This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 22011D0104
Decision of the EEA Joint Committee No 104/2011 of 30 September 2011 amending Annex XIII (Transport) and Protocol 37 (containing the list provided for in Article 101) to the EEA Agreement
Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 104/2011 af 30. september 2011 om ændring af bilag XIII (transport) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 nævnte fortegnelse) til EØS-aftalen
Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 104/2011 af 30. september 2011 om ændring af bilag XIII (transport) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 nævnte fortegnelse) til EØS-aftalen
EUT L 318 af 1.12.2011, p. 42–42
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 21994A0103(38) | erstatning | nummer 4 tekst | 01/10/2011 | |
Modifies | 21994A0103(63) | erstatning | nummer 5 tekst | 01/10/2011 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 22011D0104R(01) | (BG, CS, DA, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, HU, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, SV) |
1.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 318/42 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. 104/2011
af 30. september 2011
om ændring af bilag XIII (transport) og protokol 37 (der indeholder den i artikel 101 nævnte fortegnelse) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag XIII til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 90/2011 af 19. juli 2011 (1). |
(2) |
Protokol 37 til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 (2). |
(3) |
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (3) bør indarbejdes i aftalen. |
(4) |
Afgørelse nr. 661/2010/EU ophæver Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF (4), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor bør slettes af aftalen. |
(5) |
Hvis aftalen skal fungere ordentligt, skal protokol 37 til aftalen udvides til at omfatte Udvalget for det Transeuropæiske Transportnet, som blev oprettet ved afgørelse nr. 661/2010/EU — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I stedet for teksten i punkt 5 (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF) i bilag XIII til aftalen indsættes følgende:
»32010 D 0661: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (EUT L 204 af 5.8.2010, s. 1).
Afgørelsens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:
a) |
Ordene »og idet de anvender direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF« i artikel 8, stk. 1, anvendes ikke for EFTA-staterne. |
b) |
Ordene »artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde« i artikel 13, stk. 5, litra b), erstattes af ordene »artikel 61 og 62 i aftalen«. |
c) |
I artikel 21 indsættes som stk. 3: »3. EFTA-staterne deltager fuldt ud i arbejdet i det udvalg, der er nedsat i henhold til stk. 1, men har ingen stemmeret.« |
d) |
Artikel 25, stk. 1, gælder ikke for EFTA-staterne.« |
Artikel 2
Punkt 4 (Udvalg om det Transeuropæiske Transportnet) i protokol 37 til aftalen affattes således:
»Udvalg om Det Transeuropæiske Transportnet (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU)«.
Artikel 3
Den islandske og den norske udgave af afgørelse nr. 661/2010/EU, der offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er begge autentiske.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft den 1. oktober 2011, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (5).
Artikel 5
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2011.
På Det Blandede EØS-udvalgs vegne
Kurt JÄGER
Formand
(1) EUT L 262 af 6.10.2011, s. 62.
(2) EUT L 262 af 6.10.2011, s. 33.
(3) EUT L 204 af 5.8.2010, s. 1.
(4) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.
(5) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.