansvarlige myndigheder bør sættes i stand til permanent at følge bevægelserne i samhandelen for at kunne vurdere udviklingen på markedet og i givet fald anvende denne forordning. Til det formål bør der indføres en ordning med import- og eksportlicenser, herunder en ordning med sikkerhedsstillelse for, at de transaktioner, som licenserne udstedes for, gennemføres.

(17) For at undgå eller modvirke skadelige virkninger på EF-markedet af import af visse landbrugsprodukter skal der ved import af et eller flere af disse produkter betales en tillægsimporttold, hvis visse betingelser er opfyldt.

(18) Kommissionen bør på visse betingelser have beføjelse til at åbne og forvalte toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, eller af andre af Rådets retsakter.

(19) Ud over den ovenfor beskrevne ordning bør der åbnes mulighed for at regulere og helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling i det omfang, markedssituationen kræver det.

(20) Ordningerne med told og afgifter gør det muligt at give afkald på alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Fællesskabets ydre grænser. Under usædvanlige omstændigheder kan den mekanisme, der hviler på fælles priser samt import- og toldafgifter, dog vise sig at være utilstrækkelig. For at EF-markedet ikke i sådanne tilfælde skal være ubeskyttet over for eventuelle forstyrrelser som følge af fjernelsen af importhindringer, må Fællesskabet have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser, herunder dets internationale forpligtelser.

(21) Det kan også være nødvendigt at træffe foranstaltninger, når en væsentlig stigning eller nedgang i priserne forstyrrer eller truer med at forstyrre EF-markedet.

(22) Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal hindre udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet i en eller flere medlemsstater. Der bør derfor kunne indføres særforanstaltninger til støtte for markedet for at rette op på en sådan situation.

(23) Enhedsmarkedet, der er baseret på fælles priser, vil blive bragt i fare, hvis der ydes visse former for støtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte gælde for fåre- og gedekød.

(24) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(11).

(25) Medlemsstaternes udgifter i forbindelse med forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, falder ind under Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(12).

(26) Der er bekymring over den miljøeffekt, som fåre- og gedehold har i visse regioner i Fællesskabet. Kommissionen bør ud fra de indhøstede erfaringer udarbejde en rapport herom samt nogle forslag, hvis det er nødvendigt.

(27) Overgangen fra ordningerne i medfør af forordning (EF) nr. 2467/98 til ordningerne i medfør af denne forordning kan volde problemer, som ikke er behandlet i denne forordning. For at løse sådanne problemer bør Kommissionen kunne vedtage overgangsforanstaltninger. Kommissionen bør også bemyndiges til at løse særlige praktiske problemer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den fælles markedsordning for fåre- og gedekød omfatter en ordning for det indre marked og for samhandelen og gælder for følgende produkter:

>TABELPOSITION>

AFSNIT I

DET INDRE MARKED

Artikel 2

For at fremme initiativer i erhvervslivet, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, kan der for de i artikel 1 nævnte produkter træffes følgende EF-foranstaltninger:

a) foranstaltninger, der skal muliggøre en bedre avlsplanlægning

b) foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning

c) foranstaltninger til forbedring af kvaliteten

d) foranstaltninger, der skal muliggøre opstilling af kort- eller langfristede prognoser på baggrund af de benyttede produktionsmidler

e) foranstaltninger, der skal gøre det lettere at registrere markedsprisudviklingen.

De generelle regler for disse foranstaltninger vedtages efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2.

KAPITEL I

DIREKTE BETALINGER

Artikel 3

I dette afsnit forstås ved:

a) "producent": den enkelte landbruger, det være sig en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer - uanset hvilken status sammenslutningen eller dens medlemmer har i henhold til national ret - hvis bedrift befinder sig på Fællesskabets område, og som opdrætter får eller geder

b) "bedrift": alle de produktionsenheder, som producenten driver, og som befinder sig på en enkelt medlemsstats område

c) "moderfår": hunfår, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år

d) "moderged": hunged, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år.

Afdeling 1

Præmie for moderfår og geder

Artikel 4

1. En producent, som holder moderfår på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en præmie herfor (moderfårspræmie).

2. En producent, som holder modergeder på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en præmie herfor (gedepræmie). Denne præmie ydes til producenter i bestemte områder, hvor produktionen opfylder følgende to kriterier:

1) gedeopdrættet tager hovedsagelig sigte på gedekødsproduktion

2) der anvendes samme teknik til opdræt af geder og får.

Der udarbejdes en liste over sådanne områder efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

3. Moderfårspræmien og gedepræmien ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget dyr, kalenderår og producent inden for individuelle lofter. Medlemsstaten fastsætter den nedre grænse for det antal dyr, der kræves for en præmieansøgning. Den nedre grænse må ikke være under ti eller over 50.

4. Præmien for hvert moderfår er på 21 EUR. For producenter, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter, er præmien pr. moderfår dog 16,8 EUR.

5. Præmien for hver moderged er på 16,8 EUR.

6. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Afdeling 2

Tillægspræmie

Artikel 5

1. Der udbetales en tillægspræmie til producenter i områder, hvor fåre- eller gedehold udgør en traditionel aktivitet eller bidrager væsentligt til økonomien i landdistrikterne. Medlemsstaterne fastlægger disse områder. Under alle omstændigheder ydes tillægspræmien kun til producenter, hvis bedrift for mindst 50 % af det udnyttede landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder som fastlagt i forordning (EF) nr. 1257/1999.

2. Tillægspræmien ydes også til producenter, der foretager græsningsskifte, forudsat at

a) mindst 90 % af de dyr, som der ansøges om præmie for, græsser i mindst 90 på hinanden følgende dage i et støtteberettiget område fastlagt i medfør af stk. 1, og

b) bedriftens hjemsted er beliggende i et veldefineret geografisk område, hvor det af medlemsstaten er godtgjort, at græsningsskifte er i overensstemmelse med traditionel praksis for fåre- eller gedeopdræt, samt at disse dyrevandringer er nødvendige, fordi der ikke er tilstrækkeligt med foder i den periode, hvor græsningsskiftet finder sted.

3. Tillægspræmien er på 7 EUR pr. moderfår og pr. moderged. Tillægspræmien ydes på samme betingelser som dem, der er fastsat for moderfårspræmien og gedepræmien.

4. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Afdeling 3

Fælles bestemmelser

Artikel 6

1. Præmien udbetales til producenten på grundlag af det antal moderfår og/eller -geder, der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Betalinger foretages umiddelbart efter, at de inspektioner, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger(13), er gennemført, men tidligst den 16. oktober i det kalenderår, som ansøgningen om betaling gælder, og senest den 31. marts i det følgende kalenderår.

2. Når der træder en forordning i kraft med nye regler for identifikation og registrering af får og goder, skal et dyr identificeres og registreres efter disse regler for at blive præmieberettiget.

Artikel 7

Præmiernes størrelse kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, på baggrund af udviklingen i produktion, produktivitet og markedsforhold.

Afdeling 4

Individuelle lofter

Artikel 8

1. Den 1. januar 2002 er en producents individuelle loft, med forbehold af stk. 2 og 3, lig med det antal præmierettigheder, den pågældende rådede over den 31. december 2001 ifølge de relevante EF-regler.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at summen af præmierettigheder på deres område fra den 1. januar 2002 ikke overstiger de nationale lofter, der er anført i bilag I, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 10, kan bibeholdes.

3. Hvis de foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 2, kræver en nedsættelse af producenternes individuelle lofter, foretages nedsættelsen uden godtgørelse og fastlægges på grundlag af objektive kriterier.

Kriterierne omfatter:

a) producenternes udnyttelse af deres individuelle lofter i de tre referenceår forud for 2001

b) særlige naturbetingede forhold eller anvendelse af sanktioner, der medfører, at præmien ikke udbetales eller udbetales med et nedsat beløb i mindst et referenceår

c) andre exceptionelle forhold, der har til følge, at betalingerne for mindst et referenceår ikke svarer til den faktiske situation i de forudgående år.

4. Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til en foranstaltning truffet efter stk. 2, bortfalder.

5. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 9

1. Når en producent sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han overføre alle sine præmierettigheder til den, der overtager bedriften.

2. En producent kan også overføre alle eller en del af sine rettigheder til andre producenter uden at overdrage sin bedrift.

I tilfælde af overførsel af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften overføres en del af disse rettigheder, der ikke må overstige 15 %, uden godtgørelse til den nationale reserve i den medlemsstat, hvor bedriften er beliggende, til gratis omfordeling.

Medlemsstaterne kan erhverve præmierettigheder fra producenter, der frivilligt går med til helt eller delvist at overføre deres rettigheder. Betalingen til de pågældende producenter for erhvervelsen af sådanne rettigheder kan i dette tilfælde foretages enten over de nationale budgetter eller efter artikel 11, stk. 2, femte led.

Medlemsstaterne kan, uanset stk. 1 og under behørigt begrundede omstændigheder, fastsætte, at overførelsen af rettigheder i forbindelse med salg eller anden overdragelse af en bedrift sker via den nationale reserve.

3. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at præmierettigheder flyttes væk fra følsomme områder eller områder, hvor fårehold er særligt vigtig for den lokale økonomi.

4. Medlemsstaterne kan inden en dato, som de skal fastlægge nærmere, tillade midlertidige overførsler af den del af præmierettighederne, som den producent, der råder over dem, ikke selv skal bruge.

5. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Gennemførelsesbestemmelserne kan navnlig omfatte:

a) regler, som medlemsstaterne kan følge for at løse specifikke problemer i forbindelse med præmierettigheder, der overføres af producenter, som ikke ejer de arealer, hvorpå deres bedrift er beliggende, og

b) specifikke regler for det minimumsantal, der kan være genstand for en delvis overførsel.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne skal have en national reserve af præmierettigheder.

2. Alle præmierettigheder, der inddrages efter artikel 9, stk. 2, eller andre EF-bestemmelser, lægges til den nationale reserve.

3. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af deres nationale reserver udlodde præmierettigheder til producenter. Ved udlodningen har navnlig nytilkomne producenter, yngre landbrugere og andre prioriterede producenter forrang.

4. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, navnlig vedrørende inddragelse og omfordeling af uudnyttede præmierettigheder, vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

KAPITEL II

SUPPLERENDE BETALINGER

Artikel 11

1. Medlemsstaterne foretager supplerende betalinger på årsbasis på indtil de globale beløb, der er nævnt i bilag II.

Medlemsstaterne kan supplere de globale beløb, der er nævnt i bilag II, ved at nedsætte de beløb, der kan udbetales i medfør af artikel 4. Den nedsættelse af beløbene, der kan anvendes regionalt, må ikke overstige 1 EUR.

Betalingerne finder sted på årsbasis efter objektive kriterier, herunder navnlig de relevante produktionsstrukturer og -betingelser, og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne og undgås forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene. Betalingerne foretages inden for tidsfristen i artikel 6. Desuden må disse betalinger ikke være knyttet til udsving i markedspriserne. De kan foretages på regional basis.

2. Betalingerne kan navnlig omfatte følgende:

- betalinger til producenter, der anvender særlige produktionstyper, især med hensyn til kvalitet, som har betydning for den lokale økonomi eller for miljøbeskyttelsen

- supplering af de præmier som er fastsat i artikel 4. De supplerende betalinger kan finde sted på sådanne betingelser med hensyn til belægningsgrad, som medlemsstaterne måtte fastsætte i overensstemmelse med lokale vilkår

- støtte til omstrukturering af producenternes bedrifter eller udvikling af producentorganisationer

- arealbetalinger til producenter, som ydes pr. ha foderareal, som producenterne kan udnytte i løbet af det pågældende kalenderår, og for hvilket der ikke søges om støtte for samme år i henhold til støtteordningen for producenter af visse markafgrøder, støtteordningen for tørret foder eller fællesskabsstøtteordninger for andre flerårige kulturer eller gartnerikulturer

- betalinger til producenter, som frivilligt overfører deres rettigheder i henhold til artikel 9, stk. 2

- støtte til forbedring og rationalisering af forarbejdning og afsætning af fåre- og gedekød.

3. Der vedtages nærmere bestemmelser om anvendelsen af denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

KAPITEL III

PRIVAT OPLAGRING

Artikel 12

1. Kommissionen kan beslutte at yde støtte til privat oplagring, hvis der er en særlig vanskelig markedssituation i et eller flere noteringsområder. Ved noteringsområde forstås:

a) Storbritannien

b) Nordirland

c) alle andre medlemsstater hver for sig.

Støtten indføres inden for rammerne af en licitationsprocedure.

Det kan imidlertid besluttes at yde støtten som led i en procedure med forudfastsættelse, hvis det i hastetilfælde er nødvendigt at anvende privat oplagring.

2. Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne artikel og træffes beslutning om støtte til privat oplagring efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

AFSNIT II

SAMHANDEL MED TREDJELANDE

Artikel 13

1. Ved import til eller eksport fra Fællesskabet af de i artikel 1 nævnte produkter kan der kræves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Import- og eksportlicenser gælder for hele Fællesskabet.

Licenser udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fællesskabet den pågældende er etableret, uden at dette i øvrigt berører anvendelsen af artikel 16.

Licensudstedelsen kan være betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist, undtagen i tilfælde af force majeure.

2. Listen over produkter, som der kræves eksportlicens for, licensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 14

Toldsatserne i den fælles toldtarif anvendes for de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 15

1. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 nævnte produkter pålægges importen af et eller flere af disse produkter til satsen i den fælles toldtarif en tillægsimporttold, hvis de betingelser, der fastlægges af Kommissionen i henhold til stk. 4, er opfyldt, undtagen i de tilfælde, hvor importen ikke forventes at skabe forstyrrelser på EF-markedet, og virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges nået.

2. Ved import til priser, der ligger under det prisniveau, som Fællesskabet har meddelt Verdenshandelsorganisationen ("udløsningspris"), kan der pålægges en tillægsimporttold.

Hvis importmængden i et år, hvor de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå, overskrider et niveau ("udløsningsmængde"), der er fastlagt på basis af afsætningsmulighederne defineret som importen i procent af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år, kan der pålægges en importtold.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold i henhold til stk. 2, første afsnit, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2. Bestemmelserne skal især angive, hvilke produkter der kan pålægges tillægsimporttold.

Artikel 16

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 nævnte produkter, der følger af de aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 300, eller af andre af Rådet vedtagne retsakter, åbnes og forvaltes efter særlige regler, der er fastlagt efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

2. Ved forvaltningen af kontingenterne kan der anvendes en af følgende metoder eller en kombination af dem:

a) en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger ("først til mølle-princippet")

b) en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (metoden "samtidig behandling")

c) en metode, hvor der tages hensyn til det traditionelle handelsmønster (metoden "traditionelle/nye mønstre").

Der kan fastsættes andre relevante metoder. De må ikke medføre forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal, hvor det er relevant, tage hensyn til forsyningsbehovene på EF-markedet og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked.

4. De i stk. 1 omhandlede særlige regler:

a) fastsætter åbning af årlige kontingenter, om nødvendigt med en hensigtsmæssig tidsfordeling

b) fastlægger den forvaltningsmetode, der skal anvendes

c) omfatter, hvor det er relevant, bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse samt, hvis det er hensigtsmæssigt, bevarelsen af det traditionelle handelsmønster

d) omfatter bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne for den i litra c) nævnte sikkerhed, og

e) fastlægger betingelserne for udstedelse af importlicenser og disses gyldighedsperiode.

Artikel 17

1. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for de i denne forordnings artikel 1 omhandlede produkter kan fungere optimalt, kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, i særlige tilfælde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling for de i artikel 1 omhandlede produkter.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af særlig hastende karakter og Fællesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv eller passiv forædling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen træffer på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger, som meddeles Rådet og medlemsstaterne; de pågældende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks måneder og træder straks i kraft. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter begæringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgørelse for Rådet inden for en frist på en uge efter meddelelsesdagen. Rådet kan med kvalificeret flertal bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse.

Har Rådet ikke truffet afgørelse inden for en frist på tre måneder, betragtes Kommissionens afgørelse som ophævet.

Artikel 18

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omhandlet i artikel 1. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a) opkrævning af afgifter med samme virkning som told

b) anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med samme virkning.

Artikel 19

1. Bliver EF-markedet for et eller flere af de i denne forordnings artikel 1 omhandlede produkter på grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen, vedtager generelle gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastlægger, i hvilke tilfælde og inden for hvilke grænser medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger.

2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger. Kommissionen meddeler medlemsstaterne disse foranstaltninger, som straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder da straks sammen. Det kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af Fællesskabets forpligtelser, herunder dets internationale forpligtelser.

AFSNIT III

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 20

Medlemsstaterne registrerer priserne for får og fårekød på grundlag af bestemmelser, der fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 21

1. Konstateres der på EF-markedet en væsentlig prisstigning eller et væsentligt prisfald, og må det påregnes, at denne situation kan vedvare, og at markedsforstyrrelser dermed opstår eller truer med at opstå, kan de nødvendige foranstaltninger træffes efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

2. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 22

For at tage hensyn til de begrænsninger i de frie varebevægelser, som kan skyldes, at der anvendes forholdsregler til bekæmpelse af udbredelsen af sygdomme hos dyr, kan der efter proceduren i artikel 25, stk. 2, træffes undtagelsesforanstaltninger til støtte for det marked, som berøres af sådanne begrænsninger. Disse foranstaltninger må kun træffes i et omfang og for et tidsrum, der er strengt nødvendigt for at støtte dette marked.

Artikel 23

Medmindre andet bestemmes i denne forordning, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1 i denne forordning nævnte produkter.

Artikel 24

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.

Regler for meddelelse og videregivelse af disse oplysninger vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 25

1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Får og Geder, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

3. Komitéen fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 26

Foranstaltninger, der er både nødvendige og behørigt begrundede i nødstilfælde for at løse praktiske og specifikke problemer, vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Sådanne foranstaltninger kan fravige visse dele af denne forordning, dog kun i den strengt nødvendige udstrækning og periode.

Artikel 27

Forordning (EF) nr. 1258/1999 og gennemførelsesbestemmelserne dertil anvendes for udgifter afholdt af medlemsstaterne til gennemførelse af forpligtelserne i henhold til nærværende forordning.

Artikel 28

Senest den 31. december 2005 forelægger Europa-Parlamentet og Kommissionen Rådet en rapport om miljøvirkningerne af fåre- og gedeopdræt i visse regioner i Fællesskabet og om præmieordningens effekt samt om virkningen af ordningen med tillægsbetalinger under hensyn til virkningerne af den forbedrede identifikation og registrering af får og geder. Hvis det er relevant, ledsages rapporten af forslag. I rapporten skal der især tages hensyn til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1259/1999.

Artikel 29

Forordning (EØF) nr. 2644/80, (EØF) nr. 3901/89, (EØF) nr. 1323/90, (EØF) nr. 3493/90, (EØF) nr. 338/91 og (EF) nr. 2467/98 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i henhold til sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 30

De foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i de i artikel 29 nævnte forordninger til ordningerne i nærværende forordning, vedtages efter proceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 31

1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Den anvendes fra den 1. januar 2002.

3. Forordning (EØF) nr. 2644/80, (EØF) nr. 3901/89, (EØF) nr. 1323/90, (EØF) nr. 3493/90, (EØF) nr. 338/91 og (EF) nr. 2467/98 anvendes fortsat for produktionsåret 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2001.

På Rådets vegne

A. Neyts-Uyttebroeck

Formand

(1) EFT C 213 E af 31.7.2001, s. 275.

(2) Udtalelse afgivet den 25.10.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) Udtalelse afgivet den 17.10.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(4) EFT L 275 af 18.10.1980, s. 8.

(5) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 4. Ændret ved forordning (EF) nr. 1266/95 (EFT L 123 af 3.6.1995, s. 3).

(6) EFT L 132 af 23.5.1990, s. 17. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 193/98 (EFT L 20 af 27.1.1998, s. 18).

(7) EFT L 337 af 4.12.1990, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2825/2000 (EFT L 328 af 23.12.2000, s. 1).

(8) EFT L 41 af 14.2.1991, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2536/97 (EFT L 347 af 18.12.1997, s. 6).

(9) EFT L 312 af 20.11.1998, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1669/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 8).

(10) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(12) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(13) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 495/2001 (EFT L 72 af 14.3.2001, s. 6).

BILAG I

INDIVIDUELLE RETTIGHEDER TIL MODERFÅRS- OG GEDEPRÆMIE

>TABELPOSITION>

BILAG II

GLOBALE BELØB SOM NÆVNT I ARTIKEL 11

>TABELPOSITION>

BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Top