This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 12005SAN06/04/B
Act concerning the conditions of accession of the Republic of Bulgaria and Romania and the adjustments to the Treaties on which the European Union is founded - Annex VI:List referred to in Article 23 of the Act of Accession: transitional measures, Bulgaria - 4.Agriculture - B.Veterinary and phytosanitary legislation
Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på - Bilag VI:Liste omhandlet i artikel 23 i tiltrædelsesakten: Overgangsforanstaltninger for Bulgarien - 4.Landbrug - B.Veterinær- og plantesundhedslovgivning
Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på - Bilag VI:Liste omhandlet i artikel 23 i tiltrædelsesakten: Overgangsforanstaltninger for Bulgarien - 4.Landbrug - B.Veterinær- og plantesundhedslovgivning
EUT L 157 af 21.6.2005, pp. 283–284
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Corrected by | 12005SAN06/04/BR(01) | (BG) | |||
| Modified by | 32007D0026 | ændring | APP | 01/01/2007 | |
| Modified by | 32007D0689 | erstatning | APP | 20071025 | |
| Modified by | 32009D0994 | ændring | APP CH 1 | DATEFF | |
| Modified by | 32009D0994 | ændring | APP CH 2 | DATEFF |
Akt om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på - Bilag VI:Liste omhandlet i artikel 23 i tiltrædelsesakten: Overgangsforanstaltninger for Bulgarien - 4.Landbrug - B.Veterinær- og plantesundhedslovgivning
EU-Tidende nr. L 157 af 21/06/2005 s. 0283 - 0284
B. VETERINÆR- OG PLANTESUNDHEDSLOVGIVNING 32004 R 0853: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55). a) De mejerivirksomheder, der er anført i kapitel I og II i tilægget til dette bilag, kan indtil den 31. december 2009 modtage leverancer af rå mælk, som ikke opfylder eller er blevet håndteret i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 853/2004, bilag III, afsnit IX, kapitel I, underkapitel II og III, under forudsætning af, at de bedrifter, som mælken leveres fra, er anført på en liste, som de bulgarske myndigheder fører med henblik herpå. b) Så længe de virksomheder, der er nævnt i litra a), er omfattet af bestemmelserne i dette litra, må produkter, der hidrører fra disse virksomheder, kun markedsføres på hjemmemarkedet eller anvendes til yderligere forarbejdning i virksomheder i Bulgarien, der også er omfattet af bestemmelserne i litra a), uanset tidspunktet for markedsføringen. Disse produkter forsynes med et andet identifikationsmærke end det, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 853/2004. c) De virksomheder, der er anført i kapitel II i i tillægget til dette bilag, må indtil den 31. december 2009 forarbejde mælk, der opfylder EU-kravene, og mælk, der ikke gør det, på separate produktionslinjer. I denne sammenhæng forstås ved mælk, der ikke opfylder EU-kravene, den mælk, der henvises til i litra a). Sådanne virksomheder skal fuldt ud opfylde EU-krav til virksomheder, herunder gennemførelsen af HACCP-principperne (omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004 [4]), og skal vise, at de er i stand til fuldt ud at opfylde følgende betingelser, herunder udpegning af relevante produktionslinjer: - træffe de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre korrekt overholdelse af interne procedurer for adskillelse af mælk, lige fra indsamlingen til det endelige produktstadium, herunder ruter for mælkeindsamling, separat lagring og behandling af mælk, der opfylder EU-kravene, og mælk, der ikke gør det, særlig pakning og mærkning af produkter baseret på mælk, der ikke opfylder EU-kravene, samt separat lagring af sådanne produkter, - indføre en procedure, der sikrer, at råvarerne kan spores, herunder den nødvendige dokumentation for produktbevægelserne, og at der kan redegøres for produkter, så råvarer, der opfylder kravene, og råvarer, der ikke gør det, kan afstemmes med de producerede produktkategorier, - sikre, at al rå mælk udsættes for varmebehandling ved en temperatur på mindst 71,7 C i 15 sekunder, og - træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at identifikationsmærkerne ikke anvendes ulovligt. De bulgarske myndigheder skal - sikre, at lederen eller bestyreren for hver af de berørte virksomheder træffer de nødvendige foranstaltninger for at muliggøre korrekt overholdelse af interne procedurer for adskillelse af mælk, - gennemføre tests og uanmeldte kontrolbesøg for så vidt angår overholdelse af kravene vedrørende adskillelsen af mælken, og - gennemføre tests på godkendte laboratorier på alle råvarer og færdigprodukter for at efterprøve, om de opfylder kravene i bilag III, afsnit IX, kapitel II, til forordning (EF) nr. 853/2004, herunder mikrobiologiske kriterier for mælkebaserede produkter. Mælk og/eller mælkebaserede produkter fra separate produktionslinjer, der forarbejder rå mælk, der ikke opfylder kravene, i EU-godkendte mælkeforarbejdningsvirksomheder, må kun markedsføres på de betingelser, der er fastsat i litra b). Produkter baseret på rå mælk, der opfylder kravene og er forarbejdet på en separat produktionslinje på en af virksomhederne i kapitel II i tillægget til dette bilag, kan markedsføres som produkter, der opfylder kravene, så længe samtlige betingelser vedrørende adskillelse af produktionslinjer er opfyldt. d) Der kan kun ydes støtte til mælk og mælkeprodukter, der produceres efter bestemmelserne i litra c), i henhold til afsnit I, kapitel II og III, bortset fra artikel 11, samt afsnit II i forordning (EF) nr. 1255/1999 [5], hvis de er mærket med det ovale identifikationsmærke, der er omhandlet i bilag II, afsnit I, i forordning (EF) nr. 853/2004. e) Bulgarien sikrer gradvis opfyldelse af kravene i litra a) og forelægger Kommissionen årlige rapporter om de opnåede fremskridt i forbindelse med opgradering af disse malkekvægsbedrifter og af mælkeindsamlingssystemet. Bulgarien sikrer, at disse krav er opfyldt fuldt ud inden den 31. december 2009. f) Kommissionen kan efter proceduren i artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002 [6] ajourføre tillægget til dette bilag inden tiltrædelsen og frem til den 31. december 2009 og kan i den sammenhæng tilføje eller slette virksomheder på baggrund af de fremskridt, der er gjort med udbedringen af de bestående mangler, samt på baggrund af resultaterne af overvågningsprocessen. Detaljerede gennemførelsesbestemmelser til sikring af, at overgangsordningen fungerer gnidningsløst, kan vedtages i henhold til artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002. [4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1). [5] Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48). Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6). [6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4). --------------------------------------------------