EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1452

Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og nr. 3763/91 (Poseidom)

EFT L 198 af 21.7.2001, p. 11–25 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 14/02/2006; ophævet ved 32006R0247

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1452/oj

32001R1452

Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001 af 28. juni 2001 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og nr. 3763/91 (Poseidom)

EF-Tidende nr. L 198 af 21/07/2001 s. 0011 - 0025


Rådets forordning (EF) nr. 1452/2001

af 28. juni 2001

om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de franske oversøiske departementer og om ændring af direktiv 72/462/EØF og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 525/77 og (EØF) nr. 3763/91 (Poseidom)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36, 37 og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved afgørelse 89/687/EØF(2) vedtog Rådet et særligt program for de franske oversøiske departementer (OD) som følge af deres afsides beliggenhed og økarakter (Poseidom), og dette program indgår som led i EF's politik til fordel for regionerne i den yderste periferi. Formålet med programmet er at fremme disse regioners økonomiske og sociale udvikling og sætte dem i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked, som de udgør en integrerende del af, selv om der er objektive faktorer, som stiller dem i en særlig geografisk og økonomisk situation. Ifølge programmet skal den fælles landbrugspolitik anvendes i disse regioner, og der skal vedtages særlige foranstaltninger. Programmet omfatter navnlig foranstaltninger, der skal forbedre vilkårene for produktion og afsætning af OD's landbrugsprodukter og afhjælpe virkningerne af departementernes særlige geografiske beliggenhed og de dermed forbundne ulemper, som siden er blevet anerkendt i traktatens artikel 299, stk. 2.

(2) OD's særlige geografiske beliggenhed i forhold til forsyningskilderne for vigtige produkter, der skal anvendes til forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer medfører ekstraomkostninger i forbindelse med levering heraf i disse områder. Endvidere påfører objektive faktorer, der skyldes OD's status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi, de erhvervsdrivende og producenterne i OD yderligere ulemper, som er stærkt hæmmende for deres virksomhed. Dette gælder især for forsyningen af korn, som i hovedsagen ikke kan produceres og ikke vil kunne produceres i stor målestok i OD, hvorfor det er nødvendigt med forsyninger udefra. Ulemperne kan afhjælpes, ved at priserne på de vigtige produkter sættes ned. Der bør derfor indføres en særlig forsyningsordning for at garantere OD's forsyning med lokale produkter og for at udligne de ekstraomkostninger, som skyldes OD's fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(3) Med henblik herpå bør indførslen af de pågældende produkter fra tredjelande som en undtagelse fra traktatens artikel 23 fritages for de gældende importafgifter.

(4) For effektivt at nå det tilstræbte mål, som er at nedsætte priserne i OD og udligne ekstraomkostningerne, som skyldes OD's fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi, og samtidig bevare EF-produkternes konkurrenceevne bør der ydes støtte til levering af EF-produkter til OD. Støtten er baseret på ekstraomkostningerne ved levering til OD og priserne ved udførsel til tredjelande, og når det drejer sig om rå- og hjælpestoffer eller produkter til forarbejdning, ekstraomkostningerne som følge af OD's status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

(5) Da de mængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, er begrænset til forsyningsbehovene i OD, vil ordningen ikke være til hinder for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Desuden må de økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning ikke medføre forstyrrelser i det traditionelle handelsmønster for de pågældende produkter. Det bør derfor forbydes at videresende eller genudføre disse produkter fra OD. Dette forbud gælder dog ikke for samhandelen mellem OD. Ved forarbejdning gælder forbuddet på visse betingelser desuden hverken for udførsel til tredjelande for at fremme samhandelen på regionalt plan eller traditionel videreforsendelse til resten af EF.

(6) De økonomiske fordele ved den særlige forsyningsordning skal slå igennem på produktionsomkostningerne frem til den endelige bruger. Indrømmelsen af fordele bør derfor betinges af, at de slår effektivt igennem, og der bør iværksættes den fornødne kontrol.

(7) På baggrund af udviklingen i landbruget i Fransk Guyana blev der ved forordning (EØF) nr. 3763/91(3) indført en foranstaltning til fremme af dyrkningen af ris. Denne foranstaltning udløb med udgangen af produktionsåret 1996, og da den berørte medlemsstat ikke anmodede om forlængelse, ophørte foranstaltningen. Der er indført en foranstaltning til afsætning og markedsføring af en del af den lokale produktion på Guadeloupe, Martinique og i resten af EU. Da hele den lokale produktion ikke kan forbruges på stedet, og da oplagringsmulighederne og -faciliteterne dér er meget begrænsede, bør denne foranstaltning, som er af afgørende betydning for ligevægten i det pågældende erhverv, videreføres på samme betingelser som i de gældende bestemmelser.

(8) Der bør ydes støtte til de traditionelle aktiviteter inden for husdyrbrug for at dække de lokale forbrugeres behov i disse departementer. Nogle af de fælles markedsordningers bestemmelser om begrænsninger af produktionen bør derfor fraviges for at tage hensyn til udviklingsstadiet og de særlige lokale produktionsforhold, der er helt forskellige fra forholdene i resten af EF. Dette mål kan også søges nået ved finansiering af programmer for genetisk forbedring, der omfatter indkøb af racerene avlsdyr, indkøb af handelsracer, der er bedre egnede til de lokale forhold, ydelse af tillægspræmier for ammekøer og slagtning samt ved i fornødent omfang at åbne mulighed for at indføre ungtyre til opfedning fra tredjelande på visse betingelser. Betingelserne for indførsel af dyr og foder bør ikke finde anvendelse.

(9) Forsyningen af de oversøiske departementer med friske mælke- og mejeriprodukter, som i øjeblikket i overvejende grad foregår med importerede produkter, bør forbedres. Denne målsætning kan virkeliggøres dels ved at videreføre støtten til udvikling af produktionen af komælk inden for rammerne af det lokale forbrug, som tages op til regelmæssig vurdering i forbindelse med udarbejdelse af en opgørelse, dels ved at undlade at anvende ordningen med en tillægsafgift, som skal erlægges af producenter af komælk, jf. forordning (EØF) nr. 3950/92(4). Denne fritagelse er berettiget i kraft af de dårlige forsyningsbetingelser, der gælder for disse regioner i den yderste periferi, og som adskiller sig væsentligt fra de betingelser, der gælder i det øvrige EF.

(10) EF medfinansierer foreløbig for perioden 1996-2000 regionale programmer på Martinique og Réunion for at støtte produktion og markedsføring af lokale produkter fra husdyrbrug og mælkeproduktion. Den lokale selvforsyning inden for disse sektorer er stadig meget begrænset. Sektorernes mulighed for at fastlægge og indføre strategier, der er tilpasset de lokale forhold, hvad angår økonomisk udvikling, fysisk planlægning af produktionen og aktørernes faglige dygtiggørelse, er en forudsætning for en effektiv anvendelse af EF-støtten. Denne støtte bør foreløbigt videreføres, så at der kan udvikles en moderne, kvalitetsbetonet og levedygtig produktion. Denne bestemmelse bør udvides til også at omfatte Fransk Guyana og Guadeloupe under forudsætning af, at der etableres brancheorganisationer lokalt.

(11) Når det gælder frugt, grøntsager, planter og blomster, er der indført foranstaltninger til forbedring af landbrugsbedrifternes produktivitet og produkternes kvalitet, strukturering af sektorerne, udvikling af produktionen af produkter, der forarbejdes lokalt, og videreførelse af produktionen af en række traditionelle produkter (vanille, flygtige vegetabilske olier osv.), og dermed til støtte for den lokale markedsføring af disse produkter og af forarbejdningen og den eksterne markedsføring af dem. Disse foranstaltninger har muliggjort en styrkelse af de lokale producenters konkurrencestilling over for eksterne producenter på vækstmarkeder, en bedre tilpasning af produkterne til forbrugernes ønsker og til nye distributionssystemer samt en bedre udnyttelse af disse produkter i resten af EF, og foranstaltningerne bør derfor videreføres.

(12) Ved forordning (EF) nr. 525/77(5) blev der indført en producentstøtteordning for ananaskonserves, som kun er blevet anvendt på Martinique. For at opnå en harmoniseret lovgivning og administration bør denne ordning integreres i nærværende forordning under hensyntagen til ordningens og produktionsområdets særlige karakteristika, og forordning (EØF) nr. 525/77 bør derfor ophæves. Hvis ananassektoren skal have en fremtid, må alle sektorens aktører mobiliseres. Ananasproduktionen er af stor betydning for Martinique både økonomisk og socialt. Produktionen er meget omkostningskrævende, og de forarbejdede produkter er udsat for hård konkurrence fra tredjelandsprodukter. Der bør fortsat ydes støtte til forarbejdningen og gøres en indsats for at bevare de mindre bedrifter, sikre industrien regelmæssige forsyninger og styrke producentorganisationernes rolle, samtidig med at der på mellemlang sigt arbejdes på at gøre produktionen mere rentabel og eventuelt i højere grad at satse på friske produkter.

(13) Sukkerrørssektoren er af afgørende betydning for OD's økonomi. OD har fortsat store problemer at kæmpe med (fjern beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i den yderste periferi, vanskeligt og bjergrigt terræn, små og spredt beliggende landbrugsbedrifter, et begrænset antal fabrikker, høje lokale transportomkostninger og et utilstrækkeligt vejnet), som medfører ekstraomkostninger. Sukkerrørsproduktionen har også helt specielle problemer sammenlignet med sukkerroeproduktionen på det europæiske fastland, især når det gælder indhøstningen af sukkerrør. For at opnå en positiv udvikling inden for sektoren og afhjælpe disse vanskeligheder, bør der træffes foranstaltninger for delvis at udligne ekstraomkostningerne i forbindelse med sukkerrørenes transport fra den mark, hvor de er høstet, til modtagestederne.

(14) Rom er et produkt af afgørende økonomisk betydning for OD, hvorfor det er vigtigt, hvilke afsætningsmuligheder der er. En gradvis afskaffelse af de nuværende fordele for produktionen af rom ville få alvorlige konsekvenser for de berørte producenters indtjening. Specielt foranstaltningerne til støtte for dyrkningen af sukkerrør og den direkte forarbejdning heraf til rom af landbrugsoprindelse og sukkersirup bør videreføres, da de er med til at sikre fortsatte leverancer af sukkerrør til destillationsvirksomhederne, som dermed kan planlægge og rationalisere investeringer i produktionsanlæg, og fordi de er med til at øge sukkerrørsproducenternes indtjening og tilskynder dem til at forbedre deres produktionsmetoder for at opnå et højere udbytte og sukkerrør af bedre kvalitet.

(15) Landbrugsproducenterne i OD bør tilskyndes til at levere kvalitetsprodukter, og afsætningen heraf bør fremmes. I den forbindelse kan det være nyttigt at anvende det grafiske symbol, der er indført af EF.

(16) Landbruget i OD lider under særlige plantesundhedsproblemer som følge af klimaet og den hidtil utilstrækkelige anvendelse af bekæmpelsesmidler. Der bør derfor iværksættes programmer til bekæmpelse af skadegørere, herunder ved hjælp af biologiske metoder. EF's medfinansiering af gennemførelsen af sådanne programmer bør fastlægges nærmere.

(17) Forordning (EF) nr. 1257/1999(6) fastsætter, hvilke foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne der kan ydes fællesskabsstøtte til, og betingelserne for en sådan støtte.

(18) Nærværende forordning har til formål at afhjælpe de handicap, der er en følge af OD's afsides beliggenhed og økarakter, og at forbedre vilkårene for produktion og afsætning af landbrugsprodukter i disse departementer.

(19) Visse landbrugsbedrifter eller forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder i OD lider under meget mangelfulde strukturer, som er præget af særlige vanskeligheder. De bestemmelser i forordning (EF) nr. 1257/1999, der begrænser eller hindrer ydelsen af visse former for strukturstøtte, bør derfor kunne fraviges for visse typer investeringer.

(20) Artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999 begrænser støtten til skovbrug således, at den kun kan ydes til skove og skovarealer, som ejes af private eller af kommuner eller af sammenslutninger af sådanne. Langt hovedparten skovene og skovarealerne i OD's område ejes af andre offentlige myndigheder end kommunerne. Betingelserne i nævnte artikel bør derfor smidiggøres.

(21) Fællesskabets medfinansiering af tre af de ledsageforanstaltninger, som er omhandlet i artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999, kan i regionerne i den yderste periferi andrage indtil 85 % af de samlede støtteberettigede udgifter. I henhold til artikel 47, stk. 2, tredje led, i samme forordning er Fællesskabets medfinansiering af landbrugsmiljøforanstaltninger, som er den fjerde ledsageforanstaltning, derimod begrænset til 75 % for alle områder under mål 1. Da landbrugsmiljøet er af stor betydning for udviklingen i landdistrikterne, bør satsen for Fællesskabets medfinansiering af alle ledsageforanstaltninger i regionerne i den yderste periferi harmoniseres.

(22) I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1260/1999(7) dækker de enkelte planer, EF-støtterammer, operationelle programmer og enhedsprogrammeringsdokumenter en periode på syv år, og programmeringsperioden begynder den 1. januar 2000. Af konsekvenshensyn og for at undgå forskelsbehandling af regioner, der er omfattet af det samme program, skal de i denne forordning fastsatte undtagelser ekstraordinært kunne finde anvendelse for hele denne programmeringsperiode.

(23) Der kan indrømmes en undtagelse fra Kommissionens faste praksis om ikke at tillade statslig driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, der falder ind under traktatens bilag I, for derved at afbøde de særlige vanskeligheder for landbrugsproduktionen i OD som følge af departementernes fjerne beliggenhed, status som øsamfund, beliggenhed i den yderste periferi, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres økonomiske afhængighed af et lille antal produkter.

(24) Der bør åbnes mulighed for at vedtage overgangsbestemmelser for at lette overgangen fra den ordning, der fastlagdes ved forordning (EØF) nr. 3763/91, og fra ordningen i forordning (EØF) nr. 525/77 til den nye ordning, der fastsættes ved nærværende forordning, ligesom den nødvendige kontinuitet bør sikres i tilfælde af forlængelse af de eksisterende foranstaltninger.

(25) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(8) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning fastsættes særlige foranstaltninger, der for så vidt angår visse landbrugsprodukter skal afhjælpe de franske oversøiske departementers (OD) fjerne beliggenhed, beliggenhed i den yderste periferi og status som øsamfund.

AFSNIT I

SÆRLIG FORSYNINGSORDNING

Artikel 2

1. Der indføres en særlig forsyningsordning for de landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I, og som i OD er vigtige til konsum og forarbejdning og som rå- og hjælpestoffer.

2. Der udarbejdes en foreløbig opgørelse over de årlige behov for forsyninger af produkter, som er nævnt i bilag I. Der kan udarbejdes en særskilt foreløbig opgørelse over behovene hos de virksomheder, der forarbejder eller emballerer produkter, som er bestemt til det lokale marked, eller som på visse betingelser udføres til tredjelande eller traditionelt videreforsendes til resten af EF.

Artikel 3

1. Der opkræves ingen told ved direkte indførsel til OD af produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, og som har oprindelse i de lande og territorier, der er anført i bilag III til forordning (EF) nr. 2820/98, inden for de mængder, der er fastlagt i forsyningsopgørelsen.

2. For at dække de i henhold til artikel 2 fastlagte forsyningsbehov med hensyn til mængder, priser og kvalitet og samtidig sikre en opretholdelse af den andel af forsyningerne, som produkter fra resten af EF tegner sig for, ydes der støtte til levering til OD af EF-produkter, der er oplagret på offentlige lagre i medfør af interventionsforanstaltninger, eller som er disponible på EF's marked.

Støtten fastsættes under hensyntagen til ekstraomkostningerne ved levering til markederne i OD og priserne ved udførsel til tredjelande og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, ekstraomkostningerne som følge af OD's status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

3. Den særlige forsyningsordning gennemføres på en sådan måde, at der især tages hensyn til:

- OD's særlige behov og, når det drejer sig om produkter til forarbejdning eller rå- og hjælpestoffer, veldefinerede kvalitetskrav

- samhandlen med den øvrige del af Fællesskabet, og

- de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte.

4. Den særlige forsyningsordning må kun anvendes, hvis den økonomiske fordel, der følger af importafgiftsfritagelsen eller af støtten i tilfælde af forsyning fra resten af EF, rent faktisk kommer den endelige bruger til gode.

5. De produkter, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, må ikke genudføres til tredjelande eller videresendes til resten af EF. Forbuddet i nærværende stykke gælder dog ikke for samhandelen mellem OD.

Hvis sådanne produkter forarbejdes i OD, gælder det ovenfor omhandlede forbud ikke for udførsel til tredjelande eller traditionel videreforsendelse til resten af EF af de ved forarbejdningen fremstillede produkter, idet de betingelser, der er fastlagt af Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, skal iagttages.

Der ydes ingen eksportrestitution.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til dette afsnit fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2. De omfatter bl.a.:

- fastsættelse af den støtte, der ydes med henblik på forsyning fra EF

- bestemmelser, der sikrer, at fordelene kommer den endelige bruger til gode

- om nødvendigt indførelse af en ordning med import- eller leveringslicenser.

Kommissionen udarbejder forsyningsopgørelserne efter proceduren i artikel 23, stk. 2. Den kan efter samme procedure revidere opgørelserne og listen over produkter, som er nævnt i bilag I, afhængigt af udviklingen i OD's behov.

Artikel 4

Den afgift, der er fastsat i medfør af artikel 10 og 11 i forordning (EF) nr. 1766/92(9), anvendes ikke ved indførsel til Réunion af en årlig mængde hvedeklid på 8000 tons henhørende under KN-kode 2302 30 med oprindelse i AVS-staterne.

AFSNIT II

FORANSTALTNINGER TIL FORDEL FOR DEN LOKALE PRODUKTION

KAPITEL I

RIS

Artikel 5

1. Der ydes EF-støtte til indgåelse af årskontrakter om afsætning og markedsføring på Guadeloupe og Martinique samt i resten af EF af ris høstet i Fransk Guyana, inden for en årlig mængde på 12000 tons ris, udtrykt i sleben ris. Når det drejer sig om afsætning og markedsføring i resten af EF, ydes der støtte for en maksimumsmængde på 4000 tons.

Kontrakterne indgås mellem producenter i Fransk Guyana og fysiske eller juridiske personer etableret på Guadeloupe, Martinique eller i resten af EF.

Støttebeløbet udgør 10 % af værdien af den markedsførte produktion, der sælges på Guadeloupe, Martinique eller i resten af EF, for en vare frit leveret til afskibningshavn. Denne procentsats hæves til 13 %, når kontrahenten for producenterne er en producentsammenslutning eller -forening.

Støtten udbetales til den opkøber, som markedsfører produkterne som led i årskontrakter.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2. Kommissionen kan efter samme procedure revidere den grænse for den årlige mængde på 12000 tons, der er nævnt i stk. 1, første afsnit.

KAPITEL II

HUSDYRBRUG OG MEJERIPRODUKTER

Artikel 6

1. I forbindelse med husdyrbrug, ydes der støtte til levering til OD af racerene dyr, dyr af handelsrace og produkter med oprindelse i EF.

2. Støttebetingelserne fastsættes under hensyntagen til OD's behov for forsyninger til igangsættelse af forskellige former for produktion og genetisk forædling af bestanden og til, hvilke racer der er bedst egnede til de lokale forhold. Støtten udbetales for levering af varer, der er i overensstemmelse med EF's retsforskrifter.

3. Støtten fastsættes under hensyntagen til følgende:

- forsyningsbetingelserne og navnlig forsyningsomkostningerne i OD som følge af departementernes geografiske beliggenhed

- varernes pris på EF's marked og på verdensmarkedet

- den eventuelle fritagelse for opkrævning af told ved indførsel fra tredjelande

- de økonomiske aspekter ved den påtænkte støtte.

4. Artikel 3, stk. 4 og 5, gælder for varer, hvortil der ydes støtte i henhold til stk. 1 i nærværende artikel.

5. Listen over de produkter og de støttebeløb, der er omhandlet i stk. 1, samt gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

Artikel 7

1. Indtil bestanden af lokale ungtyre når op på et tilstrækkeligt niveau til at sikre udviklingen af den lokale kødproduktion, kan der inden for grænsen i artikel 9 uden anvendelse af told, jf. artikel 30 i forordning (EF) nr. 1254/1999(10), til opfedning på stedet indføres ungtyre med oprindelse i tredjelande bestemt til konsum i OD.

Artikel 3, stk. 4 og 5, finder anvendelse på dyr, der er omfattet af fritagelsen i første afsnit.

2. Det antal dyr, der kan omfattes af fritagelsen i stk. 1, fastsættes, når der anses at være behov for indførsel under hensyn til udviklingen af den lokale produktion. Disse mængder samt gennemførelsesbestemmelserne vedrørende denne artikel, der bl.a. omfatter den mindste varighed af opfedningsperioden, fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2. Disse dyr er først og fremmest bestemt til producenter, i hvis besætning af dyr til opfedning mindst 50 % er dyr af lokal oprindelse.

Artikel 8

Følgende artikel indsættes i direktiv 72/462/EØF(11): "Artikel 31a

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 29 fravige bestemmelserne i dette direktiv for så vidt angår indførsel til de franske oversøiske departementer, jf. dog artikel 13 i direktiv 91/496/EØF(12) og artikel 18 i direktiv 97/78/EF(13).

I forbindelse med vedtagelsen af de beslutninger, som er omhandlet i foregående afsnit, fastsættes de regler, der skal gælde efter indførslen, efter samme procedure."

Artikel 9

1. Der ydes støtte som nævnt i andet afsnit, litra a) og b), til opretholdelse af traditionelle aktiviteter og kvalitativ forbedring af oksekødsproduktionen i det omfang, det er nødvendigt for forbruget i OD, som vurderes på grundlag af en periodisk opgørelse.

Der tages ved udarbejdelsen af opgørelsen også hensyn til de dyr, der leveres i henhold til artikel 6 og 7.

a) Oksekødsproducenterne får udbetalt et tillæg til den ammekopræmie, der er nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1254/1999. Tillægget er på 50 EUR pr. ammeko på bedriften på ansøgningstidspunktet.

b) Oksekødsproducenterne får udbetalt et tillæg til den slagtepræmie, der er nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1254/1999. Tillægget er på 25 EUR pr. dyr.

2. Bestemmelserne om:

a) det regionale loft over den særlige præmie, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1254/1999

b) det individuelle loft over ammekopræmien for de dyr, der holdes på bedriften, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 1254/1999

c) det nationale loft over slagtepræmien, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 1254/1999

d) belægningsgraden på bedriften, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 1254/1999,

gælder i OD hverken for den særlige præmie, ammekopræmien, slagtepræmien eller tillægspræmierne i stk. 1, litra a) og b).

3. De i stk. 1 og 2 nævnte basispræmier og tillægspræmier ydes hvert år for op til 10000 handyr, 35000 ammekøer og 20000 slagtedyr.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter den procedure, der er nævnt i artikel 23, stk. 2. De omfatter udarbejdelse af de i stk. 1 i nærværende artikel nævnte opgørelser og af eventuelle ændringer heraf for at tage højde for ændrede behov og

a) foreskriver, for så vidt angår den særlige præmie for handyr:

- "fastfrysning" under det regionale loft, som er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1254/1999, af det antal dyr, som den særlige præmie blev ydet for i OD for 1994

- ydelse af præmier for op til 90 dyr pr. aldersklasse, kalenderår og bedrift

b) for så vidt angår præmien for ammekøer:

- foreskriver disse regler bestemmelser for i fornødent omfang at sikre rettighederne for de producenter, der har modtaget en præmie i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1254/1999, og

- kan foreskrive, at der skal oprettes en særlig reserve for OD og særlige betingelser for tildeling eller gentildeling af rettigheder under hensyn til de mål, der tilstræbes i forbindelse med husdyrbrug; størrelsen af denne reserve fastlægges under hensyntagen til det loft, der er fastsat i stk. 3, og til det antal præmier, som er ydet for 1994

c) foreskriver, for så vidt angår slagtepræmien:

- "fastfrysning" under det nationale loft, som er fastsat i artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2342/1999(14), af det antal dyr, for hvilket slagtepræmien er ydet for år 2000.

Gennemførelsesbestemmelserne kan omfatte supplerende betingelser for ydelse af tillægspræmier.

Kommissionen kan efter samme procedure ændre de i stk. 3 nævnte lofter.

Artikel 10

1. Der ydes støtte til fremme af produktionen af komælk til dækning af OD's eget konsum af mejeriprodukter, som vurderes på grundlag af en opgørelse for hvert produktionsår. Mælk, der anvendes til fremstilling af skummetmælk bestemt til foder, er ikke støtteberettiget.

Støtten ydes til producenter og producentsammenslutninger for den mængde mælk, der leveres til mejerierne. Den udbetales via mejerierne.

Støtten udgør 8,45 EUR pr. 100 kg sødmælk.

Støtten udbetales hvert år for en mængde på højst 40000 t mælk.

2. Den tillægsafgiftsordning for producenter af komælk, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 3950/92, anvendes ikke i OD.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og den i stk. 1 nævnte opgørelse fastlægges af Kommissionen efter den procedure, der er nævnt i artikel 23, stk. 2.

Kommissionen kan efter samme procedure ændre maksimumsmængden i stk. 1, fjerde afsnit, i nærværende artikel.

Artikel 11

1. I perioden 2000-2006 ydes der støtte til gennemførelse på Martinique og Réunion af samlede programmer til støtte for produktion og markedsføring af lokale produkter fra husdyrbrugs- og mejerisektoren. For 2001 ydes støtten for årlige overgangsprogrammer. De samlede programmer har en varighed på fem år i perioden 2002-2006.

Programmerne kan omfatte sådanne foranstaltninger som gennemførelse af aktioner, der tilskynder til forbedring af kvalitet og hygiejne, til markedsføring, strukturering af sektorer, rationalisering af produktions- og markedsføringsstrukturerne, lokal kommunikation vedrørende kvalitetsproduktioner og ydelse af teknisk bistand. Programmerne må ikke omfatte anden støtte end de præmier, der udbetales i henhold til artikel 9 og 10.

Programmerne udarbejdes og gennemføres i snævert samråd mellem de af medlemsstaten udpegede kompetente myndigheder og de brancheorganisationer, der forefindes, og som anses for mest repræsentative inden for de berørte økonomiske sektorer.

2. Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2. De kompetente myndigheder forelægger Kommissionen forslag til programmer, der højst må løbe over fem år. De godkendes af Kommissionen efter proceduren i artikel 19, stk. 2. Kommissionen kan efter samme procedure udvide anvendelsesområdet for denne artikel til også at omfatte departementerne Guadeloupe og Fransk Guyana, forudsat at der er etableret brancheorganisationer i disse departementer.

3. De franske myndigheder fremlægger hvert år en rapport om programmets gennemførelse. Inden udgangen af 2005 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en vurderingsrapport vedrørende anvendelsen af foranstaltningen i denne artikel; rapporten ledsages eventuelt af passende forslag.

KAPITEL III

FRUGT, GRØNTSAGER, PLANTER OG BLOMSTER

Artikel 12

1. Der ydes støtte til frugter, grøntsager, blomster og levende planter henhørende under kapitel 6, 7 og 8 i den kombinerede nomenklatur, peber og krydderier henhørende under KN-kode 0904 samt krydderier henhørende under KN-kode 0910, som er produceret i OD og bestemt til at forsyne OD-markedet. For så vidt angår Martinique og Guadeloupe ydes der ikke støtte til bananer bortset fra pisang henhørende under KN-kode 0803 00 11.

Denne støtte ydes for produkter, der er i overensstemmelse med de i EF-bestemmelserne fastsatte fælles normer, eller hvis sådanne ikke findes, svarer til de specifikationer, der er anført i leveringskontrakterne.

Ydelsen af støtten er betinget af, at der indgås leveringskontrakter for et eller flere produktionsår mellem på den ene side individuelle producenter, producentsammenslutninger eller producentorganisationer som omhandlet i artikel 11, 13 og 14 i forordning (EF) nr. 2200/96(15), og på den anden side distributionsvirksomheder, restauratører eller myndigheder.

Støtten ydes til ovennævnte individuelle producenter, producentsammenslutninger eller producentorganisationer inden for rammerne af årlige mængder, der fastsættes for hver produktkategori.

Støtten, som udgør et fast beløb for hver af de berørte produktkategorier, som skal fastlægges, beregnes på grundlag af gennemsnitsværdien af de pågældende produkter. Den differentieres alt efter, om støttemodtageren er en af de producentorganisationer, som er omhandlet i artikel 11, 13 og 14 i forordning (EF) nr. 2200/96.

2. Der ydes en støtte på 6,04 EUR/kg for produktion af grøn vanille henhørende under KN-kode ex 0905 00 00 bestemt til fremstilling af tørret vanille (sort) eller vanilleresinoider.

Støtten ydes for en årlig maksimumsmængde på 75 t.

3. Der ydes en støtte på 44,68 EUR/kg til produktion af flygtige vegetabilske olier af geranium og vetiverrod henhørende hhv. under KN-kode 3301 21 og 3301 26.

Denne støtte udbetales for en årlig mængde på op til 30 t for geraniumolie og 5 t for vetiverrodolie.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2. Efter samme procedure fastsættes de produktkategorier og den støtte, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel, og revideres eventuelt de maksimumsmængder, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Artikel 13

1. Der ydes støtte til produktion af forarbejdede frugter og grøntsager, som fremstilles af frugter og grøntsager høstet i OD.

Produktionsstøtten ydes til forarbejdningsvirksomheder, som har betalt producenten en pris for råvaren, der mindst er lig med minimumsprisen, i henhold til kontrakter indgået mellem på den ene side producenterne eller deres organisationer, der skal være anerkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2200/96, og på den anden side forarbejdningsvirksomhederne eller deres lovligt oprettede sammenslutninger eller foreninger. Medlemsstaten fastsætter en minimumspris for råvaren under hensyntagen til produktionsomkostningerne for denne råvare.

2. Støttebeløbet, som udgør et fast beløb for hver af de berørte produktkategorier, beregnes på grundlag af priserne på den anvendte lokale råvare samt importpriserne for samme råvare.

3. Støtten ydes inden for rammerne af årlige mængder, der fastsættes for hver produktkategori.

4. Listen over forarbejdede produkter, som der ydes støtte til, samt gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2. De i stk. 2 i nærværende artikel nævnte produktkategorier og støttebeløb samt de i stk. 3 nævnte maksimumsmængder fastsættes efter samme procedure.

Artikel 14

1. De franske myndigheder forelægger Kommissionen et program til støtte for ananassektoren på Martinique.

Programmet indeholder foranstaltninger, der har til formål at forbedre betingelserne for produktion, markedsføring og forarbejdning af ananas, og bidrager til at forbedre sektorens konkurrenceevne og bevare de mindre bedrifter. Der kan ikke ydes støtte til ananasproduktion på Martinique i henhold til artikel 13.

2. De franske myndigheder forelægger Kommissionen forslag til programmer, der højst må løbe over fem år, sammen med en status over gennemførelsen af det foregående program, og programmerne godkendes efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

Artikel 15

1. Der ydes støtte til indgåelse af årskontrakter med henblik på afsætning og markedsføring af de produkter, der er nævnt i artikel 12, stk. 1. Støtten udbetales, hvis handelsmængden pr. produkt ikke overstiger 3000 tons om året pr. departement.

Kontrakterne indgås mellem på den ene side producenter eller producentorganisationer som omhandlet i artikel 11, 13 og 14 i forordning (EF) nr. 2200/96 og på den anden side fysiske og juridiske personer, som er etableret i resten af EF.

2. Støttebeløbet udgør 10 % af værdien af den afsatte produktion, frit leveret til bestemmelsesområdet.

3. Støtten ydes til købere, som forpligter sig til at afsætte produkter fra OD som led i de i stk. 1 omhandlede kontrakter.

4. Hvis de i stk. 1 fastsatte foranstaltninger gennemføres af fælles virksomheder, der med henblik på afsætning af produkter høstet i OD omfatter producenter i disse departementer eller producentsammenslutninger eller foreninger af sådanne og fysiske og juridiske personer, som er etableret i det øvrige EF, og hvis parterne forpligter sig til at sammenlægge den viden og knowhow, der er nødvendig for gennemførelsen af virksomhedens opgave i en periode på mindst tre år, forhøjes støttebeløbet i stk. 2 til 13 % af værdien af den produktionsmængde, som hvert år afsættes i fællesskab.

5. Den i nærværende artikel fastsatte støtte udbetales ligeledes, på de i stk. 1 til 4 fastsatte betingelser, for:

- produkter forarbejdet af frugter og grøntsager høstet i OD

- flygtige vegetabilske olier af geranium og vetiverrod henhørende hhv. under KN-kode 3301 21 og 3301 26

- tørret vanille (sort) henhørende under KN-kode ex 0905 00 00 samt vanilleresinoider henhørende under KN-kode 3301 90 90

for hvilke der er indgået årskontrakter med henblik på afsætning og markedsføring.

6. Der kan i et givet departement ydes støtte til mere end 3000 t meloner henhørende under KN-kode ex 0807 19 00 og 3000 tons ananas henhørende under KN-kode 0804 30 00, hvis den samlede støtteberettigede mængde for samtlige OD ikke overskrides.

7. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

KAPITEL IV

SUKKERRØR, SUKKER OG ROM

Artikel 16

1. Der kan ydes støtte til transport af sukkerrør fra den mark, hvor de er høstet, til modtagestederne, til producenter, for hvem de kompetente organer som fastsat af medlemsstaterne har udstedt bevis for levering til forarbejdningsindustrien.

2. Støttebeløbet fastsættes på grundlag af afstand og andre objektive transportkriterier; Det kan ikke udgøre mere end halvdelen af de transportomkostninger pr. t, der er fastsat af de franske myndigheder i hvert departement.

Artikel 17

1. For sukkerrør, der er produceret i OD, ydes der støtte til direkte forarbejdning til sukkersirup eller til rom af landbrugsoprindelse som defineret i artikel 1, stk. 4, litra a), nr. 2, i forordning (EØF) nr. 1576/89(16).

Støtten udbetales til sukkersirupproducenterne eller destillationsvirksomhederne på betingelse af, at de betaler sukkerrørproducenterne en minimumspris, der skal fastlægges.

2. Støtten udbetales

- ved produktion af sukkersirup: for en årlig maksimumsmængde på 250 tons

- ved produktion af alkohol af landbrugsoprindelse: for en samlet maksimumsmængde på 75600 HRA.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel, støttebeløbet og den i artikel 14, stk. 1, omhandlede minimumspris fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

KAPITEL V

GRAFISK SYMBOL

Artikel 19

1. Erhvervsorganisationerne foreslår, hvilke betingelser der skal gælde for anvendelsen af det grafiske symbol, der er indført for at øge kendskabet til og forbruget af uforarbejdede eller forarbejdede kvalitetslandbrugsprodukter, der er specifikke for OD som regioner i den yderste periferi. De franske myndigheder sender med udtalelse disse forslag til Kommissionen til godkendelse.

Kontrollen med symbolets anvendelse føres af en offentlig myndighed eller et organ, der er godkendt af de franske myndigheder.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter behov efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

AFSNIT III

PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER

Artikel 20

1. De franske myndigheder forelægger Kommissionen programmer til bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter. I programmerne fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, deres varighed og omkostninger. Programmer, der forelægges i henhold til denne artikel, vedrører ikke beskyttelsen af bananer.

2. EF bidrager til finansieringen af programmerne på grundlag af en teknisk analyse af situationen i den pågældende region.

3. EF's medfinansiering og støttebeløbet fastsættes efter proceduren i artikel 23, stk. 2. Efter samme procedure fastsættes det, hvilke foranstaltninger EF kan medfinansiere.

4. Medfinansieringen kan udgøre op til 60 % af de støtteberettigede udgifter. Udbetalingerne foretages på grundlag af dokumenter, der fremsendes af de franske myndigheder. Kommissionen kan om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der foretages for dens regning af de eksperter, som er omhandlet i artikel 21 i direktiv 2000/29/EF(17).

AFSNIT IV

UNDTAGELSESBESTEMMELSER PÅ STRUKTUROMRÅDET

Artikel 21

1. Uanset artikel 7 i forordning (EF) nr. 1257/1999 fastsættes den samlede støtte, udtrykt i procent af de støtteberettigede investeringer, til højst 75 % for investeringer, der bl.a. har til formål at fremme diversificering, omstrukturering eller omstilling til bæredygtigt landbrug på landbrugsbedrifter af en begrænset økonomisk størrelse, som fastlægges i det programtillæg, der er omhandlet i artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/1999.

2. Uanset artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1257/1999 fastsættes den samlede støtte, udtrykt i procent af de støtteberettigede investeringer, til højst 65 % for investeringer i virksomheder, der forarbejder og markedsfører landbrugsprodukter, som hovedsagelig kommer fra den lokale produktion, og som hører under sektorer, som fastlægges i det programtillæg, der omhandles i artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1260/1999.

3. Den begrænsning, der er fastsat i artikel 29, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1257/1999, gælder ikke for tropeskove og skovarealer beliggende i OD.

4. Uanset artikel 47, stk. 2, andet afsnit, tredje led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 udgør Fællesskabets finansielle deltagelse i de landbrugsmiljøforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 22, 23 og 24 i nærværende forordning, 85 %.

5. De foranstaltninger, der planlægges i medfør af denne artikel, beskrives kortfattet i enhedsprogrammeringsdokumenterne for OD, der omhandles i artikel 19 i forordning (EF) nr. 1260/1999.

AFSNIT V

ALMINDELIGE, AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter forvaltningsproceduren i artikel 23, stk. 2.

Artikel 23

1. Kommissionen bistås af den forvaltningskomité for korn, der er nedsat ved artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1766/92 eller af de forvaltningskomitéer, der er nedsat ved forordningerne om de fælles markedsordninger for de pågældende produkter.

For de landbrugsprodukter, der falder ind under forordning (EØF) nr. 827/68(18), og for de landbrugsprodukter, der ikke falder ind under nogen fælles markedsordning, bistås Kommissionen af den forvaltningskomité for humle, der er nedsat ved artikel 20 i forordning (EØF) nr. 1696/71(19).

Med hensyn til det grafiske symbol og de øvrige i denne forordning omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af den forvaltningskomité for friske frugter og grøntsager, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 2200/96.

Ved gennemførelsen af afsnit III bistås Kommissionen af den stående komité for plantesundhed, der er nedsat ved afgørelse 76/894/EØF(20).

Ved gennemførelsen af afsnit IV bistås Kommissionen af Komitéen for Udvikling og Omstilling i Regionerne og af Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne, der er nedsat ved hhv. artikel 48 og artikel 50 i forordning (EF) nr. 1260/1999.

2. Når der henvises til dette stykke anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

For afsnit III anvendes dog proceduren i artikel 18 i direktiv 2000/29/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3. Komitéerne vedtager selv deres forretningsordener.

Artikel 24

For de landbrugsprodukter i bilag I til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som traktatens artikel 87 til 89 gælder for, kan Kommissionen give tilladelse til driftsstøtte til produktion, forarbejdning og afsætning for at afhjælpe de særlige ulemper, der påhviler landbrugsproduktionen i OD som følge af departementernes fjerne beliggenhed, status som øsamfund og beliggenhed i den yderste periferi.

Artikel 25

Med undtagelse af artikel 21 udgør de i denne forordning fastsatte foranstaltninger interventioner til regulering af landbrugsmarkederne som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1258/1999(21).

Artikel 26

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i forordningen fastsatte kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner overholdes, og de underretter Kommissionen herom.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

Artikel 27

1. Frankrig forelægger Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

2. Senest når ordningen har været anvendt i fem år, forelægger Kommissionen en generel rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for virkningerne af de foranstaltninger, der er blevet gennemført i henhold til denne forordning; rapporten ledsages af passende forslag, hvis det er relevant.

Artikel 28

Forordning (EØF) nr. 3763/91 ophæves. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 3763/91 betragtes som henvisninger til nærværende forordning, jf. sammenligningstabellen i bilag II.

Forordning (EØF) nr. 525/77 ophæves fra produktionsåret 2002/03.

Kommissionen kan efter proceduren i artikel 23, stk. 2, fastsætte de overgangsforanstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre en harmonisk overgang fra den ordning, der gælder i 2000 eller produktionsåret 2000/01, til den ordning, der udgøres af de ved nærværende forordning fastsatte foranstaltninger. Den sikrer den nødvendige kontinuitet i tilfælde af forlængelse af de eksisterende foranstaltninger.

Artikel 29

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen. Dog anvendes

- artikel 10 fra den 1. januar 2001

- artikel 11 fra den 1. januar 2001

- artikel 16 på sukkerrør, der høstes fra produktionsåret 2002/03

- artikel 21 fra den 1. januar 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2001.

På Rådets vegne

B. Rosengren

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 14. juni 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(2) EFT L 399 af 30.12.1989, s. 39.

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 af 16. december 1991 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer (EFT L 356 af 24.12.1991, s. 1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000 (EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2).

(4) Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter (EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1256/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 73).

(5) Rådets forordning (EØF) nr. 525/77 af 14. marts 1977 om indførelse af en producentstøtteordning for ananaskonserves (EFT L 73 af 21.3.1977, s. 46). Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1699/85 (EFT L 163 af 22.6.1985, s. 12).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1). Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1447/2001 (se side 1 i denne EFT).

(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(9) Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1).

(10) Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21).

(11) Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg og svin samt fersk kød fra tredjelande (EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28). Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/79/EF (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31).

(12) Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56). Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/43/EF (EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1).

(13) Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9).

(14) Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 af 28. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne (EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30). Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 192/2001 (EFT L 29 af 31.1.2001, s. 7).

(15) Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000 (EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2).

(16) Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus (EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1). Forordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 3378/94 (EFT L 366 af 21.12.1994, s. 1).

(17) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1). Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/33/EF (EFT L 127 af 9.5.2001, s. 42).

(18) Rådets forordning (EØF) nr. 827/68 af 28. juni 1968 om en fælles markedsordning for visse varer der er anført i bilag II til traktaten (EFT L 151 af 30.6.1968, s. 16). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 105).

(19) Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle (EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 191/2000 (EFT L 23 af 28.1.2000, s. 4).

(20) Rådets afgørelse 76/894/EØF af 23. november 1976 om nedsættelse af en stående komité for plantesundhed (EFT L 340 af 9.12.1976, s. 25).

(21) Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103).

BILAG I

Produkter, som er omfattet af den i artikel 2 og 3 omhandlede særlige forsyningsordning

- Korn og kornprodukter bestemt til foder og konsum

- Humle

- Læggekartofler

- Vegetabilske olier bestemt til forarbejdningsindustrien

- Pulp, mos og koncentreret saft af frugter, bortset fra frugter, til hvis forarbejdning der ydes støtte i henhold til artikel 13

- Foderblandinger henhørende under KN-kode 2309 90 31, 2309 90 33, 2309 90 41, 2309 90 43, 2309 90 51 og 2309 90 53 (1)

(1) Kun for departementet Fransk Guyana og indtil den faktiske ibrugtagning af produktionsanlæggene; for indførte produkter er fritagelsen for importtold begrænset til de afgifter, der er fastsat i medfør af artikel 11 i forordning (EØF) nr. 1766/92.

BILAG II

Sammenligningstabel

>TABELPOSITION>

Top