EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0081

96/81/EF: Kommissionens beslutning af 12. januar 1996 om ændring af beslutning 92/260/EØF, 93/196/EØF, 93/197/EØF og 94/467/EF for så vidt angår de kategorier af hovdyr af hankøn, som kravene med hensyn til equin viral arteritis gælder for (Tekst af betydning for EØS)

EFT L 19 af 25.1.1996, p. 53–55 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018R0659

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/81(1)/oj

31996D0081

96/81/EF: Kommissionens beslutning af 12. januar 1996 om ændring af beslutning 92/260/EØF, 93/196/EØF, 93/197/EØF og 94/467/EF for så vidt angår de kategorier af hovdyr af hankøn, som kravene med hensyn til equin viral arteritis gælder for (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 019 af 25/01/1996 s. 0053 - 0055


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12. januar 1996 om ændring af beslutning 92/260/EØF, 93/196/EØF, 93/197/EØF og 94/467/EF for så vidt angår de kategorier af hovdyr af hankøn, som kravene med hensyn til equin viral arteritis gælder for (Tekst af betydning for EØS) (96/81/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 15, litra b), nr. ii), artikel 16 og artikel 19, nr. ii),

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (2), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 9, stk. 1, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

Efter råd fra Den Videnskabelige Veterinærkomité blev det ved Kommissionens beslutning 95/329/EF (3) fastsat, hvilke kategorier af ukastrerede heste kravene med hensyn til equin viral arteritis skulle gælde for;

de sundhedsmæssige betingelser og bestemmelserne om udstedelse af sundhedscertifikat for midlertidig indførsel af registrerede heste og indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr er fastsat i Kommissionens beslutning 92/260/EØF (4) og 93/197/EØF (5), begge senest ændret ved beslutning 95/323/EF (6), og for indførsel af hovdyr til slagtning i Kommissionens beslutning 93/196/EØF (7), senest ændret ved beslutning 95/322/EF (8);

ved Kommissionens beslutning 94/467/EF (9) fastsættes der sundhedsmæssige garantier for transport af hovdyr fra et tredjeland til et andet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra c), i direktiv 91/496/EØF;

beslutning 92/260/EØF, 93/196/EØF, 93/197/EØF og 94/467/EF skal derfor ændres;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I kapitel »III. Oplysninger om sundhedstilstand« i sundhedscertifikat A, B, C, D og E i bilag II til beslutning 92/260/EØF affattes litra e), nr. v), således:

»v) når ovennævnte hest er et ukastreret handyr, som er over 180 dage, der enten ikke officielt er registreret equin viral arteritis i de sidste seks måneder (3)

eller

- en blodprøve fra dyret, som er taget inden for de sidste 21 dage før udførsel den . . . (5) er blevet undersøgt (4) ved en virusneutralisationsprøve for equin viral arteritis med negativt resultat ved en fortynding på 1:4

eller

dyrets fuldsæd ved en prøve udtaget inden for de sidste 21 dage før udførsel den . . . (5) er blevet undersøgt ved en virusisolationsprøve for equin viral arteritis med negativt resultat (3) (4)

eller

- dyret er vaccineret den . . . (5) mod equin viral arteritis under officiel veterinær kontrol med en vaccine, der er godkendt af myndighederne, i henhold til et af tre nedennævnte initialvaccinationsprogrammer og er blevet revaccineret med regelmæssige mellemrum (3) (4).

Programmer for initialvaccination mod equin viral arteritis:

NB: De vaccinationsprogrammer, der ikke gælder for ovennævnte dyr, overstreges.

a) Vaccinationen fandt sted og samme dag blev der taget en blodprøve, som viste sig negativ i en virusneutralisationsprøve ved en fortynding på 1:4.

b) Vaccinationen fandt sted i en isolationsperiode på højst 15 dage under officiel veterinær kontrol, der begyndte den dag, hvor der blev taget en blodprøve, som i den periode blev undersøgt ved en virusneutralisationsprøve med negativt resultat ved en fortynding på 1:4.

c) Vaccinationen fandt sted, da dyret var mellem 180 og 270 dage, i en isolationsperiode under officiel veterinær kontrol. I isolationsperioden viste to blodprøver taget med mindst ti dages mellemrum en stabil eller faldende antistoftiter i en virusneutralisationsprøve for equin viral arteritis«.

Artikel 2

I beslutning 93/196/EØF foretages følgende ændringer:

1) I kapitel »III. Oplysninger om sundhedstilstand« i bilag I udgår litra e), nr. v).

2) I kapitel »III. Oplysninger om sundhedstilstand« i bilag II affattes litra e), nr. v), således:

»v) når ovennævnte sending heste indbefatter ukastrerede handyr, der er over 180 dage, enten der officielt er registreret equin viral arteritis i de sidste seks måneder (4)

eller

- en blodprøve fra dyrene, som er taget inden for de sidste 21 dage før udførsel den . . . (5) er blevet undersøgt ved en virusneutralisationsprøve for equin viral arteritis med negativt resultat ved en fortynding på 1:4 (4)

eller

dyrenes fuldsæd ved en prøve udtaget inden for de sidste 21 dage før udførsel den . . . (5) er blevet undersøgt ved en virusisolationsprøve for equin viral arteritis med negativt resultat (4)

eller

- dyrene er vaccineret den . . . (5) mod equin viral arteritis under officiel veterinær kontrol med en vaccine, der er godkendt af myndighederne, i henhold til et af tre nedennævnte initialvaccinationsprogrammer og er blevet revaccineret med regelmæssige mellemrum (4).

Programmer for initialvaccination mod equin viral arteritis:

NB: - De vaccinationsprogrammer, der ikke gælder for ovennævnte dyr overstreges.

- Dokumenter vedrørende undersøgelse før vaccination, vaccination og revaccination skal attesteres.

- Hvis dyrene er vaccineret, specificeres det individuelle vaccinationsprogram for identificerede dyr.

a) Vaccinationen fandt sted, og samme dag blev der taget en blodprøve, som viste sig negativ i en virusneutralisationsprøve ved en fortynding på 1:4.

b) Vaccinationen fandt sted i en isolationsperiode på højst 15 dage under officiel veterinær kontrol, der begyndte den dag, hvor der blev taget en blodprøve, som i den periode blev undersøgt ved en virusneutralisationsprøve med negativt resultat ved en fortynding på 1:4.

c) Vaccinationen fandt sted da dyret var mellem 180 og 270 dage, i en isolationsperiode under officiel veterinær kontrol. I isolationsperioden viste to blodprøver taget med mindst ti dages mellemrum en stabil eller faldende antistoftiter i en virusneutralisationsprøve for equin viral arteritis«.

Artikel 3

I beslutning 93/197/EØF foretages følgende ændringer:

1) I kapitel »III. Oplysninger om sundhedstilstand« i sundhedscertifikat A, B, C, D og E i bilag II affattes litra e), nr. v), således:

»v) når ovennævnte hest er et ukastreret handyr, som er over 180 dage, der enten ikke officielt er registreret equin viral arteritis i de sidste seks måneder (*);

eller

- en blodprøve fra dyret, som er taget inden for de sidste 21 dage før udførsel den . . . (4) er blevet undersøgt ved en virusneutralisationsprøve for equin viral arteritis med negativt resultat ved en fortynding på 1:4 (*);

eller

- dyrets fuldsæd ved en prøve udtaget inden for de sidste 21 dage før udførsel den . . . (4) er blevet undersøgt ved en virusisolationsprøve for equin viral arteritis med negativt resultat

eller

- dyret er vaccineret den . . . (4) mod equin viral arteritis under officiel veterinær kontrol med en vaccine, der er godkendt af myndighederne, i henhold til et af tre nedennævnte initialvaccinationsprogrammer og er blevet revaccineret med regelmæssige mellemrum (*).

Programmer for initialvaccination mod equin viral arteritis:

NB: - De vaccinationsprogrammer, der ikke gælder for ovennævnte dyr overstreges.

- Dokumenter vedrørende undersøgelser før vaccination, vaccination for revaccination skal attesteres.

a) Vaccinationen fandt sted og samme dag blev der taget en blodprøve, som viste sig negativ i en virusneutralisationsprøve ved en fortynding på 1:4.

b) Vaccinationen fandt sted i en isolationsperiode på højst 15 dage under officiel veterinær kontrol, der begyndte den dag, hvor der blev taget en blodprøve, som i den periode blev undersøgt ved en virusneutralisationsprøve med negativt resultat ved en fortynding på 1:4.

c) Vaccinationen fandt sted da dyret var mellem 180 og 270 dage, i en isolationsperiode under officiel veterinær kontrol. I isolationsperioden viste to blodprøver taget med mindst ti dages mellemrum en stabil eller faldende antistoftiter i en virusneutralisationsprøve for equin viral arteritis«.

2) I sundhedscertifikat A og B ændres »(*)« til »(2)« og i certifikat C, D og E til »(3)«.

Artikel 4

I artikel 1, stk. 2, i beslutning 94/467/EF ændres »Dette certifikat skal bestå af rubrik I, II og III, i sundhedscertifikatet . . .« til »Dette certifikat skal bestå af rubrik I, II og III undtagen litra e), nr. v), i sundhedscertifikatet . . .«.

Artikel 5

Denne beslutning anvendes fra femtendedagen efter, at den er meddelt medlemsstaterne.

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 42.

(2) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 56.

(3) EFT nr. L 191 af 12. 8. 1995, s. 36.

(4) EFT nr. L 130 af 15. 5. 1992, s. 67.

(5) EFT nr. L 86 af 6. 4. 1993, s. 16.

(6) EFT nr. L 190 af 11. 8. 1995, s. 11.

(7) EFT nr. L 86 af 6. 4. 1993, s. 7.

(8) EFT nr. L 190 af 11. 8. 1995, s. 9.

(9) EFT nr. L 190 af 26. 7. 1994, s. 28.

Top