32000R0452

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 452/2000

af 28. februar 2000

om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår evaluering af lønomkostningsstatistikkernes kvalitet

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer(1), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 530/1999 skal der fastsættes gennemførelsesbestemmelser om kvalitetsevalueringskriterierne og indholdet af kvalitetsrapporten.

(2) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom(2) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Kvalitetsevalueringskriterier og indholdet af kvalitetsrapporten

Kvalitetsevalueringskriterierne og indholdet af den kvalitetsrapport, som er omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 530/1999, er fastsat i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2000.

På Kommissionens vegne

Pedro SOLBES MIRA

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6.

(2) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

BILAG

KVALITETSEVALUERINGSKRITERIER OG INDHOLDET AF RAPPORTEN OM KVALITETEN AF LØNOMKOSTNINGSSTATISTIKKERNES KVALITET

FRIST FOR INDSENDELSE AF RAPPORTEN

Kvalitetsrapporten indsendes helst sammen med dataene og senest 24 måneder efter udløbet af den referenceperiode, for hvilken der er indsamlet data.

OVERGANGSPERIODE

Da kvalitetsrapportering er et nyt element i det europæiske statistiske system, skal de nationale statistiske kontorer have mulighed for gradvis at tilpasse deres værktøjer, viden og ressourcer til denne rapportering. Visse af de krav til indholdet af kvalitetsrapporten, der er anført nedenfor, er derfor frivillige i forbindelse med den første kvalitetsrapport, der skal indgives for den lønomkostningsundersøgelse, der har år 2000 som referenceår. Gennemførligheden og relevansen af disse frivillige krav vil blive vurderet på baggrund af de oplysninger, som medlemsstaterne rent faktisk indgiver, og på baggrund af de generelle fremskridt, der sker inden for statistiske metoder. Denne vurdering bør foretages af Eurostat og de nationale statistiske kontorer før den næste undersøgelse, således at man kan tage stilling til, om de frivillige krav fortsat skal være frivillige.

OMFANG

Oplysningerne kræves i det omfang, der ikke findes undtagelser i relevante råds- eller kommissionsforordninger. Det drejer sig om forordningerne om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer, arbejdsstyrkeundersøgelsen, statistik over erhvervsstrukturer og nationalregnskaber. Det samme gælder frivillige kendetegn eller opdelinger.

VIDEREFORMIDLING AF DE OPLYSNINGER, DER INDSAMLES GENNEM KVALITETSRAPPORTEN

Kvalitetskomponenternes relevans, aktualitet og punktlighed, tilgængelighed og klarhed og fuldstændighed vil hovedsagelig blive brugt til interne formål i det europæiske statistiske system.

Nøjagtighed, sammenlignelighed og kohærens er de komponenter, der hovedsagelig er af interesse for brugerne. Oplysningerne vil blive videreformidlet til brugerne gennem statistiske eller metodologiske dokumenter.

INDHOLD

NB:

Tabel A, B og C og de dertil hørende variabler (f.eks. A11, B1, D1 osv.) er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1726/1999 af 27. juli 1999 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønomkostninger(1).

1. Relevans

Frivilligt krav:

- En oversigt med brugerbeskrivelse, brugerbehovenes oprindelse og opfyldelse og statistikkernes relevans for brugerne.

2. Nøjagtighed

2.1. Stikprøvefejl

2.1.1. Sandsynlighedsudvælgelse

2.1.1.1. Systematiske fejl

Frivilligt krav:

- Systematiske fejl som følge af beregningsmetoden, hvis disse kan måles.

2.1.1.2. Varians

- Variationskoefficienter(2) opdelt efter strukturen i tabel A, B, og C for:

- årlige lønomkostninger pr. ansat (D1/A11+A121+A131)

- lønomkostninger pr. time (D1/B1).

- Variationskoefficienter opdelt efter strukturen i tabel A for:

- B1 Antal arbejdstimer udført af alle ansatte

- D1 Aflønning af ansatte

- D11 Løn (i alt)

- Den ved variansberegningen anvendte metodologi.

Frivillige krav:

- Variationskoefficienter opdelt efter strukturen i tabel B og C for:

- B1 Antal arbejdstimer udført af alle ansatte

- D1 Aflønning af ansatte

- D11 Løn (i alt).

- Variationskoefficienter opdelt efter strukturen i tabel A, B og C for:

- A1 Antal ansatte i alt

- A11 + A121 + A131 antal ansatte i alt omregnet til fuldtidsækvivalenter.

2.1.2. Anden udvælgelse end sandsynlighedsudvælgelse

Hvis der anvendes eksisterende kilder i de tilfælde, hvor beregning af en variationskoefficient ikke giver nogen mening, bør der i stedet gives en beskrivelse af mulige kilder til manglende præcision.

2.2. Andre fejl end stikprøvefejl

2.2.1. Fejl ved undersøgelsesgrundlaget

- Beskrivelse af de vigtigste fejlklassificeringer og problemer med for stor eller manglende dækning(3) i forbindelse med indsamlingen af data.

- Metoderne til behandling af disse eventuelle fejl.

Frivilligt krav:

- For stor dækning, manglende dækning og fejlklassificering i procent opdelt efter den stratificering, der anvendes ved stikprøveudvælgelsen.

De krævede oplysninger kan delvis udledes af rapporten om registerets kvalitet.

NB:

Hvis der anvendes individuelle administrative data, skal der indgives en tilsvarende analyse baseret på den administrative referencefil.

2.2.2. Måle- og behandlingsfejl

- Beskrivelse af de metoder, der anvendes til at begrænse måle- og behandlingsfejl(4).

Frivillige krav:

- Antal rettelser for de variabler, der kræves i tabel A, i procent af de enheder, for hvilke der foreligger svar for de pågældende variabler.

- Fejlprocenten ved dataindlæsning eller -kodning for variablerne:

- antal ansatte

- løn

- den lokale enheds aktivitet (hovedgrupper i NACE Rev. 1)

- region (NUTS 1)

- Metodologiske bemærkninger om beregningen af disse procentsatser(5).

2.2.3. Fejl på grund af manglende svar

- Besvarelsesprocenten(6) i alt og opdelt efter den stratificering, der er anvendt ved stikprøveudvælgelsen.

- En beskrivelse af de metoder, der er anvendt ved imputering og/eller omvægtning for manglende besvarelse.

NB:

Hvis der anvendes individuelle administrative data, svarer manglende adgang til den administrative fil eller datasættet til manglende besvarelse.

Frivillige krav:

- Besvarelsesprocenter for hver variabel. Procenten er forholdet mellem antallet af svar på et spørgsmål og antallet af respondenter.

- En beskrivelse af årsagerne til manglende besvarelse og en vurdering af systematiske fejl på grund af manglende besvarelse for et af de vigtigere spørgsmål i spørgeskemaet.

2.2.4. Fejl ved modelforudsætningerne

- Rapportering(7) om den eventuelle anvendelse af følgende modeller:

- til justering af regnskabsåret til kalenderåret

- til hensyntagen til små virksomheder

- til kombinering af data fra administrative kilder og undersøgelser.

NB:

Hvis der anvendes individuelle administrative data, skal der knyttes kommentarer til sammenhængen mellem de administrative begreber og de teoretiske statistiske begreber.

3. Aktualitet og punktlighed

- Nøgledata vedrørende dataindsamlingen: f.eks. den juridisk bindende frist for respondenterne i medlemsstaten, hvornår spørgeskemaerne og rykkerne og opfølgningen blev sendt ud, og hvornår arbejdet i marken fandt sted.

- Nøgledata om fasen efter dataindsamlingen: f.eks. start- og sluttidspunkt for kontrol af fuldstændighed, kodning og sandsynlighed, tidspunkt for kvalitetskontrol (resultatkongruens) og fortrolighedsforanstaltninger.

- Nøgledata vedrørende offentliggørelse: f.eks. hvornår de foreløbige og de detaljerede resultater blev beregnet og videreformidlet.

NB:

Punktligheden af dataindberetningen til Eurostat vil blive evalueret i forhold til forordningens bestemmelser om hyppighed og frister for dataindberetning.

4. Tilgængelighed og klarhed

- Et eksemplar af publikationen (publikationerne).

- Oplysning om, hvilke resultater der evt. sendes til de indberettende enheder, der indgår i stikprøven.

- Oplysning om formidlingsordningen for resultaterne (f.eks. til hvem resultaterne sendes).

- Et eksemplar af eventuelle metodologiske dokumenter om de statistikker, der er udarbejdet.

5. Sammenlignelighed

5.1. Sammenlignelighed i rum

- Der skal foretages en sammenligning mellem nationale begreber og EU-begreber, hvis der er forskelle specielt i definitionen af statistiske enheder, referencepopulationen, klassifikationer og definitioner af variabler i de indberettede resultater. Om muligt skal der sættes tal på forskellene.

NB:

Hvis klassifikationer og enheder kommer fra registeret, bør disse oplysninger komme fra rapporten om registerets kvalitet.

5.2. Sammenlignelighed i tid

- Oplysninger om ændringer i definitioner, dækning eller metoder og om muligt en evaluering af konsekvenserne af eventuelle ikke uvæsentlige ændringer.

6. Kohærens

NB:

Dette krav har to formål: at orientere brugerne om de begrebsmæssige forskelle, der er mellem forskellige kilder for variabler, som ligger meget tæt på hinanden, og som sædvanligvis har det samme navn i statistiske publikationer, og at give dem de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan vurdere, hvordan de skal gå fra et begreb til et andet. Det andet mål er at kontrollere, at statistikker, som principielt er ret kohærente begrebsmæssigt, giver sammenlignelige resultater for samme referencepopulation. Med disse mål for øje bør lønomkostningsstatistikker og andre statistikker, der sendes til Eurostat, sammenlignes ved hjælp af relevante procentsatser under anvendelse af nationale praktiske begreber og målinger. F.eks. har arbejdsstyrkeundersøgelsen en noget anderledes definition af beskæftigelse: I arbejdsstyrkeundersøgelsen er det de residente personers beskæftigelse, der måles, mens det i lønomkostningsundersøgelsen er beskæftigelsen på det nationale område, hvilket er kohærent med nationalregnskaberne og erhvervsstatistikkerne. Ved sammenligninger bør der også tages hensyn til, at lønomkostningsstatistikkerne er baseret på virksomheder med over ni ansatte.

6.1. Kohærens med statistikker fra arbejdsstyrkeundersøgelsen

Frivilligt krav:

- Redegørelse for de væsentligste forskelle i forholdet mellem "antal fuldtidsansatte og antal deltidsansatte" og forholdet mellem "deltidsansattes gennemsnitlige antal faktiske arbejdstimer og fuldtidsansattes gennemsnitlige antal faktiske arbejdstimer" i begge kilder. En oversigt efter økonomisk aktivitet (NACE Rev. 1, hovedafdeling C-K) ville være nyttig. Der skal også tages hensyn til begge kilders nøjagtighed og begreber.

6.2. Kohærens med statistikkerne over erhvervsstrukturer

Forordningen(8) om statistik over erhvervsstrukturer omfatter alle markedsmæssige aktiviteter i hovedafdeling C til K og M til O i NACE Rev. l.

De punkter, hvor disse kilder kommer nærmest hinanden, er anført i nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

- Redegørelse for de væsentligste forskelle vedrørende disse variabler under hensyn til hver kildes nøjagtighed og begreber (opdelt efter hovedafdelinger i NACE Rev. 1). Frivilligt kan der indberettes krydstabuleringer efter NUTS 1 og brede grupperinger i NACE Rev. 1 (C-D-E, F, G-H, I-J-K).

Frivillige krav:

Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvilke andre dele af statistikkerne der kan sammenlignes

>TABELPOSITION>

- Redegørelse for de væsentligste forskelle under hensyn til forskelle i begreberne. Disse sammenligninger kan krydstabuleres efter virksomhedsstørrelsesklasser og brede grupperinger i NACE Rev 1.

6.3. Kohærens med nationalregnskabet

De punkter, hvor disse kilder kommer hinanden nærmest hinanden, er anført i nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

- Redegørelse for de væsentligste forskelle under hensyn til forskelle i begreber og dækning og nøjagtigheden af hver statistik, hvis denne oplysning foreligger.

- Kommentarer til, hvordan lønomkostningsundersøgelsen er en kilde for nationalregnskaberne.

7. Fuldstændighed

- En liste over variabler og/eller opdelinger som krævet i forordningen, som eventuelt ikke foreligger, og grundene hertil.

(1) EFT L 203 af 3.8.1999, s. 28.

(2) Variationskoefficienten er forholdet mellem kvadratroden af estimatorens varians og den forventede værdi. Den beregnes ved hjælp af forholdet mellem kvadratroden af estimatet af stikprøvevariansen og den beregnede værdi. Ved beregningen af stikprøvevariansen må der tages hensyn til stikprøveplanen.

(3) For stor dækning vedrører enten fejlagtigt klassificerede enheder, som i realiteten falder uden for området (f.eks. hvis den pågældende lokale enheds aktivitet ikke ligger inden for hovedafdeling C-K i NACE Rev. 1), eller enheder, som i praksis ikke eksisterer. Manglende dækning vedrører (nye) enheder, som ikke indgår i undersøgelsesgrundlaget, enten på grund af egentlig etablering af enheden eller opsplitning af en virksomhed i mindre enheder, og fejlagtigt klassificerede enheder. Der tages ikke hensyn til undergrundsøkonomi. Fejlagtig klassificering vedrører forkert klassificering af enheder, som hører til målpopulationen.

(4) Målefejl er fejl, som opstår ved dataindsamlingen. Der er en hel række kilder til målefejl, herunder undersøgelsesværktøjer (formularen eller spørgeskemaet), respondenten, informationssystemet, dataindsamlingsmetoden og intervieweren. Behandlingsfejl er fejl, der opstår ved behandlingen af dataene efter indsamlingen, f.eks. indlæsning, kodning, redigering, vægtning og tabelbehandling af dataene.

(5) Fejlprocenten kan måles ved hjælp af standardteknikker for kvalitetskontrol, for eksempel ved at kontrollere kvaliteten af et udvalg af de behandlede spørgeskemaer (for at kontrollere fejlniveauet enten i kodningsfasen eller ved den dataredigering, som personalet i de nationale statistiske kontorer foretager).

(6) Procenten er forholdet mellem antallet af respondenter i forhold til antallet af spørgeskemaer, der er sendt til den udvalgte population.

(7) Kommentarerne hertil bør f.eks. omfatte udvælgelsesproceduren for disse modeller (dvs. hvorfor en given model er valgt frem for andre modeller), evt. den dertil hørende beregningsfejl for de tilsvarende estimater, elementer vedrørende kontrol af forudsætningerne for modellen, undersøgelse af modellens præcision under anvendelse af historiske data, sammenligning af de resultater, som modellen giver, med andre tilknyttede datakilder, anvendelsen af screening og krydsvalideringsundersøgelser, modellens følsomhed over for parameterberegning, valideringen af modellens datainput.

(8) EFT L 14 af 17.1.1997.