31994R3122

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 3122/94 af 20. december 1994 om fastlaeggelse af kriterierne for risikoanalysen for saa vidt angaar landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitution

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 386/90 af 12. februar 1990 om kontrol i forbindelse med udfoersel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beloeb (1), aendret ved forordning (EF) nr. 163/94 (2), saerlig artikel 6, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i naevnte forordning kan satsen paa 5 % pr. varesektor erstattes med en sats paa 5 % for alle sektorer taget under ét, saafremt medlemsstaten for de varer, der skal underkastes fysisk kontrol, anvender et udvaelgelsessystem, der er baseret paa risikoanalyse; under overholdelse af minimumssatsen paa 2 %; det er berettiget at reducere kontrolsatsen for varer uden for bilag II;

udvaelgelseskriterierne skal fastlaegges efter proceduren i artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 386/90;

det er noedvendigt at indfoere disse kriterier inden den 1. januar 1995, da det i den nye udformning af artikel 3, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 386/90 er fastsat, at risikoanalysen anvendes fra naevnte dato;

i Kommissionens strategiske program for bekaempelse af svig er der lagt vaegt paa oeget anvendelse af risikoanalyse isaer paa grundlag af udnyttelse af databaser; i programmet laegges der endvidere vaegt paa samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, idet myndighederne skal soerge for, at risikoanalysen foretages med stor diskretion;

disse foranstaltninger er noedvendige og hensigtsmaessige, og de boer anvendes ensartet;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra alle de beroerte forvaltningskomitéer -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formaalet med risikoanalysen er at maalrette den fysiske kontrol mod de varer, fysiske og juridiske personer samt sektorer, der frembyder den stoerste risiko. Analysen identificerer risiciene og bestemmer risikoniveauet, saa de varer, der skal kontrolleres fysisk, kan udvaelges.

Naar medlemsstaterne anvender risikoanalyse i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EOEF) nr. 386/90, kan de bl.a. anvende foelgende kriterier ved udvaelgelsen af udfoerselsangivelserne for de varer, der skal kontrolleres fysisk:

1) for varen:

- oprindelsen

- kvaliteten

- kendetegnene i forbindelse med varebeskrivelsen i restitutionsnomenklaturen

- vaerdien

- varens toldsituation

- risikoen for tariferingsforskydning

- restitutionssatsens afhaengighed af varernes tekniske specificitet og praesentation (indhold af fedt, vand, koed, aske, emballering osv.)

- produkt, der nu ogsaa giver ret til restitution

- maengden

- tidligere analyseproever

- bindende tariferingsoplysninger

2) for handelen:

- samhandelens hyppighed

- fremkomst af anormal handel og/eller af en ny handel

- svigagtige handelstransaktioner

3) for restitutionsnomenklaturen:

- restitutionssatsen

- de nomenklaturer, som der oftes anmodes om eksportrestitutioner for

- risiko for forskydning af restitutionssatser i forbindelse med varernes tekniske specificitet og praesentation (indhold af fedt, vand, koed, aske, emballering osv.)

4) for eksportoeren:

- omdoemme og paalidelighed

- finansiel situation

- ny eksportoer

- eksportforretninger, hvis oekonomisk berettigelse ikke paa forhaand kan forklares

- eksportoerens tidligere tvistemaal, isaer i forbindelse med svig

5) for uregelmaessigheder:

- paaviste eller formodede uregelmaessigheder i bestemte varesektorer

6) for de anvendte toldordninger:

- normal procedure for udfoerselsangivelse

- forenklet procedure for udfoerselsangivelse

- antagelse af udfoerselsangivelse eller anvendelse af artikel 790 og 791 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2454/93 (3)

7) for de naermere forhold ved ydelsen af eksportrestitution

- praefinansiering i uforandret stand eller ved forarbejdning

- direkte eksport

- proviantering.

Artikel 2

Ved anvendelsen af kriterierne i artikel 1 soerger myndighederne for at overholde tavshedspligten og holde personlige oplysninger, som de raader over eller faar kendskab til, i hvilken form det end maatte vaere, fortrolige. De soerger bl.a. for, at disse oplysninger nyder den beskyttelse, som deres respektive nationale lovgivninger og de analoge bestemmelser i EF-retten yder tilsvarende oplysninger.

Disse oplysninger maa desuden ikke anvendes til andre formaal end dem, der er fastsat i naervaerende forordning.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne og Kommissionen vurderer i faellesskab disse kriteriers paalidelighed og relevans paa grundlag af den indhoestede erfaring for eventuelt at tilpasse udvaelgelsessystemet og -parametrene med henblik paa at styrke den fysiske kontrols effektivitet og maalrettethed.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen:

- de trufne foranstaltninger, bl.a. hvilke nationale instrukser, der er meddelt de nationale myndigheder med henblik paa anvendelse af et udvaelgelsessystem baseret paa risikoanalyse under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede kriterier

- de saerlige tilfaelde, der kan interessere de oevrige medlemsstater.

3. Medlemsstaterne soerger for, at et centralt organ koordinerer oplysningerne om risikoanalyse.

Artikel 4

Anvender en medlemsstat et udvaelgelsessystem baseret paa risikoanalyse, tages der ikke hensyn til procentsatsen for fysisk kontrol af varer uden for bilag II ved beregning af, om den samlede procentsats paa 5 % for alle varesektorer er overholdt. I saa tilfaelde anvendes der en minimumssats paa 2 % for varer uden for bilag II.

Artikel 5

Denne forordning traeder i kraft paa syvendedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1995 for udfoerselsangivelser, der antages fra naevnte dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. december 1994.

Paa Kommissionens vegne

René STEICHEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 42 af 16. 2. 1990, s. 6.

(2) EFT nr. L 24 af 29. 1. 1994, s. 2.

(3) EFT nr. L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.