31991L0439

RAADETS DIREKTIV af 29. juli 1991 om koerekort (91/439/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 75,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Som led i den faelles transportpolitik og med henblik paa at bidrage til at forbedre faerdselssikkerheden paa vejene samt for at oege bevaegeligheden for personer, som bosaetter sig i en anden medlemsstat end den, hvor de har bestaaet en koereproeve, er det oenskeligt, at der findes et nationalt koerekort efter en EF-model, som medlemsstaterne anerkender gensidigt, og som ikke skal ombyttes;

et foerste skridt i den retning var udstedelsen af Raadets foerste direktiv 80/1263/EOEF af 4. december 1980 om indfoerelse af et EF-koerekort(4), som foreskriver en EF-model for nationale koerekort, medlemsstaternes gensidige anerkendelse af nationale koerekort og ombytning af koerekort for indehavere, som skifter bopael eller arbejdssted fra en medlemsstat til en anden; disse fremskridt boer foelges op;

EF-modellen for nationale koerekort, der er indfoert ved direktiv 80/1263/EOEF, boer tilpasses, blandt andet for at tage hensyn til harmoniseringen af kategorierne og underkategorierne af koeretoejer og for at goere det lettere at forstaa koerekortene saavel i som uden for Faellesskabet;

af hensyn til faerdselssikkerheden er det noedvendigt at fastsaette minimumskrav for udstedelse af koerekort;

det fastsaettes i artikel 3 i direktiv 80/1263/EOEF, at der skal vedtages endelige bestemmelser, der tager sigte paa, at de i denne artikel omhandlede koeretoejskategorier skal vaere almindeligt gaeldende i Faellesskabet uden mulighed for undtagelser, hvilket ogsaa skal gaelde for vilkaarene for koerekorts gyldighed;

der boer vaere mulighed for at underopdele de naevnte koeretoejskategorier for isaer at fremme en gradvis adgang til at foere disse koeretoejer af hensyn til faerdselssikkerheden og for at tage hensyn til den nuvaerende situation i de forskellige medlemsstater;

der skal vedtages saerlige bestemmelser med henblik paa at lette fysisk handicappedes adgang til at foere et koeretoej;

artikel 10 i direktiv 80/1263/EOEF foreskriver en mere gennemgribende harmonisering af normerne for de proever, som foereren skal bestaa, og for udstedelse af koerekort; med henblik herpaa boer det fastsaettes, hvilke kundskaber og faerdigheder samt hvilken adfaerd der maa kraeves for at foere motorkoeretoejer, og koereproeven skal udformes i overensstemmelse hermed, og minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at foere saadanne koeretoejer skal defineres paa ny;

bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 80/1263/EOEF, saerlig den tvungne ombytning af koerekortet inden et aar i tilfaelde af bopaelsaendring, er en hindring for den frie bevaegelighed for personer og kan ikke accepteres i betragtning af de fremskridt, der er naaet inden for rammerne af den europaeiske integration;

medlemsstaterne boer desuden ud fra hensynet til vejtrafikken og faerdselssikkerheden kunne anvende de nationale forskrifter for inddragelse, suspension og annullation af koerekortet paa indehaveren af et koerekort, som har erhvervet sin saedvanlige bopael paa deres omraade -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. I overensstemmelse med dette direktiv indfoerer medlemsstaterne nationale koerekort, som svarer til den EF-model, der er afbildet i bilag I.

2. De koerekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt.

3. Naar indehaveren af et gyldigt koerekort erhverver saedvanlig bopael i en anden medlemsstat end den, der har udstedt koerekortet, kan vaertsmedlemsstaten lade sine nationale bestemmelser med hensyn til gyldighedsperiode, laegekontrol og fiskale forhold finde anvendelse paa den paagaeldende person og kan paafoere koerekortet saadanne paategninger, som er noedvendige af administrative hensyn.

Artikel 2

1. Nationalitetsbetegnelse for den medlemsstat, der har udstedt et koerekort, skal fremgaa af maerket paa side 1 i modellen til EF-koerekortet.

2. Medlemsstaterne traeffer passende foranstaltninger til at undgaa risiko for, at koerekort forfalskes.

3. Med samtykke fra Kommissionen kan medlemsstaterne tilpasse modellen i bilag I i det omfang, edb-behandling af koerekort goer det paakraevet.

Artikel 3

1. Det i artikel 1 omhandlede koerekort giver ret til at foere foelgende kategorier af koeretoejer:

kategori A:

-motorcykel, med eller uden sidevogn

kategori B:

-bil med tilladt totalmasse paa ikke over 3 500 kg med hoejst otte siddepladser foruden foererens plads; til en saadan bil kan kobles et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa ikke over 750 kg

-enhed bestaaende af et traekkende koeretoej af kategori B og et paahaengskoeretoej med samlet tilladt totalmasse paa ikke over 3 500 kg og med en tilladt totalmasse for paahaengskoeretoejet, der ikke overstiger det traekkende koeretoejs egenmasse

kategori B+E:

-enhed af sammenkoblede koeretoejer, som bestaar af et traekkende koeretoej af kategori B og et paahaengskoeretoej, men som ikke henhoerer under kategori B

kategori C:

-bil med tilladt totalmasse paa over 3 500 kg, bortset fra de under D naevnte; til en saadan bil kan kobles et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa ikke over 750 kg

kategori C+E:

-enhed af sammenkoblede koeretoejer bestaaende af et traekkende koeretoej af kategori C og et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa over 750 kg

kategori D:

-bil med over otte siddepladser foruden foererens plads; til en saadan bil kan kobles et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa ikke over 750 kg

kategori D+E:

-enhed af sammenkoblede koeretoejer bestaaende af et traekkende koeretoej af kategori D og et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa over 750 kg.

2. Inden for kategori A, B, B+E, C, C+E, D og D+E kan der udstedes et saerligt koerekort, som giver ret til at foere koeretoejer af foelgende underkategorier:

underkategori A1:

-let motorcykel med et maksimalt slagvolumen paa

125 cm3 og en maksimal effekt paa 11 kW

underkategori B1:

-trehjulet og firehjulet cykel med motor

underkategori C1:

-bil med tilladt totalmasse paa over 3 500 kg, men ikke over 7 500 kg, bortset fra de under D naevnte; til en saadan bil kan kobles et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa ikke over 750 kg

underkategori C1+E:

-enhed af sammenkoblede koeretoejer bestaaende af et traekkende koeretoej af underkategori C1 og et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa over 750 kg, forudsat at den tilladte totalmasse for den saaledes dannede enhed er paa hoejst 12 000 kg og den tilladte totalmasse for paahaengskoeretoejet ikke overstiger det traekkende koeretoejs egenmasse

underkategori D1:

-bil med over otte, men ikke over 16 siddepladser foruden foererens plads; til en saadan bil kan kobles et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa ikke over 750 kg

underkategori D1+E:

-enhed af sammenkoblede koeretoejer bestaaende af et traekkende koeretoej af underkategori D1 og et paahaengskoeretoej med tilladt totalmasse paa over 750 kg, forudsat at

-den tilladte totalmasse for den saaledes dannede enhed er paa hoejst 12 000 kg og den tilladte totalmasse for paahaengskoeretoejet ikke overstiger det traekkende koeretoejs egenmasse

-paahaengskoeretoejet ikke bruges til personbefordring.

3. I denne artikel forstaas ved:

-»motorkoeretoej«: ethvert koeretoej, som er forsynet med motor som drivkraft, og som kan koere paa vej ved egen kraft, men som ikke loeber paa skinner

-»trehjulet motorcykel« og »quadricykel«: ethvert koeretoej med henholdsvis tre eller fire hjul af kategori B, hvis konstruktivt bestemte maksimalhastighed er over

50 km i timen, eller som er forsynet med en forbraendingsmotor med styret taending med slagvolumen over 50 cm3, eller som er forsynet med en anden motor med tilsvarende effekt. Egenmassen maa ikke overstige 550 kg. Ved beregning af egenmassen for elektrisk drevne koeretoejer tages batteriernes masse ikke i betragtning.

Medlemsstaterne kan fastsaette lavere normer med hensyn til egenmasse og tilfoeje andre vedroerende f.eks. maksimal slagvolumen og effekt

-»motorcykel«: ethvert koeretoej paa to hjul, hvis konstruktivt bestemte maksimalhastighed overstiger 50 km i timen; eller, saafremt koeretoejet er forsynet med en forbraendingsmotor som drivkraft, med slagvolumen over 50 cm3. Motorcykel med sidevogn ligestilles med denne type koeretoej

-»bil«: motorkoeretoej, bortset fra motorcykel, der normalt er indrettet til at benyttes til person- eller godsbefordning paa vej eller til at traekke koeretoejer til person- eller godsbefordring paa vej. Definitionen omfatter trolleybusser, dvs. koeretoejer, der har forbindelse til en elektrisk ledning, og som ikke loeber paa skinner. Den omfatter ikke land- og skovbrugstraktorer

-»land- og skovbrugstraktor«: ethvert motorkoeretoej paa hjul eller baelter, som har mindst to aksler, og hvis vaesentligste funktion ligger i dets traekkraft, og som endvidere specielt er indrettet til at traekke, skubbe, baere eller drive visse redskaber, maskiner eller paahaengskoeretoejer, der benyttes i land- eller skovbrug, og som kun sekundaert benyttes til person- eller godsbefordring paa vej eller til paa vej at traekke koeretoejer, der benyttes til person- eller godsbefordring.

4. Medlemsstaterne kan efter samraad med Kommissionen fastsaette lavere hastigheder end de i stk. 3, andet og tredje led, angivne, saafremt det anfoeres paa koerekortet.

5. For saa vidt angaar underkategori A1 kan medlemsstaterne fastsaette strengere supplerende normer.

6 Medlemsstaterne kan med Kommissionens samtykke undtage visse saerlige typer motorkoeretoejer, som f.eks. specialkoeretoejer til handicappede, fra anvendelsen af denne artikel.

Artikel 4

1. Koerektoret skal baere paategning om, paa hvilke vilkaar dets indehaver maa koere.

2. Naar koersel paa grund af fysiske handicap kun maa ske i saerlige typer koeretoejer eller i saerlige indrettede koeretoejer, skal den i artikel 7 omhandlede proeve til kontrol af faerdigheder og adfaerd foregaa i et saadant koeretoej.

Artikel 5

1. For udstedelse af koerekort gaelder foelgende betingelser:

a)koerekort til kategori C og D kan kun udstedes til foerere, der allerede har koerekort til kategori B

b)koerekort til kategori B+E, C+E og D+E kan kun udstedes til foerere, der allerede har koerekort til henholdsvis kategori B, C og D.

2. Gyldigheden af et koerekort fastsaettes saaledes:

a)det til kategori C+E eller D+E gyldige koerekort giver ret til af foere sammenkoblede koeretoejer i kategori B+E

b)det til kategori C+E gyldige koerekort giver ret til at foere koeretoej i kategori D+E, naar indehaveren allerede har koerekort til kategori D.

3. Medlemsstaterne kan fastsaette foelgende aekvivalensregler for saa vidt angaar koersel paa deres eget omraade:

a)koerekort til kategori A og A1 kan ligeledes give ret til at foere trehjulede motorcykler og quadricykler

b)koerekort til kategori B kan ligeledes give ret til at foere lette motorcykler.

4. Efter samraad med Kommissionen kan medlemsstaterne paa deres omraade tillade koersel med:

a)koeretoejer af kategori D1 (med hoejst 16 siddepladser foruden foererens plads og en tilladt totalmasse paa ikke over 3 500 kg, heri ikke iberegnet specialiseret udstyr bestemt til transport af handicappede) for foerere, som er fyldt 21 aar, og som i mindst to aar har haft koerekort til kategori B, forudsat at koerslen finder sted i socialt oejemed for en ikke-kommerciel organisation, og uden at foereren modtager vederlag herfor

b)koeretoejer med tilladt totalmasse paa over 3 500 kg for foerere, som er fyldt 21 aar, og som i mindst to aar har haft koerekort til kategori B, forudsat at koeretoejerne hovedsagelig anvendes stationaert til instruktions- eller rekreationsformaal, anvendes i socialt oejemed af en ikke-kommerciel organisation, er aendret saaledes, at de ikke kan tjene til transport af mere end ni personer eller til transport af andre varer end dem, der er absolut noedvendige for det relevante formaal.

Artikel 6

1. For udstedelse af koerekort gaelder foelgende alderskrav:

a)16 aar

-for underkategori A1

-for underkategori B1

b)18 aar

-for kategori A; ret til at foere motorcykel med effekt paa over 25 kW og med et forhold mellem effekt og vaegt paa over 0,16 kW/kg (eller motorcykel med sidevogn med et forhold mellem effekt og vaegt paa

over 0,16 kW/kg) er dog betinget af, at vedkommende person har mindst to aars erfaring som foerer af motorcykel med lavere specifikationer paa grundlag af et kategori A-koerekort. Dette krav kan dog frafaldes, hvis ansoegeren er fyldt 21 aar, og hvis der bestaas en saerlige proeve til kontrol af faerdigheder og adfaerd

-for kategori B og B+E

-for kategori C og C+E samt underkategori C1 og C1+E, jf. dog bestemmelserne om koersel med saadanne koeretoejer i Raadets forordning (EOEF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport(5)

c)21 aar

for kategori D og D+E samt underkategori D1 og D1+E, jf. dog bestemmelserne om koersel med saadanne koeretoejer i Raadets forordning (EOEF) nr. 3820/85.

2. Medlemsstaterne kan goere undtagelse fra de for kategori A, B og B+E fastsatte alderskrav og udstede koerekort for disse kategorier til personer, der er fyldt 17 aar, med undtagelse af bestemmelserne for kategori A, i stk. 1, litra b), foerste led, sidste punktum.

3. Medlemsstaterne kan paa deres omraade naegte at anerkende gyldigheden af et koerekort, hvis indehaver ikke er fyldt 18 aar.

Artikel 7

1. Udstedelse af koerekort er ligeledes betinget af:

a)at ansoegeren bestaar en proeve til kontrol af faerdigheder og adfaerd samt en kundskabsproeve og opfylder de laegelige minimumskrav, jf. bilag II og III

b)at den paagaeldende har saedvanlig bopael eller forelaegger bevis for i mindst seks maaneder at have vaeret studerende i den medlemsstat, der udsteder koerekortet.

2. Med forbehold af de bestemmelser, som Raadet vedtager herom, bevarer hver medlemsstat retten til efter nationale kriterier at fastsaette gyldighedsperioden for de koerekort, som den udsteder.

3. Medlemsstaterne kan med Kommissionens samtykke fravige bestemmelserne i bilag III, naar disse fravigelser er

forenelige med udviklingen i laegevidenskaben og med de i dette bilag fastlagte principper.

4. Med forbehold af de nationale straffelove og -bestemmelser kan medlemsstaterne efter hoering af Kommissionen ved udstedelsen af koerekort anvende deres nationale regler vedroerende andre betingelser end de i dette direktiv omhandlede.

5. Ingen person maa vaere indehaver af mere end ét koerekort udstedt af en medlemsstat.

Artikel 8

1. Naar indehaveren af et gyldigt koerekort udstedt i en medlemsstat faar saedvanlig bopael i en anden medlemsstat, kan han anmode om at faa sit koerekort ombyttet med et tilsvarende koerekort; den medlemsstat, der foretager ombytningen, skal om fornoedent kontrollere, at det hidtige koerekort er gyldigt.

2. Med forbehold af overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og -bestemmelser kan bopaelsmedlemsstaten paa indehaveren af et koerekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, anvende sine nationale bestemmelser vedroerende begraensning, suspension, inddragelse eller annullation af foererretten og om noedvendigt med henblik herpaa ombytte dette koerekort.

3. Den medlemsstat, der foretager ombytningen, tilbagesender det gamle koerekort til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det, med oplysning om aarsagen hertil.

4. En medlemsstat kan for en person, der paa dens omraade er omfattet af en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, naegte at anerkende gyldigheden af ethvert koerekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til denne person.

En medlemsstat kan endog naegte at udstede et koerekort til en ansoeger, som er omfattet af en saadan foranstaltninger i en anden medlemsstat.

5. Hvis et koerekort er gaaet tabt eller er blevet stjaalet, kan et andet udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har saedvanlig bopael; disse foretager udstedelsen paa grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt paa grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige koerekort.

6. Naar en medlemsstat ombytter et koerekort udstedt af et tredjeland med et koerekort efter EF-modellen, skal der i sidstnaevnte koerekort ske en paategning herom samt om enhver senere fornyelse eller ombytning heraf.

Ombytning kan kun ske, hvis det koerekort, der er udstedt af et tredjeland, afleveres til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der foretager ombytningen. Hvis indehaveren af et saadant koerekort flytter til en anden medlemsstat, kan denne anden medlemsstat undlade at anvende

artikel 1, stk. 2, i dette direktiv.

Artikel 9

I dette direktiv forstaas ved »saedvanlig bopael« det sted, hvor en person saedvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderaar, som foelge af sin personlige eller erhvervsmaessige tilknytning, eller naar der er tale om en person uden erhvervsmaessig tilknytning, som foelge af den personlige tilknytning, der viser, at der bestaar en taet forbindelse mellem personen og dennes bopaelssted.

Den saedvanlige bopael for en person, hvis personlige tilknytning findes et andet sted end den erhvervsmaessige tilknytning, og som derfor skiftevis maa opholde sig forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at befinde sig paa det sted, hvortil den paagaeldende har personlig tilknytning, saafremt han med regelmaessige mellemrum vender tilbage hertil. Sidstnaevnte betingelse kraeves ikke opfyldt, hvis personen opholder sig i en anden medlemsstat med henblik paa at udfoere et tidsbegraenset hverv. Optagelse paa en undervisningsinstitution indebaerer ikke en aendring af den saedvanlige bopael.

Artikel 10

Efter samtykke fra Kommissionen fastlaegger medlemsstaterne reglerne for aekvivalens mellem de kategorier af koerekort, som er udstedt inden dette direktivs ivaerksaettelse, og de i artikel 3 definerede kategorier.

Efter samtykke fra Kommissionen kan medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger foretage de tilpasninger, der er noedvendige for ivaerksaettelsen af artikel 8, stk. 4, 5 og 6.

Artikel 11

Raadet foretager fem aar efter direktivets ivaerksaettelse og paa forslag af Kommeissionen en gennemgang af de nationale bestemmelser om de valgfri underkategorier, som maatte vaere indfoert i medfoer af artikel 3, med henblik paa eventuel harmonisering eller ophaevelse af disse.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne vedtager efter samraad med Kommissionen inden den 1. juli 1994 de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at tilpasse sig dette direktiv fra den 1. juli 1996.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette

direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne bistaar hinanden ved gennemfoerelsen af dette direktiv og udveksler om noedvendigt oplysninger om udstedte koerekort.

Artikel 13

Direktiv 80/1263/EOEF ophaeves pr. 1. juli 1996.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 29. juli 1991.

Paa Raadets vegne H. VAN DEN BROEK Formand

(1)EFT nr. C 48 af 27. 2. 1989, s. 1.

(2)EFT nr. C 175 af 16. 7. 1990, s. 40.

(3)EFT nr. C 159 af 26. 6. 1989, s. 21.

(4)EFT nr. L 375 af 31. 12. 1980, s. 1.

(5)EFT nr. L 370 af 31. 12. 1985, s. 1.

BILAG I

BESTEMMELSER VEDROERENDE MODELLEN TIL KOEREKORT 1.EF-koerekortet er lyseroedt og ydermaalene foelgende:

hoejde 106 mm

bredde 222 mm

2.Koerekortet bestaar af seks sider:

Side 1:

-den udstedende medlemsstats nationalitetsmaerke

-angivelse af navnet paa den udstedende medlemsstat er valgfri

-den udstedende medlemsstats nationalitetsmaerke er foelgende:

B:BelgienIRL:Irland

DK:DanmarkI:Italien

D:TysklandL:Luxembourg

GR:GraekenlandNL:Nederlandene

E:SpanienP:Portugal

F:FrankrigUK:Det Forenede Kongerige

-ordet »koerekort« er trykt med store bogstaver paa den udstedende medlemsstats sprog; det anfoeres efter en passende afstand og med smaa bogstaver paa de oevrige faellesskabssprog

-angivelsen »EF-model« er trykt paa den udstedende medlemsstats sprog.

Side 2:

1.indehaverens efternavn

2.indehaverens fornavn

3.indehaverens foedselsdato og foedested

4.angivelse af den kompetente myndighed, der udsteder koerekortet (herunder udstedelsesstedet og -datoen samt myndighedens stempel)

5.koerekortets nummer

6.foto af indehaveren

7.indehaverens underskrift

8.bopael eller postadresse (valgfrit).

Side 3 og 4:

(under)kategorier af koeretoejer, udstedelsesdato for (under)kategorien, gyldighedsperioden, myndighedens stempel (eller stempelmaerke) og eventuelle supplerende eller restriktive angivelser i kodeform ud for hver (under)kategori.

En medlemsstat kan undlade at naevne de underkategorier, der ikke er omhandlet i dens nationale lovgivning, paa de koerekoert, den udsteder.

De koder, der anvendes paa side 4, er foelgende:

-kode 1 til 99:

harmoniserede faellesskabskoder

-kode 100 og derover:

nationale koder, der kun gaelder ved faerdsel paa den udstedende stats omraade.

Datoen for foerste udstedelse for hver kategori skal opfoeres igen paa side 3 ved eventuel senere erstatning eller ombytning af koerekortet.

Side 5:

denne side, der er blank, kan indeholde oplysninger saasom

-perioder med eventuel inddragelse af foererretten

-grove overtraadelser, der er begaaet paa bopaelslandets omraade, og som tages i betragtning i de regler for kontrol med foerere af motorkoeretoejer, der gaelder i dette land.

Side 6:

-tilladelser, der er begraenset til den stat, der har udstedt dem i henhold til aekvivalensregler, eller for koeretoejskategorier, der ikke er omfattet af dette direktiv (herunder udstedelses- og gyldighedsdatoer)

-rubrikker til (valgfri) angivelse af adresseforandring.

3.Angivelserne paa andre sider end side 1 affattes paa den udstedende medlemsstats sprog.

Hvis en medlemsstat oensker at affatte disse angivelser paa et andet nationalt sprog end et af foelgende sprog: (dansk, engelsk, fransk, graesk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk), udarbejder den en tosproget udgave af koerekortet med et af de ni naevnte sprog, med forbehold af de oevrige bestemmelser i dette bilag.

4.Naar indehaveren af et koerekort udstedt i én medlemsstat har erhvervet saedvanlig bopael i en anden medlemsstat, kan denne medlemsstat angive

-adresseforandring(er) paa side 6

-oplysninger, der er noedvendige af administrative hensyn i forbindelse med koerekortets anvendelse, saasom alvorlige overtraedelser begaaet paa statens omraade, paa side 5

under forudsaetning af, at denne type oplysninger ogsaa angives paa de koerekort, den udsteder, og at der er plads til dette.

Som en undtagelse fra punkt 2 i dette bilag tillades det, at koerekort udstedt i Det Forenede Kongerige ikke indeholder et foto af indehaveren i en periode paa hoejst ti aar efter vedtagelsen af dette direktiv.

BILAG II

I.KUNDSKABER, FAERDIGHEDER OG ADFAERD I FORBINDELSE MED KOERSEL MED MOTORKOERETOEJ

Ved anvendelsen af dette bilag gaelder nedenstaaende bestemmelser for saavel kategorier som underkategorier, medmindre sidstnaevnte udtrykkeligt er angivet.

1.Indledning

Enhver foerer af et motorkoeretoej skal af hensyn til faerdselssikkerheden vaere i besiddelse af kundskaber og faerdigheder samt udvise en adfaerd, som saetter ham i stand til:

-at opfatte de farer, som opstaar i trafikken, og bedoemme deres alvor

-at beherske koeretoejet, saa farlige situationer undgaas, og reagere hensigtsmaessigt, hvis saadanne situationer opstaar

-at overholde faerdselsreglerne, isaer dem, hvis formaal er at forhindre trafikulykker og sikre en jaevn afvikling af trafikken

-at opdage de vigtigste tekniske fejl ved sit koeretoej, isaer fejl, som bringer sikkerheden i fare, og soerge for en hensigtsmaessig afhjaelpning heraf

-at vaere opmaerksom paa alle forhold, som paavirker foererens adfaerd (alkohol, traethed, nedsat synsevne osv.), saaledes at han bevarer den fulde brug af de evner, faerdselssikkerheden kraever

-ved hensynsfuld optraeden at bidrage til andre trafikanters sikkerhed, det gaelder navnlig de svageste og mest udsatte.

2.Kundskaber

Foereren skal kunne godtgoere, at han har kendskab til og god forstaaelse af foelgende forhold:

2.1.betydningen af agtpaagivenhed og hensynsfuld optraeden over for andre trafikanter

2.2.mekaniske forhold i forbindelse med faerdselssikkerheden, saasom at kunne opdage de mest almindelige fejl, som kan paavirke bl.a. styretoej, ophaengning, bremser, daek, lygter og blinklys, refleksanordninger, foererspejle, vindspejlsvaskere og vinduesviskere, udstoedningssystem og sikkerhedsseler

2.3.de vigtigste principper for sikkerhedsafstand mellem koeretoejer, bremselaengde og for koeretoejets stabilitet under forskellige vejr- og vejforhold

2.4.opfattelses-, vurderings- og beslutningsevne samt ikke mindst reaktionstid og aendringer i foererens adfaerd i forbindelse med paavirkning af alkohol, narkotika, medikamenter, sindsbevaegelse og traethed

2.5.saerlige risikomomenter paa grund af andre trafikanters manglende erfaring, bl.a. de mest udsatte kategorier saasom boern, fodgaengere, cyklister og gangbesvaerede

2.6.de risici, der er forbundet med trafikken og de forskellige koeretoejstypers koersel og deres foereres forskellige muligheder for udsyn

2.7.risikomomenter ved koerslen i forbindelse med forskellige vejforhold, navnlig deres skiften under forskellige vejrforhold og paa forskellige tider af doegnet

2.8.de forskellige vejtypers saerlige kendetegn og de lovbestemmelser, der gaelder for dem

2.9.koeretoejets sikkerhedsudstyr, herunder navnlig brug af sikkerhedsseler og sikkerhedsudstyr til boern

2.10.regler for koeretoejets benyttelse som vedroerer respekten for miljoeet (korrekt anvendelse af signalhorn, moderat braendstofforbrug, begraensning af forurenende emissioner osv.)

2.11.faerdselslovens regler, navnlig reglerne vedroerende faerdselstavler, herunder ogsaa afmaerkning, vigepligt og hastighedsbegraensninger

2.12.bestemmelserne vedroerende de administrative dokumenter, som benyttelse af koeretoejet kraever

2.13.de almindelige regler for, hvorledes foereren skal forholde sig ved ulykkestilfaelde (afmaerkning, alarm), og hvad han i givet fald kan goere for at komme trafikofre til hjaelp

2.14.sikkerhedsfaktorer i forbindelse med koeretoejets belaesning og befordring af personer.

3.Faerdigheder

Foelgende bestemmelser gaelder kun for de koeretoejer, for hvilke de er relevante:

3.1.Foereren skal af hensyn til faerdselssikkerheden kunne foretage foelgende koerselsforberedelser:

3.1.1.kontrol af daek, lygter, refleksanordninger, styretoej, bremser, retningsvisere og signalhorn

3.1.2.de noedvendige reguleringer af saedet for at opnaa korrekt koerestilling

3.1.3.justering af foererspejle og sikkerhedsseler

3.1.4.kontrol af doerenes lukning.

3.2.Foereren skal vaere i stand til at benytte koeretoejets betjeningsapparater:

-rat

-speeder

-kobling

-gear

-haand- og fodbremse

og samtidig kunne udfoere foelgende:

3.2.1.saette motoren i gang og starte uden ryk (saavel paa jaevn som paa stigende eller faldende vej)

3.2.2.accellerere til en passende hastighed og samtidig foere koeretoejet i en lige bane ogsaa under gearskifte

3.2.3.tilpasse hastigheden under retningsskifte til hoejre eller venstre i gade- eller vejkryds, eventuelt under snaevre pladsforhold, og samtidig vaere i stand til at beherske koeretoejets bane

3.2.4.foretage bakning, ligeudkoersel og placere koeretoejet i den rigtige vognbane med henblik paa hoejre- eller venstresving ved et gadehjoerne

3.2.5.foretage vending ved at bakke og koere frem

3.2.6.foretage praecis opbremsning, i givet fald under anvendelse af koeretoejets maksimale bremsekraft

3.2.7.parkere koeretoejet og forlade en parkeringsplads (parallel, skraa eller vinkelret) ved at bakke og koere frem, saavel paa jaevn som paa stigende og faldende vej.

3.3.I de i 3.2 beskrevne situationer skal foereren kunne benytte koeretoejets sekundaere betjeningsapparater: vinduesviskere, vindspejlvasker, afdugnings- og klimaanlaeg, lygter osv.

4.Adfaerd

4.1.Foereren skal uden risiko kunne foretage alle almindelige manoevrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de noedvendige forsigtighedsregler:

4.1.1.holde oeje med vejprofilet (bl.a. ved hjaelp af foererspejlene) og vaere opmaerksom paa faerdselstavler og tilstedevaerende eller forudselige risikomomenter

4.1.2.kommunikere med andre trafikanter ved hjaelp af tilladte midler

4.1.3.reagere effektivt i faresituationer og faktiske risikotilfaelde

4.1.4.overholde faerdselsreglerne og foelge anvisninger fra personer med bemyndigelse til at regulere faerdslen

4.1.5.vise hensyn over for andre trafikanter.

4.2.Foereren skal desuden i normale trafiksituationer med fuld sikkerhed kunne:

4.2.1.forlade fortovskanten og/eller parkeringsstedet

4.2.2.placere sig korrekt paa koerebanen og tilpasse hastigheden efter trafikforholdene og vejlinjen

4.2.3.holde afstand til andre koeretoejer

4.2.4.skifte vognbane

4.2.5.passere standsede eller parkerede koeretoejer samt forhindringer

4.2.6.passere modgaaende koeretoejer, herunder ogsaa i snaevre passager

4.2.7.overhale i forskellige situationer

4.2.8.passere jernbaneoverskaeringer

4.2.9.passere vejkryds

4.2.10.dreje til hoejre eller venstre i vejkryds eller for at forlade koerebanen

4.2.11.traeffe de noedvendige forsigtighedsregler, naar koeretoejet forlades.

5.Saerlige bestemmelser for koersel med koeretoejer under kategori A, B, C, D, B+E, C+E og D+E

5.1.Kategori A

Foereren af et koeretoej af denne kategori skal ogsaa kunne:

5.1.1.anbringe styrthjelmen korrekt og kontrollere det oevrige sikkerhedsudstyr, som hoerer til denne type koeretoej

5.1.2.slaa motorcyklens stoetteben fra og traekke den bort uden brug af motor

5.1.3.parkere motorcyklen ved at anbringe den paa stoettebenet

5.1.4.foretage en U-vending

5.1.5.bevare koeretoejets ligevaegt ved forskellige hastigheder, herunder langsom koersel, samt i forskellige koerselssituationer, herunder koersel med passager

5.1.6.kraenge i forbindelse med svingning.

5.2.Kategori C, D, C+E og D+E

Foereren af et koeretoej af disse kategorier skal ogsaa godtgoere, at han har kendskab til og god forstaaelse af foelgende forhold:

5.2.1.hindringer for foererens og andre trafikanters udsyn paa grund af koeretoejets saerlige karakter

5.2.2.vindens indflydelse paa koeretoejets bane

5.2.3.bestemmelser vedroerende vaegt og maal

5.2.4.bestemmelser vedroerende koersels- og hviletider samt benyttelse af fartskriver

5.2.5.principperne for bremsesystemers og retarderes funktion

5.2.6.forsigtighedsregler i forbindelse med overhaling paa grund af risiko for tilstaenkning med vand eller soele

5.2.7.laesning af vejkort.

Han skal desuden kunne

5.2.8.kontrollere servobremse og servostyring

5.2.9.benytte de forskellige bremsesystemer

5.2.10.benytte andre systemer til nedsaettelse af hastigheden end bremserne

5.2.11.ved svingning afpasse koeretoejets bane efter dets laengde og overhaeng.

5.3.Kategori B, B+E, C, C+E og D+E

Foereren af et koeretoej af denne kategori skal

5.3.1.have kendskab til sikkerhedsfaktorerne i forbindelse med koeretoejets belaesning

5.4.Kategori B+E, C+E og D+E

Foereren af et koeretoej af disse kategorier skal kunne

5.4.1.koble paahaengsvogn eller saettevogn til eller fra motorvognen.

5.5.Kategori D

Foereren af et koeretoej af denne kategori skal godtgoere kendskab til:

5.5.1.reglerne for personbefordring

5.5.2.forholdsregler i forbindelse med ulykkestilfaelde

5.5.3.desuden skal han kunne traeffe saerlige forholdsregler vedroerende koeretoejets sikkerhed.

6.Benyttelse af koeretoejet

Foereren skal kunne benytte sit koeretoej paa forskellige vejtyper baade i og uden for bymaessig bebyggelse, og under forskellige forhold (vejr- og lysforhold, trafiktaethed osv.).

II.MINDSTEKRAV TIL KOEREPROEVEN

Medlemsstaterne traeffer alle noedvendige foranstaltninger for at sikre, at aspiranterne virkelig er i besiddelse af de kundskaber og faerdigheder og udviser den adfaerd, som kraeves til koersel med et motorkoeretoej. Proeven skal derfor omfatte foelgende:

-en kundskabskontrollerende proeve

-en faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve.

De betingelser, hvorunder proeven skal udfoeres, beskrives i det foelgende:

7.Kundskabskontrollerende proeve

7.1.Form

Der vaelges en form, som sikrer, at aspiranten er i besiddelse af de i punkt 2 og 5 i dette bilag naevnte kundskaber.

Enhver aspirant til en koeretoejskategori, som allerede har koerekort til en anden kategori, kan fritages for at opfylde de faelles bestemmelser i punkt 7 i dette bilag.

7.2.Proevens indhold for alle koeretoejskategorier

I den foelgende opregning henvises der til punkt 2 i dette bilag.

7.2.1.Proeven skal indeholde alle de naevnte punkter inden for foelgende emner, idet udformningen af de enkelte punkters indhold overlades til medlemsstaterne:

7.2.1.1.faerdselsreglerne

punkt 2.11

7.2.1.2.foereren

punkt 2.1 og 2.4

7.2.1.3.vejen

punkt 2.3, 2.7 og 2.8

7.2.1.4.andre trafikanter

punkt 2.5 og 2.6

7.2.1.5.almindelige og saerlige bestemmelser

punkt 2.12, 2.13 og 2.14.

7.2.2.Den i punkt 7.2.1 naevnte proeve suppleres med en vilkaarlig kontrol vedroerende et af foelgende punkter: 2.2, 2.9 og 2.10 vedroerende koeretoejet.

7.3.Saerlige bestemmelser vedroerende kategori C, D, C+E og D+E

For foereraspiranter til koeretoejer af kategori C, D, C+E og D+E suppleres den i punkt 7.2 foreskrevne proeve med foelgende:

7.3.1.en obligatorisk kontrol vedroerende foelgende punkter under punkt 5 i dette bilag:

7.3.1.1.kategori C, D, C+E og D+E

punkt 5.2.3 (undtagen C1, C1+E, D1 og D1+E), 5.2.4 (undtagen benyttelse af fartskriver, der omhandles i punkt 9.1.3.1) og 5.2.5 (undtagen C1, C1+E, D1 og D1+E)

7.3.1.2.kategori D

punkt 5.5.1 og 5.5.2

7.3.2.en vilkaarlig kontrol vedroerende et af foelgende punkter: 5.2.1, 5.2.2 og 5.2.6.

8.Faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve

8.1.Koeretoejet og dets udstyr

8.1.1.Koersel af et koeretoej med mekanisk gear betinges af en bestaaet faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve i et koeretoej med mekanisk gear.

Bestaar aspiranten den faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve i et koeretoej med automatisk gear, anfoeres dette paa koerekort, som udstedes paa grundlag af denne proeve, Koerekort, der indeholder denne angivelse, kan kun benyttes til koersel med koeretoejer med automatisk gear.

Ved et »koeretoej med automatisk gear« forstaas et koeretoej, hvori foereren ikke har andre midler end speederen og bremserne til gradvis at variere den del af motorkraften, der overfoeres til koeretoejets hjul.

8.1.2.Koeretoejer, der anvendes til faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proever, skal opfylde minimumskriterierne nedenfor. Medlemsstaterne kan fastsaette strengere krav i forbindelse med disse kriterier eller tilfoeje flere.

Kategori A:

-gradvis erhvervelse (artikel 6, stk. 1, litra b), foerste led, foerste punktum) motorcykel uden sidevogn med slagvolumen paa over 120 cm3, som kan opnaa en hastighed paa mindst 100 km/time

-direkte erhvervelse (artikel 6, stk. 1, litra b), andet afsnit): motorcykel uden sidevogn med en effekt paa mindst 35 kW

Kategori B:

firehjulet koeretoej af kategori B, som kan opnaa en hastighed paa mindst 100/km time

Kategori B+E:

enhed bestaaende af et proevekoeretoej af kategori B og en paahaengsvogn med en tilladt totalmasse paa mindst 1 000 kg, som kan opnaa en hastighed paa mindst 100 km/time, og som ikke henhoerer under kategori B

Kategori C:

koeretoej af kategori C med en tilladt totalmasse paa mindst 10 000 kg og en laengde paa mindst 7 m, som kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time

Kategori C+E:

leddelt koeretoej med en tilladt totalmasse paa mindst 18 000 kg og en laengde paa mindst 12 m, som kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time; eller en enhed bestaaende af et proevekoeretoej af kategori C og en paahaengsvogn med en laengde paa mindst 4 m, som har en tilladt totalmasse paa mindst 18 000 kg og en laengde paa mindst 12 m, og som kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time

Kategori D:

koeretoej af kategori D, hvis laengde ikke er under 9 m, og som kan opnaa en hastighed paa 80 km/time

Kategori D+E:

enhed bestaaende af et proevekoeretoej af kategori D og en paahaengsvogn, hvis tilladte totalmasse ikke er under 1 250 kg, og som kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time.

Valgfri underkategorier:

Underkategori A1:

motorcykel uden sidevogn med slagvolumen paa mindst 75 cm3

Underkategori B1:

trehjulet motorcykel eller quadricykel med motor, som kan opnaa en hastighed paa mindst 60 km/time

Underkategori C1:

koeretoej af underkategori C1, hvis tilladte totalmasse ikke er under 4 000 kg, og som kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time

Underkategori C1+E:

enhed bestaaende af et proevekoeretoej af kategori C1 og en paahaengsvogn med en tilladt totalmasse paa mindst 2 000 kg, som har en laengde paa mindst 8 m og kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time

Underkategori D1:

koeretoej af underkategori D1, som kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time

Underkategori D1+E:

enhed bestaaende af et proevekoeretoej af underkategori D1 og en paahaengsvogn, hvis tilladte totalmasse ikke er under 1 250 kg, og som kan opnaa en hastighed paa mindst 80 km/time.

8.2.Faerdigheder og adfaerd, som afproeves under proeven

Foelgende bestemmelser gaelder kun for de koeretoejer, for hvilke de er relevante:

8.2.1.Koerelsforberedelser

Aspiranten skal vise, at han med henblik paa en sikker koersel kan foretage koerselsforberedelser efter foelgende forskrifter i punkt 3.1 i dette bilag. Punkt 3.1.2, 3.1.3 (vedroerende sikkerhedsseler, kun hvis loven kraever, at de benyttes) og 3.1.4.

8.2.2.Beherskelse af koeretoejets teknik

Aspiranten skal ved at udfoere foelgende manoevrer under punkt 3.2 vise at han er i stand til at benytte koeretoejets betjeningsapparater. Punkt 3.2.1 (igangsaetning paa jaevn, og saa vidt muligt ogsaa stigende vej), 3.2.2, 3.2.3 og 3.2.6 (undtagen benyttelse af koeretoejets maksimale bremsekraft, som omhandlet i punkt 10.1.1).

De i punkt 3.2.4, 3.2.5 og 3.2.7 naevnte manoevrer afproeves ved tilfaeldigt proevevalg (mindst to manoevrer under de tre prunkter tilsammen, heraf en, som omfatter bakning). Manoevrerne i punkt 3.2.5 kan undlades for koeretoejskategori C, D, B+E, C+E og D+E. Aspiranter til koerekort til disse kategorier skal foretage en svinging under bakning, som fastlaegges naermere af medlemsstaterne.

8.2.3.Adfaerd i trafikken

Aspiranten skal under normale trafikforhold samt under iagttagelse af faerdselssikkerheden og de noedvendige forsigtighedsregler foretage alle de foelgende manoevrer under punkt 4. Punkt 4.1.1, 4.1.2, 4.1.3, 4.1.4, 4.1.5, 4.2.1, 4.2.2, 4.2.3, 4.2.4, 4.2.5, 4.2.9 og 4.2.10 samt manoevrerne i punkt 4.2.6, 4.2.7 og 4.2.8, saafremt der er lejlighed til det.

8.3.Saerlige bestemmelser for kategori A, C, D, C+E og D+E

Aspiranter til foererbevis til koeretoejer af kategori A, C, D, C+E og D+E skal foruden de naevnte manoevrer udfoere foelgende manoevrer under punkt 5 i dette bilag:

8.3.1.Kategori A

Punkt 5.1.2 (slaa motorcyklens stoetteben fra og eventuelt traekke den bort uden brug af motor), 5.1.3 og 5.1.6. Den korrekte anbringelse af styrthjelmen kontrolleres, hvis loven kraever benyttelse af styrthjelm. Proeverne i punkt 5.1.1 udfoeres vilkaarligt. Evnen til at bevare ligevaegten (punkt 5.1.5) afproeves ved forskellige hastigheder, herunder langsom hastighed, og i forskellige koerselssituationer, dog ikke koersel med passager, som er omhandlet i punkt 9.1.2.1.

8.3.2.Kategori C, D, C+E og D+E

Punkt 5.2.8, 5.2.9 (undtagen C1 og D1), 5.2.10 (undtagen C1 og D1) og 5.2.11 (undtagen C1 og D1).

8.3.3.Kategori D

Punkt 5.5.3.

9.Kundskabskontrollerende proeve eller faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve

9.1.Aspirantens kvalifikationer og adfaerd paa de nedenfor anfoerte omraader afproeves obligatorisk, men medlemsstaterne kan selv afgoere, om dette skal foregaa under den kundskabskontrollerende proeve eller under den faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve.

9.1.1.Alle kategorier

9.1.1.1.vilkaarlig afproevning af: daek, lygter, refleksanordninger, styretoej, bremser, retningsvisere og signalhorn

9.1.1.2.de forsigtighedsregler, som skal iagttages, naar koeretoejet forlades.

9.1.2.Kategori A

9.1.2.1.evne til at bevare ligevaegten under koersel med passager.

9.1.3.Kategori C, D, C+E og D+E

9.1.3.1.benyttelse af fartskriver

9.1.4.Kategori C+E

9.1.4.1.sammen- og frakobling af motorvogn og paahaengsvogn eller saettevogn

9.1.4.2.sikkerheds i forbindelse med koeretoejets belaesning.

10.Valgfri faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve

Aspirantens faerdigheder og adfaerd paa foelgende omraader kan afproeves under den faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve.

10.1.Alle kategorier

10.1.1.benyttelse af koeretoejets maksimale bremsekraft

10.2.Kategori A

10.2.1.U-vending

10.3.Laesning af vejkort kan afproeves under den kundskabskontrollerende proeve eller under den faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve (undtagen for C1, C1+E, D1 og D1+E)

11.Bedoemmelse af den faerdigheds- og adfaerdskontrollerende proeve

Bedoemmelsen gaelder i alle koerselssituationer den ubesvaerethed, hvormed aspiranten benytter koeretoejets forskellige betjeningsapparater, og den lethed, hvormed han, under iagttagelse af faerdselssikkerheden, placerer sig i trafikken. Hele proeven skal give bedoemmeren indtryk af sikkerhed. Alle koerselsfejl og enhver form for risikabel adfaerd, som bringer proevekoeretoejets, passagerernes eller andre trafikanters umiddelbare sikkerhed i fare, medfoerer, uanset om de kraever indgreb fra bedoemmerens eller ledsagerens side, at proeven ikke bestaas. Bedoemmeren kan imidlertid frit afgoere, om den praktiske proeve skal fuldfoeres eller ikke.

Motorsagkyndige skal uddannes til at foretage en korrekt bedoemmelse af aspirantens evne til at koere sikkert. Et af medlemsstaten godkendt organ skal foere kontrol og tilsyn med de motorsagkyndiges arbejde med henblik paa at sikre en korrekt og konsekvent bedoemmelse af fejl i overensstemmelse med de i dette bilag fastsatte normer.

12.Proevens varighed

Baade proevens varighed og den afstand, som tilbagelaegges, skal vaere tilstraekkelige til, at de i punkt 8 og 9 foreskreve faerdigheder og adfaerdsformer kan bedoemmes. Den koerselstid, der afsaettes til adfaerdsbedoemmelse, maa under ingen omstaendigheder vaere under 25 minutter for kategori A, B og B+E og 45 minutter for de oevrige kategorier.

13.Koereproevested

Den del af proeven, som gaelder den tekniske beherskelse af koeretoejet, kan foregaa paa en saerlige bane. Den del af proeven, som gaelder adfaerd i trafikken, skal saa vidt muligt finde sted paa landeveje, motortrafikveje og motorveje samt paa gader i byen, idet disse skal kunne frembyde de forskellige typer vanskeligheder, en foerer af et motorkoeretoej kan komme ud for. Det vil vaere hensigtsmaessigt, hvis proeven kan afholdes under forhold med skiftende trafiktaethed.

14.Koeretoejer, der anvendes til adfaerds- og faerdighedsproeven, og som er taget i brug foer den 31. juli 1991, maa efter denne dato hoejst anvendes i tre aar, hvis de ikke opfylder de kriterier, som er fastsat for disse koeretoejer i punkt 8.1.2 i dette bilag.

BILAG III

MINDSTEKRAV MED HENSYN TIL FYSISK OG PSYKISK EGNETHED TIL AT FOERE MOTORKOERETOEJ

DEFINITIONER

1.I dette bilag inddeles foererne i to grupper:

1.1.Gruppe 1:

foerere af koeretoejer i kategori A, B og B+E samt i underkategori A1 og B1

1.2.Gruppe 2:

foerere af koeretoejer i kategori C, C+E, D og D+E samt i underkategori C1, C1+E, D1 og D1+E.

1.3.Det kan fastsaettes i den nationale lovgivning, at dette bilags bestemmelser for foerere i gruppe 2 gaelder for foerere af koeretoejer i kategori B, der anvender deres koerekort i erhvervsmaessigt oejemed (foerere af hyrevogne, ambulancer mv.)

2.Herefter klassificeres enhver, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af koerekort, i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhoere, naar koerekortet er udstedt eller fornyet.

LAEGEUNDERSOEGELSER

3.Gruppe 1

aspiranterne skal underkastes en laegeundersoegelse, hvis det i forbindelse med de formaliteter, der kraeves gennemfoert, eller under de proever, aspiranterne skal aflaegge, inden de erhverver koerekort, viser sig, at deres evne til at foere motorkoeretoej er nedsat af en af de grunde, der er omhandlet i dette bilag

4.Gruppe 2

aspiranterne skal underkastes en laegeundersoegelse inden foerstegangsudstedelsen af et koerekort, og foererne skal derefter jaevnligt underkastes de undersoegelser, der foreskrives i den nationale lovgivning.

5.Medlemsstaterne kan opstille strengere standarder end foreskrevet i dette bilag for udstedelse og fornyelse af koerekort.

SYNET

6.Den, der anmoder om koerekort, skal undersoeges med henblik paa at sikre, at vedkommendes synssans er tilstraekkelig god til, at han kan foere motorkoeretoej. Er der grund til at naere formodning om, at aspirantens syn ikke er tilstraekkeligt godt, skal han undersoeges af en kompetent laegelig myndighed. I undersoegelsen skal der navnlig laegges vaegt paa synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i tusmoerke og fremadskridende oejensygdomme.

Intraokulaere linser betragtes ikke som korrigerende briller i dette bilags forstand.

Gruppe 1

6.1.Den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af koerekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en binokular synsstyrke paa mindst 0,5 paa de to oejne tilsammen. Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes, hvis det under laegeundersoegelsen har vist sig, at vedkommendes synsfelt er under 120° i det horisontale plan, medmindre der i ganske saerlige tilfaelde kan dispenseres herfra paa grundlag af en laegelig vurdering og en praktisk proeve med positivt resultat, eller at hans syn af andre aarsager er saadant, at hans evne til at foere motorkoeretoej er nedsat. Konstateres der, eller gives der oplysning om en fremadskridende oejensygdom, kan koerekort udstedes eller fornyes paa betingelse af, at vedkommende jaevnligt undersoeges af en kompetent laegelig myndighed.

6.2.Den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af koerekort, og som er blind paa det ene oeje, eller som kun bruger det ene oeje, f.eks. i tilfaelde af dobbeltsyn (diplopi), skal have en synsstyrke paa mindst 0,6, eventuelt med korrigerende briller. Den kompetente laegelige myndighed skal attestere, at dette monokulaere syn har eksisteret saa laenge, at vedkommende har vaennet sig til det, samt at synsfeltet paa det raske oeje er normalt.

Gruppe 2

6.3.Den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af koerekort, skal, eventuelt med korrigerende briller, have en synsstyrke paa begge oejne paa mindst 0,8 paa det bedste oeje og mindst 0,5 paa det daarligste oeje. Er vaerdierne paa 0,8 og 0,5 opnaaet ved hjaelp af korrigerende briller, skal den ikke-korrigerede synsstyrke paa hvert af oejnene vaere 0,05, eller korrektionen af den mindst kraevede synsstyrke (0,8 og 0,5) skal vaere opnaaet ved hjaelp af brilleglas, hvis styrke ikke maa overstige plus eller minus fire dioptrier, eller ved hjaelp af kontaktlinser (ikke-korrigeret syn = 0,05). Korrektionen skal kunne taales godt. Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes, hvis aspiranten eller foereren ikke har et normalt binokulart synsfelt, eller hvis han lider af dobbeltsyn (diplopi).

HOERELSEN

7.Koerekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere i gruppe 2 paa grundlag af en udtalelse fra de kompetente laegemyndigheder; ved laegeundersoegelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.

BEVAEGELSESHAEMMEDE

8.Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevaegeapparatet, som goer det risikabelt, at vedkommende foerer motorkoeretoej.

Gruppe 1

8.1.Der kan efter udtalelse fra en kompetent laegelig myndighed eventuelt udstedes koerekort med saerlige klausuler til fysisk handicappede aspiranter og foerere. Udtalelsen skal vaere baseret paa en medicinsk vurdering af den paagaeldendes sygdom eller deformitet og eventuelt paa en praktisk proeve; den skal suppleres med en angivelse af, hvordan koeretoejet kan vaere tilpasset foereren, og det skal endvidere anfoeres, at der skal anvendes ortopaedisk protese, hvis det konstateres, at koerslen ved brugen af en saadan kan ske paa betryggende maade.

8.2.Koerekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter med en fremadskridende sygdomstilstand, saafremt vedkommende jaevnligt kontrolleres med henblik paa at konstatere, om han stadig kan foere motorkoeretoej uden risiko.

Koerekort kan udstedes eller fornyes uden krav om regelmaessig laegekontrol, naar handicappet er stabiliseret.

Gruppe 2

8.3.Den kompetente laegelige myndighed foerer behoerigt tilsyn med de yderligere risici, der er forbundet med at foere de motorkoeretoejer, der indgaar i denne gruppe.

HJERTE- OG KARSYGDOMME

9.Sygdomme, der kan medfoere, at den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af koerekort, udsaettes for pludselige svigt i hjerte- og kredsloebssystemet, der kan bevirke en pludselig aendring af hjernevirksomheden, udgoer en risiko for faerdselssikkerheden.

Gruppe 1

9.1.Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes for aspiranter, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

9.2.Koerekort kan, paa grundlag af en laegeerklaering, udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der anvender pacemaker, saafremt der gennemfoeres regelmaessig laegekontrol.

9.3.Udstedelse eller fornyelse af koerekort for aspiranter og foerere, der lider af blodtryksforstyrrelser, kan ske efter vurdering af de oevrige resultater af en undersoegelse, eventuelle tilknyttede komplikationer og den risiko, disse udgoer for faerdselssikkerheden.

9.4.Generelt maa koerekort hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der lider af angina pectoris, naar de er i hvile eller ved sindsbevaegelse. Udstedelse eller fornyelse af koerekort for aspiranter og foerere, der har haft hjerteinfarkt, kan kun finde sted paa grundlag af en laegeerklaering og eventuelt med krav om regelmaessig laegekontrol.

Gruppe 2

9.5.Den kompetente laegelige myndighed tager behoerigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at foere de motorkoeretoejer, der indgaar i denne gruppe.

SUKKERSYGE

10.Koerekort kan paa grundlag af en laegeerklaering udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der lider af sukkersyge, saafremt der i hvert enkelt tilfaelde gennemfoeres en dertil egnet regelmaessig laegekontrol.

Gruppe 2

10.1.Aspiranter og foerere i denne gruppe, der lider af en sukkersyge, der kraever insulinbehandling, kan hverken faa udstedt eller fornyet koerekort, undtagen i helt specielle tilfaelde, naar der foreligger en behoerigt begrundet laegeerklaering, og saafremt der gennemfoeres regelmaessig laegekontrol.

NERVESYGDOMME

11.Koerekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der lider af en alvorlig nervesygdom, medmindre anmodningen underbygges af en laegeerklaering.

I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmaessige muligheder af og prognosen for nervemaessige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som udvendigt giver sig bevaegelsesmaessige, sensoriske eller trofiske udslag, eller som paavirker belancen og koordinationen. Koerekort kan i disse tilfaelde udstedes eller fornyes paa betingelse af, at der jaevnligt gennemfoeres undersoegelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forvaerres.

12.Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgoer en betydelig risiko for faerdselssikkerheden, hvis anfaldene indtraeffer, medens patienten foerer et motorkoeretoej.

Gruppe 1

12.1.Koerekort kan udstedes eller fornyes paa grundlag af en undersoegelse foretaget af en kompetent laegelig myndighed, og saafremt der gennemfoeres regelmaessig laegekontrol. Den laegelige myndighed bedoemmer epilepsien eller de andre bevidsthedsforstyrrelser, sygdommens form og kliniske udvikling (har der f.eks. ikke vaeret anfald i to aar), behandlingen og dens resultater.

Gruppe 2

12.1.Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der har eller kan faa epileptiske anfald eller andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser.

MENTALE FORSTYRRELSER

Gruppe 1

13.1.Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere

-der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfoedte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb

-der er alvorligt mentalt retarderede

-der lider af alvorlig alderdomssvaekkelse, en alvorligt svaekket doemmekraft, adfaerd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden

medmindre anmodningen underbygges af en laegeerklaering og paa betingelse af, at der gennemfoeres regelmaessig laegekontrol, hvis der er behov herfor.

Gruppe 2

13.2.Den kompetente laegelige myndighed tager behoerigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at foere de motorkoeretoejer, der indgaar i denne gruppe.

ALKOHOL

14.Indtagelse af alkohol udgoer en betydelig risiko for faerdselssikkerheden. Paa grund af problemets alvor maa der udvises stor aarvaagenhed fra laegeside.

Gruppe 1

14.1.Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der er afhaengige af alkohol, eller som ikke kan holde bilkoersel og indtagelse af alkohol adskilt.

Koerekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der har vaeret kroniske alkoholikere, efter en periode, hvori de beviseligt har vaeret afholdende, saafremt der foreligger laegeerklaering og gennemfoeres regelmaessig laegekontrol.

Gruppe 2

14.2.Den kompetente laegelige myndighed tager behoerigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at foere de motorkoeretoejer, der indgaar i denne gruppe.

NARKOTIKA OG LAEGEMIDLER

15.Misbrug

Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, som er afhaengige af psykofarmaka, eller som, uden at vaere afhaengige deraf, regelmaessigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori koerekort der anmodes om.

Regelmaessig indtagelse

Gruppe 1

15.1.Koerekort maa hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der regelmaessigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, naar de kan nedsaette vedkommendes evne til at foere motorkoeretoej uden risiko, og hvis den indtagne maengde er saa stor, at den paavirker koerselen negativt. Det samme gaelder alle andre laegemidler eller kombinationer af laegemidler, der paavirker evnen til at foere motorkoeretoej.

Gruppe 2

15.2.Den kompetente laegelige myndighed tager behoerigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at foere de motorkoeretoejer, der indgaar i denne gruppe.

NYRESYGDOMME

Gruppe 1

16.1.Koerekort kan paa grundlag af en laegeerklaering udstedes og fornyes for aspiranter og foerere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, saafremt vedkommende jaevnligt underkastes laegekontrol.

Gruppe 2

16.2.Koerekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i saerlige tilfaelde, der er behoerigt dokumenteret ved laegeerklaering, og paa betingelse af, at der gennemfoeres regelmaessig laegekontrol.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Gruppe 1

17.1.Koerekort kan paa grundlag af en laegeerklaering udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der har undergaaet en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan paavirke evnen til at foere motorkoeretoej, paa betingelse af, at der gennemfoeres regelmaessig laegekontrol, saafremt der er behov herfor.

Gruppe 2

17.2.Den kompetente laegelige myndighed tager behoerigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at foere de motorkoeretoejer, der indgaar i denne gruppe.

18.Generelt maa koerekort, hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og foerere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor naevnte, som kan nedsaette evnen til at foere motorkoeretoej paa betryggende maade, medmindre anmodningen er underbygget af en laegeerklaering og paa betingelse af, at der gennemfoeres regelmaessig laegekontrol, saafremt der er behov herfor.