EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0398

98/398/EF: Kommissionens beslutning af 2. juni 1998 om principiel anerkendelse af, at det dossier, som er forelagt til grundig behandling med henblik på eventuel optagelse af BAS 615H, KBR 2738 (fenhexamid), oxadiargyl og DPX-KN128 (indoxacarb) i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, er fuldstændigt (meddelt under nummer K(1998) 1447) (EØS-relevant tekst)

EFT L 176 af 20.6.1998, p. 34–35 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/398/oj

31998D0398

98/398/EF: Kommissionens beslutning af 2. juni 1998 om principiel anerkendelse af, at det dossier, som er forelagt til grundig behandling med henblik på eventuel optagelse af BAS 615H, KBR 2738 (fenhexamid), oxadiargyl og DPX-KN128 (indoxacarb) i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, er fuldstændigt (meddelt under nummer K(1998) 1447) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 176 af 20/06/1998 s. 0034 - 0035


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2. juni 1998 om principiel anerkendelse af, at det dossier, som er forelagt til grundig behandling med henblik på eventuel optagelse af BAS 615H, KBR 2738 (fenhexamid), oxadiargyl og DPX-KN128 (indoxacarb) i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, er fuldstændigt (meddelt under nummer K(1998) 1447) (EØS-relevant tekst) (98/398/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/73/EF (2), særlig artikel 6, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge direktiv 91/414/EØF (i det følgende benævnt »direktivet«) skal der udarbejdes en EF-liste over godkendte aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler;

medlemsstaternes myndigheder har af ansøgerne fået forelagt et dossier med henblik på at få optaget fire aktive stoffer i direktivets bilag I;

BASF plc forelagde Det Forenede Kongeriges myndigheder et dossier vedrørende det aktive stof BAS 615H den 28. april 1997;

Bayer plc forelagde Det Forenede Kongeriges myndigheder et dossier vedrørende det aktive stof KBR 2738 (fenhexamid) den 8. maj 1997;

Rhône Poulenc Agro SpA forelagde de italienske myndigheder et dossier vedrørende det aktive stof oxadiargyl den 16. juni 1997;

Du Pont de Nemours France SA forelagde de nederlandske myndigheder et dossier vedrørende det aktive stof DPX-KN128 (indoxacarb) den 6. oktober 1997;

nævnte myndigheder gav Kommissionen resultaterne af en første undersøgelse af, om dossieret er fuldstændigt med hensyn til data- og informationskravene i direktivets bilag II, og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, i direktivets bilag III; derefter indsendte ansøgerne dossieret til Kommissionen og de øvrige medlemsstater i henhold til artikel 6, stk. 2;

dossieret vedrørende BAS 615H, KBR 2738 (fenhexamid), oxadiargyl og DPX-KN128 (indoxacarb) blev videregivet til Den Stående Komité for Plantesundhed den 18. februar 1998;

efter direktivets artikel 6, stk. 3, skal det på EF-plan bekræftes, at hvert dossier anses for principielt at opfylde data- og informationskravene i direktivets bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, i direktivets bilag III;

bekræftelsen er nødvendig, for at der kan foretages en grundig behandling af dossieret, og for at medlemsstaterne foreløbigt kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder det aktive stof, samtidig med at betingelserne i direktivets artikel 8, stk. l, navnlig kravet om, at der skal foretages en detaljeret vurdering af det aktive stof og plantebeskyttelsesmidlet ud fra direktivets krav, opfyldes;

ovenstående udelukker ikke, at der kan anmodes om yderligere data eller oplysninger fra ansøgeren, hvis det under den grundige behandling viser sig, at der er behov for sådanne, for at der kan træffes en afgørelse;

medlemsstaterne og Kommissionen går ud fra, at Det Forenede Kongerige vil foretage en grundig behandling af dossieret vedrørende BAS 615H og KBR 2738 (fenhexamid), at Italien vil foretage en grundig behandling af dossieret vedrørende oxadiargyl og at Nederlandene vil foretage en grundig behandling af dossieret vedrørende DPX-KN128 (indoxacarb);

Det Forenede Kongerige, Italien og Nederlandene fremlægger konklusionerne af behandlingen tillige med eventuelle anbefalinger om optagelse og eventuelle betingelser herfor for Kommissionen hurtigst muligt og senest i løbet af et år; når denne rapport foreligger, vil den grundige behandling blive fortsat med sagkyndig bistand fra alle medlemsstaterne i Den Stående Komité for Plantesundhed;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Følgende dossierer opfylder principielt data- og informationskravene i direktivets bilag II og for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det aktive stof, i direktivets bilag III under hensyntagen til de påtænkte anvendelsesformål:

1) Dossieret, som BASF plc indsendte til Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på optagelse af BAS 615H som aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og som blev videregivet til Den Stående Komité for Plantesundhed den 18. februar 1998.

2) Dossieret, som Bayer plc indsendte til Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på optagelse af KBR 2738 (fenhexamid) som aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og som blev videregivet til Den Stående Komité for Plantesundhed den 18. februar 1998.

3) Dossieret, som Rhône Poulenc Agro SpA indsendte til Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på optagelse af oxadiargyl som aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og som blev videregivet til Den Stående Komité for Plantesundhed den 18. februar 1998.

4) Dossieret, som Du Pont de Nemours France SA indsendte til Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på optagelse af DPX-KN128 (indoxacarb) som aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414/EØF, og som blev videregivet til Den Stående Komité for Plantesundhed den 18. februar 1998.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juni 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 230 af 19. 8. 1991, s. 1.

(2) EFT L 353 af 24. 12. 1997, s. 26.

Top