31994R3094

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 3094/94 af 12. december 1994 om aendring af forordning (EOEF) nr. 4045/89 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgaar i ordningen for finansiering gennem Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Efter Raadets forordning (EOEF) nr. 4045/89 (3) skal medlemsstaterne kontrollere de foranstaltninger, der indgaar i ordningen for finansiering gennem Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen;

reglerne for udvaelgelse af de virksomheder, der skal kontrolleres, jf. artikel 2 i naevnte forordning, boer aendres for at tage hensyn til udviklingen i anvendelsen af risikoanalyseteknik i forbindelse med andre kontrolforanstaltninger og for at give medlemsstaterne stoerre smidighed ved udvaelgelsen af virksomheder;

det er noedvendigt at goere det klart, at de forretningspapirer, der skal kontrolleres, indbefatter optegnelser om produktionen og om produkternes art samt registrering i elektroniske dataoplagringssystemer;

visse foranstaltninger, som medfoerer udbetalinger direkte til producenterne, herunder foranstaltninger, der er omfattet af det integrerede system for forvaltning og kontrol indfoert ved forordning (EOEF) nr. 3508/92 (4), boer holdes uden for anvendelsesomraadet for forordning (EOEF) nr. 4045/89;

det er hensigtsmaessigt at sikre overensstemmelse mellem embedsmaendenes befoejelser og opgaver efter henholdsvis forordning (EOEF) nr. 4045/89 og Raadets forordning (EOEF) nr. 595/91 af 4. marts 1991 om uregelmaessigheder og tilbagebetaling af beloeb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den faelles landbrugspolitik samt om oprettelse af et informationssystem paa dette omraade (5);

medlemsstaternes befoejelser til at gribe ind, naar forretningspapirerne er utilstraekkelige eller befinder sig uden for Faellesskabets omraade, boer praeciseres naermere;

proceduren for gensidig bistand som omhandlet i artikel 7 i forordning (EOEF) nr. 4045/89 boer strammes;

i naevnte forordnings femte anvendelsesaar er der behov for stoerre smidighed ved tildelingen af Faellesskabets bidrag til daekning af ekstraudgifter som fastsat i forordningens artikel 13, 14 og 15; det boer fastsaettes, at de disponible beloeb under artikel 13 og 14 sammenlaegges og anvendes paa forskellige typer udgifter uden skelnen;

hvis kontrolpersonalet ledsages af tjenestemaend fra Kommissionen eller fra andre medlemsstater, er det noedvendigt at klarlaegge sidstnaevnte kategoriers status -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EOEF) nr. 4045/89 aendres saaledes:

1) Artikel 1, stk. 2, affattes saaledes:

»2. Ved »forretningspapirer« forstaas i denne forordning alle boeger, registre, fakturaer, bilag, regnskaber, produktions- og kvalitetsoptegnelser, og korrespondance vedroerende virksomhedens erhvervsaktivitet samt forretningsmaessige oplysninger, uanset form, inklusive elektronisk oplagrede data, hvis disse papirer eller data har direkte eller indirekte forbindelse med de i stk. 1 naevnte foranstaltninger.«

2) I artikel 1 tilfoejes foelgende stykker:

»3. Ved »tredjepart« forstaas i denne forordning enhver fysisk eller juridisk person, som har direkte eller indirekte forbindelse med de foranstaltninger, der indgaar i ordningen for finansiering gennem EUGFL, Garantisektionen.

4. Denne forordning gaelder ikke for foranstaltninger, der er omfattet af det integrerede system for forvaltning og kontrol indfoert ved forordning (EOEF) nr. 3508/92 (*). I overensstemmelse med artikel 19 udarbejder Kommissionen en liste over andre foranstaltninger, som naervaerende forordning heller ikke gaelder for.

(*) EFT nr. L 355 af 5. 12. 1992, s. 1.«

3) I artikel 2, stk. 2, foerste afsnit, aendres beloebet 60 000 ECU til 100 000 ECU, og ordet »kalenderaar« aendres til »EUGFL-regnskabsaar«.

4) I artikel 2, stk. 2, udgaar andet og tredje afsnit.

5) I artikel 2, stk. 2, indsaettes foelgende afsnit efter foerste afsnit:

»I forbindelse med hver kontrolperiode, begyndende med perioden 1995/96, udvaelger medlemsstaterne, uden at deres forpligtelser efter stk. 1 beroeres heraf, de virksomheder, der skal kontrolleres, paa grundlag af en risikoanalyse af eksportrestitutionssektoren og af alle andre foranstaltninger, som analysen skal anvendes paa. Medlemsstaterne forelaegger Kommissionen deres forslag til anvendelse af risikoanalysen. Disse forslag skal indeholde alle relevante oplysninger om fremgangsmaade, teknik, kriterier og gennemfoerelsesmetode. De forelaegges senest den 1. december i aaret forud for begyndelsen af den kontrolperiode, som de vedroerer. Medlemsstaterne tager hensyn til de kommentarer til deres forslag, som Kommissionen fremsaetter inden otte uger efter modtagelsen heraf.

For kontrolperioden 1995/96 skal forslagene vedroerende risikoanalysen tilsendes Kommissionen senest den 1. februar 1995.

Med hensyn til foranstaltninger, hvor medlemsstaten ikke mener, at risikoanalyse skal anvendes, er kontrol obligatorisk for virksomheder, hvor summen af indtaegter eller udgifter eller summen af disse to beloeb inden for finansieringsordningen under EUGFL, Garantisektionen, har vaeret paa over 300 000 ECU, og som ikke er kontrolleret efter denne forordning i nogen af de to forudgaaende kontrolperioder.«

6) I artikel 2, stk. 2, sidste afsnit, aendres beloebet 10 000 ECU til 30 000 ECU.

7) Artikel 2, stk. 4, andet afsnit, affattes saaledes:

»Kontrollen skal daekke en periode paa mindst tolv maaneder, der slutter i den forudgaaende kontrolperiode; den kan udvides til at daekke perioder, som medlemsstaten fastsaetter, og som ligger forud for eller foelger efter tolv-maaneders perioden.«

8) I artikel 2, stk. 5, aendres »artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 283/72« til »artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 595/91 (*)« og foelgende fodnote indsaettes nederst paa siden: »(*) EFT nr. L 67 af 14. 3. 1991, s. 11.«

9) I artikel 3, stk. 1, affattes indledningsafsnittet og foerste og andet led saaledes:

»1. Noejagtigheden af de vigtigste kontrollerede data verificeres gennem et passende antal krydskontroller i forhold til den foreliggende risiko, herunder om noedvendigt tredjeparters forretningspapirer; dette omfatter bl.a.:

- sammenholdelse med forretningspapirer fra leverandoerer, kunder, transportvirksomheder og andre tredje parter

- eventuelt fysisk kontrol af lagrenes stoerrelse og art.«

10) Artikel 3 tilfoejes foelgende stykke:

»3. Ved udvaelgelsen af de foranstaltninger, der skal kontrolleres, skal der tages fuldt hensyn til omfanget af den foreliggende risiko.«

11) Artikel 5, stk. 1, affattes saaledes:

»1. De ansvarlige for virksomhederne eller en tredjepart skal sikre sig, at alle forretningspapirer og supplerende oplysninger stilles til raadighed for kontrolpersonalet eller andre personer, der er bemyndiget til at foretage saadan kontrol. Elektronisk oplagrede data fremsendes paa et passende datamedium.«

12) I artikel 5 tilfoejes foelgende stykke:

»3. Hvis forretningspapirer, der opbevares af virksomheden, ved kontrollen i medfoer af denne forordning anses for uegnede i kontroloejemed, anmodes virksomheden om for fremtiden at udfaerdige papirerne efter anvisning fra den medlemsstat, der er ansvarlig for kontrollen, uden at forpligtelserne i andre forordninger om den paagaeldende sektor herved tilsidesaettes.

Medlemsstaterne fastsaetter den dato, fra hvilken saadanne papirer skal udfaerdiges.

Hvis alle eller en del af de forretningspapirer, der kraeves kontrolleret i medfoer af denne forordning, findes hos en virksomhed, der tilhoerer samme koncern, selskab eller virksomhedssammenslutning under faelles ledelse som den kontrollerede virksomhed, uanset om den befinder sig inden for eller uden for Faellesskabets omraade, stiller den kontrollerede virksomhed disse forretningspapirer til raadighed for kontrolpersonalet paa et sted og et tidspunkt, der fastsaettes af den medlemsstat, der er ansvarlig for, at kontrollen udfoeres.«

13) Artikel 7 affattes saaledes:

»Artikel 7

1. Medlemsstaterne yder hinanden fornoeden bistand i forbindelse med den kontrol, der er fastsat i artikel 2 og 3:

- hvis en virksomhed eller tredjepart er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor udbetaling og/eller indbetaling af det paagaeldende beloeb har fundet sted eller skulle have fundet sted

- eller en anden end den, hvor de papirer og oplysninger, der er noedvendige for kontrollen, befinder sig.

Kommissionen kan samordne faelles aktioner vedroerende gensidig bistand mellem to eller flere medlemsstater. Bestemmelser om saadan samordning fastlaegges i overensstemmelse med artikel 19.

2. I loebet af de foerste tre maaneder efter det EUGFL-regnskabsaar, hvor udbetaling og/eller indbetaling har fundet sted, sender medlemsstaterne en liste over de i stk. 1, foerste afsnit, naevnte virksomheder til hver medlemsstat, hvor saadanne virksomheder er etableret. Listen skal indeholde alle de oplysninger, som de medlemsstater, der modtager den, har behov for, for at kunne identificere de paagaeldende virksomheder og opfylde deres kontrolforpligtelser. De medlemsstater, der modtager listen, er ansvarlige for kontrollen af saadanne virksomheder efter artikel 2. Der sendes et eksemplar af hver liste til Kommissionen.

Den medlemsstat, i hvilken udbetaling eller indbetaling har fundet sted, kan anmode den medlemsstat, i hvilken virksomheden er etableret, om at foretage kontrol af nogle af virksomhederne paa denne liste i henhold til artikel 2, idet noedvendigheden af anmodningen og isaer de risici, der er tale om, skal anfoeres.

Den medlemsstat, der modtager anmodningen, skal tage behoerigt hensyn til de risici, der er forbundet med virksomheden, og som den medlemsstat, der fremsaetter anmodningen, skal oplyse om.

Den medlemsstat, der modtager anmodningen, underretter den anmodende medlemsstat om, hvorledes anmodningen foelges op. Hvis der foretages kontrol af en virksomhed, der figurerer paa denne liste, underretter den medlemsstat, der har udfoert kontrollen, den anmodende medlemsstat om resultaterne af kontrollen senest tre maaneder efter udloebet af kontrolperioden.

Der sendes en kopi af enhver saadan anmodning til Kommissionen.

3. I loebet af de foerste tre maaneder efter det EUGFL-regnskabsaar, hvor udbetaling har fundet sted, sender hver medlemsstat Kommissionen en liste over de virksomheder, der er etableret i et tredjeland, og for hvilke udbetaling og/eller indbetaling af det paagaeldende beloeb har fundet sted eller skulle have fundet sted i vedkommende medlemsstat.

4. Hvis virksomhedskontrol foretaget i overensstemmelse med artikel 2 kraever, at der indhentes yderligere oplysninger fra en anden medlemsstat, bl.a. i form af krydskontrol, jf. artikel 3, kan der fremsaettes saerlige behoerigt begrundede anmodninger om kontrol. Der sendes en kopi af enhver saadan anmodning til Kommissionen.

Den medlemsstat, som modtager anmodningen om kontrol, skal efterkomme denne inden seks maaneder efter modtagelsen; kontrolresultaterne meddeles snarest muligt den anmodende medlemsstat og Kommissionen.

5. Kommissionen fastsaetter i overensstemmelse med artikel 19 minimumskravene til indholdet af de anmodninger, der er omhandlet i stk. 2 og 4.«

14) I artikel 9, stk. 5, aendres aaret »1991« til »1996«, og andet punktum udgaar.

15) I artikel 10, stk. 3, aendres »seks« til »otte«.

16) Artikel 10, stk. 6, udgaar.

17) I artikel 16 tilfoejes foelgende stykke:

»1. a) I denne forordnings femte anvendelsesaar sammenlaegges de i artikel 13 og artikel 14 omhandlede beloeb, som svarer til det fulde EF-bidrag. Inden for dette sammenlagte beloeb daekker Faellesskabet uden skelnen 25 % af medlemsstaternes udgifter som fastsat i artikel 13, 14 og 15.«

18) Artikel 21 aendres saaledes:

a) Det nuvaerende afsnit bliver til stk. 1, og foelgende punktum tilfoejes:

»Sidstnaevnte data fremsendes efter anmodning paa et passende datamedium.«

b) Foelgende stykker tilfoejes:

»2. Den i artikel 2 naevnte kontrol udfoeres af medlemsstatens embedsmaend.

Tjenestemaend fra Kommissionen kan deltage i denne kontrol. De kan ikke selv udoeve de kontrolbefoejelser, der er tillagt nationale embedsmaend; de skal dog have adgang til de samme lokaler og de samme papirer som medlemsstatens embedsmaend.

3. Naar kontrollen finder sted efter artikel 7, kan embedsmaend fra den medlemsstat, der har fremsat anmodningen, med samtykke fra den medlemsstat, der modtager anmodningen, overvaere kontrollen i denne medlemsstat og faa adgang til de samme lokaler og de samme papirer som den paagaeldende medlemsstats embedsmaend.

Embedsmaend fra den anmodende medlemsstat, der overvaerer kontrollen i den medlemsstat, som modtager anmodningen, skal til enhver tid kunne godtgoere, at de er embedsmaend. Kontrollen foretages altid af embedsmaend i den medlemsstat, der modtager anmodningen.

4. For saa vidt nationale strafferetlige bestemmelser forbeholder udfoerelsen af visse handlinger for saerlige embedsmaend udpeget i henhold til national lovgivning, overvaerer Kommissionens tjenestemaend og embedsmaend fra den i stk. 3 naevnte anmodende medlemsstat ikke udfoerelsen af disse handlinger. Bl.a. deltager de under ingen omstaendigheder i husundersoegelser eller formel afhoering af personer i henhold til medlemsstatens straffelovgivning. De har dog adgang til de oplysninger, der er indhentet i denne forbindelse.«

Artikel 2

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den finder anvendelse med virkning fra kontrolperioden 1995/96.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. december 1994.

Paa Raadets vegne

J. BORCHERT

Formand

(1) EFT nr. C 175 af 28. 6. 1994, s. 7.

(2) Udtalelse afgivet den 18. november 1994 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. L 388 af 30. 12. 1989, s. 18.

(4) EFT nr. L 355 af 5. 12. 1992, s. 1. Forordningen er aendret ved forordning (EF) nr. 165/94 (EFT nr. L 24 af 29. 1. 1994, s. 6).

(5) EFT nr. L 67 af 14. 3. 1991, s. 11.